5.000 bilister skal teste roadpricing i USA

9. juli 2015 kl. 10:457
5.000 bilister skal teste roadpricing i USA
Ved at tilslutte en lille kommunikationsenhed til bilernes diagnoseudtag sker kilometerafregningen for bilisterne næsten automatisk. Forsøget skal køre frem til nytår. Illustration: Azuga.
Mens de danske politikere afviser roadpricing som teknologisk umodent, går den amerikanske stat Oregon i gang med at lade 5.000 bilister teste et roadpricing-system.
Artiklen er ældre end 30 dage

Stigende udgifter til at vedligeholde veje og broer og bygge nye har sammen med udsigten til faldende indtægter fra brændstofafgifter fået den amerikanske stat Oregon til at sætte gang i et stort forsøg med roadpricing.

»Brændstofafgifterne bliver forældede, fordi moderne biler kører så langt på literen,« begrunder kommunikationsmedarbejder Michelle Godfrey fra Oregon Department of Transport til hjemmesiden golacalpdx.com.

Det næste halve år slipper op mod 5.000 bilister af den grund for at betale brændstofafgifter. I stedet skal de betale 1,5 cent per mile - svarende til 6 øre per km - de kører.

Modellen er blevet valgt, fordi der hverken blandt Oregons folkevalgte eller i befolkningen har været flertal for at hæve brændstofafgifterne, som man ellers gjorde i 1980’erne. Med stadigt mere brændstofeffektive biler på vej havde staten derfor udsigt til, at indtægterne fra brændstofafgifter ville begynde at falde om ti års tid. Ligesom resten af USA har staten et stort efterslæb på vedligehold af veje og broer, så udsigten tvang de folkevalgte til at handle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: DTU-direktør: Danmark har alle muligheder for roadpricing-succes

Derfor nedsatte staten allerede i 2003 en ‘road user fee task force’, der skulle undersøge, hvordan man kunne skabe alternative indtægtsstrømme til at finansiere vejvedligeholdet.

Task forcen undersøgte mange forskellige muligheder, men er endt med at fokusere på kilometerafgiften - mens man sideløbende undersøger trængselsafgift, betalingsveje og en afgift for at køre med pigdæk.

Det nuværende forsøg skal vise, om de teknologiske metoder til at opkræve kørselsafgiften, vil fungerer i virkeligheden, og om brugerne er tilfredse med både betjeningen og beskyttelsen af deres personlige data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Minister: Roadpricing kommer – spørgsmålet er kun hvornår

For at imødekomme både de brugere, der ikke vil overvåges, og de brugere, som ser fordele i at udnytte de data, der kan logges om deres kørsel, har staten udviklet tre løsninger::

En offentlig løsning, som ikke indeholder en GPS, og som kun sender information om den kørte distance videre, og løsninger fra to private firmaer, hvor GPS-data bruges til at levere en lang række services. Blandt andet kan man få råd om brændstofbesparende kørsel, der er tilpasset ens kørestil, men kan få billigere bilforsikring, man kan bruge en smartphone til at finde bilen, hvis man har glemt, hvor man har parkeret, og man kan sætte geografiske grænser, så man bliver advaret, hvis bilen bevæger uden for de valgte zoner. En yderligere fordel for brugere, der vælger GPS-løsningen, er, at man hverken kommer til at betale for at køre på private veje eller for kørsel i andre stater.

Læs også: Biltrafikken fortsætter i høj fart - og giver DSB og cyklerne baghjul

For øjeblikket er 56 procent af befolkningen i Oregon imod ordningen, men hvis den ender med at blive en succes, kan det blive et krav, at alle nye biler får monteret udstyret, før de triller ud fra forhandlerne.

Billister med ældre biler kan også blive mødt med kravet, hvis det viser sig, at man kan eftermontere målerudstyret i bilerne på en billig måde. Ifølge en af de statslige hjemmesider om programmet forventer man, at det vil tage 20 år, før stort set alle biler har udstyret monteret.

Flere andre stater har meldt sig ind i projektets følgegruppe for bedre at kunne vurdere, om de skal indføre lignende systemer.

Læs også: Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet vil sparke gang i roadpricing

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herhjemme er roadpricing igen blevet et diskussionsemne, fordi den nye Venstre-regering vil sætte penge af til at undersøge en tunnelforbindelse gennem Københavns Havn, som skal aflaste bymidten. Det har fået teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (Enh.) til at foreslå, at man sideløbende laver et stort forsøg med roadpricing, som Trængselskommissionen tidligere har foreslået.

»En havnetunnel koster 21 mia. kr. og vil ifølge regeringens egen logik skulle matches af et løft til den kollektive transport med et tilsvarende beløb. Det er ikke realistisk at finde så mange penge, når regeringen selv slår fast, at råderummet er begrænset. Derfor bør den nye regering lytte til Trængselskommissionens anbefalinger og fokusere investeringerne i hovedstaden på cykler og kollektiv transport og løse trængslen på vejene med roadpricing,« siger han til Enhedslistens hjemmeside.

Venstre-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil omlægge bilafgifterne, men roadpricing er ikke nævnt.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
11. juli 2015 kl. 10:13

Nu var der fokus på vejvedligeholdelse og ikke trængsel.

skabe alternative indtægtsstrømme til at finansiere vejvedligeholdet.

6
10. juli 2015 kl. 11:37

Hvorfor udnytter man ikke, at vi har obligatoriske syn af biler?
Her indberettes bilens km-stand og mit forsikringsselskab sammenholder dette med min forsikring.
Forsikringen er baseret på et årligt maksimalt antal kørte km, ellers ændres forsikringspræmien.
Policen refererer netop km-standen fra seneste syn.

Med din ide forstår jeg ikke hvorfor man så i stedet ikke bare justerer på brændstofafgift med mindre det er fordi du vil skåne dem der kører i uøkonomiske biler. En rå km afgift vil da ihvertfald ikke have nogen motivation for at holde sig ude fra trængselsområder.

At man motiveres for at lade bilen stå uden for trængselsområder / tidspunkter giver da god mening. så roadpricing / betalingszoner ja tak (når teknologien er til det).

4
9. juli 2015 kl. 22:00

I øjeblikket betaler vi afgift på benzin/diesel, samt en MEGET teoretisk Grøn afgift (tidl. vægtafgift) Træder man hårdt på speederen, sluger bilen mere, og det koster mere i afgift.... Med andre ord, faktisk en eller anden form for fair aftale, for at mindske forbruget af Benzin/Diesel i samfundet. I nogle få storbyer i Danmark, er der trængselsproblemer, og det skal vi, der absolut ikke bor i sådant et område, til at betale afgift for? (eller har jeg misforstået noget?) Hvor jeg bor, kan bilen ikke undværes, medmindre man absolut helt og aldeles forsøger sig at tage offentlig trafik! Alle former for afgift koster i Administration (i den grad) til hvilken nytte?

3
9. juli 2015 kl. 21:09

Hvorfor udnytter man ikke, at vi har obligatoriske syn af biler? Her indberettes bilens km-stand og mit forsikringsselskab sammenholder dette med min forsikring. Forsikringen er baseret på et årligt maksimalt antal kørte km, ellers ændres forsikringspræmien. Policen refererer netop km-standen fra seneste syn.

Så med lidt fleksibilitet (forventet antal km, konstateret antal km og 'rest-km-afgift' (+/-) haves næsten et system til 'roadpricing'. (Indfør et km-stands-syn, første efter 2 år, eller et hvert år)

2
9. juli 2015 kl. 15:02

...har ingen gang på jord i USA. Der må kunne tjenes enorme summer ind på brændstofafgift i et land, hvor man får skrotpræmie for at skrotte en bil, der kører under 8 km/l og så samtidigt køber en ny, der kører mindst 10 km/l. Det er teknisk kompliceret, dyrt og privatlivskrænkende (i hvertfald løsningen med GPS). Jeg tror Venstre har bemærket betalingsringens fald og nye afgifter på biler kommer ikke på bordet under den nuværende regering.

1
9. juli 2015 kl. 12:38

"og man kan sætte geografiske grænser, så man bliver advaret, hvis bilen bevæger uden for de valgte zoner."

Det lyder lige som noget for amerikanerne - så kan man også lettere tjekke op på konen og teenagesønnen.

"Vi har aldrig oplevet noget lignende" udtaler en anonym kilde fra Victoria Milan, Oregon.