Indrømmet ... tanken om, at du og jeg befinder os i en hyperrealistisk simuleret tilværelse udtænkt af vores forfædre, er let at fornægte og fortrænge.
Blandt andet fordi ideen er modbydelig at tænke til ende.
Fordi den er vanskelig at overskue i en hverdag med mere presserende problemer såsom usmurte madpakker.
Ingeniøren gør status på virtual reality, efter at vi for et år siden fordybede os i fænomenet. Var det bare hype, eller står vi med en gamechanger? I denne uge ser vi på eksempler, etik og den dobbelte virkelighed. Alle artikler vil kunne læses på ing.dk/fokus/virtual-reality.Virtual reality
Og fordi konsekvensen enten er apati, galskab eller sindsro, såfremt vi finder bevis for, at vores eksistentielle lod i livet er at agere bevidste individer i en simulation, som vores forfædre af en eller anden årsag har fundet nødvendig at stable på benene.
Så lad os tage den med et gran af humor. Lad os kort og koncist gennemgå argumenterne for og imod.
Det gør Elon Musk nok bedre end mange andre. Hvilket kan man tilføje nok også falder ham nemt, for hvis dette liv vitterligt er en computergenereret simulation, så har Musk sprængt high-score-listen med sin Tony Stark-agtige tilværelse bestående af vilde, varierede arbejdsdage og nætter tilbragt i selskab med Hollywood-skønheder.
Læs også: Du lever i virkeligheden i en simulation
Ikke desto mindre har hr. Musk, grundlæggeren af SpaceX og medstifter af Zip2, PayPal og Tesla Motors, haft en del hovedbrud de seneste to år. De hovedbrud er forårsaget af Nick Bostrom, professor i filosofi ved Oxford University.
I sit anerkendte 2003-studie ‘Are you living in a computer simulation?’ når Nick Bostrom frem til, at der er 20 pct. sandsynlighed for, at vi lever i en computerskabt simulation. Denne sandsynlighed kaldes for simulationsproblemet eller simulationshypotesen.
En afhandling, som det ser det ud til, at Elon Musk i vid udstrækning gentager næsten ordret. Om end med den væsentlige forskel, at Elon Musk mener, at chancen for, at vi befinder os i en simulation er langt større, end at vi ikke gør. Rundt regnet en milliard mod en ifølge den sydafrikanske ingeniør.
»For 40 år siden havde vi Pong: to streger og en prik. I dag har vi fotorealistiske 3D-simulationer, som millioner af personer spiller, og de simulationer bliver bedre hver dag. Enten udvikler vi simulationer, som er umulige at skelne fra virkeligheden, eller også ophører civilisationen med at eksistere. De to muligheder er de eneste,« udtalte Elon Musk, da han på Californiens Code Conference i 2016 for første gang offentligt luftede sin overbevisning om, at det, som du og jeg oplever, næppe er virkeligheden.
Se Elon Musk lufte sin udlægning af simulationsproblemet under kode-konferencen.
Når vi taler om simulationsproblemet, ynder filosofferne - og Musk - at betegne den skinbarlige virkelighed som base reality. I base reality kan vi så vælge at konstruere simulationer, der føles mere og mere virkelighedstro. Hvilket vi jo allerede gør i dag. Pointen er så, at jo mere vi udvikler os teknologisk, desto bedre bliver vi i stand til at lave mere avancerede simulationer.
Læs også: Virtual reality er stadig mere virtuel end virkelighed – men gennembruddet er på vej
Et springende punkt er, at vi har udsigt til en dag at blive i stand til at lave simulationer, hvori personerne har deres egen bevidsthed. Og disse personer er måske allerede os. Dig og mig. Vi er skabt af vores forfædre og lever i en computergenereret virkelighed. Eller også er det vores efterkommere, som vil konstruere og køre sådan en situation. Hvad er tilfældet?
Her er fire argumenter for og imod.
Læs også: Vold, sex, søsyge og spøgelser: VR's problematikker er meget virkelige
Du lever i base reality, fordi:
Store dele af universet er kedeligt og blottet for liv. En programmør ville formentlig have skabt en simulation, hvor der var flere spændende hændelser og galaktiske sammenstød, der sendte rystelser i rumtiden gennem hele universet.
For at skabe en simulation som vores liv ville en programmør skulle være kynisk og overskride en etisk grænse, eftersom der er megen lidelse i vores (simulerede)
verden, som vi føler og opfatter som ægte.En avanceret simulation fordrer en avanceret civilisation, men disse går til grunde, fordi tekniske civilisationer ifølge Fermis paradoks har en tendens til at ødelægge sig selv på et vist udviklingstrin, eksempelvis med krig, klimaproblemer eller selvproducerende robotter.
Selvom en række fysiske love ser ud til at være præget af begrænsninger, er det ingenlunde ensbetydende med, at begrænsningerne skyldes en simulation. De kan lige så vel skyldes nye fysiske love, som vi skal til at lære at kende.
Du er simuleret, fordi:
Enhver posthuman civilisation vil højst sandsynlig køre et utal af simulationer af sin evolutionære udvikling eller variationer heraf.
Da der kun kan være én rigtig virkelighed, men milliarder af simulationer af liv, er der størst sandsynlighed for, at personer med bevidsthed i realiteten er simulerede.
Kvantemekanikken har hidtil efterladt os med en række uforklarlige ejendommeligheder såsom måleproblemet, idet noget kun kan defineres, når det kan observeres. Simulationshypotesen giver os en forklaring.
Vores brug af computere hidtil er simulationer af opgaver, og sandsynligheden taler for, at vi sender selvproducerende robotter til andre planeter for at høste energi og drive komplekse simulationer af vores såkaldte eksistens.
