50 år med kunsten på den elektroniske superhighway

Udstilling i London sætter fokus på, hvordan kunstnere har brugt og bruger teknologi fra videokunst til internet.

London Et insekt skabt på en matrixprinter. Billedet kan nu om dage synes naivt, men ikke desto mindre har det fundet vej til en ny udstilling i London, fordi det engang var nyskabende.

Det toneangivende museum Whitechapel Gallery i London sætter nemlig på sin netop åbnede udstilling ‘Electronic Superhighway (2016-1966)’ fokus på den elektroniske og teknologiske kunst.

Fordelt over to etager tager udstillingen udgangspunkt i nutiden, hvor en smartphone er stort set hvermandseje.

»Nu om dage er teknologien så let tilgængelig. Derfor vi har valgt at sammensætte udstillingen, så den går baglæns. Mange af de unge kunstnere er så fortrolige med internettet, og folk på min alder er vokset op i en tid, hvor internettet altid har været der, og hvor det er svært at forestille sig et liv uden internet,« forklarer den 31-årige medkurator Séamus McCormack.

Kunsten under www

Den første halvdel af udstillingen er værker fra efter at World Wide Web blev en realitet i 1989.

Forfatteren Douglas Coupland brød igennem med bogen ‘Generation X’. Couplands værk ‘Deep Face’ herover, hvor et ansigtsportræt er sløret med farvede firkanter, der minder om pixels, er en kritik af, hvordan Facebook vil bruge ansigtsgenkendelse.

Men tanken om et verdensomspændende netværk var tænkt af andre tidligere. Titlen på udstillingen er eksempelvis hentet hos den sydkoreanskfødte amerikaner Nam June Paik, der var en af pionererne inden for videokunst. I 1974 forudså han potentialet for globale forbindelser gennem teknologi, og han kaldte det ‘Electronic Superhigh­way’ – den elektroniske motorvej.

Han er også manden bag et værk, hvis teknologi nok vil vække minder hos mange: ‘Internet Dream’ fra 1994 består af 52 forbundne skærme, som viser en strøm af billeder, der har været gennem en elektronisk behandling.

Udstillingen slutter med et af de første gennembrud inden for den elektroniske kunst, kunstbevægelsen ‘Experiments in Art and Technology’ også kendt som E.A.T., som så dagens lys for 50 år siden i 1966. Folk fra den bevægelse arbejdede sammen med ingeniører fra blandt andet ingeniørvirksomheden Bell Laboratories

»Kunstnere har altid arbejdet i udkanten af teknologien, leget med teknologien og på nogle måder undermineret de teknologiske virksomheder. Vi så i 1960’erne og 1970’erne, at mange store teknologiske virksomheder som AT&T og Bell Laboratories indbød kunstnere til at komme og arbejde med dem. I 1960’erne var motivationen mere de faktiske eksperimenter og samarbejdet mellem kunstneren og videnskabsmanden,« fortæller Séamus McCormack.

Han medgiver, at teknologiske virkemidler tidligere var dyrere og mindre tilgængelige, mens det i dag er muligt for alle at være kreative med en smartphone. Men der er også et andet element.

»I dag er virksomheder mere skeptiske, og de vil ikke længere have det engagement med kunstnere. Jeg tror også, at kunstnerne er smarte og bevidste om, hvad det vil betyde at være knyttet til en virksomhed – du kan se, at mange af kunstnerne er kritiske over for teknologivirksomhederne,« siger kuratoren med henvisning til blandt andet video­overvågning, ansigtsgenkendelse på Facebook og den udbredte brug af selfies på eksempelvis Instagram.

Netop det sociale pres for altid at se godt ud er temaet for argentinske Amalia Ulman, der bruger genoptrykte billeder fra Instagram i værket ‘Excellences & Perfections’. Hun bruger billederne af sig selv som en kritik af den måde, hvorpå man selv og andre definerer ens position i det nye sociale hierarki gennem selfies.

»Mange, der kommer her, vil være fortrolige med den moderne kunst, men vil så se, at der faktisk skete meget i 1980’erne, 1970’erne og 1960’erne. På den vis er det at gå tilbage i kronologien en modig måde at sætte udstillingen op på,« mener Séamus McCormack.

Klassisk malerkunst møder teknologien i Ulla Wiggens maleri ‘Det røde tv’ fra 1967, som er del af en række værker, hvor hun malede, hvordan hun mente, teknologi så ud indvendigt.

De nye muligheder

Et af de tidligste værker er af svenske Ulla Wiggen og er et traditionelt oliemaleri med titlen ‘Det røde tv’. Gennem en lang række malerier forsøgte hun at gå ind bag teknologien for på den måde at vise, hvordan den virkede.

Andre brugte i stedet teknologien som deres pensel. Den tyske kunstner og matematiker Frieder Nake var således den første kunstner i verden, der udstillede værker skabt på en computer. Med sine computer-genererede algoritmer har han formået at bruge computere til at skabe et æstetisk billede af det matematiske.

De elektroniske og teknologiske muligheder har udviklet sig dramatisk i de 50 år, der er gået, siden kunstnere for alvor begyndte at tage teknologien til sig. Selvom nogle af de tidlige værker kan være ret naive efter nutidens målestok, mener Séamus McCormack, at de stadig holder.

»Nogle af tidlige videokunstnere var meget eksperimenterende, og du kan se, at de nye kunstnere har hentet stor inspiration fra de tidligere. Fælles for dem er, at de var glade for at bruge og eksperimentere med teknologi. Forskellen i dag er, at yngre kunstnere er langt mere fortrolige med teknologien,« forklarer Séamus McCormack om de første 50 år med kunsten på The Electronic Superhighway.

Electronic Superhighway (2016-1966), Whitechapel Gallery, London. Til 15. maj. Entré: £13,50.

Kommentarer (0)