50 ekstra hurtig-ladestationer til elbiler kommer til landet

Om et par måneder bliver det lettere at være elbilist på tur. 50 nye hurtig-ladestationer skal nemlig sættes op i Jylland og på Sjælland. Det er ABB, der skal opsætte ladestationerne. Det har de også gjort i en række andre lande, blandt andet i Norge, Holland og Estland.

»Det vil gøre en væsentlig forskel, selvom de sikkert ikke bliver brugt så meget. Men det har en stor psykologisk effekt at vide, at der findes lynopladere derude, hvis man står og overvejer at købe en elbil,« siger Per Bromand Nørgård, der forsker i intelligente elsystemer på Risø DTU.

Læs også: Vinterkulde mindsker rækkevidden for Better Place-biler

Grunden til, at de måske ikke vil blive brugt så meget, er, at der ikke er forfærdelig mange elbiler på vejene herhjemme. I alt er der kun omkring 750.

Det tager op til 30 minutter at oplade på en hurtig-ladestation, afhængig af hvilken elbil det er. Men alle elbiler kan mod betaling lade på standerne, som er ejet af Clever. Clever har i forvejen 70 ladestandere opsat i Danmark, og 25 af dem er hurtig-ladestationer.

Læs også: Sådan lader man en elbil op på 20 minutter

Hurtig-ladestationerne lader med op til 50 kW jævnstrøm og er af mærket Chademo. Chademo har til dato indtaget Japan og Europa med deres ladestandere. Clever skriver, at de nye standere har en oppetidsgaranti på 99,9 procent.

Lektor Per Bromand Nørgård er ikke bare positiv over ladestanderne på elbilernes vegne. På Risø DTU har de nemlig selv en elbil, men dens rækkevidde har kun sendt dem ud på kortere ture. Når de 50 nye standere er sat op, vil de endelig turde tage en tur til Aalborg.

Læs også: Hurtigladere til elbiler skal dække hele Norge om tre år

Dokumentation

Se placeringen af ladestanderne

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Husk at "Tanke" i Vejle, ifølge clever kort er det den sidste stander der ligger i nærheden af E45. I F.eks Randers kunne den jo fint ligge i deres Center område, som ligger nogenlunde i forhold til motorvejen, men i stedet er den lagt ved Føtex i nordbyen. Standeren ved Føtex ligger fint for dem der kommer fra Hadsund/Mariager, men der er altså ikke så langt, at man behøver en ladning til hjemturen!.

  • 0
  • 0

Det burde jo være implementeret ved alle motorvejs restepladser for flere år siden som et nationalt initiativ og ikke vente på altruistiske private organisationer. Det er ubegribeligt inkompetent. Det koster så lidt at groft dække en hel nation og så gør man det ikke.

Dansk Elbils Alliance kunne alternativt gå ind men gør det heller ikke. Selv IDA kunne hjælpe men de har travlt med at spilde indsats på hydrogenbiler.

Chademo er ikke mærket, det er ABB. Chademo er standarden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten