500 år med menneskelignende robotter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

500 år med menneskelignende robotter

London En meget livagtig og lille sprællende baby byder velkommen til udstillingen Robots på Science Museum i London.

Den lille animatroniske baby er skabt til udstillingen af folk, som normalt arbejder med specialeffekter i filmindustrien. Den kan ikke andet end at sprælle, nyse og se ud, som om den trækker vejret – men alligevel formår den at skabe stærke følelser hos folk.

»Selvom den er meget realistisk, så er det kun en dukke. Den kan ikke lære noget,« understreger kurator Ling Lee fra Science Museum over for Ingeniøren.

Men den lille baby er en del af rammefortællingen på udstillingen, som slutter med et noget mere avanceret barn i form af iCub, som er udviklet af det italienske teknologiske institut IIT som del af et stort EU-projekt.

»ICub er verdens mest avancerede indlæringsrobot, der lærer som et menneske. Da den blev skabt, var den som et to år gammelt barn, men nu er den som en femårig. Den lærer konstant og på samme måde som et menneske,« fortæller Ling Lee.

ICub bliver beskrevet som en kognitiv platform, som gennem kunstig intelligens lærer ved at mærke på ting gennem meget følsomme sensorer på huden og ved at observere gennem de avancerede kameraer, der udgør øjnene, og kan dermed kopiere et menneskes bevægelser. ICub kan også genkende stemmer og lyde.

»Den kan dog ikke smage. Men der er en LED-mund, så den kan både smile og være vred. Og så er den vidunderlig,« mener Ming Lee.

Det begyndte med urværk

ICub er blot det seneste skridt i en udvikling, som startede for 500 år siden, hvor urværk fik en ny funk­tion med at skabe bevægelse i menneskelige modeller.

Omkring år 1560 fik den spanske kong Filip II en automatisk munk, som kunne gå hen over et bord, mens den løftede et krucifiks og en rosenkrans og angrende slog sig for brystet. Den vandrende munk er udlånt fra Smithsonian i Washington og er en af så vidt vides blot tre endnu eksisterende eksemplarer.

Hvor første del af udstillingen mere handler om kuriosa, så sker der noget med indgangen til forrige århundrede.

Selve ordet robot kom ind i sproget så sent som i 1920 i et skuespil af den tjekkiske forfatter Karel Capek, der brugte ordet til at beskrive en syntetisk arbejder.

I den brede offentlighed var det Fritz Langs film ‘Metropolis’ (1927), som brugte robotten Maria til at illustrere den futuriske verden. En kopi af Maria er med på udstillingen. Det samme er den originale T-800 Endoskeleton-robot fra 2009-filmen ‘Terminator Salvation’.

Den første rigtige robot på udstillingen er Eric, som i 1928 var Storbritanniens første robot, bygget af kaptajn W.H. Richards. Eric kunne stå, sidde, gå, bukke, dreje hovedet og ikke mindst tale. Men han var kun skabt til at underholde, og efter først succes i Storbritannien tog den gode kaptajn robotten Eric med på en indbringende turné rundt i USA.

Skæbnen for den originale Eric er ikke kendt. Men op til udstillingen har Science Museum skabt en ny udgave baseret på de originale tegninger, og han er en af de 100 forskellige former for robotter på udstillingen.

Robotter på mange måder

»Formålet med denne udstilling er at vise robotter, som er humanoide (har menneskelige træk, red.). Alle børn ved, hvad en robot er. De tegner en boks med firkantede øjne og en antenne. Vi vil med denne udstilling demonstrere en lang række definitioner af robotter. Det kan være til at udføre et specifik stykke arbejde eller en social konstruktion, som er lejret i populærkulturen,« siger hun med henvisning til udstillingens drømmesektion med film og populærkultur.

Mange af de nyere robotter er skabt til servicesektoren, og her er de menneskelige træk vigtige. Men robotter skal ikke altid være perfekte kopier, hvilket Kaspar er et eksempel på. Han er udviklet på University of Hertfordshire og er den første robot, som er skabt til at fungere som en social mellemmand for autistiske børn.

»Men det er helt tydeligt, at han ikke er menneske, så børnene ikke får et særligt tilhørsforhold til ham. Derfor bruger vi også motorer, som kan høres, selvom vi sagtens kunne have nogle, der var lydløse,« forklarer seniorforsker Ben Robins.

Kaspar er programmeret til en lang række funktioner, fra hvordan man spiser og reder sit hår – og til at man ikke må slå. For så trykker Ben Robins på fjernbetjeningen, og Kaspar løfter grædende sine hænder op foran ansigtet.

Robots at the Science Museum, Science Museum, Exhibition Road, South Kensington, London. 8. feb.- 3. sept. 2017, entre: £15/13 – familierabat. sciencemuseum.org.uk/robots

Den automatisk munk er sandsynligvis blevet skabt af Janello Torriano (1500-1585) fra byen Cremona, Italien. Han var nærmest hofleverandør i mekaniske dukker og figurer for kejser Karl V og flyttede efter dennes død i 1558 til Madrid, hvor kong Filip II sendte bud efter ham. For ham byggede han bl.a. Toledomekanismen, der skulle pumpe vand fra Tajofloden op til kongeslottet, der lå ca. 100 m over floden. Kongen fik ikke betalt maskinen pga. flere statsbankerotter. Angiveligt byggede Torriani i sine sidste leveår en figur, der hver dag gik op til slottet for at kræve betalingen for Toledomaskinen. Der har lige været en udstilling om Torriani på Museo del Violino i Cremona.

  • 2
  • 0

Altså de robotter, eller dukker, der også i det ydre ligner os. Jeg kan ikke se at der i det "almindelige liv" er nogen særlig tungtvejende grund til at de skal ligne os den mindste smule. Ud over at man kan finde det mere eller mindre spændende og interessant, er den umiddelbare "nytte" man mest oplagt kan drage er at skabe illusioner eller bedrag. Dette kan bruges overfor fjender eller modstandere, som led i det at få overtaget eller sejre over dem. Så anvendelsesområderne er måske mest enten krig, eller terrorbekæmpelse/oprørsbekæmpelse (eller terror eller oprør fra modpartens side) eller kriminalitetsbekæmpelse/kriminalitet. Det kan undre en smule at man ikke hører om anvendelser indenfor især terrorbekæmpelse. Hvis det blev anvendt i større stil virker det usandsynligt at man skulle kunne holde det fuldstændigt hemmeligt.

  • 0
  • 3

Altså de robotter, eller dukker, der også i det ydre ligner os. Jeg kan ikke se at der i det "almindelige liv" er nogen særlig tungtvejende grund til at de skal ligne os den mindste smule.

Det har jeg vist flere argumenter for.
Ikke mindst i ældreplejen blandt demente.
- Resten vil jeg vende tilbage til, når jeg har sovet. :-)
Men, meget har at gøre med multifunktionalitet.
En robot der kun kan støvsuge, behøver ikke ligne andet end en.... støvsuger!

  • 4
  • 0