400.000 københavnere drikker vand med rester af nyopdaget stof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

400.000 københavnere drikker vand med rester af nyopdaget stof

Illustration: Mikkel Østergaard

Et nedbrydningsprodukt efter en svampegift har på under et år udviklet sig til den værste forurening af drikkevandet i hovedstaden i nyere tid.

Hofor, som er ejet af otte kommuner i hovedstaden og leverer vand til cirka en million borgere i hovedstadsområdet, kan nu konstatere, at dimethylsulfamid (DMS) kan måles i hanerne hos omkring fire ud af ti kunder.

Læs også: Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand

»Det er det værste enkeltstof, vi har haft i hovedstadsområdet,« siger sektionsleder Ann-Katrin Pedersen fra Hofor.

Ikke blot i boringerne, men helt ude i hanerne

Det særlige ved DMS er, at det er så udbredt i hovedstadsområdet, at det ikke blot findes i selve vandboringerne, men altså også kan måles i vandet, som bliver sendt fra vandværkerne ud til borgerne.

Læs også: Pesticidrester i hovedstadens drikkevand udløser landsdækkende kontrol

»Lokalt kan der også være andre pesticidrester i enkelte boringer, men mængden er så lav, at vi ikke kan måle det i det vand, der bliver sendt ud fra vandværket. Vi har intet, der kan sammenlignes med DMS,« understreger Ann-Katrin Pedersen.

Hofor har ca. 500 vandboringer fordelt på 14 vandværker, der i alt leverer 54 millioner kubikmeter vand om året. I løbet af det seneste års tid har Hofor taget prøver for DMS i de fleste af boringerne. Den nuværende opgørelse viser, at 41 procent af vandet er forurenet med DMS.

Cirka 5,5 procent af boringerne leverer endda vand med DMS i koncentrationer over den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Og det er vel at mærke, efter at Hofor har måttet lukke mellem fem og ti af de værst ramte boringer.

Læs også: Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Overholder alle krav og er ikke sundhedsfarligt

Ann-Katrin Pedersen understreger, at når først vandet forlader vandværkerne, så overholder det myndighedernes krav og holder sig under grænseværdien. Derfor er der ingen sundhedsfare ved at drikke det.

Det skyldes, at Hofor styrer indvindingen og sørger for, at vand fra de værst ramte boringer bliver fortyndet med rent vand fra andre boringer.

»I vores optik er det den bedste måde at gøre det på. Der findes ikke alternativer til at fjerne DMS fra drikkevand,« fremhæver Ann-Katrin Pedersen.

Læs også: Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år

Den mest hyppige rensemetode, som bliver benyttet på andre værker med pesticidforurening, er aktivt kul, men det fjerner ikke DMS.

Stadig tilladt i maling

Selv om der for første gang er pesticidrester i københavnernes drikkevand, lever det altså op til myndighedernes krav.

»Men vandet er per definition ikke rent. Vores mål er, at det igen på sigt skal blive rent. Det kræver jo, at man kun tillader at bruge stoffer, som bliver nedbrudt i naturen,« argumenterer Ann-Katrin Pedersen.

DMS i drikkevandet kan skyldes to forskellige anvendelser. Den ene er som pesticid mod svampeangreb i frugt- og bæravl, som der ifølge vandværkernes brancheorganisation, Danva, har været meget af i områderne rundt om byerne.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Moderstoffet, tolylfluanid, blev forbudt som pesticid i 2010, men både det og et andet moderstof, dichlofluanid, er stadig tilladt som svampedræbende middel i maling og træbeskyttelse i EU.

Vi skal forhindre, at vores efterkommere står med samme problem om 30 år

»DMS er den voldsomste forurening af drikkevandet, vi har haft, og vi håndterer den. Men vi håber også, at det giver anledning til, at man kigger meget nøje på at udfase stoffer, som ikke bliver nedbrudt i naturen, og er meget omhyggelig med godkendelse af nye stoffer, så vi ikke igen står med et problem om 30 år, når de er nået ned til grundvandet og til vores efterkommere,« siger Ann-Katrin Pedersen.

Hofor undersøger, om der kan være alternativer til fortynding, hvis problemerne med DMS bliver meget værre end i dag. Det forventer Ann-Katrin Pedersen dog ikke.

»Det er ikke vores holdning, at man skal sætte rensemekanik op for alt i verden. Det er ikke bare lige at gøre det, og det kan give problemer både teknisk og økonomisk,« siger hun.

Endnu mere omfattende screening på vej

Hofor opdagede DMS i forbindelse med en screening for i alt 36 stoffer, som der på det tidspunkt ikke var pligt til at måle for i grundvandet. Tidligere i år anbefalede Miljøstyrelsen, at i første omgang skal udvalgte grundvandsboringer screenes for i alt 244 stoffer.

Læs også: Nu skal vi måle efter 10 gange så mange pesticidrester i grundvandet

Hvad konsekvenserne af den screening bliver for drikkevandet i København, tør Ann-Katrin Pedersen ikke gætte på.

»Det vi startede screeningen for de 36 stoffer, sagde jeg, at vi ikke ville finde nogen af dem hos os, men jeg blev meget overrasket,« siger hun.

Læs også: Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

Ann-Katrin Pedersen taler i øvrigt med Ingeniøren på en telefon fra Barcelona, hvor hun har holdt oplæg for en gruppe internationale ph.d.-studerende om DMS i vandforsyningen. I lande, hvor man drikker overfladevand, kan stoffet nemlig være et endnu større problem. Det skyldes, at de ofte benytter ozonering til at behandle deres drikkevand, og det kan gøre DMS kræftfremkaldende.

En kortlægning fra Miljøstyrelsen viste i denne uge, at DMS findes i 22 procent af de boringer, der indgår i overvågningen af grundvandet.

Læs også: Kortlægning: Endnu et gift-nedbrydningsprodukt er udbredt i grundvand i hele landet

Endnu er der intet landsdækkende overblik over, hvor udbredt det er i drikkevandsforsyningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så årsagen til vi så længe har haft "rent" vand herhjemme er at man ikke rigtig har kigget efter skadelige stoffer. det er da betryggende.

  • 18
  • 2

Er vi enige om at DMS ikke er et farligt stof i sig selv og at koncentrationen i forvejen er under de fastsatte grænseværdier? I så fald er der vel ingen grund til at piske en stemning op?

  • 9
  • 9

RENSNING AF DRIKKE VAND I DANMARK MÅ VÆRE ET MUST.
Det kan ikke være rigtig at politikerne i folketinget spiller hasard med den danske befolknings sundhed ved at erklære der er rent drikkevand i Danmark ..

Det må være bedre at forebygge og være sikker på at det er rent vand. Og det får man kun ved at rense vandet med kustoffiltre om det er rent eller forurenet..

  • 1
  • 18

Bjarne Thorsted,
Ikke for at være en lyseslukker; men hvordan er det nu med alle de kraftige fremmedstoffer .. bredspektret antibiotika doseres rundhåndet selv om man er ved at finde ud af en sammenhæng mellem mavens biome og fedme/diabetes. Det biome ødelægges af antibiotikaen uden at det ellers efterlader gener.
... hvad gør det ved din maves fordeling af fordøjende organismer (biomet) at den nu, hvergang du drikker en kop kaffe, bliver præsenteret for et giftstof der kun har én funktion: at slå ihjel på det aller-laveste niveau.
Hver dag, hver kop

  • 8
  • 3

Kasper man lærer hurtigt teknikken, med ikke at gøre opmærksom på ting.
Prøv at sige til din regnelærer, at du ikke kan forstå, at Jan får højere karakterer end mig ,da han har skrevet mine opgaver af !
Prøv med et par unger på bagsædet at sige: "Næh der ligger en MacDonald" og prøv så at slippe for at skulle besøge stedet.
Prøv her på stedet at påstå at Pia Kjærsgaard er den helt rigtige formand for folketinget..... eller at Lomborg har aldeles ret i sine betragtninger.......tæl downthumpsene herunder :)

  • 2
  • 7

Carsten Troelsgaard, men det er netop ikke et giftstof. Det er et ufarligt nedbrydningsprodukt fra et giftstof. Det er det, der er min pointe. At det så bliver omdannet til et kræftfremkaldende stof ved ozonering er en helt anden sag.

  • 2
  • 4

Skal løsningsmodellen for forhindring af forurening med kemikalierester fra undervognsbehandling så være den samme som for rester af pesticider: forbud mod undervognsbehandling? Og så er der jo lige kemikalierester fra vognvask. Forbud mod bilvask? Og kemikalierester fra kvinders p-piller. Forbud mod p-piller? Og kemikalierester fra alt muligt andet. Forbud mod alt muligt andet?

  • 1
  • 4

Bjarne Thorsted,
tak for oplysningen om farligheden .. du har ret i at det sætter sagen i et noget andet lys. Det føles lidt som en kugle der hvisler forbi ansigtet, og man tænker, hvornår sker det næste gang med noget farligt.

  • 0
  • 1