3D-scanner i rygsæk viser, hvor du bør isolere

Hvor tyk er isoleringen? Er termoruderne punkterede? Er der kuldebroer omkring vinduerne? Det er nogle af de spørgsmål, som boligejere, energivejledere og bygningsingeniører forsøger at besvare, når de skal vurdere, hvordan man bedst kan energirenovere en bygning.

Men i 20, 40, 60 år gamle bygninger er det ofte svært at finde oplysninger om isoleringstykkelser og byggemetoder. Derfor må man enten i gang med termografikameraer, arkivsøgning eller tage udgangspunkt i beskrivelser af forskellige bygningstypologier til brug for bygningssagkyndige.

Ordet bygningsgennemgang får en helt ny mening med en ny rygbåret 3D-scanner, der samtidig måler varmestrålingen fra alle overflader. Informationerne kan lægges ind i et energiberegningsprogram, så man hurtigt kan vurdere, hvor der er energibesparelser at hente. Illustration: Lawrence Berkeley National Laboratory

Men nu er der udviklet en ny metode til hurtigt at opbygge præcise modeller af bygningers energiforbrug. Det skriver Lawrence Berkeley National Laboratory på sin hjemmeside.

Forskere fra Berkeley har siden 2005 arbejdet på en bærbar scanner, som kan bruges til at opbygge 3D-modeller af en bygnings indre. En af de store udfordringer har været at udvikle en teknologi til at stedbestemme rygsækken i et miljø, hvor der ikke kan opnås forbindelse til GPS-satellitter.

For at løse det problem er rygsækken blevet udstyret med almindelige kameraer, laserscannere (LiDAR) og en Inertial Measurement Unit, der måler hastighed, orientering og gravitation. Ud fra sensor-inputtet kan forskerne beregne rygsækkens placering i rummet over tid og dermed give GPS-lignende placeringsinformation.

Læs også: Cowi vil kortlægge verden i 3D

I den seneste udgave af rygsækken – hvis udvikling er støttet af det amerikanske energiministeriums forsknings- og udviklingsprogram, ArpaA-E – har den desuden fået indbygget en infrarød scanner. Den måler varmestrålingen fra alle overflader, og oplysningerne kan efter en spadseretur gennem den bygning, man gerne vil undersøge, eksporteres til en energimodel af bygningen.

At tolke termografimålinger er ikke let. Målingerne påvirkes eksempelvis af, hvor blanke overfladerne er, så en af de største opgaver for forskerne har været at vurdere, hvor troværdige målingerne egentlig er. Det regner de med at blive endnu klogere på, når de første egentlige test ude i virkeligheden begynder i slutningen af 2014.

Læs også: Teknologisk Institut: Lufttermografering vildleder husejere

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indenfor alt modellering findes begrebet GIGO - Garbage in - Garbage Out. Dvs. har man ikke styr på dine input-data, så er resultatet af modellen ikke særlig godt.

Forstår at de kan lave en 3D scanning af en bygning - men hvordan de får bygningens termiske karakteristika med, det bliver den store udfordring. Et IR-kamera kan "se" temperaturer - eller nærmere mængden af modtaget varmestråling som er en kombination af overfladens emissivitet og dens temperatur. Vinduer er "håbløse" at termografere for de reflekterer stråling - og blanke overflader (aluminium) har typisk lav emissivitet, så de "ser" kolde ud.

En "energimodel" indeholder ikke kun konstruktionernes varmetab, men også deres varmekapacitet - og derudover en mængde af oplysninger omkring brugsmønstre for belastninger (udstyr og mennesker).

Er derudover skeptisk overfor at tolke på termografibilleder som "andre" har taget - for man kan aldrig se hvad der er "ved siden af billeder" eller bagved konstruktionen som kan forstyrre tolkningen af billedmaterialet.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten