500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb
500 gamle lossepladser i Danmark lækker stoffer til åer og vandløb - stoffer, som er giftige for fisk.
Sådan lyder dommen fra en af Danmarks førende eksperter i forurenet jord og miljø, professor på DTU Miljø Poul L. Bjerg, på baggrund af ny forskning i udsivning fra lossepladser til åer, vandløb og søer, kaldet overfladevand.
DTU-forskerne har analyseret vandet i Risby Å, som ligger op ad Risby Losseplads, og resultaterne viser bl.a. koncentrerede mængder af ammonium, som er toksisk for fisk, og jern, som sætter sig i gællerne som okker.
»Begge dele dør fiskene af,« siger professoren om effekten af de to stoffer, der ikke tidligere har været analyseret i overfladevand.
Bekymrende påvirkning
I undersøgelsen af Risby Losseplads og Risby Å målte forskerne også et indhold af pesticider på 20 mikrogram/liter. Til sammenligning er grænseværdien for drikkevand 0,1 mikrogram/liter.
»Det er ikke et problem i forhold til grundvandet. Men den direkte påvirkning af vandløb fra lossepladsen er bekymrende,« siger Poul L. Bjerg.
Han frygter, at der på landsplan udsiver gifte fra mindst 500 gamle, nedlagte lossepladser, som ikke er sikret af en membran.
»Landbrugets brug af kvælstof er nok det største problem for vandløb i Danmark, men lokalt kan udsivning fra lossepladserne være ret markant, fordi det er en intens påvirkning over korte strækninger,« uddyber Poul L. Bjerg.
Hidtil har der hovedsageligt været fokus på forurening af grundvand, mens overfladevand altid er blevet negligeret.
Professor: En sort plet
Det er en sort plet på miljøbeskyttelsen, mener professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.
»Overfladevandet er simpelthen ikke dækket af den offentlige indsats. Man har lavet undersøgelser hist og pist, men hvis man skulle tage det alvorligt, skulle man lave en kæmpe indsats,« siger han.
Forureningen skal tages alvorligt. Det kræver EU's vandrammedirektiv, men i dag lever Danmark ikke op til reglerne, fordi myndighederne kun fokuserer på forurening af grundvand.
Det bekræfter civilingeniør i Miljøstyrelsen Ole Kiilerich.
»I Jordforureningsloven er det først og fremmest drikkevand og menneskers sundhed, der prioriteres. Men vi er i gang med at se på mulighederne for at lave en ændring af Jordforureningsloven, der i højere grad skal tage hensyn til overfladevand og naturområder,« fortæller Ole Kiilerich, der dog ikke kan oplyse, hvornår og om det overhovedet er muligt at ændre loven.
Ændres loven, vil det betyde, at 30.000 forurenede grunde i Danmark - herunder lossepladser - skal kortlægges, og risici i forhold til overfladevand undersøges.
Regionerne har ansvaret, men viser det sig, at 500 lossepladser lækker miljøgifte, vil en kamp for at undgå udgifterne begynde, mener Peter Pagh:
»Det første, vi vil se, er, at der går en 'abeleg' i gang, som handler om, hvem der skal betale regningen.«
Hvis nogen tog ansvaret, og sagde "Den regning tager jeg mig lige af, for dette kan ikke vente".
For uanset hvad, så skal det rettes op på, og prisen bliver ikke billigere af at vente. Vil man så slås BAGEFTER i retssale og ved forhandlinger, så fint... Vi spilder alligevel vores skattekroner på excel-ark og tåbelige mennesker, der ikke kan prioritere på andet end bundlinjen.
Det er en skandale, hvis 500 lossepladser lækker giftigt ammonium og mange andre - måske endnu værre - giftstoffer direkte ud i de vandløb, som landbruget ellers ofte bliver beskyldt for at forurene. Hvad hjælper de tåbelige randzoner, når lossepladserne "sikrer" en langt alvorligere forurening af vandløbene?
Den smule nitratkvælstof, der udledes fra såvel naturarealer som dyrkede arealer er for intet at regne mod de ammoniumforbindelser, som udledes fra lossepladser og dårligt fungerende renseanlæg. Der er jo forskel på kvælstof: Ammonium er giftigt. Nitrat er ugiftigt og fuldstændigt harmløst.
Det udledte ammonium vil iltes til uskadeligt nitrat i vandløbene, hvis de ikke er forurenet med andre iltforbrugende stoffer. Men indtil det er sket, anretter ammonium skade på livet i vandløbene. Og bagefter får landbruget skylden for kvælstofindholdet og bliver begrænset i brugen af nødvendig plantegødning.
Atter rettes smed for bager.
Danmark er og bliver ringere og ringere til at håndtere gamle glemte miljøsyndere.
Måske kan en oprydning sættes i værk. Men hvem skal betale?
Jeg kender det pågældende område ret godt, og bor selv i Albertslund Kommune, hvor den ligger.
Lossepladsen rummer alskens affald fra husholdninger og industri i Albertslund (tidl. Herstederne). Den blev lukket og overdækket med jord så vidt jeg husker i 1981. En sø må nordsiden af Risby Losseplads er stærkt forurenet og meget ildelugtende. Der er ingen, der ved i detaljer, hvad der ligger i Risby Losseplads. Da den var aktiv, gik man ikke så meget op i, hvad der blev lagt der.
Det skal dog nævnes, at lossepladsen er anlagt oven i et gammelt moseområde, og at noget af okkeren evt. kan stamme derfra. (Men dannelse af okker er typisk en følge af vandstandsænkning, der medfører iltning af tunktopløselige sorte-mørkegrønne ferro-forbindelser til mere letopløselige ferriforbindelser, der ses som okker). - Der har iikke været vandstandssænkninger i området i nyere tid, så det er en smule uigennemskueligt, hvad der foregår.
Risøsterilisering eller mange spredte lossepladser.
Vi kan lige nå en af dem før olien i Nordsøen rinder ud og så har vi problemer.
Hvorfor ikke tage gasværksgrundene med i regnskabet.
Hvorfor ligger disse grunde hen uden anvendelse 40-50 år efter gasværkerne blev nedlagt. For ikke at glemme udledning af det gule ulækre grundvand fra Østre gasværk der strømmer ned i Danienkalken og ud under Øresund. Og så er der deponierne ved Damhusåens renseanlæg, hvor grundvand er en konstant trussel mod Hvidovres grundvandsoppumpning.
Og så er der Cheminovagrundene. Mon ikke Naturstyrelsen og dermed miljøministeren har en oversigt over alle disse glemte syndere.
UPS, jeg glemte sennepsgassen i Østersøen og Nordsøen.
Ja, det er skandaløst at der lækkes gift fra lossepladser til vandløb, og jeg håber der vil blive gjort noget ved det hurtigst muligt. Det bør dog ikke bruges som en undskyldning eller begrundelse for ikke at begrænse landbrugets forurening af vandløb. Artiklen siger i øvrigt at landbruget trods alt er den største synder hvad angår forurening af vandløb, selvom lossepladserne i lokale områder kan være mere giftige.
Artiklen nævner en kortlægning af alle forurenede grunde. Jeg er ret chokeret over at det ikke allerede findes, men så lærte jeg det.
Men når man så på et tidspunkt har kortlagt det, hvad kan man så stille op. Kan man køre årtier gammelt affald på forbrænding? Opretter man en ny losseplads med membran i et mindre sårbart område og kører det dertil?
Det må dreje sig om helt enorme mængder af jord/affald der skal flyttes. Det må blive vanvittigt dyrt. Dog mener jeg at der ikke er nogen vej uden om.
Lad os få gjort noget ved alle undladelsessynderene!
Jeg er ikke i tvivl om. at vi har en ambitiøs miljøminister i Ida Auken. Men hvordan kan vi hjælpe hende?
Amterne, i alt fald her det gamle Københavns Amt, registererede og kategoriserede lossepladser/deponier i deres områder. - Jeg kan ikke lige finde den pågældende tekst, men kan huske, at Risby Losseplads var sat i en af de høje risikokategorier, medens en anden ved Harrestrup Mose, ca. 1 km. mod NØ, også Albertslund, var sat i den mildeste, som vistnok hed "D". Den sidste fungerede som Frederiksberg Kommunes losseplads frem til begyndelsen af 1970erne. I Risby Losseplads ligger sandsynligvis en masse affald fra kemisk industri, garverier, autoværksteder m.v. - Bl.a. fra det store Herstedøster Industrikvarter, som også ligger i Albertslund. Man kan også nævne Slaggebjergene ca. 1 km. mod øst, hvor der blev deponeret slagge fra Vestforbrændingen fra ca. 1974 og nogle år frem, hvorefter de blev overdækket med jord. De har samlebrønd og membran, som selvfølgelig har vist sig utæt, hvorfor der er løbende målinger på perkolatfane m.v.
Og hvad skal vi så gøre ved det?
Det ender jo med at denne internet side kommer til at afspejle samtlige danske lossepladser, giftdeponier som en Naturstyrelse kan forelægge Ida Auken. Men hvem har lige 100 millarder kroner til at rydde op efter fortidens dumhed. Hvis man tager Grønland med i miljøregnskabet bliver det blot endnu værre.
Som knægt omkring 1960 besøgte jeg tit en losseplads, dog med opdragen forsigtighed, den fyldte en halv tønde land
Den var placeret på godsets jorder hvor omkringboende smed alt muligt og selvfølgelig var ikke alt stuerent, dog ved jeg at min far i traktoren jævnligt kom forbi og ihvertfald han reagerede hvis nogle beholdere stank.
Ved et besøg for 8 år siden så jeg at der var planet helt ud, men oprindelig var det også et mosehul.
Måske har kommunen været ind over, men der kan være en masse af den slags over hele landet.
Amterne havde ansvaret for tilsynet med de kendte deponier. - Hvem har ansvaret nu? Kommunerne? - Eller har man glemt at overdrage det til en myndighed.
Dette er et ret væsentligt spørgsmål, også hvis vi skal gøre os tanker om, hvordan vi kommer videre!!!
Kommunerne har ansvaret nu.
Amterne skulle aldrig have været nedlagt, men det er en anden boldgade.
Der er en gammel opfyldt mergelgrav ikke ret lagt fra hvor vi bor, jeg ved fra den oprindelige ejer, som desværre nu er død, at der er kørt dagrenovation fra Holbæk og omkring liggende gamle kommuner, samt affald fra Hotaco, Jernstøberiet mfl.
Hverken Kommune, Region eller andre vil røre ved det med en ildtang selv om vi er flere der har gjort opmærksom på det mange gange
Hvad er der af handlemuligheder i den konkrete sag? Risby Losseplads fremtræder nu som en stor bakke, der vel fylder 5-6 ha. og er indtil 20 meter høj.
At fjerne den er urealistisk og en national opgave. Hvad kan man gøre: afværgepumpninger? - Jeg kan godt huske dengang i 1970erne, hvor holdningen var, at når tingene kom ned i jorden, så var de væk.
I øvrigt er bakken så stor, at den utvivlsomt påvirker grundvandsforhold i området. Sine steder kan man se noget, der vil nærmest må betegnes som væld.
Kan du forklare hvad du mener med "væld"?
Et væld er et sted, hvor der pibler grundvand frem, f.eks. fra bakkeskråninger og brinker i ådale Store kunstige bakker er utvivlsomt i stand til at påvirke grundvandspejlet og forårsage sekundære væld, når man anbringer mange 1000r ton materiale oven på de gamle landskabsformer, Jeg har set det i Hedeland og også ved Herstedhøje i Vestskoven, Albertslund.
Men det var lige de der gamle deponier vi kom fra!
Men I får en balle hvis I smider en madras i det grønne affald på genbrugspladsen ;(
Hvordan kan vi vide om kommunerne tager ansvar for gamle lossepladser?
Ordene "gamle lossepladser" kan ikke findes ved søgning i Gladsaxe Kommunes hjemmeside, og der står intet om det under Natur og Miljø.
Hvor ligger amternes gamle registreringer af deponier? Er der nogle erfaringer omkring kommunernes indsats siden amternes nedlæggelse?
Hvorfor tror du at noget tager et ansvar.
Hvis jeg troede det, ville jeg ikke spørge.
I forbindelse med kommunalreformen overgik amternes opgave med jordforurening, herunder de gamle lossepladser, til regionerne.
I Danmark har vi ca. 3000 gamle lossepladser som ligger rundt om i landet. Den måde vi deponerede på i gamle dage er jo vist forskellig fra den der foregår i dag hvor der både er membran og perkolatopsamling i mindst 30 år efter deponeiet lukker.
En hver lille by med respekt for sig selv havde jo det lokale aftipningssted hvor man lovligt eller mindre lovligt kunne komme af med sit affald. Problemet med disse er at de typisk ligger i gamle mergel eller grusgrave hvor de ligger tæt på grundvandet m.m. - derfor er tallet på de 500 potentielle tikkende bomber nok ikke helt skudt forbi.
I dag er der ikke nogen tvivl om hvem der har ansvaret og det er selvfølgelige det offentlige dvs. kommunerne jf. MBL. De gamle ukontrollerede lossepladser er der jo ikke nogen at sende regningen til i dag - det er jo lidt ligesom hvis man f.eks finder en forurenet grund og synderen lå der for 50 år siden - så er det op af bakke og så må den ind i den offentlige prioriteringsliste som ligger i Regionerne - det er også der, at amternes gamle registereinger ligger i dag
Er du tosset mand, der er næsten døds straf, eller samfundstjeneste for det,
bare en stump plastik og de går helt amok ;o)
Det lyder som om der kun findes én måde at klare udsivningsproblemet på: Opgravning og flytning til område med tæt membran under.
Men det må dog hjælpe betydeligt at lægge en membran hen over depotet så der bliver skærmet af for nedtrængende regnvand. Det løser klart ikke hele problemet da der også vil være risiko for indtrængende grundvand i skrånende terræn, men mængden af vand til efterbehandling/rensning vil blive betydeligt mindre på den måde og det er sandsynligvis her den største udgift ligger, set over en længere tidsperiode, hvis ikke den radikale opgravningsløsning vælges.
Kære debattører!
Tak for jeres mange interessante indlæg. Jeg kan fortælle, at vi arbejder på at få færdiggjort et kort over samtlige gamle og nye lossepladser i Danmark, og her bliver det muligt at sende os oplysninger om de lossepladser, nogle af jer skriver, at I har mistanke til. Så det håber jeg, at I vil gentage i formularen under kortet, så vi kan skabe os et bedre billede af det problem, der er derude.
Vh
Julie Ring-Hansen Holt