5.000 styk om ugen: Tesla når vigtigt produktionsmål

Illustration: Tesla

I starten af juli rundede produktionen af Model 3 ifølge Tesla selv 5.000 om ugen. Senere er der noget, som tyder på, at produktionen tog et dyk igen, men i august måned skulle der stabilt være rullet mere end 5.000 styk ud fra frabrikken i Fremont, og målet er 6.000 ved udgangen af august.

Det næste mål er nu sat ved 10.000 styk om ugen, uden at der dog er sat en konkret dato på andet end ‘engang til næste år’.

Læs også: Færre og færre virksomheder producerer flere og flere køretøjer

Analytikere, som har besøgt fabrikken, siger samtidig, at Tesla vil kunne øge produktionen næsten uden at skulle tilføre ny kapital. Det vil sige, at det er de eksisterende produktionslinjer, som skal stå for hele produktionen.

Produktionen af Model 3 har rundet 5.000 styk per uge, og nu sigtes der mod en stabil produktion på 6.000 styk per uge ved udgangen af august. Illustration: Tesla

Produktionsmålet er en vigtig milesten for fabrikken, da Model 3 er afgørende for, at de mange milliarder dollars, der er investeret i produktionen, skal begynde at give overskud.

Men lige siden produktion af Model 3 gik i gang sidste år, har fabrikken været plaget af store problemer med at få den højt automatiserede produktion til at fungere både på samlefabrikken i Fremont og på batterifabrikken i Nevada.

Flere gange er produktionen blevet stoppet for at løse grundlæggende produktionsproblemer, og Elon Musk har, som han selv udtrykker det, sovet på fabriksgulvet for at understrege, hvor vigtigt det er for Teslas overlevelse, at produktionen af Model 3 kommer i omdrejninger.

Læs også: Tesla sætter raketmotorer på den nye Roadster

Med de nye positive udmeldinger skulle der altså være udsigt til, at de cirka 500.000 kunder, som har forhåndsreserveret en Model 3, nu kan begynde at skimte et tidspunkt for levering.

Hvor mange Model 3 er der så produceret? Tesla oplyser ikke selv løbende produktionsdata, så på nuværende tidspunkt er tal fra nyhedsmediet Bloomberg det bedste bud på det samlede antal.

På deres hjemmeside ‘Tesla Model 3 Tracker’ bliver de såkaldte Vehicle Identification Numbers - eller bare VINs - registreret, og det vurderes nu, at der i alt er trillet godt 72.000 Model 3 gennem linjen.

Må vente med billig-model

Men - for der er et stort men - produktionen har indtil nu koncentreret sig om de dyrere versioner af Model 3 med ekstraudstyr og større batteri.

Basis-modellen, som i udgangspunktet skulle koste 35.000 dollars, er slet ikke sat i produktion endnu.

Det skyldes ganske enkelt, at provenuet på basis-modellen er langt mindre end på de dyrere modeller, og Tesla derfor har derfor koncentreret sig om de mere værdifulde modeller først.

Faktisk skændes flere analytikere om, hvorvidt det overhovedet vil være muligt at skabe profit på basismodellen.

Læs også: Analyse: Derfor har amerikanske techgiganter opgivet at udvikle egne biler

Det amerikanske ingeniør-firma Munro & Associates købte i juli måned en Tesla Model 3 og undersøgte i detaljer, hvordan den var produceret, og hvor meget det ville koste at producere den.

Deres vurdering var, at Model 3 blev solgt med et provenu på cirka 30 procent. Elon Musk har selv fremhævet, at en Model 3 til 42.000 dollars havde et provenu på 20 procent.

Læs også: Problemerne hober sig op for Tesla

Omvendt har analytikere fra finanshuset UBS ligeledes analyseret produktions- og materialeomkostninger for en Model 3 og vurderet, at de samlede omkostninger ligger på 41.000 dollars.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Faktisk skændes flere analytikere om, hvorvidt det overhovedet vil være muligt at skabe profit på basismodellen."

Hvem? Nogle seriøse?

"Elon Musk har selv fremhævet, at en Model 3 til 42.000 dollars havde et provenu på 20 procent."

Elon Musk ( og andre) har før udtalt at produktionsomkostningerne på Model 3 vil være under $28.000 ($35.000 salgspris) så mon ikke $42.000 versionen giver mere.

https://twitter.com/elonmusk/status/100227...

https://insideevs.com/munro-tesla-model-3-...

.

Der er næppe nogen bilproducenter der ikke har problemer med at starte en helt ny produktion op fra 0 til over 5000stk pr uge, i løbet af et år. GM producerer 500stk Bolt pr uge. .

Det har hele tiden været meningen at der skulle produceres over 5000stk pr uge i 6 måneder, før produktionen af den billige version begyndes, for at størst muligt overskud kan oparbejdes i Q3 og Q4 .

Billedet er ikke af en Model 3

  • 14
  • 3

De eneste der betvivler muligheden for profit, er vel short’ere og ICE producenterne hvis største ønske er at se Tesla synke i grus.

  • 4
  • 3

De eneste der betvivler muligheden for profit, er vel short’ere og ICE producenterne hvis største ønske er at se Tesla synke i grus.

Jeg forstår ikke, at man ikke regulerer mulighedren fra handel med aktier langt kraftigere. Især mht. til shortere kan det vel samfundsøkonomisk ikke være en fordel, at personer ser en fordel i at skade et firmas udvikling.

Ideen med aktier er vel grundlæggende god. At et firma med en god ide kan gå ud og skaffe sig kapital uafhængigt af bankerne. Men vilkårene for et firma bliver meget ustablie, når aktiekøbere spekulerer i køb og slag af aktier i stedet for at købe for langsigtet at få aktieudbytte. Måske man skulle lave regler om at aktier først kunne sælges efter 3 månder, og først efter måske flere år uden konfiskation af evt. gevinst ved slaget.

  • 8
  • 7

Det vil bestemt være fint hvis shorts får et dask over knoerne.

For at shorts kan leje aktierne, så skal der være ejere der er villige til at udleje aktierne og der skal et setup omkring forsikring af at aktierne returneres.

Nordisk fjer skulle have haft og sikkert ethvert Fracking Gas selskab fortjener aktive shorts som destabiliserer selskaber ved at sætte negativt fokus på selskabets mere grå sider.

Overvurderede valutaer eller råvarer kan også blive reguleret af shorts.

Hele øvelsen du efterlyser er jo faktisk under opsejling for Tesla.

Hvorfor mener du generelt at det er en god ide ?

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten