44 landmænd og gartnerier brugte ulovlige sprøjtemidler

Et samarbejde mellem en række myndigheder har afdækket den hidtil største sag i Danmark om import af ulovlige sprøjtemidler.

Det skriver Ritzau.

Det er Miljøstyrelsen, som har politianmeldt en importør, der er mistænkt for at have importeret og solgt i alt godt 45 ton ulovlige sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne er købt i Tyskland og videresolgt i Danmark i årene 2006-2009.

Sprøjtemidlerne er blevet solgt videre til 44 landmænd og gartnerier.

Og de har godt været klar over, at sprøjtemidlerne ikke var lovlige, lyder det fra funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion Birte Børglum.

»Landmænd er uddannede i, at de kun må bruge sprøjtemidler, som er godkendt i Danmark, og som har en dansk etiket. Det har de her midler ikke, så landmændene er godt klar over, at de er ulovlige sprøjtemidler,« siger hun til Ritzau.

Læs mere her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så straf dog synderne, og det på en måde så de forstår der er tale om en alvorlig forseelse - ingen medlidenhed, de skal betale for deres dumheder.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke,

Man kan ikke undlade at oplyse hvilke midler det er...tak!

  • enig. Det er også væsentligt at skelne mellem de midler, der er godkendte i Danmark og hvilke, der er forbudte. For de første er der tale om unddragelse af betaling ad den danske afgift, der reelt er en af de mange særbyrder dnasks landbrug udslættes for - den anden gruppe er import af ulovlige midler. At landbruget tager skarp afstand fra begge dele er der vist inge, der kan undgå at vide. Når andre begår samme overtrædelse er tonen en anden - hvem tager sig f.eks. at ulovlig import af pesticider til brug på golfbaner? http://www.licitationen.dk/artikel/VisArti...

eller: http://search2.mim.dk/sitesearch/ClickCoun...

At fr. Auken bliver dybt rystet over af drikkevandet ødelægges, viser vel kun, at hun ikke ved ret meget om pesticider - det væsentligste er da, hvilke der er tale om.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 1

Tak for henvisningen Per - jeg havde ledt efter sagen.

Fra Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

I 2011 kontrolleredes golfklubbers forbrug af pesticider. 34 golfklubber landet over fik besøg af Kemikalieinspektionen. I 9 af klubberne fandt inspektionen ulovlige sprøjtemidler. 2 golfklubber er blevet politianmeldt, fordi der var tale om udenlandske produkter, som ikke er tilladt på det danske marked. De øvrige syv klubber med ulovlige midler på hylderne har fået udstedt et påbud om bortskaffelse. Da Miljøstyrelsen i 2009 foretog inspektion hos 25 udvalgte klubber, lå 18 af dem inde med ulovlige sprøjtegifte. Det vil sige, at der er sket et fald i antal golfklubber, der ikke følger reglerne fra 70 % til 25 %. <<<

Miløjøstyrelsen havde i 2011 16 fokusområder for tilsyn. Halvdelen var forbrugerstoffer som kosmetik og emballager, et var landbrugets ulovlige import af pesticider, og et var golfbaners brug af ulovlige pesticider.

Selv om rapporten om golfbanernes brug af ulovlige pesticider er en af de få, der allerede er færdig, så var det åbenbart så vigtigt for medierne at slå "Jørgen Hattemager" - alias det lavest lønnede erhverv i Danmark - oven i hovedet, mens "Kong Salomon" - alias "de riges sport" - overhovedet ikke har fået mediernes fokus, til trods for, at deres forbrug af pesticider er dobbelt luksus - og ikke et spørgsmål om penge - mens bøndernes import sandsynligvis er for at undgå at betale afgift for et nødvendigt driftmiddel, som konkurrenterne i andre EU-lande køber uden afgift.

  • Hvis man skulle have haft samme frekvens af ulovlig import hos bønderne, som hos "de riges golfbaner", så skulle vi have haft 20.000 i stedet for 44 lovbrydere.

Med sørgmodig hilsen Peder Wirstad

PS: Selvfølgeligt vil jeg ikke forsvare ulovlig import - det skader fællesskabet mere end det hjælper den enkelte. Forskellen mellem pressens, ministerens og debattanternes reaktion er dog så himmelråbende urimelig, at jeg må reagere.

  • 0
  • 0

men igen hvilke midler er det vi taler om

Af de oplysninger, der er kommet frem, fremgår det, at landbrugets import må være lovlige midler ulovligt importeret - bla. fordi, der skal svares en betydelig afgift, og fordi brugsanvisningen skal være på dansk - trods påstanden om bøndernes gode uddannelse!!.

Golfklubbernes ulovlige import - og lagrer og brug af nu forbudte stoffer - er sandsynligvis fungicider, som er nødvendige i nordisk klima, hvis man skal have grønne plæner året rundt. - Jeg er pga. min muldjordindustri aktiv indenfor området, og jeg må da også indrømme, at jeg "smuglede" det første effektive systemiske fungicid, Tilt, ind her i landet fra Danmark et par år, fordi godkendelse tager så uhyre lang tid her i Norge.

PS: Jeg betragter mig nu ikke som en betydelig kriminel, idet det var oplagt, at midlet ville blive godkendt, og jeg var nødt til at lave nogle forsøg med det, før det kom på markedet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten