500-års dag for flåden: Næste søslag bliver Arktis og motorrøg

Det er 500 år siden, at saglig Kong Hans udnævnte Henrik Krummedige til øverste kaptajn for hovedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere og skabte Søværnet.

Og det havde måske lysnet lidt på Kong Hans' bitre og formørkede sind, om han havde haft mulighed for at se, hvad den flåde, han stiftede, kunne mønstre af moderne skibe i dag 500 år efter.

De seneste år har nemlig set en modernisering af Søværnets skibsmateriel, der har gjort den danske flåde til en af det mest moderne i verden anført af de to store fleksible støtteskibe Absalon og Esbern Snare.

»Der går blandt andet en historie om Absalon. Da skibet første gang kom til England og gik op gennem Themsen, kunne de ikke se det på grund af skibets radarafvisende egenskaber. Man havde ganske enkelt forventet et meget større signal,« fortæller overingeniør Klaus Sørensen fra Forsvarets materieltjeneste, FMT.

Som forretningsområdechef for maritime platforme i FMT ved han, hvordan flådes skibe har udviklet sig teknologisk også ud over at indbygge stealthteknologier - og han har en god fornemmelse af, hvordan man vil se skibene udvikle sig i de kommende år.

»Jeg tror blandt andet, det bliver inden for miljøområdet, som vi allerede har set det på Diana-klassen: De skibe er udstyret med katalysatorer, der reducerer NOx-udslippene med op til 80 procent, og den slags vil vi se mere af fremover,« siger Klaus Sørensen, der understreger, at han taler på egne vegne.

Nye opgaver: Oliekatastrofer og krydstogtskibe i nød

Endelig vil det påvirke skibene, at Forsvarets opgaver ændrer sig især i de arktiske områder i de kommende år. Et stigende antal civile skibe heraf krydstogtskibe og skibe, der sejler i isfyldt farvand uden at have erfaringer fra området, vil give problemer.

»Vi går jo fra fiskeriinspektion til, at skibene måske skal kunne håndtere store miljøkatastrofer eller krydstogtskibe i alvorlige problemer. Det er på alle måder meget forskellige opgaver og vil stille krav til designet af skibene,« siger Klaus Sørensen.

Tæt på det optimale

Rent fremdrivningsmæssigt er der næppe meget, der vil ændre sig på fremtidens skibe inden for eksempelvis hydrodynamik, mener en af Danmarks erfarne skibsingeniører Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Han er i dag seniorforsker ved Institut for Mekanik og Konstruktion på DTU og har før sin DTU ansættelse været med til at udvikle de seneste danske krigsskibe herunder Absalon-klassen, Diana-klassen, Holm-klassen og Knud Rasmussen-klassen. En samlet serie af krigsskibe på i alt 16 enheder.

»Vi kan vinde lidt hist og her på hydrodynamikken, og skibene kan gøres bedre i forhold til miljøpåvirkningerne fra skibenes motorer dvs. udstødsgasserne, men skrogmæssigt er vi nok tæt på det optimale,« siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Som eksempel nævner han udviklingen af en kile i agterskibet på Absalon. Den ændrer på strømningsforløbet ved skibets agterspejl og løfter agterenden lidt op af vandet, hvilket forbedrer fremdriften og dermed mindsker energiforbruget med cirka 10 procent.

»De skibe, der bygges til civile formål, konstrueres ofte af de samme ingeniører, som udvikler flådeskibene, så de nyeste teknologier og fremskridt fra civile skibe vil afspejles på de militære skibe. Derfor vil kommende flådeskibe formentlig være mere miljøvenlige, fordi det er den retning, som det går i inden for det civile område,« siger DTU-eksperten.

Det er dog op til de enkelte landes sømilitære enheder at tage den endelige afgørelse, da krigsskibe ikke er omfattet af de civile krav til miljøvenlighed.

Trimaran-krigsskibe på i USA

I USA ses flere nye designs af krigsskibe, der på mange måder ligner moderne hurtigfærger, som vi kender dem eksempelvis her i Danmark.

Blandt andet bygges en række meget hurtige skibe til kystnære bevogtningsopgaver, der er konstrueret ud fra et trimaran-koncept samt et hurtigtgående enkelt-skrogs-design til landsætning af specialstyrker.

Også katamaran-krigsskibe bruger den amerikanske flåde. Skibe, der i øvrigt er bygget på samme værft som et par af Mols-Liniens hurtigfærger.

De to eksperter tvivler dog på, at vi kommer til at se den slags krigsskibe under dansk flag lige foreløbig, hvis nogensinde. Herhjemme har det i høj grad handlet om at forbedre selve detailudviklingen.

»Vi vil se, at man bruger mere tid på udviklingsfasen, så alle designs og hovedsystemer er testet ned i allermindste detalje ofte ved brug af computersimuleringer, inden man bygger de modeller, der eksempelvis afprøves i de store modelforsøgsbassiner. Det vil spare både tid og penge, og det er den vej, det går, både inden for civil og militære skibsbyggeri,« siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det virkelig være rigtigt, at opgaven med at fiskeriinspektion, håndtering af miljøkatastrofer eller krydstogtskibe i alvorlige problemer i de arktiske områder, kun kan klares af krigsskibe? Ja, vil de skibsingeniører sige, der nu øjner nu job- og karrieremuligheder. Det er den "pæne" side af det. Men for nu at være ærlig, og kalde det hvad det er, så handler det om de kostbare ressourcer, der gemmer sig i de arktiske egne, og som en række sultne nationer står på spring for at få del i: Rusland, USA, Canada, Norge samt Danmark, der siden 2001 har drømt stormagtsdrømme, og her skal vise flaget for at fortælle at "rigsfælles- skabet" skam også vil have sin del af kagen. Den slags kan kun betegnes med ét ord - og som givetvis ikke vil falde i nogle læseres smag: nyimperialisme.

  • 0
  • 1

Kan det virkelig være rigtigt, at opgaven med at fiskeriinspektion, håndtering af miljøkatastrofer eller krydstogtskibe i alvorlige problemer i de arktiske områder, kun kan klares af krigsskibe?

Ja, flåden kan jo ikke regne med at USA altid vil føre krig i mellemøsten. Flåden må have en back-up plan.

  • 0
  • 0

At Rigsfælleskabets suverænitet hævdes over de arktiske områder af Søværnet er helt naturligt, og har intet med "nyimperialisme" at gøre, som Arne Lund vil have det til at lyde. Af samme grund kan jeg ikke lide det ord han anvender.

I Grønland bor der 45-50.000 mennesker, og grønlænderne har ikke mulighederne for at håndhæve en militær ret på hele sit territorium. Derfor skal man spørge sig selv: Hvem gør den slags bedst? Danskerne i samarbejde med Grønland, eller skal Shell, Exxon, Statoil eller endda BP ind og ordne tingene selv (Shell - miljøsvineri i Nigeria, Exxon - Exxon Valdez i Alaska, Statoil - oliesandssvineri i Canada og BP? Ja, BP styrer jo på det nærmeste Louisianna)? Vælg selv Arne Lund, og jeg er sikker på at du også vil have et ord for hvad firmaerne laver.

Desuden udfylder Søværnet både forkningsmæssige opgaver, yder førstehjælp og laver fiskeriinspektion. Mange andre opgaver er desuden på vej i takt med at isen smelter, og ingen har specielt meget med imperialisme at gøre.

  • 1
  • 0

»Der går blandt andet en historie om Absalon. Da skibet første gang kom til England og gik op gennem Themsen, kunne de ikke se det på grund af skibets radarafvisende egenskaber. Man havde ganske enkelt forventet et meget større signal,«

Jeg må indrømme at jeg tvivler på denne historie. Absalons skrog (og ikke meget andet) har godt nok nogle "radardæmpende" vinkler, men det kan umuligt være nok til man ikke kan spotte et 137m langt krigskib der går gennem Themsen.

Desuden går stort set samme historie om den svenske Visby-klasse (som er væsentlig mere radarafvisende end Absalon-klassen) der gik gennem den engelske kanal. Her kunne englænderne heller ikke spotte skuden.

Har de virkelig så dårligt noget grej derovre?

  • 0
  • 0

Forsvarets udgift på Grønland og Færøerne til 700 mio. kr årligt kommer jo ikke tilbage til Danmark igen, når fiske-, natur- og undergrundsindtægter tilhører Grønland og Færøernes selvstyrer.

Godt nok skal olie-og gas indtægter fra undergrunden trækkes fra i blok-tilskuddet, men hvorfor ikke medregne fiskeriindtægter, guld, og ædelstene. Og aftalen om modregning berører slet ikke forsvarets udgifter til de selvstyrende lande.

Der er altså noget at rette op på.

  • 0
  • 1

»Der går blandt andet en historie om Absalon. Da skibet første gang kom til England og gik op gennem Themsen, kunne de ikke se det på grund af skibets radarafvisende egenskaber. Man havde ganske enkelt forventet et meget større signal,«

Det lyder yderst usandsynligt at briterne ikke kan spotte et 137m langt krigsskib der går gennem Themsen. Godt nok er klassen bygget med "radarafvisende egenskaber" (hvis der ses bort fra kanoner, diverse sensorer, radarer og satellitantenner) men det er altså ikke nok til at gøre skibet såkaldt stealth.

Desuden går der stort set samme historie om et skib fra den svenske Visby-klasse, hvor den gik igennem den engelske kanal og briterne kun kunne se dets AIS-signal men intet radarekko. Trænger Storbritannien til noget nyt grej eller er denne historie bare.... en historie?

  • 0
  • 0

Danmark har ikke længere noget holdbart territorialkrav på Grønland med Selvstyret med råderet over alle resourcer.

Grønland er frivilligt medlem af Rigsfællesskabet, hvilket ikke giver medlemmet Danmark territorialkrav over andre medlemmer.

Vi har en ensidig, naiv servicekontrakt, hvor Grønland omkostningfrit kan trække på enhver dansk myndighed og f.eks. Forsvaret morer sig gevaldigt med at få oplevelser for ca 500 mio.

Resten er fortidig romantik om en kolonial karriere, der ikke holder en meter i Haags internationale domstol.

  • 0
  • 1

Fantasibilledet om

Søværnets nye fleksible støtteskib, Absalon, der hører skibsteknologisk til i den internationale topklasse

er morsomt, da Flåden ved først givne lejlighed vil sænke sig selv, eller undlade at deployere, for ligesom Politiet ikke at optrappe situationen overfor fættermilitsen og de skræmmende autonome. Men ok, hvorfor adskille sig fra Hæren og risikere skrammer.

Fanger de endelig en langsommelig, underbegavet pirat, tilbyder de krisehjælp, tandretning og asyl pga særlig tilknytning til danske militære fartøjer.

Pengene er meget bedre brugt på udlicitering til seriøse militære magter.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten