500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

500 gamle lossepladser i Danmark lækker stoffer til åer og vandløb - stoffer, som er giftige for fisk.

Sådan lyder dommen fra en af Danmarks førende eksperter i forurenet jord og miljø, professor på DTU Miljø Poul L. Bjerg, på baggrund af ny forskning i udsivning fra lossepladser til åer, vandløb og søer, kaldet overfladevand.

DTU-forskerne har analyseret vandet i Risby Å, som ligger op ad Risby Losseplads, og resultaterne viser bl.a. koncentrerede mængder af ammonium, som er toksisk for fisk, og jern, som sætter sig i gællerne som okker.

»Begge dele dør fiskene af,« siger professoren om effekten af de to stoffer, der ikke tidligere har været analyseret i overfladevand.

Bekymrende påvirkning

I undersøgelsen af Risby Losseplads og Risby Å målte forskerne også et indhold af pesticider på 20 mikrogram/liter. Til sammenligning er grænseværdien for drikkevand 0,1 mikrogram/liter.

»Det er ikke et problem i forhold til grundvandet. Men den direkte påvirkning af vandløb fra lossepladsen er bekymrende,« siger Poul L. Bjerg.

Han frygter, at der på landsplan udsiver gifte fra mindst 500 gamle, nedlagte lossepladser, som ikke er sikret af en membran.

»Landbrugets brug af kvælstof er nok det største problem for vandløb i Danmark, men lokalt kan udsivning fra lossepladserne være ret markant, fordi det er en intens påvirkning over korte strækninger,« uddyber Poul L. Bjerg.

Hidtil har der hovedsageligt været fokus på forurening af grundvand, mens overfladevand altid er blevet negligeret.

Professor: En sort plet

Det er en sort plet på miljøbeskyttelsen, mener professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.

»Overfladevandet er simpelthen ikke dækket af den offentlige indsats. Man har lavet undersøgelser hist og pist, men hvis man skulle tage det alvorligt, skulle man lave en kæmpe indsats,« siger han.

Forureningen skal tages alvorligt. Det kræver EU's vandrammedirektiv, men i dag lever Danmark ikke op til reglerne, fordi myndighederne kun fokuserer på forurening af grundvand.

Det bekræfter civilingeniør i Miljøstyrelsen Ole Kiilerich.

»I Jordforureningsloven er det først og fremmest drikkevand og menneskers sundhed, der prioriteres. Men vi er i gang med at se på mulighederne for at lave en ændring af Jordforureningsloven, der i højere grad skal tage hensyn til overfladevand og naturområder,« fortæller Ole Kiilerich, der dog ikke kan oplyse, hvornår og om det overhovedet er muligt at ændre loven.

Ændres loven, vil det betyde, at 30.000 forurenede grunde i Danmark - herunder lossepladser - skal kortlægges, og risici i forhold til overfladevand undersøges.

Regionerne har ansvaret, men viser det sig, at 500 lossepladser lækker miljøgifte, vil en kamp for at undgå udgifterne begynde, mener Peter Pagh:

»Det første, vi vil se, er, at der går en 'abeleg' i gang, som handler om, hvem der skal betale regningen.«