41 familier må vige for Danmarks største vindmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

41 familier må vige for Danmarks største vindmøllepark

Illustration: Vestas

De sidste aftaler er netop faldet på plads, og Danmarks største vindmøllepark, Lundsmark, på grænsen mellem Tønder og Esbjerg kommuner bliver nu en realitet. Det skriver TV-Syd.

Den nye vindmøllepark kommer til at omfatte 48 møller fordelt med 30 møller på Tønder-siden og 18 møller på Esbjerg-siden. Møllerne bliver godt 150 meter høje, og 41 familier har sagt ja til at forlade deres hjem og vige pladsen for det store vindmølleprojekt.

Møller frem for mennesker

Parken skal opføres og drives af Vattenfall og SE Blue Renewables i samarbejde med Wind One. SE Blue Renewables er halvt ejet af SE Energi og halvt af pensionsselskabet PFA.

»Vi har udviklet projektet hen over de sidste fem til seks år og fået skabt noget plads ved at opkøbe de her ejendomme,« siger kommunikationschef Per Munk Jensen fra SE Blue Renewables.

Den endelige placering af møllerne er endnu ikke vedtaget. Men på kortet ses den foreløbige plan, hvor de røde møller ligger i Tønder kommune og de blå i Esbjerg. Illustration: TV-Syd

Møllerne bliver opført i seks rækker med otte vindmøller i hver. Oprindelig var det planen, at der skulle opføres 54 møller, men tallet er blevet nedjusteret til 48 for at sikre afstanden til naboerne.

»Vi nedjusterer for at holde en øget afstand til naboerne, der nu bliver cirka 1.000 meter,« siger Arne Rahbek, der er kommunikationskonsulent hos Vattenfall.

Danmarks største vindmøllepark placeres på Lundsmark cirka 12 kilometer syd for Ribe. Illustration: Google Earth LLC

Alligevel kommer projektet altså til at medføre den største befolkningsflytning i vindmølleindustriens historie. Modsat den normale procedure for vindmølleprojekter, hvor møller må vige for mennesker, har princippet her været at lade mennesker vige for møller, hvilket de 41 familier altså nu har accepteret.

Opkøb ikke en ny idé

Ideen med opkøb af ejendomme er ikke ny for Vattenfall. Senest har den svenske energigigant opkøb det meste af landsbyen Kølby på grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerlands kommuner i Nordjylland.

Læs også: Vattenfall opkøber nordjysk landsby for at bygge vindmøllepark

Planen med opkøbene i Nordjylland er den samme som i Esbjerg og Tønder: at sikre sig plads til at opføre vindmøller på møllernes præmisser. Vattenfall vil således med opkøbet af 20 ejendomme i Kølby få mulighed for at udvide og modernisere den eksisterende vindmøllepark.

Den overordnede plan for Vattenfall er at opføre 250 megawatt vindmøller i Danmark frem mod 2019, og her gør strategien med opkøb af ejendomme det lettere at nå det mål, fortæller Mette Korsager, der er ansvarlig for opsætning af landmøller i Danmark for Vattenfall.

Ikke alle er positive

Selv om de 41 familier i Sønderjylland har valgt at sælge deres ejendomme og er flyttet frivilligt, møder opkøbene også kritik blandt borgerne i området. Thorkild Bork Hansen, der bor i Rejsby, som grænser op til den nye vindmøllepark, mener, at kommunerne svigter lokalsamfundene.

»Det vil føre til affolkning og måske fjerne grundlaget for Rejsby og Roagers fremtid,« siger han til TV-Syd.

Thorkild Bork Hansen frygter, at der med udflytningen vil blive færre til at støtte op om aktiviteterne i lokalområdet, og at det kan gå hen og ødelægge det fællesskab, som er afgørende for byen.

Metoden har også skabt debat blandt beboerne i Nordjylland. Men her er bekymringen i højere grad, at opkøbene og placeringen af nye store vindmøller vil gå ud over de fredelige omgivelser, som beboerne netop er flyttet til området for at få del i.

De 48 nye vindmøller i Sønderjylland kommer til at producere strøm svarende til det årlige forbrug i næsten 130.000 husstande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Super: Løser både problemet med uddøende landdistrikter og faldefærdige huse - og - undgår de store omkostninger ved at lave havvindmøller - og - undgår debatten om udsigtforurening ved kystnære møller.
En ren vind-vind-vind ;-)

  • 22
  • 9

Ja det er sikkert en god løsning at 41 famiilier flytter så de ikke skal se på en vindmølle i køkkenhaven for det er da udsigtsforurening.
Jeg er positiv til vindkraft, men hvornår bliver det for meget, for det blæser altså ikke hele tiden.
Forøvrigt syntes jeg at det kunne være en god idé at flytte parken 10KM vesterud til sandholmene,men så har vi jo kystdirektoratet så det går ikke.

  • 4
  • 13

Ja her jeg bor er det vandkraften der styrer. hvis nu kablen til Danmark går i stykker og det er vindstille i 20 minus? Tekniskt udvikling hjælper ikke der tror jeg. Men det jeg mener er at det tåbeligt at sende folk fra hus og hjem for at bygge vindkraft på ellers iøvrig god landbruks jord.Ja jeg vil gerne have minus for det viser at i læser :)

  • 4
  • 10

De 48 nye vindmøller i Sønderjylland kommer til at producere strøm svarende til det årlige forbrug i næsten 130.000 husstande

  • når vi nu får møllernes (omtrentlige) højde oplyst, kunne vi ikke så ikke også få at vide, hvor store ((mærke)effekt), møllerne bliver?

Og evt. også, hvor mange fodboldbaner, de optager?? ;)

  • 8
  • 5

Men det jeg mener er at det tåbeligt at sende folk fra hus og hjem for at bygge vindkraft på ellers iøvrig god landbruks jord.

Der er faktisk en positiv vinkel på begge disse punkter.

Man sender man ikke folk fra hus og hjem, man køber folk fri af huse der ellers ville være svære at sælge, og da alle gik med til aftalen, må man antage at det var til en god pris.

Derudover kan landbrugsjorden omkring møllerne jo sagtens stadigt bruges, der fodaftryk er jo relativt lille.

  • 25
  • 3

Der er jo intet der "springer i skov" el. des lige, hvis man dyrker jorden til almindeligt landbrug hvor der så tabes meget lidt markareal omkring selve mølletårnene.
Desuden burde der være potientiale i at beboelse stadig finder sted i området, nok lejeboliger, til en justeret pris for værdiforringelse som folk nu vil tillægge det. (Selv har jeg boet det meste af mit liv i nærhed til en lufthavn og militært øvelsesområde, og bliver altid opstemt af at se en vindmølle eller solceller)

  • 10
  • 2

Men det jeg mener er at det tåbeligt at sende folk fra hus og hjem for at bygge vindkraft på ellers iøvrig god landbruks jord.


Jeg fornemmer den norske folkesjæl.
I Danmark har vi ikke den store binding til hjemstavnen.
Vi har ingen odelsret.
Der er stort set ingen der beholder slægtens hus på landet som fritidsbolig.

Fordi en gård bliver nedlagt, går jorden ikke ud af produktion, den bliver bare lagt til nabogården.

2/3 af Danmark er dyrket mark (madjord), så det er bedre at bygge på dyrket mark end i skov eller "uberørt" natur.

  • 12
  • 1

Mit udgangspunkt vil faktisk være meget simpelt; er værdien af en bolig i dette område mere værd end at udføre landbrug? Så er der altså (desværre) folk i nød, hvor en forlænget pendlertid er et bedre onde. Derfor er det lige nu en fordel for disse fraflyttere, en fordel for pressede personøkonomier (øv, men stadig sandt), en fremmelse af lokalmiljø, og en mulig ekstra profit fremfor udnyttelse af området som landbrugsareal.

  • 2
  • 1

Sune - synes at man skulle give de mennesker, som man har købt deres bolig af, muligheden for at købe den tilbage mod fraskrivelsen for sagsøgning af nogen art mod vindmøllerne.

P.S. - Har tilbragt min ungdom i Skærbæk - kender godt egnen

  • 5
  • 1

Karsten - Det kunne meget vel være den rimelige måde at organisere sådanne handler på for fremtiden, og jeg tænker ikke at disse virksomheder er alt for skræmte til at imødekomme et andet syn på værdi vurderingen og lign. overvejelser. (Hvis det blev dem pålagt af offentligheden)
Du skal huske på at deres hovedformål er at få opført disse vindmøller, midlet er jo kun en reaktion imod forventede vanskeligheder som man gerne vil undgå. (Den utopiske løsning for hver enkelt borger vil altid være en anpartsaftale som sikrer at alle har en særegen interesse i selve projektet)
FYI, Jeg taler om min by af opvækst som er nørresundby, aalborgs lufthavn og militære område.

  • 3
  • 1

Der kan være gode grunde til at ændre brugen af landet, f.eks. ved at flytte/nedlægge nogle svært sælgelige huse og berige et landbrugsområde med vindmøller, så der bliver større værdi skabt i området end landbruget alene kan sørge for. Men det bør ikke ske på en måde så man udmagrer de omkringliggende lokalområder. Det gør det bare endnu sværere for de små samfund at holde på samfundsfunktioner som butikker, skoler, og busruter. Derfor er der brug for at vindmølleprojekter tænkes sammen med den lokale udvikling og at de støtter lokalområdet og den lokale udvikling. Det har vi en række eksempler på, f.eks. vindmølleparken i Hjortsmose øst for Ringkøbing, hvor der blev nedlagt 12 boliger for at få plads til 22 møller; men hvor projektet samtidig støttede de to nærmeste landsbyer

  • 10
  • 0

Det bliver spændende at se hvordan huspriserne er blevet handlet. For det meste ser lignende projekter blive eksproprieret til samfundsgavnlige formål (golfbaner, festivalpladser) til lave priser. Men her kan sælger bare sige "nej", eller presse prisen op.

Men ellers må man sige at det er god udnyttelse af jorden, der i forvejen blev brugt til dyrkning, og det fortsætter den stort set med.

  • 4
  • 0

Kolding Golfklub IKKE fik ekspropriationen godkendt med baggrund som almen nyttig i 2014


2014? Wow, de blev så ved længe med at prøve at få en eksproriation igennem. Jeg antager det er samme sag der er nævnt i 2006 Ekspropriation til golfbaner - er det muligt? - et udemærket værk om ekspropriation.

Udfaldet med denne vindmøllepark blev at lodsejerne selv afstod deres jord. Men egentlig syntes jeg godt man kunne forsvare en ekspropriation, når 41 familier skal flytte til fordel for 130.000 familiers årlige el-forbrug. Er det helt urimeligt med en ekspropriation til vindmøllepark?

  • 4
  • 0

Ja det er urimelig expropriation da den alene sker fordi det er billigere at købe jorden og bygge på land end at sætte møllerne op til havs. Det er ikke en tvingende nødvendighed at de skulle stå lige på det sted.
Havde der været en med penge nok der boede i det givende område så var møllerne ikke blevet lagt der for så havde flytningen af en person ( med penge og indflydelse nok) været nok til at det ikke var rimeligt.
Havde jeg haft ejendom der så ville jeg da slet ikke nøjes med markedsprisen på mit hus men ville da have den værdi som jorden har for dem som vil bygge møllerne hvilket jo må forventes at være en del højre end markedsprisen på hus i det område og havde alle 41 villet det så var de møller flyttet til havs da det så havde været billigere så i bund og grund handler det om at det var billigst at købe jord end at bygge til havs så ser intet rosenrødt i historien måske bortset fra at de har erkendt at folk ikke vil bo med vindmøller i baghaven.

  • 1
  • 3

Afskaf det forældede skrammel.Det har måske været en god ide den gang langt de fleste selv skulle skaffe egen føde.
Det gjorde det også nemmere at forklare bønderkarle at de skulle slås ihjel i arvefølgekrige og den slags..
I dag er strøm vigtigere end føde.
Manglende strøm i 5 dage og vi er færdige.
Manglende føde i fem dage og vi er pænere.

  • 1
  • 5

Jep - det er lige præcis forskellen på ekspropriation og privat handel: Ved ekspropriation skal man have erstatning for det man mister - ikke i forhold til værdien for "projektet". Ved handel er det køber og sælger, der bøjer interesser mod hinanden.
Hvis man vil bygge et hus eller starte en virksomhed er man ikke bundet til én sælger, men kan købe frit - og derfor er ekspropriation ikke relevant.
Havne, veje og jernbaner anlægges af hensyn til samfundet (infrastruktur) og kan ikke anlægges med hensyn til enkelte grundejere, så der er ekspropriation berettiget.
Skal der kunne eksproprieres til vindmølleparker? Bemærk lige, at der netop IKKE var hjemmel til ekspropriation til fordel for golfbanen nævnt i et tidligere indlæg.
Ekspropriation er ikke kun et overgreb på sagesløse grundejere. Det er også et gennemprøvet koncept, hvor alle behandles lige, der er demokratisk kontrol og ankemuligheder og der er klare skatteregler.

  • 1
  • 0

når vi nu får møllernes (omtrentlige) højde oplyst, kunne vi ikke så ikke også få at vide, hvor store ((mærke)effekt), møllerne bliver?

Nu ligger anlægsprojektet stadigvæk nogle år ud i fremtiden, så det er ikke sikkert at Vattenfall selv ved det endnu. men jeg syntes at jeg har læst et sted at de forventer møller i størrelsesordnen ~3,5MW.

taget i betragtning af at vi i Danmark kun vil købe enten Siemens eller Vestas, er det nok deres platforme vi skal kigge på.

Siemens har en række platforme G2, D3, G4 & D7, hvor forskellene primært ligger i deres anvendelsesområder, men til en onshore park i dette område, er det nok deres D3 platform (DirectDrive uden gear). Og hvis møllerne ikke må være højere end 150m, er der vidst kun et par af Siemens møllerne fra den kategori der kan være med her:
SWT-3,2MW-101 & 3,4MW-108 (de kommer i højder af 140-184m. fra jord til vingetip)

Ved Vestas er det en smule sværere at gætte, da både V105, V112, V117, V126 & V136, alle sammen kommer som 3,45MW, og alle sammen kan leveres således de ikke kommer over 150m.

  • 1
  • 0

Hjortsmose øst for Ringkøbing, hvor der blev nedlagt 12 boliger for at få plads til 22 møller; men hvor projektet samtidig støttede de to nærmeste landsbyer

Jeg tænkte på noget tilsvarende - hvad om en del af projektet var at man decideret udviklede en helt ny by i nærheden af projektet, men samtidig så langt væk at møllerne ikke generede?

Det kunne være en helt unik chance for at opbygge et helt ny bysamfund på landet, større end en traditionel landsby, og samtidig med nogle gode kvaliteter som moderne boliger (samt selvfølgelig højhastighedsnet mv.) og lys og luft.

Og lade jordene benyttes til agerbrug og græsning - eller for den sags skyld produktion, som jo normalt ikke må lægges på landet.

  • 1
  • 0