Detaljerede beregninger af det daglige støjniveau hos naboer til danske vindmøller fra 1980 og frem til i dag.
Det bliver del af den hidtil mest ambitiøse undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener, som Kræftens Bekæmpelse i øjeblikket udfører for Sundhedsministeriet, Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det fremgår af et nyt notat til Sundhedsudvalget og Miljøudvalget, hvor detaljerne i projektet beskrives.
Ifølge seniorforsker Aslak Poulsen fra Kræftens Bekæmpelse ligger det enestående i, at Danmark har så mange og så gode registre, at vi kan finde folk og følge deres helbredsmæssige udvikling:
»I andre lande skal folk selv deltage aktivt i en undersøgelse, hvilket altid påvirker resultatet. Her kan vi gå tilbage i tiden og følge naboerne, uden at de selv ved, at de deltager, og det giver et meget mere objektivt resultat,« siger han og tilføjer, at også studiets størrelse er unik og følges med interesse fra hele verden.
Dag til dag-beregningerne bygger på Energistyrelsens og Energinet.dk’s register over alle danske vindmøller siden 1980 og på registre over samtlige boliger i Danmark. På grundlag af dem regner forskerne med at identificere de 15.000 naboer, der bor tættest på vindmøllerne eller har været udsat for markant vindmøllestøj.
Herefter bruger man deres patientdata fra forskellige registre og sammenligner dem med data fra en kontrolgruppe på 30.000 personer, der bor lidt længere væk fra møllerne.
Undersøgelsen skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Her kigger man på landspatientregistret og på personer, som har haft hospitalskontakt med diagnosen blodprop i hjerte eller hjerne.
Når det gælder langtidsudsættelse for vindmøllestøj, kigger man på, om det forøger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lav fødselsvægt, samt om mølle-naboerne tager mere medicin for forhøjet blodtryk, søvnproblemer og depression end kontrolgruppen.
Undersøgelsen er en såkaldt registerundersøgelse, hvor man alene anvender data fra forskellige registre og således ikke risikerer, at resultatet bliver farvet af, at personerne ved, at de bliver undersøgt.
Tilrettelæggelse af undersøgelsen, som løber frem til april 2017, er blåstemplet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og en svensk ekspert i støjmiljø.
Modellering af støjniveauet for alle relevante mølletyper sker i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og DTU Vindenergi, og man bruger en fællesnordisk beregningsmodel, Nord2000, til at bestemme det eksakte støjniveau time for time for alle husstande, der ligger så tæt på vindmøller, at de kan være udsat for vindmøllestøj.
