50.000 ton Tyra-skrot skal væk – men danske virksomheder mangler erfaring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

50.000 ton Tyra-skrot skal væk – men danske virksomheder mangler erfaring

Intet mindre end 50.000 ton udtjente platforme og fundamenter skal fjernes fra Tyra-feltet under de kommende års renovering. Til at løse opgaven venter en dansk industri med begrænset erfaring.

Læs også: 13 meter længere ben skal sikre Tyra 30 år mere

Den ikke så lille mængde offshore-installationer, der står til skrotning, er nemlig én af de hidtil største dekommisioneringsopgaver i de danske felter. Ellers er der kun sket mindre reparationer og udskiftninger af danske Nordsø-konstruktioner.

Af den grund er der ikke mange danske virksomheder, der har prøvet kræfter med lukning og fjernelse af hele eller dele af olie- og gasplatforme. Og ifølge konklusionen fra en analyse lavet af organisationen Offshore Energy i 2015, er det tvivlsomt, om fremtidige nedtagninger og skrotninger kan ske på danske hænder alene.

Læs også: Rapport: Skrotning af Nordsøens boreplatforme vil koste 420 mia. kr

Danske ingeniørvirksomheder er klar

Rambøll er en af de danske virksomheder, der vil kunne bistå med dele af nedtagningen af Tyra-feltet. Her forklarer projektdirektør ved Rambøll Oil & Gas, Søren Eg Hansen, hvordan nedtagningen af de udtjente dele i grove træk kommer til at foregå:

Læs også: Gigantrenovering af vitalt naturgasfelt lukker dansk produktion over to år

Først skal der laves beregninger på, hvordan nedtagning gøres mest hensigtsmæssigt. Det bruges som grundlag for en plan for selve nedrivningsprocessen, hvor først produktionen indstilles, og hovedkomponenterne adskilles offshore. Dernæst fjernes først platforme, herefter fundamenter i et eller flere løft ved hjælp af specialiserede kranfartøjer, der sætter konstruktionsdelene af på flydepramme. Til sidst sejles det hele til land, hvor konstruktionerne ophugges og enten genbruges eller bortskaffes helt.

Trods den manglende erfaring med skrotning af platforme i Danmark, mener Søren Eg Hansen, at der er et godt potentiale for, at danske virksomheder kan håndtere store dele af de ingeniørmæssige opgaver.

Læs også: Aftale giver midlertidig hjælp til trængt olie- og gassektor

Til spørgsmålet om, hvorvidt den danske industri kan være konkurrencedygtig med eksempelvis britiske og norske virksomheder med væsentlig større erfaring, svarer han:

»Ja, bestemt. Det er ikke nogen hemmelighed, at Rambøll og Semco Maritime tidligere sammen har været inde og kigge på dekommissioneringsmarkedet,« siger Søren Eg Hansen.

Læs også: Professor: Danmark kan fint klare sig uden nordsøolie

Udenlandsk eller dansk arbejdskraft?

I brancheorganisationen Oil & Gas Denmark mener administrerende direktør Martin Næsby, at de danske virksomheder skal begynde at klæde sig på til opgaverne med dekommissionering. Det gælder både i forhold til fremtidige projekter og det nuværende renoveringsprojekt på Tyra.

Læs også: Økonomisk vismand: Nordsøaftale kan give Mærsk skatterabat på 5 milliarder

Hvorvidt de knap så erfarne danske virksomheder derfor ender med at stå for nedtagningen på Tyra-feltet, må udbudsrunden vise, mener direktøren:

Læs også: Nordsøaftale: Politikere i jobrus - men tallet er det rene gætværk

»Operatørerne har jo typisk deres opgaver i udbud i international konkurrence. Så hvis der findes danske virksomheder, som har kompetencerne og er konkurrencedygtige, så er de jo i spil til at kunne tage sådan en opgave lige såvel som andre udenlandske virksomheder,« siger Martin Næsby.

I tråd med Oil & Gas Denmarks direktør vil Søren Eg Hansen fra Rambøll heller ikke gætte på, hvor stor en del af ingeniøropgaverne, der i sidste ende lander på danske skriveborde efter udbudsrunden:

»Hvis jeg skal give et umiddelbart estimat, kan der med de nye projekter alene i ingeniørarbejde være op mod en mio. mandetimer. Hvor meget af det, der kommer til at være i Danmark, og hvor meget i udlandet, vides ikke,« siger Søren Eg Hansen.

Maersk Oil sendte renoveringen af Tyra-feltet i udbud 24. marts og forventer at indhente tilbud i løbet af sommeren.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke raketvidenskab at ophugge gamle boreplatforme.
Tyra er fra begyndelsen stort set bygget af danske virksomheder, og danske virksomheder kan også forestå nedtagning og ophugning.
Selve nedtagningen må nødvendigvis foregå med udenlandske kranskibe, ligesom i sin tid bygningen, der findes ingen store kanskibe under dansk flag.
Når først platformene kommer i land, adskiller arbejdet sig ikke væsentligt fra ophugningen af et skib, eller er støre industrianlæg.

  • 1
  • 0

er nok den sværeste del da piles er drevet op til 60 meter ned i havbunden;
disse bliver meget vanskelige at fjerne.
Måske de skæres et stykke under havbunden og dækkes med sten?
Selve topside'n er ikke det store problem, de kan tages i ét stykke, eller piolles fra hinanden ude på stedet; dette kræver mindre kraner, så de kan sagtens være danske.

Men, det bliver nok svært at finde dansk arbejdskraft til det hele.

  • 0
  • 1

den sværeste del da piles er drevet op til 60 meter ned i havbunden;
disse bliver meget vanskelige at fjerne.
Måske de skæres et stykke under havbunden og dækkes med sten?

Ja, pælene vil man nok efterlade under havbunder.

Selve topside'n er ikke det store problem, de kan tages i ét stykke, eller piolles fra hinanden ude på stedet;

Man tager nok topsiden i et stykke, det flytter arbejdet i land, og man skal alligevel bruge et stort kranskib til jacket'en.
Det afgørende kan blive om der er "struktur" nok i proces og boligplatformene til at de kan løftes i et stykke, så vidt jeg erindre blev de oprindeligt monteret ved flere løft.

  • 0
  • 0

Man fjerner ikke pils helt.
Topsite bliver ikke fjernet i eet stykke.
Det bliver ikke danske krane der fjerner de store stykker.
Og det bliver sandsynligvis ikke i Danmark at ophugningen kommer til at ske.

Jeg kender ikke den normale procedure for pils.
For brønde er den at man skærer dem over mindst 3 meter under havbunden.
At fjerne piles helt vil være næsten umuligt.
Og totalt unødvendigt. Det er kun stål.

Topsite på de store platforme er bygget i flere moduler.
Og sidenhen ombygget, tilbygget og modificeret.
De er overhoved ikke egnet til at blive fjernet i eet stykke.
Muligvis ikke engang i de oprindelige modulstørrelser.

Der findes heller ingen krane i verden der er stærke nok til at gøre det.
De største flydekrane i verden er Saipem 7000 og Thialf.
https://en.wikipedia.org/wiki/Saipem_7000
https://en.wikipedia.org/wiki/SSCV_Thialf

De kan "kun" løfte 14.000 tons af gangen.
Og det kun under optimale forehold.
Det største løft nogensinde foretaget offshore er på 12.150 tons.
Det er langt, langt fra nok til at tage de store Tyra platforme ned i eet løft.
Det bliver snarer 8 - 10 løft der skal til i alt. (et gæt)

Det er for øvrigt overhoved ikke boreplatforme der skal skrottes. Det er produktions, process, beboelses og kraftværk- platforme det drejer sig om. Og nok også en flarestack eller to.
Og det er ikke helt så simpelt som det måske lyder.
Først og fremmest er planlægningen af hvordan de forskellige moduler kan adskilles og løftes væk på en sikker måde meget kompliceret.
Så kommer problemet med at få de mange tusinde tons tunge moduler fra en pram op på land på en økonomisk og sikker måde.
En nogenlunde overkommelig opgave, men det er ikke noget den lokale vognmand kommer og gør med hans mobilkran.
Dernæst kommer problemet med at adskille process udstyret. Det vil stadig indeholde brandbarer rester, giftige kemikalier og radioaktivet scale. Ikke i store mængder, men nok til at man skal vide hvad men gør.
Igen en overkommelig opgave. Men hvis man ikke allerede har en vis erfaring, så er det svært at være konkurrencedygtig overfor firmaer der har erfaring fra tilsvarende opgaver.

Desværre gik vi glip af en god forretningsmulighed her i Esbjerg. For en del år siden, da skrotning af offshore platforme i Nordsøen begynde, var der en del snak om at Esbjerg var et velegnet sted at gøre det.
Men der skulle tages nogle beslutninger, og investeres nogle millioner (20, så vidt jeg husker), for at komme igang.
Og i sædvanlig gænge for Esbjerg kommunalpolitik så sad man på hænderne og kunne kun snakke om de mulige problemer der kunne tænkes at opstå.
Idag har den industri passeret Danmark forbi.
Det er UK, Holland og Norge der er løbet med den forretning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten