45.000 naboer med i unik dansk undersøgelse af støj fra vindmøller

Dansk forskningsprojekt udregner vindmøllestøj hver dag fra 1980 og frem til i dag og sammenkører resultatet med registre over naboernes sygdomme.

Detaljerede beregninger af, hvor meget støj naboerne til de danske vindmøller har været udsat hver dag fra 1980 og frem til i dag.

Det bliver del af den hidtil mest ambitiøse undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener, som Kræftens Bekæmpelse i øjeblikket udfører for Sundhedsministeriet, Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det fremgår af et nyt notat til Sundhedsudvalget og Miljøudvalget, hvor detaljerne i projektet beskrives.

Læs også: Regering lover årelang kulegravning af vindmøllestøj

Ifølge seniorforsker Aslak Poulsen fra Kræftens Bekæmpelse ligger det enestående i, at Danmark har så mange og så gode registre, at vi kan finde folk og følge deres helbredsmæssige udvikling:

»I andre lande skal folk selv deltage aktivt i en undersøgelse, hvilket altid påvirker resultatet. Her kan vi gå tilbage i tiden og følge naboerne, uden at de selv ved, at de deltager, og det giver et meget mere objektivt resultat,« siger han og tilføjer, at også studiets størrelse er unik og følges med interesse fra hele verden.

Dag til dag-beregningerne bygger på Energistyrelsens og Energinet.dk’s register over alle danske vindmøller siden 1980 og på registre over samtlige boliger i Danmark. På grundlag af dem regner forskerne med at identificere de 15.000 naboer, der bor tættest på vindmøllerne eller har været udsat for markant vindmøllestøj.

Herefter bruger man deres patientdata fra forskellige registre og sammenligner dem med data fra en kontrolgruppe på 30.000 personer, der bor lidt længere væk fra møllerne.

Registre sørger for objektivitet

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Her kigger man på landspatientregistret og på personer, som har haft hospitalskontakt med diagnosen blodprop i hjerte eller hjerne.

Når det gælder langtidsudsættelse for vindmøllestøj, kigger man på, om det forøger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lav fødselsvægt, samt om mølle-naboerne tager mere medicin for forhøjet blodtryk, søvnproblemer og depression end kontrolgruppen.

Undersøgelsen er en såkaldt registerundersøgelse, hvor man alene anvender data fra forskellige registre og således ikke risikerer, at resultatet bliver farvet af, at personerne ved, at de bliver undersøgt.

Tilrettelæggelse af undersøgelsen, som løber frem til april 2017, er blåstemplet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og en svensk ekspert i støjmiljø.

Modellering af støjniveauet for alle relevante mølletyper sker i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og DTU Vindenergi, og man bruger en fællesnordisk beregningsmodel, Nord2000, til at bestemme det eksakte støjniveau time for time for alle husstande, der ligger så tæt på vindmøller, at de kan være udsat for vindmøllestøj.

Kommentarer (16)

Vindmølle industrien og politkerne har jo fortalt os der ingen sammenhæng er og at vindmøller skam ikke støjer og det fortæller os da sandheden eller...

Hvis denne undersøgelse falder ud til fordel for vindmøllerskal den nok blive markedsført sker det modsatte så vilden hurtigt blive kuet ned af både industrien og politikerne da den jo ikke fortæller det de vil have vi høre.

  • 6
  • 15

...til at bo op ad en vindmølle, burde betyde at det skal de heller ikke. Enhver ejendomsmægler kan da bekræfte, at en vindmølle i baghaven saver af værdien af boligen.

Der er jo heller ingen af de store fortalere for vindmøller blandt politikere eller industri, der selv bor i et område med vindmøller.

Vil man så sige til folk: "hold nu op, I får jo ikke diabetes af den her nye vindmølle vi stiller op - så derfor kan I heller ikke klage"?

  • 6
  • 12

Jesper og Peter.
Hvis ellers i har læst og forstået hele artiklen så er der ikke den store sammenhæng til Jeres indlæg, synes jeg.
Den afgørende styrke i projekter er at det er en objektiv undersøgelse af hvad der faktisk er sket og registreret.
Ser frem til at høre om resultaterne.

  • 13
  • 1

Det ser ud til at de spørger om så mange ting, at de garanterer sig mindst en falsk positiv på grund af tilfældig variation. Lad os håbe, at journalisterne (og forskerne) har god nok statistiskviden til at gennemskue det, når rapporten kommer ud.

  • 2
  • 1

Når folk på landet føler sig truet af et vindmølleprojekt, bliver de meget interesserede i sagen - ikke før. Men så bliver der også knoklet på livet løs. ("Monstermøllerne kommer", dokumentet fra Sparresholm). Journalister og de fleste højtuddannede bor i byerne og kommer aldrig direkte i berøring med vindmølleplaner. De søger ikke informationer, fordi de ikke er relevante for dem. Det er meget skadeligt for befolkningens indbyrdes solidaritet. Der opstår en dyb kløft mellem by- og landbefolkningen. Borgerne på landet er desperate, mens borgerne i byerne jubler over regeringens og myndighedernes officielle informationer om vindmøller.
At reklamere for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller falder sikkert ikke i god jord i dette forum, der er sikkert en del, der arbejder i vindindustrien og føler sig truet. Som alternativ kan tilbydes meget grundig information på Folketingets hjemmeside. Sundheds- og forebyggelsesudvalget og Miljøudvalget har gjort et sejt arbejde ved at forberede de samråd med ministrene, der har fundet sted i de sidste år. Slå op under ft.dk og søg: Vindmøller. Der kommer oplysninger frem, der ikke er specielt betryggende. Når man ikke gider at informere sig grundigt over problematikken, burde man holde sig tilbage med at udtale sig.

  • 4
  • 4

Der står i notatet at alle deres statistiske analyser - deres resultater - vil blive justeret efter at folk ved vindmøller nok er sygere i forvejen, fordi de har lavere socioøkonomisk status. Lavere socioøkonomisk status har man automatisk iflg. notatet i form af at ens tidligere dejlige hus ikke længere er noget værd. Man kan sagtens forestllle sig nedturen hvor de melder sig syge på arbejde fordi de ikke har sovet om natten, deres børn piver over lyd og lys, deres husdyr bliver syge (utallige dokumentationer for dette rundt omkring i verden)....ja alt mulig som kan føre til social derute, manglende overskud til at passe sit arbejde, manglende mulighed for at flytte og tage tabet på huset osv.

Men så er det bare jeg undres - det er en meget mærkelig undersøgelse som har planlagt med at tælle fra i konsekvenserne for netop de mennesker som rammes hårdest og istedet tælle de mennesker som ikke rammes mere med?

Og så skal vi heller ikke glemme at ingen har brokket sig over små vindmøller som er dem som hovedsageligt tæller med i undersøgelsen.

Tja og tallet 45000 er ikke noget som imponerer, det er ren udvanding af resultaterne ligesom de mennesker som har fået smadret deres tilværelse, måske ikke er registreret i sygehusvæsenet for det. Manglende søvn, stress, tab af værdi på ejendom og deraf dårligdomme, sidde oppe om natten og passe barn med trykken for ørene, mistet arbejde pga. manglende overskud og liv som falder fra hinanden - tja jeg kender ikke nogen som har været på hospitalet pga, af dét.......og alt dette tæller ikke med men burde være det undersøgelsen skulle handle om.

  • 1
  • 10

Anders, formålet med undersøgelsen er at undersøge om vindmøller medfører nogle bestemte sygdomme, som det er påstået har sammenhæng med vindmøllestøj, ikke alle mulige ting.

Hvis du vil have at der laves undersøgelser af alle mulige andre forhold, så sæt gang i det, men lad være med at blande det sammen med denne fokuserede undersøgelse.

At du blander det hele sådan sammen, mon ikke det siger en del om at du godt ved at anklagerne om blodpropper, lav fødselsvægt, diabetes osv er yderst spinkel.

DIne indvendinger imod brugen af de statistiske metoder viser blot at du ikke har forståelse for statistisk metode. Antallet af personer ikke blot tilstrækkeligt, det er overvældende. Og justeringen for socioøkonomiske forhold er ikke blot i orden, men helt nødvendigt for at isolere faktorerne fra hinanden.

  • 3
  • 0

Til at bo op af en motorvej, burde betyde at det skal de da heller ikke.

Bortset fra, at motorvejen kan man jo køre på, men man får ikke noget ud af at få en vindmølle i baghaven. Ellers enig i sammenligningen; jeg synes også hellere man skulle udbygge tognettet end motorvejsnettet.

  • 0
  • 0

Selvølgelig ikke. Skulle vi også forbyde kirkegårde, gulerodsmarker og heavy metal indtil de øvrige spørgsmål er afklaret?


Vi ved jo allerede at vindmoellestoej er skadeligt ved meget hoeje niveauer. Det ville vaere bedre at anvende LNT-modellen, fremfor at lade alle naboer vaere ufrivillige forsoegskaniner. Saa kan vindmoelleindustrien bevise det anderledes, hvis den mener der et uskadeligt niveau der falder ind i baggrundstoejen.

  • 0
  • 5

undersøgelsen, som løber frem til april 2017

Og så skal der naturligvis også bruges en rum tid til at overveje resultatet.
Det lyder forjættende.
Så kan de fine vindmøller ’sådan bare’ fortsætte med at støje, en god tid endnu.
I mellemtiden kan forskellige kommende regeringer spekulere på hvad det koster og hvordan man kan skaffe backup medens lille Danmark nærmer sig det ambitiøse mål for 2050

  • 1
  • 6

Charlottenlund, Gentofte. Og slet ingen vindmøller. Så måske ER problemet slet ikke så stort? Dyrehaven fx der er jo plads. Der bor jo heller ikke nogen i Eremitagen, der kommer vidst kun nogen på fint besøg, og så er det perfekt at vise dem at vi er grønne.

  • 3
  • 2