400.000 danskere mister drikkevandskontrol
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

400.000 danskere mister drikkevandskontrol

Foto: ukendt

Med den nye drikkevandsbekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som træder i kraft 27. oktober, er vandværker og boringer, som leverer mindre end 10 kubikmeter vand om dagen, fritaget fra kontrol.

Men disse vandværker har en betydelige rolle i fundet af pesticider i drikkevandet. Faktisk blev der i 2004, blandt 628 undersøgte små vandforsyningsanlæg, fundet overskridelser af grænseværdierne for enten pesticider, nitrat eller bakterier (heriblandt coli) i 68 procent af anlæggene. Ligeledes blev der ved en undersøgelse af små anlæg i Storstrøms Amt gjort fund af glyphosat eller AMPA-pesticider i 15 ud af 28 undersøgte anlæg. Og selv om der er tale om små anlæg, forsyner de samlet set mange danskere.

Læs også: Eksperter: Kontrol med drikkevandet forringes med nye regler

Ifølge en opgørelse, som er lavet af miljø- og fødevareudvalget i 2016 under det daværende Sundheds- og Ældreministerium, fremgår det, at omkring 400.000 forbrugere får deres vand fra »private boringer og brønde«.

Dyrt for borgeren

»Man prisgiver de her mennesker,« siger Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver, tidligere ved Geus og nu ved Danmarks Naturfredningsforening.

»I realiteten betyder det, at en meget stor part af personer ikke længere behøver at analysere deres drikkevand – og kommunens eneste ansvar er, at den hvert femte år skal lave en vejledning i, at borgerne med fordel kan foretage en sådan analyse.«

Men prisen for at få en analyse kan være høj, hvis der faktisk opdages en for stor mængde uønskede stoffer. I sidste ende kan borgerne pålægges at slutte sig til den almene vandforsyning – en tilslutning, de selv skal betale.

»Hvis ikke der bliver ført kontrol af myndighederne, har jeg meget svært ved at se, hvorfor borgere skulle risikere at pådutte sig en regning, som i nogle tilfælde kan løbe op i flere hundredtusind kroner,« siger Walter Brüsch.

Dræber tilliden

»Vi kan ende i sydeuropæiske tilstande, hvor alle køber flaskevand, og en del mennesker vil installere vandbehandlingsanlæg i deres huse. I stedet burde man styrke incitamentet for, at de mindre vandværker slutter sig til større net,« siger professor emeritus i vandforsyning ved DTU Mijø Erik Arvin og fortsætter.

»Det her drejer sig ikke udelukkende om de personer, som ejer de små vandværker. De får også personer på besøg, som potentielt kan lide skade af kontamineret vand. I sidste ende kan vi risikere at skade den tillid til drikkevandet, som indtil nu har hersket i Danmark,« siger Erik Arvin.

Taget til vurdering

Miljøstyrelsen sendte et udkast til ændringerne i bekendtgørelserne ud til adskillige interessenter i sommer, og her kritiserede både Danva, Danske Vandværker og Naturfredningsforeningen blandt andet beslutningen om at undtage små vandværker fra kontrol.

Eksempelvis skrev interesseorganisationen Danva, at dette kan få konsekvenser for det overblik, som man normalt bruger, når man skal udvide den almene forsyning:

»Med forslaget udsættes disse forbrugere for en reel sundhedsrisiko (…). Incitamentet til at udbygge en almen forsyning i et planlagt forsyningsområde, kommer som regel, når der konstateres problemer med vandkvaliteten. Dette vil ikke være tilfældet, hvis der ikke tages prøver,« skrives der i høringssvaret.

På baggrund af en henvendelse fra Ingeniøren, har kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriets vandforsyningsafdeling Rasmus Moes svaret i en mail, at »vi har modtaget en række høringssvar med kritik af bekendtgørelsesudkastet på dette punkt, og dette indgår i den politiske drøftelse af, hvordan den endelige implementering skal se ud«.

Det er en skandale af de store, at man med et par ugers varsel reelt vil sætte en stor del af vores drikkevandskontrol ud af kraft. Hvordan kan så vidtgående ændringer gennemføres rent administrativt, uden at det medfører voldsomme reaktioner fra såvel politisk side som fra brugerne ? En så kort frist inden implementering sætter bevidst en forhindring for indsigelser.
Vores gode drikkevandskvalitet er en ting som vi skal værne om. Når man har oplevet vandkvaliteten i mange andre lande, bliver man glad for at vi herhjemme uden videre bekymringer kan drikke vandet alle steder.
Drejer afskaffelsen af kontrollen sig først og fremmest om at der skal gives friere spil for forurening af vandet med pesticider og industriaffald ? Skal vi fremover i større og større grad købe vores drikkevand på flaske for at fabrikanter og distributører kan tjene penge på millioner af plast-flasker med vand til opskruede priser ?

  • 4
  • 0

Alle husstande skal have udleveret en vejledning i "Do it your self analyse":

Hvis det smager fælt, er det lidt kloakvand
Hvis du får dårlig mave, er det salmonella
Hvis du får kræft, er det pesticider
Hvis din baby blive blå i hovedet, er det nitrat
Hvis du falder død om, er det muligvis noget alvorligt
etc.

Det vil sige, at borgerne - som ideelle indikatorer - kan ringe ind til vandforsyningen med præcise oplysninger, så man sparer en masse tid og ressourcer på analyse og opklaring, og kan gå direkte til handling.

Det er da klogt - og i pagt med tidens besparelsesånd.

  • 11
  • 1