50 vilde danske ’mad’-planter skal risikovurderes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

50 vilde danske ’mad’-planter skal risikovurderes

Den vilde morgenfrue (Calendula officinalis) er én af de planter, som DTU Fødevareinstituttet skal undersøge nærmere. Illustration: Thomas888b/Wikimedia Commons

Ordet madforgiftning leder normalt tankerne hen på hygiejneproblemer i køkkenet. Men madforgiftning kunne i princippet også skyldes, at maden har fået et twist af en urt, der er giftig – ikke mindst i disse år, hvor stadig flere restauranter markedsfører sig på brugen af friskplukkede vilde planter som gråbynke, guldnælde og hvidmelet gåsefod.

Det er restauranternes ansvar, at de ikke serverer mad, der er sundhedsskadelig, men for at give dem en hjælpende hånd vil DTU Fødevareinstituttet i de kommende måneder undersøge, hvad man reelt ved om cirka 50 planter.

Arbejdet skal munde ud i en liste, der skal gøre det nemt at eksperimentere med ingredienserne uden at sætte gæsternes sikkerhed over styr.

»Man får løbende større viden om planternes naturlige toxiner, så det er svært for virksomhederne at vide alt. Oveni er der kommet rigtig stor interesse for at bruge blomster til pynt og bruge planter fra naturen. Vi er ligesom kommet tilbage til, at vi samler ind i naturen,« forklarer Lulu Krüger, miljøkemiker i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet.

DTU higer og søger …

Der bliver tale om et litteraturstudie, hvor man laver søgninger i videnskabelige databaser på nettet. Men også i ældre håndbøger, der kan rumme megen viden om, hvordan man f.eks. tidligere brugte planterne, hvilke dele af planterne man ved noget om, samt om der er beskrivelser af, at folk er blevet syge af at spise planten i Europa.

»Samtidig kigger vi efter indholdsstoffer, fordi de i sig selv kan indikere, at en plante vil være problematisk at spise,« siger projektleder Kirsten Pilegaard, der er seniorrådgiver i Forskningsgruppen for Helhedsvurderinger på DTU Fødevareinstituttet.

Læs også: Vilde danske planter kan forny dansk frugtindustri

»Hvis der tilsvarende er oplysninger om, at en flok køer har græsset på en mark og er blevet syge af at spise en plante, vil det også være relevant. Det giver nemlig en ide om, at planten kan have et toxisk indholdsstof,« siger hun.

Forgiftning beskrevet allerede i 1795

Det er forskelligt, hvor meget litteratur, der findes om planterne på den liste, DTU skal undersøge.

Nogle planter står der stort set ingenting om, mens andre er velbeskrevet og velundersøgt.

Læs også: Gensplejsede petunia er solgt ulovligt i Danmark

»Vi læser artikler på fuld kraft. Jeg har fundet en lidt ældre artikel i en håndbog, hvor der står, at man første gang beskrev en forgiftning fra en bestemt plante i 1795. Det er én af planterne, som skal undersøges nærmere. Artiklen giver også en ide om, at noget af den viden godt kan ligge lidt langt tilbage,« siger Kirsten Pilegaard.

Listen med viden om de 50 vilde planter skal ifølge planen offentliggøres i begyndelsen af 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ærgerligt at læserne af ingeniøren (og mange andre danske medier) gang på gang får forkerte oplysninger om vilde danske planter.
Af artiklens liste på 10 arter er kun 4 vilde, resten er haveplanter eller dyrkede i naturen.
De 4 hjemmehørende arter er:
Alm. røllike (blade og blomster som pynt)
Rød tvetand (overjordiske dele af planten)
Skovmærke (blade og blomster)
Vild gulerod (skærm).

  • 2
  • 0

I kampen mod fedme er det nu anført, at en gentest kan afgøre om det fx er fedt eller kulhydrater der har afgørende betydning for vægten.
Hvad der er sundt i en sammenhæng afhænger her af det individuelle menneskes genetiske konstitution.
Forgiftning kan umiddelbart virke som noget mere akut og umiddelbart. Men mon ikke, at den kunne vrides lidt i retning af, at hvad der er giftigt/giver mavepine for en i en situation, blot er en god og udfordrende oplevelse for en anden.
Genomer, situationer osv. Jeg kan fx få ondt i maven af at spise røget makrel. Andre gange sker de ikke noget. Røg er usundt, det ved vi. Men traditionen har bragt det ind i pølser, fisk o.a.
Vi er 7,5 milliarder på jorden. Hvis der skrider et par i svinget i jagten på en god oplevelse, så pyt.
Monokulturer, korn, svin og glyphosat er der nok af.
Hvor der handles, der spildes.
Hvor markedet råder, der er ingen diversitet.
Livet er en omvej til døden, det er ikke længden alene, der gør forskellen.

  • 3
  • 8

???????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

  • 1
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten