3D-teknologi vinder langsomt frem: Giver mere præcise knæoperationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

3D-teknologi vinder langsomt frem: Giver mere præcise knæoperationer

Illustration: Niels Aage Skovbo/Region Midtjylland

Der bliver i stigende grad talt om 3D-print og 3D-teknologier på landets hospitalsgange og operationsstuer. Men er vi kommet så langt med 3D-print, at det kan bruges i sundhedsvæsnet?

Det spørgsmål har forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM fra Region Midtjylland efterhånden fået mange gange, og nu har de, sammen med det europæiske forskningssamarbejde EUnetHTA, gennemført et stort litteraturstudie af den eksisterende forskning for at søge svaret.

»Vi samarbejder med flere medicotekniske afdelinger, som indkøber udstyr til hospitaler. De oplever en stigende efterspørgsel fra hospitaler på 3D-print, og det samme gør vores europæiske kolleger rundt om i Europa. De ville derfor gerne ville være med i en bred litteraturgennemgang, hvor vi har haft fokus på effekt og sikkerhed ved 3D-print-teknologier inden for sundhedsvæsenet, og hvad der faktisk er på markedet af forskelligt 3D-print-udstyr,« siger Claus Løvschall, seniorprojektleder ved DEFACTUM.

Litteraturstudiet afslører, at forskningen på området stadig er minimal, men det viser dog, at især 3D-printede skæreguides ved knæoperationer ser ud til at have en positiv effekt.

»Normalt benytter kirurger en standardfremstillet skæreguide, når de skal erstatte et knæ med en kunstig knæprotese. Der findes dog ikke to knæ, der er ens, og det ser ud til, at der er større præcision ved de knæoperationer, der er foretaget ud fra en individualiseret 3D-tilpasset skæreguide,« fortæller Claus Løvschall.

Ved hjælp af 3D-billeddiagnostiske faciliteter, som f.eks. MR- og CT-scanninger, er det i dag muligt at overføre data til en 3D-printer, der kan printe modeller til fremstilling af skæreguider. Det kan også bruges til fremstilling af implantater af eksempelvis keramik, kulfibre, metaller og medicinske polymerer (plast), der er godkendt til at blive indopereret i mennesker. Men sidstnævnte viser studiet ingen erfaringer med.

Læs også: 3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på Rigshospitalets operationsstue

»Der blev ikke fundet nogen større risici ved 3D-teknologien end ved standardbehandling, så umiddelbart er der ikke noget, der taler imod at bruge 3D-teknologien til eksempelvis knæoperationer, blandt andet fordi man ikke implanterer 3D-printede komponenter, men kun bruger skæreguides til operationen,« siger Claus Løvschall.

Claus Løvschall er seniorprojektleder ved forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM hos Region Midtjylland og er forfatter til et litteraturstudie af brugen af 3D-print i sundhedsvæsnet. Illustration: Region Midtjylland

Savner flere forsøg

Selv om det ser positivt ud for knæproteser, mener Claus Løvschall, at man bør vente på resultater af højere kvalitet, før teknologien indføres i bredere regi i Danmark.

»Evidensgrundlaget i de studier, vi har undersøgt, er stadig lavt til moderat. Det vil sige, at selvom der er en signifikant forbedring i forhold til præcision, så er evidensgrundlaget stadig for lille til, at vi vil sige, at man bare kan indkøbe de nye 3D-teknologier. Når der er tale om 3D-print i forhold til mundhulekræft og traumatiske hjerneskader, er forskningsresultaterne endnu mere usikre. Vi savner basale oplysninger om holdbarhed og funktion over en længere tidsperiode. Der bliver lavet rigtigt mange knæproteser verden over, mens kæbe- og kraniekirurgi er et meget mindre område og tilsvarende sværere at rekruttere patienter fra til effektstudier.«

Litteraturstudiet har også kigget på kæbe og ansigtskirurgi samt kraniekirurgi. Men inden for disse områder er forskningen endnu mere sparsom.

»3D-print benyttes på mange på forskellige patienttyper, men vi kan se, at knæoperationer er det område, hvor det anvendes i størst omfang, og hvor der er lavet flest studier,« siger Claus Løvschall.

Læs også: Aarhusianske læger vil 3D-printe stamceller til nye bryster

Fynboer 3D-printer knogleimplantater

Da de to ingeniørstuderende første gang fik fingrene i den nye Makerbot på SDU's bibliotek, vidste de, at de ville arbejde med 3D-print. I dag bruger de en modificeret printer, der oprindelig var bygget til stamceller og en lånt plastprinter, som de ‘mere eller mindre har skilt ad. Illustration: Kristoffer Jørgensen

Et af de steder i Danmark, som allerede bruger en 3D-printer til forberedelse af operationer, er Klinik for Kæbekirurgi på Odense Universitetshospital. Her bruges printeren til planlægning og visualisering før indgreb, og det hjælper klinikkens kirurger med at forberede operationer.

Men ambitionerne rækker endnu længere. To ingeniører, Morten Østergaard og Martin Bonde Jensen, er sammen med kæbekirurgen Torben Thygesen i gang med at udvikle 3D-printede kunstige knogleimplantater i virksomheden Particle3D.

Læs også: 3D-print skal give patienter deres egne knogler tilbage

Den altoverskyggende hovedingrediens i Particle3D’s opfindelse er tricalciumfosfat (TCP) tilsat fedtsyrer som smøremiddel til 3D-printeren. Ud over at optræde i en lang række produkter, så findes mineralet også helt naturligt i knoglerne i mennesker og dyr som grise.

Men ligesom Claus Løvschall har dokumenteret i sit litteraturstudie, så er der stadig et stykke vej til, at patienter kan få gavn af den fynske 3D-print-teknologi. Der mangler flere store skridt. Flere dyreforsøg, flere medarbejdere, flere tests og ikke mindst flere penge.

Selvom brugen af 3D-print og tilgængelige 3D-printere til sundhedsvæsnet løbende vokser, så vil Claus Løvschall endnu ikke spå om fremtiden.

»Det er svært at vurdere, hvornår 3D-print får et bredt gennembrud i sundhedsvæsnet, og præcist hvilke typer behandlinger det vil blive brugt til. Det bruges allerede, men kun i meget begrænset omfang. Der er ikke en tommelfingerregel for, hvor hurtigt teknologiudviklingen går med medicinsk udstyr i sundhedsvæsnet.«

Læs også: Slut med at lave aftryk: Nu skal tænder 3D-printes

Emner : 3D print
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først