400.000 danskere mister drikkevandskontrol
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

400.000 danskere mister drikkevandskontrol

Illustration: ukendt

Med den nye drikkevandsbekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som træder i kraft 27. oktober, er vandværker og boringer, som leverer mindre end 10 kubikmeter vand om dagen, fritaget fra kontrol.

Men disse vandværker har en betydelige rolle i fundet af pesticider i drikkevandet. Faktisk blev der i 2004, blandt 628 undersøgte små vandforsyningsanlæg, fundet overskridelser af grænseværdierne for enten pesticider, nitrat eller bakterier (heriblandt coli) i 68 procent af anlæggene. Ligeledes blev der ved en undersøgelse af små anlæg i Storstrøms Amt gjort fund af glyphosat eller AMPA-pesticider i 15 ud af 28 undersøgte anlæg. Og selv om der er tale om små anlæg, forsyner de samlet set mange danskere.

Læs også: Eksperter: Kontrol med drikkevandet forringes med nye regler

Ifølge en opgørelse, som er lavet af miljø- og fødevareudvalget i 2016 under det daværende Sundheds- og Ældreministerium, fremgår det, at omkring 400.000 forbrugere får deres vand fra »private boringer og brønde«.

Dyrt for borgeren

»Man prisgiver de her mennesker,« siger Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver, tidligere ved Geus og nu ved Danmarks Naturfredningsforening.

»I realiteten betyder det, at en meget stor part af personer ikke længere behøver at analysere deres drikkevand – og kommunens eneste ansvar er, at den hvert femte år skal lave en vejledning i, at borgerne med fordel kan foretage en sådan analyse.«

Men prisen for at få en analyse kan være høj, hvis der faktisk opdages en for stor mængde uønskede stoffer. I sidste ende kan borgerne pålægges at slutte sig til den almene vandforsyning – en tilslutning, de selv skal betale.

»Hvis ikke der bliver ført kontrol af myndighederne, har jeg meget svært ved at se, hvorfor borgere skulle risikere at pådutte sig en regning, som i nogle tilfælde kan løbe op i flere hundredtusind kroner,« siger Walter Brüsch.

Dræber tilliden

»Vi kan ende i sydeuropæiske tilstande, hvor alle køber flaskevand, og en del mennesker vil installere vandbehandlingsanlæg i deres huse. I stedet burde man styrke incitamentet for, at de mindre vandværker slutter sig til større net,« siger professor emeritus i vandforsyning ved DTU Mijø Erik Arvin og fortsætter.

»Det her drejer sig ikke udelukkende om de personer, som ejer de små vandværker. De får også personer på besøg, som potentielt kan lide skade af kontamineret vand. I sidste ende kan vi risikere at skade den tillid til drikkevandet, som indtil nu har hersket i Danmark,« siger Erik Arvin.

Taget til vurdering

Miljøstyrelsen sendte et udkast til ændringerne i bekendtgørelserne ud til adskillige interessenter i sommer, og her kritiserede både Danva, Danske Vandværker og Naturfredningsforeningen blandt andet beslutningen om at undtage små vandværker fra kontrol.

Eksempelvis skrev interesseorganisationen Danva, at dette kan få konsekvenser for det overblik, som man normalt bruger, når man skal udvide den almene forsyning:

»Med forslaget udsættes disse forbrugere for en reel sundhedsrisiko (…). Incitamentet til at udbygge en almen forsyning i et planlagt forsyningsområde, kommer som regel, når der konstateres problemer med vandkvaliteten. Dette vil ikke være tilfældet, hvis der ikke tages prøver,« skrives der i høringssvaret.

På baggrund af en henvendelse fra Ingeniøren, har kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriets vandforsyningsafdeling Rasmus Moes svaret i en mail, at »vi har modtaget en række høringssvar med kritik af bekendtgørelsesudkastet på dette punkt, og dette indgår i den politiske drøftelse af, hvordan den endelige implementering skal se ud«.

Det er en skandale af de store, at man med et par ugers varsel reelt vil sætte en stor del af vores drikkevandskontrol ud af kraft. Hvordan kan så vidtgående ændringer gennemføres rent administrativt, uden at det medfører voldsomme reaktioner fra såvel politisk side som fra brugerne ? En så kort frist inden implementering sætter bevidst en forhindring for indsigelser.
Vores gode drikkevandskvalitet er en ting som vi skal værne om. Når man har oplevet vandkvaliteten i mange andre lande, bliver man glad for at vi herhjemme uden videre bekymringer kan drikke vandet alle steder.
Drejer afskaffelsen af kontrollen sig først og fremmest om at der skal gives friere spil for forurening af vandet med pesticider og industriaffald ? Skal vi fremover i større og større grad købe vores drikkevand på flaske for at fabrikanter og distributører kan tjene penge på millioner af plast-flasker med vand til opskruede priser ?

  • 4
  • 0

Alle husstande skal have udleveret en vejledning i "Do it your self analyse":

Hvis det smager fælt, er det lidt kloakvand
Hvis du får dårlig mave, er det salmonella
Hvis du får kræft, er det pesticider
Hvis din baby blive blå i hovedet, er det nitrat
Hvis du falder død om, er det muligvis noget alvorligt
etc.

Det vil sige, at borgerne - som ideelle indikatorer - kan ringe ind til vandforsyningen med præcise oplysninger, så man sparer en masse tid og ressourcer på analyse og opklaring, og kan gå direkte til handling.

Det er da klogt - og i pagt med tidens besparelsesånd.

  • 11
  • 1

vil du selv svare ja til det sidste, eller skal vi andre gøre det for dig?

men helt enig - skandaløst af denne grønne regering, som ikke gør andet en at malke de fælles ressourcer for kortsigtet gevinst til vennerne i landbruget, hos bilimportørerne osv...

  • 7
  • 0

Det virker som om man bevist forringer kontrollen. Da der kommer flere og flere vandprøver med spor af bla. sprøjtemidler.
Motivet kan jo være landbruget skal slippe for at høre på at de ødelægger en samfundsmæssig værdifuld resource; Grundvandet.

Fortidens synder vedbliver med at dukke op et et alarmerende tempo - det vil være vigtigt for landbruget at få lagt en dæmper på deres ødelæggende praksis.
Desuden stejler de jo lige så snart der kræves indgreb eller økonomisk kompentation til skadelidte vandforbrugere.
De må betale selv eller løbe risikoen for at få en anden mands svineri ind i sin krop

  • 5
  • 1

Der er mange private boringer, der er en torn i øjet på vandværkerne, der gerne vil levere drikkevand.
Det største problem med private boringer er ikke de oftest harmløse pesticidrester, men derimod coliforme bakterier, der tyder på utætheder i kloaksystemet.
Hvis drikkevandet fra private boringer er et problem, ville det med stor sikkerhed kunne konstateres ved at se på helbredsstatistikken hos de berørte.
Flaskevand er ikke en løsning, vandet fra hanen er mere rent!
Drikkevandet fra mange lukkede boringer er mere rent end det flaskevandet, man kan købe på fkes. Tenerife, der stammer fra regnvand.

  • 2
  • 3

skandaløst af denne grønne regering, som ikke gør andet en at malke de fælles ressourcer for kortsigtet gevinst til vennerne i landbruget, hos bilimportørerne osv...


@Anders
disse stærkt injurierende bemærkninger bør du kunne dokumentere.
Hvad er det for nogle fælles ressourcer, der er tale om?
Er det drikkevandet?

Lige en faglig bemærkning, håber ikke den er for indviklet for dig?
De 80-85% af lukkede vandboringer skyldes stoffer, som landbruget ikke har benyttet!
Det gælder bla. for metabolitten BAM.
Atraziner, simaziner er stort set ikke benyttet i landbrugsarealer. De nævnte stoffer stammer fra totalmidler, til din orientering kan jeg oplyse, at en landmand ikke kan leve af at sprøjte sine afgrøder væk, som åbenbart mange mener.

Men lad os høre, hvad du bygger dine overfald på erhvervet på, mange landbrug er idømt tilslutning til det offentlige vandværk. Prisniveauet er omkring 50-100.000 kr.

  • 2
  • 8

Fortidens synder vedbliver med at dukke op et et alarmerende tempo - det vil være vigtigt for landbruget at få lagt en dæmper på deres ødelæggende praksis.


@Lasse,
igen en Erasmus Montanus bevisførelse.
Der er andre end landbruget, der anvender pesticider. Statens, amternes og kommuners store forbrug af totalmidler i 70-80-erne ser vi nu i form af lukkede vandboringer.
Det største problem er det harmløse stof BAM, som ikke er anvendt i landbruget, det blev forbudt i 1996.
Pesticider som er forbudt i landbruget kan købes i BILKA, byggemarkeder og anvendes privat. Loppemidler, der er forbudt i landbruget, sprøjtes ud i stuer, på gulvtæpper mv. i hjem med hunde eller katte. Roundup købes i stor stil til at fjerne ukrudt mellem fliserne etc. etc.
Men skidt med det, vi har jo landbruget at tørre det af på.

  • 2
  • 8

Regeringen kan næppe finde en mere effektive metode til at undergrave beskyttelsen af folkesundhed og miljø end at standse overvågningen af miljøet.
Hvad man ikke ved, kan man ikke agere på - med den særlige sidegevinst at når regeringen og myndighederne vælger ikke at agere over for risici for sundhed og miljø på baggrund af uvidenhed om disse risici, så er det en glimrende og særdeles kynisk opskrift på hvordan man undgår at pådrage sig noget ansvar for de skader som kan blive resultatet af myndighedernes passivitet, ihvertfald moralsk set, og formentlig også ud fra en retslig synsvinkel, .
Det er naturligvis særligt graverende og udtryk for en uanstændig kynisme , når det som her drejer sig om at indstille overvågningen af små vandforsyninger, hvor man på forhånd ved fra undersøgelser, ikke alene i Danmark, at der notorisk er problemer med sundhedsrisici på grund af indhold af bakterier, bl.a. fra dyrs og menneskers afføring, og af kemiske stoffer, f.eks. nitrat eller pesticider og deres nedbrudningsprodukter.
At indstille overvågning af miljøet er sandsynligvis den perfekte opskrift for en regering eller myndighed, der ønsker at få bugt med enhver politik der har til hensigt at beskytte befolkningen og naturen mod miljø- og sundhedsrisici . Ikke mindst når det drejer sig om at etablere en effektiv beskyttelse af bestemte sektorer der bidrager til disse risici mod at blive underlagt restriktioner med henblik på at begrænse dem. Var der nogen der sagde landbrug? Og var der nogen der sagde interessekonflikt i et ministerium der (formentlig) både ser det som sin opgave at passe på landbrug og miljø?

  • 6
  • 0

at man for tiden får en dårlig smag i munden i denne sag, kan det jo være, at man uforvarende er kommet til at tage en slurk af natpotten.
Det er beklageligvis den eneste forklaring, jeg lige her og nu kan finde på den ansvarsløse drikkevandsbekendtgørelse, man har tilladt sig at lægge frem - og så oven i købet tænkt sig at effektuere.
Sjældent har en ommer været mere om igen.
Og i en vis fart tak. !!!

  • 6
  • 1

Sjældent har en ommer været mere om igen.

Egentligt sært Dansk Brøndejerforening ikke bliver hørt, men derimod DN.
Men de repræsenterer jo netop de helt små vandforsyninger. Hvem er DN repræsentant for? Forbrugerne? Vandværker? Eller er DN vævet ind i styrelser, rådgiver og embedsværk? Hvorfor skal DN høres før direkte berørte?
Er miljø- og fødevarestyrelsen repræsenteret af DN?
Kæden er hoppet af mht. høringer.

  • 4
  • 7

@Per A Hansen

Ja vi ved det jo godt - landbruget er uden skyld og offer for et komplot.
Det er Bilkas kunder der er årsag til den massive nedsivning af alskens ulykker.
Landbrugets forbrug er ikke målbart, det er jo sprøjet af en fagmand

  • 5
  • 5

Hvis kvaliteten af drikkevandet er vigtig for helbredet (hvad det selvfølgelig er), er den vel lige vigtig uanset hvor mange kunder leverandøren har.

Isoleret set er en forurening af vandet på et lille vandværk ganske vist kun et problem for relativt få mennesker, men til gengæld sker det så langt oftere end på de store værker - især når der ligefrem er incitament for ikke at teste vandkvaliteten og risikere lukning eller kostbare investeringer.

Tilliden til drikkevandet i Danmark er en af de ting vi alle savner når vi er ude at rejse (med mindre man kan lide smagen af klor). At give køb på denne tillid for at kunne spare et par embedsmænd et eller andet sted er et studie i idioti, hvor de sparede penge vil skulle betales mange gange igen når folkesundheden lider under dårligt drikkevand og folk begynder at købe alt drikkevand i flasker.

Typisk "liberalisering" af et område der grundlæggende kræver kontrol.

  • 5
  • 0

Til orientering bliver Dansk Brøndejerforening hørt, når det drejer sig om vandforsyning. Svaret var:

Dansk Brøndejerforening takker for fremsendelse af materialet om gennemførelse af nye EU-regler om kontrol af drikkevand.

Efter gennemlæsning af materialet vil vi henholde os til foreningens holdning til sikring af godt drikkevand.

Dansk Brøndejerforening har altid og vil også fremover anbefale foreningens medlemmer, at man sikrer kvaliteten af godt drikkevand fra egne indvindingsanlæg.

Vore råd bliver også fulgt op af opfordring til jævnligt at få foretaget laboratorieanalyser.

Det vil fortsat være foreningens politik, uanset udfaldet af det politiske arbejde med implementering af EU- direktivet.

  • 7
  • 0

Hej Nina.
Dejligt at høre. Jeg troede faktisk at i som forening havde nedlagt jer selv.
Intet nyt er ikke altid god nyt.
-Måske ville det være godt, hvis emnet var nævnt på jeres hjemmeside, så medlemmerne i det mindste var orienteret om at der var regelændringer på vej...

  • 3
  • 0

Ja vi ved det jo godt - landbruget er uden skyld og offer for et komplot.


@Lasse, erkend nu bare, at du ikke ved ret meget om pesticidforbrug.
Du har ikke rigtig forstået, at der er mange andre end landbruget, der anvender pesticider, det er åbenbart meget svært stof?
Igen, landbruget tager skylden for de ca. 10-15% af lukkede boringer, men hvorfor i alverden skal landbruget tage skylden for de resterende, som andre har skylden for?
Lad os høre din begrundelse for at man ustandselig pådutter landbruget al skyld?
Lad os høre din forklaring på, hvorfor landbruget kan leve af at sprøjte afgrøderne væk, det er jo det formål totalmidlerne har.
I øvrigt er de fundne stoffer for længst forbudt.
Det er korrekt at sprøjteførere i landbruget skal have gennemgået er kursus.
Det skal private, der sprøjter løs ikke.

  • 1
  • 6

Danmark, at der notorisk er problemer med sundhedsrisici på grund af indhold af bakterier, bl.a. fra dyrs og menneskers afføring, og af kemiske stoffer, f.eks. nitrat eller pesticider og deres nedbrudningsprodukter.


@Peter,
Hvorfor nævner du ikke et par eksempler på skader ved de risici du nævner?
Du nævner nitrat, der ikke er et problem i Danmark overhovedet.
Nogle få tilfælde for 50 år siden fra boringer nær en utæt kloak er vist det eneste du kan finde frem til, årsagen til sygdommen var colibakterier fra kloakken.
Der er tale om at man vil overlade små private boringer til egenkontrol, mon ikke det skyldes at fagfolk ikke har konstateret skader der skyldes for dårligt vand?
Fint nok at man måler på for længst forbudte sprøjtemidler, men realiteterne er, at drikkevandet indeholder flere skadelige tungmetaller, end for længst forbudte pesticider fra 70- og 80-erne.
Dansk drikkevand er renere end det, man kan købe i flasker til en højere pris end mælk!

Som DN og COOP vist fortæller, hav fortsat en god Øktåber.

  • 1
  • 5