450 meter før letbanens ulykkesoverkørsel kan lokoføreren se, om sikringen virker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

450 meter før letbanens ulykkesoverkørsel kan lokoføreren se, om sikringen virker

Hvis et letbanetog passerer overkørsel 102 ved Albøge på Djursland, vil et advarselssystem fortælle bilisterne – med fire blinkende lamper og to lydgivere – at de skal holde sig tilbage. Hvis blot én lampe eller én lydgiver ikke virker, så får lokomotivføreren en advarsel om, at noget er galt.

Det fortæller Bo Skaaning, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, som i øjeblikket efterforsker den ulykke, hvor et letbanetog ramte en personbil, og to personer omkom.

»Faktisk er der på netop dette sted opsat et ekstra signal til at advare lokoføreren, fordi overkørslen ligger ved en kurve. Så 450 meter før overkørslen vil det være tydeligt for lokoføreren, om signalet virker eller ej,« fortæller Bo Skaaning.

I tilfældet med overkørsel 102 tyder intet på nuværende tidspunkt på, at der var fejl på advarselssystemet, men undersøgelsen er langtfra færdig. Der kan tage både uger og måneder.

Men I må allerede have talt med letbaneføreren og hørt, om han så nogen tegn på, om advarselssystemet virkede eller ej?

»Jeg kan ikke sige andet, end at lokoførerens forklaring indgår i vores materiale – og jeg kan igen fortælle, at vi ikke har fundet nogen indikationer på, at der var noget, som ikke virkede,« fortæller Bo Skaaning.

Ny forklaring: Letbanetog bremser ikke automatisk

Tidligere har letbanedirektør Michael Borre oplyst, at letbanen er udstyret med et sikkerhedssystem, der gør, at toget bremser, hvis det nærmer sig en overkørsel, som ikke virker optimalt – eller som ikke er sikret, som man kalder det på fagsprog.

Men det har efterfølgende vist sig ikke at passe, hvilket Michael Borre også har forklaret til flere medier, herunder Århus Stiftstidende, hvor han udtaler:

»Jeg har ikke fået udtrykt mig præcist nok i første omgang. Det er korrekt, at toget ikke nødbremser automatisk ved overkørslen ved ulykkesstedet,« siger letbanedirektøren.

Han forklarer, at hvis letbaneføreren bliver advaret om, at signalet ikke virker, så skal han selv standse toget – foretage en driftsbremsning, som det hedder på fagsprog. Michael Borre forklarer til Ingeniøren, at føreren får signal om overkørslen er tændt ved et blinkende hvidt lys - eller ikke tændt ved et gult lys. I sidstnævnte tilfælde skal føreren bremse toget.

Læs også: Letbanedirektør efter dødsulykke: Bommene lå klar til at blive sat op

De forkerte oplysninger fra letbane-direktøren har fået transportminister Benny Engelbrecht (S) til at reagere:

»Jeg kan konstatere, at undervejs i det her arbejde er Aarhus Letbane kommet til at give nogle tekniske informationer, som ikke har vist sig at være retvisende. Og jeg synes selvfølgelig, det er meget utilfredsstillende, at vi ikke som myndigheder holder os til, at det skal være Havarikommissionen, der skal være færdig med deres arbejde,« siger han til tv2.dk med en opfordring til at give dem ro til deres arbejde.

Overkørsel ved Albøge levede op til alle regler

Havarikommissionen var også involveret i dødsulykken i Sig i 2018, hvor en ældre kvinde og en taxichauffør blev ramt af et tog ved en såkaldt ikke-sikret overkørsel. I Sig var der tale om en overkørsel uden advarselssystem, men hvor borgerne manuelt skal åbne og lukke bomme, når de passerer. Ulykken gav anledning til, at Havarikommissionen i en rapport opfordrede myndighederne til, at fremskynde sikkerhedsopgraderingen af sådanne overkørsler.

Læs også: Dødsulykke i Sig: Usikret jernbaneoverkørsel skulle have været nedlagt

En lignende opfordring vil Bo Skaaning dog ikke komme med i tilfældet med overkørsler af den slags, som findes i Albøge. Han mener, at man skal passe på med at sammenligne overkørslen i Sig og den ved Albøge.

»Ved Albøge er der tale om en overkørsel, der lever fuldt op til reglerne for sikkerhed og var udstyret med både advarselslamper og lys. Den står ovenikøbet overfor en opgradering,« fremhæver Bo Skaaning.

Inden 1. oktober skal samtlige overkørsler langs letbanen nemlig udstyres med bomme, da det er påkrævet for at øge hastigheden til 100 km/t. I Albøge var bommene allerede indkøbt og lå klar til at blive installeret.

Det er ikke første gang, der har været en ulykke ved overkørslen i Albøge. Tilbage i 1998 blev en 21-årig lastbilchauffør alvorligt kvæstet i sammenstød med et tog.

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig gives der reel viden fra noger der ved hvad de taler om, ikke urpæcise oplysninger der sikkert er gået gennem en informationsmedarbejder, som ikke har forstand på det tekniske og til direktøren der heller ikke selv ved noget, men siger noget der dækker hans røv.

  • 6
  • 0

Lederen af havarikommissionens jernbaneafdeling hedder Bo Haaning (ikke Skaaning).
-Med mindre han har ændret navn inden for de seneste dage.
I øvrigt enig. Letbanen har meget travlt med at komme med oplysninger og konkludere. Ikke smart når det så viser sig at man har konkluderet noget forkert. Så lad HCLJ gøre sit arbejde.

  • 1
  • 0

Nå. Så det er ikke fordi, det nu er vist, at 75 km/t er farlige nok.

Hvis vi bare nøjes med 5 km/t i alle transportformer, så ville antallet af ulykker i trafikken falde drastisk. /ironi

Der er altid en risiko ved alle transportformer, og særligt hvor trafikformer krydser hinanden. Men transportstyrelsen har altså afgjort at en overgang med 3 forskellige advarsler (lyd, lys og bom) tillader at toget krydser med op til 100 km/t. Det tal lyder da rimeligt.

  • 3
  • 0

Niels F. Det er en usmagelig kommentar du kommer med.

Den er givet under indtryk af direktør Borres attitude i tvs nyheder kort efter ulykken. Så forargelsen sad i mig.

Og det er jo et faktum, at man nu kører videre, mens bommene stadig ligger i græsset.

Jeg vil mene, at det havde været passende i det mindste at udtrykke, at "det må vi hurtigt gøre noget ved" i stedet for "der bliver sat bomme op inden 1. oktober, så vi kan køre stærkere".

  • 3
  • 12

Har det været sådan at norske jernbane overkørsler altid står og blinker hvidt når der ikke kommer tog og blinker med to røde lamper når der kommer tog. Måske er føreren af den norske bil ikke fuldt bekendt med den danske måde at bruge signalerne på.

  • 2
  • 0

Det er ikke en BaneDanmark strækning...

https://www.letbanen.dk/om-letbanen/organi...

Men de skal alligevel have ro til at arbejde sig frem til den rigtige konklusion.


fra "Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane":
"Ejerskabet til Grenaabanen forbliver hos Banedanmark. Ansvaret for trafikdriften over
drages dog til drifts- og infrastrukturselskabet, idet regionen kompenseres herfor."

Banedanmark har en projektside på deres hjemmeside omkring overkørsler, hvor Grenaabanen er med.... Det er kun drifen på banen, som Letbanen står for.

  • 5
  • 0

Endelig en præcis forklaring. En - naturligt nok chokeret - nabos løse påstande har fyldt alt for meget. Jeg har selv som lokomotivfører passeret den pågældende overkørsel flere hundrede gange. Det var ubehageligt og føltes bestemt uforsvarligt, at der ikke er bomme, men jeg har aldrig oplevet, at blink og klokker svigtede. Og skulle det endelig ske, ville lokomotivføreren jo vide det og standse før vejen.

  • 1
  • 0