450 mia. dataposter om telefoni og internetsurf gemmes hvert år

Omkring 450 mia. dataposter om danskernes tele- og internettrafik bliver årligt gemt af teleselskaberne og internetudbyderne. Det har TDC anslået for Ingeniøren. Omfanget svarer til ca. 82.000 poster for hver eneste dansker om året fra spæd til gammel.

Posterne, der bliver gemt i mindst et år, indeholder blandt andet informationer om telesamtaler og danskernes færden på nettet. De mange data er et resultat af krav i den logningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i september 2007 som et led i bekæmpelsen af terror.

Men hvor gavnlig den omfattende logning er i forhold til jagten på terrorister er stærkt tvivlsomt.

Politiets Efterretningstjeneste har således ikke ønsket at oplyse over for Ingeniøren i hvilket omfang, tjenesten gør brug af logningsdata indsamlet på baggrund af logningsbekendtgørelsen.

Men juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Blume, mener, at gevinsten er for lille.

»Selvom der et eller andet sted blandt de her mange poster skulle være noget, der kan pege frem imod, at Hovedbanegården bliver sprunget i luften 3. maj, så er sandsynligheden for, at man finder det, efter mit skøn, forsvindende ringe,« siger Peter Blume og tilføjer:

»Min anke mod systemet er, at det efter al sandsynlighed ikke virker efter hensigten. Nemlig at kunne forebygge eller bekæmpe alvorlig kriminalitet. Og at det har medført en begrænsning af vores privatliv i forhold til moderne former for kommunikation.«

Ifølge telechef i TDC, Mogens Ritsholm, kan antallet af poster stige med mellem 50 og 100 pct. om året i takt med, at mængden af kommunikation vokser.

»Vi er overraskede over mængden af data. Og man kunne godt sætte spørgsmåltegn ved, om det nu er den mest hensigtsmæssige måde, vi har gjort det på i Danmark, når noget tilsvarende ikke er indført i andre lande,« siger Mogens Ritsholm.

Det er især et krav om såkaldt logning på kanten til andre net, der ifølge TDC's telechef fylder godt op i log-filerne. Det betyder, at ikke alene ip-adressen tilhørende den surfende skal logges. Også de steder, man besøger på nettet, skal logges.

Ikke alene mængden af data rejser tvivl om den praktiske anvendelighed af logningsbekendtgørelsen. På nettet er der masser af redskaber til at kryptere data og camouflere den ip-adresse, som ellers afslører den enkelte surfers gøren og laden på nettet.

»Det er et meget finmasket net med nogle store huller i, så de store fisk kan svømme forbi,« siger juridisk direktør i Telia, der også er omfattet af logningsbekendtgørelsen, Jens Ottosen-Støtt.