40 kommuner skal genanvende plast på nyt fælles anlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

40 kommuner skal genanvende plast på nyt fælles anlæg

Illustration: CLEAN

Plastaffald fra 40 af de danske kommuner skal for første gang samles og behandles på ét sted. 4 kommuner og 11 affaldsselskaber er nemlig blevet enige om at arbejde sammen om at få etableret et fælles genanvendelsesanlæg. Anlægget er netop sendt i udbud.

Kommunerne regner med at kunne levere i alt 18.000 ton plast om året fra 2018. Heriblandt godt 3.000 ton fra Odense Renovation A/S, der dækker Odense Kommune, og 2.000 ton fra Københavns Kommune. Det samlede potentiale for plast, der kan genanvendes, ligger på omkring 100.000 ton om året i Danmark.

Læs også: Fra pyntegran til polymer: Britiske forskere fremstiller plast af nåletræer

Plasten skal kunne afsættes

Det nye ved anlægget er ikke bare, at plast fra alle dele af landet nu skal samles og genanvendes centralt. Det er nemlig heller ikke normalt, at indsamling, sortering og forarbejdning foregår samme sted. Det forklarer Suzanne Arup Veltzé, konsulent i i CLEAN; en grøn klyngeinstitution, der er med til at styre udbuddet.

»Det er nyt, at anlægget kommer til at stå for alle led i genanvendelsesprocessen. Firmaet, der kommer til at drive det her anlæg, skal ikke bare indsamle og sortere plasten, men også sørge for at genanvende den, så den kan afsættes på markedet,« siger Suzanne Arup Veltzé.

Virksomhederne skal selv byde ind med, hvordan de vil forarbejde og afsætte plasten.

Læs også: Bioprojekt ændrer kurs: Brændselseventyr blev til plastikeventyr

Plastens værdi skal bevares

Det er Københavns Kommune, der har samlet kommuner og affaldsselskaber i det fælles udbud. Ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell er et dansk anlæg til genanvendelse af plast et skridt på vejen til cirkulær økonomi.

»Med det her udbud ønsker vi en højere kvalitet i genanvendelsen, end den vi ser i dag. Vi ønsker at arbejde hen imod den cirkulære økonomi, hvor plasten udsorteres og indgår i ressourcekredsløbet på linje med nye råvarer. Det betyder, at plastens værdi bevares,« siger han.

Samtidig håber Morten Kabell, at anlægget vil betyde flere grønne arbejdspladser.

»Der vil være tale om arbejdspladser på selve anlægget, men der er også positive følgeeffekter og dermed arbejdspladser i form af grøn teknologiudvikling og forskning. Samtidig forventer jeg, at vi får flere virksomheder herhjemme, der vil bruge genbrugsplast i deres produkter. På den måde får vi en kommende produktion og dermed et marked på det her område,« siger han.

Læs også: Gør det selv-projekt vil bekæmpe plastforurening

Centralt anlæg vil ikke betyde mere transport

Som det er nu, bliver plasten kørt til i Sverige og Tyskland, hvis den da ikke ender sine dage på forbrændingen. Men med et centralt anlæg til kan det nu betale sig at genanvende plasten her i Danmark.

På grund af EU’s udbudsregler er det ikke besluttet, hvor anlægget skal placeres. Men med leverancer fra både Aalborg og Amager vil det betyde en del lastvognstrafik, ligegyldigt hvad. Morten Kabell mener dog ikke, at et centralt anlæg vil komme til at betyde mere transport end nu.

»I dag bliver vores plastaffald eksporteret til genanvendelse, så sammenlignet med situationen i dag har jeg ikke en forventning om, at transporten øges. For at holde omkostningerne og miljøbelastningen nede, indgår transport også som et element i udvælgelsen af det vindende konsortium,« siger han.

Anlægget skal bygges og drives af en privat virksomhed. Prisen for at indlevere plastaffaldet er ligesom placeringen til forhandling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For tiden er det nemt at frasortere sit eget private plastic af typen PETE - det er de gennemsigtige bakker med frugt, f.eks. vindruer og blåbær m.m.m.

Desværre er det ikke muligt at aflevere dette separat - kommunens vejledning siger, at disse (næsten altid HELT Det ville være et nemt sted at starte - og så de allestedsnærværende tynde plasticposer til "vej-selv-frugt"

Jeg afleverede (trods vejledningen) to måneders indkøbte og tømte PETE-plastbakker i forrige uge til kommunens "storskrald-ordning" - der var næsten 10 kg - men vi spiser også ca. ½ kg frugt og bær hver dag - meget af det i denne emballagetype.

De allerbedste hilsener

  • 1
  • 1

Meget plastik kan ikke direkte genanvendes, fordi den er forurenet med organisk materiale.
Embalage fra fødevare og landbrug fx. ballewrap, bliver idag brændt pga forurening med mad og jord.
Omkostningerne til rengøring af plasten overstiger langt indtægten fra genbrugs prisen.
Det er måske muligt i et meget stort anlæg, med store volumer, at få prisen på rensning ned, men jeg tvivler.
Et andet stort problem er sammenblandingen af plast typer, der kræver megen sortering. Kildesortering er ikke eksisterende, og usandsynlig da ingen kan se forskel på plast typerne.
Der er intet galt i et fælles anlæg til genbrug, men genanvendelses procenten bliver lav og omkostningerne til transport og personale bliver høj.

  • 3
  • 0

Er det muligt at grave konkrete tal for omkostninger og indtægter frem?
Herunder hvor stort et problem sammenblanding af plasttyper og forurening fra rester af fødevarer er og hvad prisen er ved videresalg.

Hård plast som frugtbakkerne kan sorteres fra ved boligen i en del kommuner, bl.a. København.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi frasortere plast og indsamle det separat?

Kun en lille del af plastaffaldet kan reelt genanvendes - og selv den bedste del kan ikke opnå en pris, som tilnærmelsesvis dækker udgifterne.
De miljøfanatiske svarer så med, at det er jo kun penge - og vi skal genanvende, fordi det er det rigtige!
Men penge er jo en målestok - en fælles betegnelse for de ressourcer, som man anvender.

Hvis den reelle genanvendelse af den indsamlede plast er 20 %, anvendes der ca. 500 liter diesel til indsamlingen for hver genanvendt ton! Dertil kommer anskaffelse og drift af biler til at klare opgaven, lønninger, anlæg og drift af sortereanlæg mmm.

Og man regner slet ikke med det tab af energi, som reelt sker, når plastaffaldet ikke længere indgår i affaldet til forbrænding. Plast har en høj brændværdi og udgør en relativt stor del af energiindholdet i vores husholdningsaffald. Når vi fjerner det fra forbrænding, skal den manglende energi jo erstattes af noget andet, som typisk skal købes. Altså får både renovations- og fjernvarmekunderne en større regning!

EU har sat nogle krav til omfanget af genanvendelsen, som vi skal leve op til. Problemet er, at hvert land opgør mængderne på sin måde - og at man i de fleste andre lande medregner energigenvinding som genanvendelse. Og at man der rent faktisk bruger en meget stor del af affaldet til energi - altså ved af brænde det.
Forskellen på dem og os er, at vi brænder på affaldsforbrædningsanlæg (med maksimal energiudnyttelse), hvilket EU har bestemt IKKE kan regnes for energigenvinding, mens brug på cementfabrikker, jernværker mv. (hvor kun varmeenergien bruges, hvor der er langt mindre krav til og kontrol med udledningerne) godt kan betegnes som energigenvinding og dermed indregnes i de genanvendte mængder.

Danmark KAN IKKE nå op på den krævede andel til genanvendelse ved at udsortere plast, metal, pap og elektronik fra husholdningsaffaldet. Men vi kan lade som om vi tror på disse løsninger og bruge meget store ressourcer på det, hvor det eneste rigtige i stedet ville være at bruge vores sunde fornuft og opgøre vores mængder anderledes.

I de øvrige lande samler man affald og kører det til et sortereanlæg. En del bliver så taget ud til genanvendelse, mens resten brændes, men som køres til sortering betegnes som genanvendt - uanset den efterfølgende slutbehandling.
Alt dansk husholdningsaffald er reelt kildesorteret - og derfor sorteret inden det fjernes fra husstanden (enten via beholdere / sække ved boligen eller ved aflevering på genbrugspladsen). Vi kunne uden videre beslutte, at alt husholdningsaffald genanvendes - også selv om en del anvendes til energifremstilling. Kun på den måde kan vi opgøres mængderne på samme måde som de lande, som vi sammenligner os med.
Som et lille land med verdens bedste registrering og absolut styr på behandlingen helt ud i sidste led, kan vi ikke forvente, at de andre skal gøre som vi.
Altså må vi gøre som de. At sammenligne tallene i de nationale opgørelser uden at opgøre ens er utilgiveligt dumt og påfører os enorme udgifter til tiltag, som næppe bliver en nødvendighed nogensinde.

  • 8
  • 0

Kære Finn Langgaard

"Hvis den reelle genanvendelse af den indsamlede plast er 20 %, anvendes der ca. 500 liter diesel til indsamlingen for hver genanvendt ton! "

Hvordan når Du frem til så stort dieselforbrug til indsamlingen? Hvor mange ton genbrugsråvare forventer Du indsamlet i hver lastbil? For jeg antager, at Du forventer kommunal/privat afhentning hos "primærproducenterne"?

Jeg må indrømme, at jeg ikke kender meget til lastbilers brændstofforbrug, men hvis jeg antager at selv den store renovations-bil kører 5 km/liter diesel, må Du da forvente et endog MEGET stort opsamlingsområde...

Dertil kommer naturligvis, som Du skriver, yderligere omkostninger.

De allerbedste hilsener

  • 1
  • 1

Plastic kommer mest af olie.
Tyskerne og Sydafrikanere lavede store mængder benzin og jetfuel af kul.
Det er en oplagt VE mulighed at lave motorbrændstof af skidtet.
Størstedelen af renovationskøretøjer kan så hævdes at køre grønt og miljøforbedrende og VE sjakaler har noget at lave.

  • 4
  • 1

Mon ikke dette anlæg bliver en ny Viggofon, i stil med Slagelses, dødfødte, naturlovsfornægtende fantasiprojekt?
Genbrug lyder altid super sympatisk og rigtigt, men plastgenbrug er spild af tid og resourcer.
Alene af den grund, af kg-prisen, både i energi og i penge, er alt for lav.
Hvis vi seriøst vil gøre noget ved plastik forbruget og forureningen af naturen, skal der skrides ind mod kilden.
Prisen skal 10 dobles og pamtordninger på alle former for genbrugelige pladtikbeholdere er en mulighed.
Det kommer ikke til at ske, før vi bliver kvalt i plastikaffald, lige som havfugle, hvaler og andre sagesløse!

  • 5
  • 2

Mon ikke dette anlæg bliver en ny Viggofon, i stil med Slagelses, dødfødte, naturlovsfornægtende fantasiprojekt?

Placeringen er ikke fastlagt. Lidt fremsynet kunne den jo passes ind ved samlingen i Slagelse Energipark. :-)

Spøg til side - jeg håber da at det lykkes at det lykkes at lave det, som ingen andre endnu har kunnet, (især når mine egne penge tilsyneladende skal kastes i det nu): en højeffektiv anvendelse af småsnavset godt blandet plast, der både er miljømæssig forsvarlig og økonomisk acceptabel. Det kunne være interessant at se hvad de bygger optimismen på - og om det kan give os andre grund til at tro bare en lille smule på det.

Det er forhåbentlig ikke kun en visionærs ufunderede reaktion på, at virkelighedens muligheder ikke er så fantastiske og "rene", som man havde håbet...

  • 2
  • 0

Omkring årtusindeskiftet blev det oplyst, via det daværende Videncenter, at der i Tyskland var anlæg, der kunne sortere plast vha fotospektroskopi til identificering af materialerne.

Jeg har ingen anelse om hvor langt man er kommet i den retning.
Manuel sortering er håbløst.
Blandet plast til genbrug er down-cycling.
Umiddelbart er genanvendelse til varmeenergi i forbrændingsanlæg, mest nærliggende.

med mindre foto-spektroskopi er blevet til virkelighed.

  • 0
  • 0

Når der nu er så meget plast der ikke kan genanvendes - og også meget, der er velegnet, kan vi så ikke få mærker på, så man kan se, hvad der kan og hvad deer ikke kan.
Hvorfor skal vi sende plast til genanvendelse, som reelt ikke kan indgå i en ny produktion?
Jeg samler det fra, som jeg mener kan bruges, mens resten går i renovationen til umiddelbar forbrænding. Men der er meget som jeg er i tvivl om.
Nu vil kommunen samle al plast til sortering med henblik på genanvendelse - det er dyrt og dårligt, fordi den egnede plast bliver forurenet ved sammenblanding med den uegnede. Hvor mange mennesker vil skære ketchupflasken over og rense den indvendigt? Tænk hvor mange der kasseres af sådanne i grillsæsonen! Ofte med en indholdsrest, som vejer mere end emballagen i sig selv.
Hvor mange sammensatte produkter kan ikke adskilles?
Det siges også, at vask med brug af (varmt) vand sætter hele mijøfordelen overstyr, så de emner, der er forurenet eller ikke helt tømt, skal vel ikke til genanvendelse?
Lav en mærkningsordning, hvor alle plastemballager skal anmeldes og vurderes. De som kan få et genbrugsmærke skal ha' det - og de andre pålægges afgifter, så virksomhederne motiveres til at ændre på deres emballager i retning mod en genbrugsmærke.
Det nytter jo ikke noget, at en emballage kan genanvendes, hvis den så påklistres en etiket, som ikke kan tages af - eller får monteret et låg, som ikke kan indgå i genanvendelsen, så mærket skal dække den samlede emballage.

  • 2
  • 0