4 ud 10 klimaprojekter finansierer super-drivhusgas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

4 ud 10 klimaprojekter finansierer super-drivhusgas

Miljøorganisationen Greenpeace har gennemgået det samlede køb af klima-kvoter, og det viser sig, at 40 procent forventes at handle om de miljøskadelige HFC-gasser, som benyttes som drivmidler i køleskabe og aircondition-anlæg.

Ifølge Greenpeace betyder de danske opkøb af HFC-gas-projekter, at blandt andet Kina fortsætter med en helt unødvendig overproduktion af de skadelige gasser.

Den danske stat og danske virksomheder har blandt andet erhvervet CO2-kreditter, der giver ret til at udlede mere CO2, ved at støtte kemiske fabrikker i Kina, der destruerer HFC23, som er en næsten 12.000 gange mere skadelig drivhusgas end CO2.

HFC23 er et biprodukt fra produktionen af kølemidlet HCFC22, der er 1.500 gange kraftigere som drivhusgas end CO2.

Den danske støtte til at fjerne biproduktet motiverer ifølge Greenpeace de kinesiske virksomheder til fortsat at producere de skadelige gasser for at kunne tjene på destruktionen af dem. Og det er endda overhovedet ikke nødvendigt at bruge som kølemiddel.

»Danmark har været foregangsland og har som det første land i verden indført en regulering af HFC og har været på forkant med at udvikle alternativer, altså naturlige kølemidler. Også danske virksomheder har været i front på området. Derfor er det endnu mere pinligt, at Danmark med sin handel gør det endnu vanskeligere for de naturlige kølemidler at komme ind på markedet,« siger energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace.

HFC kan også begrænses med billige filtre

Greenpeace påpeger, at det er forholdsvist billigt at udstyre kemifabrikkerne med filtre.

»Det er et perverst misbrug af CO2-kreditter med sådanne projekter. For det første er det ikke bæredygtigt. For det andet burde kineserne selv sørge for at få gasserne fjernet, så der burde slet ikke kunne handles med dem. Og for det tredje koster rensningsudstyret kun tre procent af de midler, der går til et sådant projekt,« siger Tarjei Haaland.

Ifølge Greenpeace kunne Kina med et fingerstrøg beslutte at opsætte renseanlæg på de virksomheder, der udleder HCFC22. Men CO2-kredit-handlen er et incitament til, at Kina ikke selv begrænser sit udslip.

Problemet er, at kølemidlerne i køleskabe med tiden afgiver drivhusgasser, for eksempel ved lækager, hvilket ifølge rapporten giver et meget større bidrag til klimaændringerne på lang sigt end den mængde, der fjernes nu og her.

»De her fabrikker producerer de kommende klimaændringer - finansieret af Danmark,« siger Tarjei Haaland.

CO2-handel er big business

Verdensbanken har investeret fem milliarder kroner i CO2-handel. Danish Carbon Fund er en koalition mellem Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Dong, Mærsk, Nordjysk Elhandel og Aalborg Portland, råder over 400 millioner kroner til investering i CO2-kreditter.

»Det, det reelt koster at destruere HFC23, er cirka 1,23 kroner per ton. Kreditprisen, altså det stat og virksomheder betaler, er cirka 38 kroner per ton. Det siger noget om, hvor meget overbetaling der er i de her projekter,« siger Tarjei Haaland.

Danish Carbon Fond har skudt 90 mio. kr. i en del af de kinesiske projekter, som Verdensbank har den overordnede styring af.

Ifølge Greenpeace går 65 procent af de penge, som kineserne tjener, til det kinesiske finansministerium. Resten kan virksomheden stikke i egen lomme uden at der er nogen kontrol af, hvad pengene bliver brugt til.

Denne artikel beskrev tidligere fejlagtigt, at 40 procent af danske klimaprojekter finansierer HCFC-22-production, og at under en tredjedel af de CO2-kvoter Danmark køber reducerer CO2-udslippet. 

Emner : CO2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten