40 kvadratmeter solceller satte strøm til andelsboligforeningen

Illustration: Kristian Sylvester-Hvid

Himlens skiftevis dybblå baggrund og hvide skyer spejler sig i solcellernes siliciumoverflade. Det er sidst på eftermiddagen på taget af en femetagers ejendom på Østerbro i København, og skyggerne har efterhånden erobret en trekantet luns af det nederste venstre hjørne af solcellernes paneler.

»Du finder ikke nogen kvadratmeter på det her tag, som er bedre egnet til solceller end her. Der er minimal skygge, og skygge betyder forringet effektivitet,« konstaterer Kristian Sylvester-Hvid.

Han er ophavsmanden til ideen om, at AB Manøgade 14/Vejrøgade 7-9 på Østerbro i København skulle være en klimavenlig andelsforening med fælles solcelleanlæg på taget - og siden har han været ildsjælen bag at få projektet realiseret.

»Hvis ikke vi havde haft et sydvendt areal, havde jeg ikke gjort det. Det ville jeg slet ikke kunne stå inde for i forhold til min andelsforening,« siger han, mens vi står på en terrasse på fjerde sal og kigger op på det skrånende tagareal, der med en hældning på 45 grader, et stort ubrudt areal og en retning næsten stik syd nærmest tigger om at blive beklædt med solceller.

Dækker foreningens elforbrug

I dag har anlægget, der er dimensioneret til at holde sig inden for nettomålerordningens 6 kW, kørt i et års tid og leverer mellem 5.000 og 6.000 kWh. Den producerede strøm er med til at dække ejendommens fællesudgifter.

Men undervejs har Kristian Sylvester-Hvid også fået bekræftet, at der er en verden til forskel på at klaske et solcelleanlæg op på et villatag og på at installere det på en 100 år gammel etageejendom. De erfaringer, iblandet et stænk branchekritik, vil han gerne dele ud af.

Betaler sig kun ved tagrenovering

Lad os starte med begyndelsen. Det vil sige i 2008, hvor foreningen beslutter, at hele ejendommen, herunder taget, skal gennem en gennemgående renovering.

Efter længere tids tålmodig bearbejdning lykkes det Kristian Sylvester-Hvid, der er ph.d. i kemi og til dagligt arbejder på Teknologisk Institut, at få grønt lys på en generalforsamling - dog kun med spinkelt flertal - til det grønne projekt, han har drømt om at realisere i flere år: et tagintegreret, bagsideventileret anlæg, der er smukt og samtidig så tilpas simpelt, at det vil være økonomisk fordelagtigt for en andelsforening og som vil kunne fungere som modelprojekt for andre foreninger.

»Skal man renovere taget, er det dér - og kun dér - det kan betale sig at lave solceller i en etageejendom. Primært fordi stilladset dermed er gratis,« siger Kristian Sylvester-Hvid.

Endvidere betoner han flere gange, at skal et solcelleanlæg i en etageejendom være en succes, kræver det et sydvendt, ubrudt tagareal og ingen store skorstene i nabobygningerne, som kaster skygger på anlægget. Endelig må man i en etageejendom påregne merudgifter til at omlægge eksempelvis køkkenskorstene og ventilationskanaler.

Afgrundsdybe huller

Kristian Sylvester-Hvid nævner flere gange vigtigheden af at have en ildsjæl i foreningen, der kan få et sådant projekt realiseret. Uden en ildsjæl til at lægge gratis arbejdstimer i det, øges tilbagebetalingstiden alt andet lige.

Men, understreger han, det burde i grunden primært være i forhold til at sælge ideen til bestyrelsen og beboerne. Det var således ikke en del af planen, at Kristian Sylvester-Hvid pludselig fandt sig selv siddende oppe på taget sammen med blikkenslageren for at hjælpe til med inddækningerne.

Dér opdagede Kristian Sylvester-Hvid med egne ord de 'afgrundsdybe huller' mellem de forskellige fag-entrepriser som blikkenslager-, tømrer- og solcelleentreprisen. Og det kan ikke være meningen, påpeger han.

»Det jeg gerne vil skubbe til er, at der skal ske et eller andet. Branchen skal blive bedre til at løse det her. Blikkenslageren skal vide, hvad det vil sige at lave inddækninger til et tagintegreret solcelleanlæg, og solcellefolkene skal kende deres plads og ikke bare komme og lukke det hele af. Så det brugte jeg lang tid på. Jeg har siddet deroppe på taget i flere dage, og det er jo ikke meningen. Ildsjælen skal ikke selv bygge anlægget,« siger Kristian Sylvester-Hvid.

I sidste ende handler det om at få fagentrepriserne til at mødes via solid byggestyring og erfaring, mener han.

  1. januar 2013 træder der ifølge Dansk Solcelleforening en lov i kraft, der vil stille kvalitetskrav til installatører af VE-anlæg, herunder solceller.

Loven, der blev vedtaget før sommerferien, vil blandt andet påbyde installatørerne at blive certificerede, ligesom eksempelvis håndværkere skal gennemgå et kursus, før de må opstille VE-anlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står at anlægget producerer 5000-6000 kWh om året, og at det dækker elforbruget for 21 lejligheder. Det er ca. 0,75 kWh om dagen pr lejlighed! Det kan da ikke passe.

  • 0
  • 0

Det skrives i artiklen, at anlægget "leverer uden problemer de mellem 5.000 og 6.000 kWh, der skal til at dække ejendommens 21 lejligheders forbrug". Det er en upræcis eller usandsynlig beskrivelse. Det er ikke muligt at 21 lejligheder kun har et årligt el-forbrug på 5000-6000 kWh I LEJLIGHEDERNE. I følge DONG Energy har en lejlighed med to beboere og et lavt el-forbrug et årligt forbrug på ca. 1700 kWh - dvs. at ejendommen skulle have et årligt forbrug I LEJLIGHEDERNE på ca. 35.000 kWh.

Måske solcelleanlægget kan dække fælles el-forbrug på trappeopgange, til fælles vaskeanlæg o.l.

Det ville være godt at få afklaret hvad solcelleanlægget faktisk dækker.

  • 0
  • 0

Et solaredge system har været fremme i ca 2 år og bruges til at kompensere for skyggedannelser fra , Skorstene, nabotage, høje siloer, mv, der vl kunne påvirke solindstrålingen.Der sættes en miniinverter på hver enkelt panel, så det arbejder uafhængigt af nabopanelet. Miniinvertrene fås også til 2 paneler ex 2 x 250wp = 500 wp eller 1 x 250 wp. Jeg undrer mig noget over at det skulle være så besværligt at få realiseret et solcelleanlæg i en boligforening. Reglerne er meget klare :op til 6kwp-anlæg pr lejlighed, såvel alm.boligbyggeri, som andelsboliger. Det giver overskud fra dag 1, samt forøger ex. for andelsboliger deres egenkapital væsentligt, hvilket kan vise sig at blive en stor fordel på længere sigt. jf debatten om de"usælgelige andelsboliger". Der skal selvfølgelig tages hensyn til æstetikken når der skal tilpasses solceller. Prismæssigt syntes jeg det lyder lidt smådyrt, især når man tager i betragtning at stilladsudgiften var i tagentreprisen. I dag koster et 6kwp Monokrystalinsk anlæg med en Kostal 7.0 inverter jo ikke mere end 94.000,- kr incl montage og moms. - der er langt op til 162.000,-kr = 68.000,- kr til stillads. Verd jeres forbrug, så lyder det af lidt, men det kan være at det kun er til fællesstrømmen.

  • 0
  • 0

I dag koster et 6kwp Monokrystalinsk anlæg med en Kostal 7.0 inverter jo ikke mere end 94.000,- kr incl montage og moms.

Og til den pris skal man vel ikke betale ekstra, for at flytte udluftninger og faldstammer, eller ekstra hvis taget har en anden hældning end standardtilbuddet, eller en anden belægning end eternit, hvor der måske skal bruges andre eller dyrere inddækninger, det koster vel heller ikke ekstra hvis man ønsker solcellerne integreret, og bagssideventilleret, eller ekstra at dele dem i tre grupper så der altid er 2 grupper der kører uden skyggekast.

Så under alle de specielle forhold er det svært at gennemskue om 212.000kr minus 50.000 i sparet naturskiferbelægning, er dyrt eller billigt, for et anlæg der i praksis kan yde 5.300Wp og har produceret 5.400kWh på et år.

Umiddelbart tror jeg at en phd i solceller, som selv bor i bebyggelsen og derfor selv får den fulde økonomiske påvirkning, samt det personlige forhold til alle de andre, han skal nok sikre sig den bedste løsning.

Selve solcellerne havde nok været 20-30% billigere i dag, men monteringsprisen falder jo ikke lige så hurtigt som panelerne falder i pris, og ændringer og ekstra inddækninger for 62.000kr falder heller ikke, men selvfølgelig hvis der kom firmaer der kunne lave totalentrepriser, så kunne der måske være nogen rationaliseringsgevinster.

http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel...

  • 0
  • 0

Der står i artiklen, at anlægget er 'et tagintegreret solcelleanlæg'. Jeg er ikke hjemme i detaljerne og energiministeriets administration af ordningen, men i mange andre artikler kan man læse, at en tagintegreret løsning af ministeriet betragtes som en bygningsmæssig tagkonstruktion, og derfor ikke opnår tilskud som de stativ-opsatte anlæg. De 6 kWp er benyttet som grænse hér; formoder el-produktionen går via ejendommens måler, og ikke har noget med de individuelle målere i lejlighederne at gøre. Men er det rigtigt at anlægget kunne have været et meget større fælles anlæg, hvis der blev leveret strøm til alle boligerne i en eller anden form for pool-afregning af lejlighederne? Hvem kan bringe kompetent lys over disse 2 spørgsmål?

  • 0
  • 0

...i mange andre artikler kan man læse, at en tagintegreret løsning af ministeriet betragtes som en bygningsmæssig tagkonstruktion, og derfor ikke opnår tilskud som de stativ-opsatte anlæg.

Du tænker sikkert på afskrivninger under virksomhedsordningen, her er der ingen tilskud, ikke engang håndværkerfradrag.

Men er det rigtigt at anlægget kunne have været et meget større fælles anlæg, hvis der blev leveret strøm til alle boligerne i en eller anden form for pool-afregning af lejlighederne?

De kan frit vælge om de vil have 6kW per 100m² etageareal, eller 6kW per hustand, men der er kun 40m² egnet tagareal, de løber som alle andre etageejendomme tør for tagareal længe før de rammer nettomåleordningens begrænsninger.

Som jeg forstår det så får de ved at holde sig under 6kWp, retten/friheden til at hvert enkelt lejemål selv kan vælge el-leverandør.

Hvis vi antager at vaskeriet som bruger ca. 5.000kWh om året, udgør en del af fællesudgiften, og at resten kan bruges i trappeopgangene, så er det ren omfordeling, den lavere strømregning modsvarers så af den manglende forrentning af vedligeholdelseskontoen, og fællesudgiften bliver de første 12-13 år ikke påvirket af at noget af skifferen er valgt fra til fordel for solceller.

  • 0
  • 0

Bent Lenius skriver om SolarEdge system med hver sin inverter. Fint nok og hammerdyrt, men skygger er stadig skygge, så man kan jo ikke rigtigt sige det kompenserer for skygger. De gængse 250-300 watt paneler på godt 1,6x1 meter har alle mindst 3 bypass dioder. Selv en håndstor skygge kan blokere en hel streng, men dem er der heldigvis 3 af, resten kører ufortrødent videre. Men jeg har set anlæg hvor eftermiddagsskygger fra en kvist lægger sig ind over adskillige paneler på een gang - så har vi balladen. At amerikanerne er vilde med de separate inverter systemer kan ikke undre. De plastrer solceller op på nordvendte tage og kviste og villaer med masser af høje træer omkring - god fornøjelse. Der er stadig dem der mener at solceller giver masser af strøm i gråvejr - ja, ca. 10%, men det er jo også en slags strøm. Er man i tvivl er det jo bare at logge sig ind på de mange tilgængelige logs der findes alene i Danmark - de taler deres eget tydelig sprog, modsat mange smarte sælgere.

Men spøjst er det, at man kan skrive et sølle 6KWp anlæg kan dække 21 lejligheder, hvilket også har været de første kommentarer. Går det lidt stærkt ind imellem?

  • 0
  • 0

Men spøjst er det, at man kan skrive et sølle 6KWp anlæg kan dække 21 lejligheder, hvilket også har været de første kommentarer. Går det lidt stærkt ind imellem?

6kWp anlæget dækker nogenlunde strømmen til de 21 lejligheders fællesvaskeri, og trappelys, det er ikke forbruget i lejlighederne der tales om.

I øvrigt kunne man på et tidspunkt godt opfatte artiklen som at det var det samlede forbrug i ejendommen der var dækket, og det er ret irriterende med dynamiske artikler, alt udover slåfejl burde efter min mening følges af et indlæg hvor den der retter i artiklen skriver hvad der rettes.

Jeg gentager link til originalartiklen: http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel...

  • 0
  • 0

Kære alle,

I har helt ret, hvad angår jeres undren over, at solcellerne kan dække 21 lejligheders samlede forbrug. Anlægget dækker - som flere har påpeget - ejendommens fælles udgifter, ikke hele forbruget.

Det er en beklagelig fejl, som nu er rettet.

Mvh. Morten Lund (journalisten)

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at tagentreprisen omfatter klargøring, for at kunne montere et solcelleanlæg. I praksis betyder det, at der laves et undersænket tag hvor solcelleanlægget kan monteres over så det har samme højde, som det eksisterende tag rundt om anlægget. Faldstammer-udluftningshætter bliver jo flyttet når man laver denne løsning, og er indeholdt i tagentreprisen. Og endelig og ikke mindst, så er det meget sikrere og lettere at montere inde i "bassinet" da man slipper fo, at kravle rundt på gamle glatte tegl,eternit, eller skifer. Det koster bl.a. ikke extra at lave tre grupper hvis det ønskes. det er jo et spørgsmål om valg af inverter. her kunne man vælge en Kostal Piko 5.5 med 3 peak-trackere, og på den måde lave tre grupper, der kunne arbejde uafhængigt af hinanden, også fra forskellige retninger, hvis det var problemet. og rigtigt Solaredge-systemet er dyrt, men med optimizere på kunne man øge produktionen med op til 25%, så prisforskellen er hurtigere tjent ind. En Solaredge Inverter på 7kw koster ca 15.000 kr incl moms + optimizere koster ca 500,kr pr stk til et panel. En SMA 6000TL-21 MS koster ca 20.000,- kr Den samlede pris for SolarEdge-systemet vil herefter være ca 29.000 incl montagen eller med andre ord en forskel på ca 9-10.000 incl moms.. .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten