3D-printet mekanisk håndprotese koster kun 50 dollars i materialer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

3D-printet mekanisk håndprotese koster kun 50 dollars i materialer

Den 53-årige amerikaner Jose Delgardo Jr. blev født uden venstre hånd. I de seneste tre år har han brugt en elektronisk håndprotese til en pris af 42.000 dollars – en kvart million kroner – til at lette hverdagen, men nu har det vist sig, at en mekanisk hånd til en brøkdel af prisen faktisk klarer jobbet lige så godt.

Den billige håndprotese er primært konstrueret af ABS-plast, som er det samme materiale, der bruges til at fremstille legoklodser. Og de nødvendige stykker plast kommer fra en almindelig 3D-printer.

Ud over plast er protesen fremstillet af liner, der løber langs fingrenes underside og sørger for at knytte dem, når håndleddet bøjes. Elastiske liner langs fingrenes overside retter dem ud igen, når håndleddet rettes ud. Desuden består protesen af noget stof og velcro, så hånden sidder fast på underarmen. Den samlede pris for materialerne ligger på cirka 50 dollars, altså under 300 kroner.

Læs også: Dansker tester verdens første håndprotese med indbygget følesans

Med håndprotesen kan Jose Delgardo holde på rattet, når han kører bil, og han kan opsamle og bære indkøbsposer. Han fortæller også, at den billige protese faktisk er bedre end den langt dyrere, når det gælder om at løfte og flytte rundt på kasser.

De 3D-printede mekaniske proteser er dog ikke for hvem for helst, for de kræver, at man stadig har håndleddet i behold, og at man er i stand til at bøje det mindst 30 grader. For mange handicappede vil de dyre myoelektriske håndproteser stadig være at foretrække. Her bevæges de kunstige fingre ved hjælp af små elmotorer, der styres af elektroder, som registrerer nerveimpulser i armen. De nyeste prototyper kan endda sende signaler tilbage, så brugeren kan føle objekters form og konsistens.

Læs også: Sådan fik dansker følesansen tilbage ved hjælp af håndprotese

Den mekaniske hånd er baseret på et frit tilgængeligt 3D-design ved navn Cyborg Beast, og den viser, hvordan 3D-printere er på vej til at revolutionere markedet for proteser. Specielt i fattige lande, hvor de dyre proteser er en uopnåelig drøm for størstedelen af de potentielle brugere, kan billige 3D-printede proteser virkelig gøre en forskel.

Arbejdet med at udvikle billige håndproteser baseret på 3D-print har efterhånden stået på i halvandet år, ikke mindst igennem projektet Robohand. Det blev startet af sydafrikaneren Richard van As, der selv mistede alle fingre på højre hånd ved en ulykke i maj 2011.

Sammen med amerikaneren Ivan Owen udviklede han den mekaniske hånd, der har været udgangspunktet for alle senere versioner. Designet blev nemlig frigivet som open source. Mere end 200 personer rundt omkring på kloden har nu fået proteser baseret på Robohand-designet.

Nye design dukker jævnligt op, ikke mindst igennem gruppen e-NABLE, der forsøger at holde styr på udviklingen inden for 3D-printede håndproteser. Og Jose Delgardo er altså godt tilfreds med sin Cyborg Beast-hånd.

Når journalisten, formodentlig, har læst om dette et andet sted, så kunne han som andre journalister tilføje én sætning i første eller andet afsnit med ordlyden "Det skriver <forfatternavn> i tidsskriftet <tidsskriftsnavn>". Det ville også være fint med en referenceliste samlet i slutningen af en artikel, men jeg ved, det nok er for meget, at bede om.

I artiklen fremgår det at den additivt fremstillede håndprotese koster en brøkdel af de ca. 250 kkr, som er prisen på en standard håndprotese. Dvs. noget omkring 25 kkr. Heraf kommer en materialeomkostning på 300 kr, hvorved man kan estimere at mekanikken i hånden ligger i et prisområde på 25 kkr. Herfra kan man så estimere at materialomkostningerne i standard-håndprotesen ligger på omtrent 200 kkr. Kan det passe? Jeg ville have ment det ville være omvendt, at materialomkostningerne i standardhånden skulle ligge omkring 50 kkr og mekanikken omkring de 200 kkr. Hvis jeg har ret, skulle overskriften have lydt "Additiv fremstilling af håndprotese barberer en brøkdel af prisen" :-)

  • 1
  • 5

Det er spændende at se disse teknologier blive brugt til rigtig innovation. Også godt at se, at de på sigt kommer ud til de grupper af mennesker, som ikke har råd til de dyre løsninger.

Her er et andet interessant projekt, som også understøtter udbredelsen i form af en meget billig 3d-printer, som nu er blevet fondet på Kickstarter:

https://www.kickstarter.com/projects/m3d/t...

Vi har i øvrigt i går efter 12 måneder modtaget vores Form1 printer, som også er kommet til verden via Kickstarter. Så nu har vi 2 forskellige 3d-printere (Makerbot og Form1), som vi er meget glade for, som begge kommer derfra.

Kristoffer Kelstrup Sabroe
www.moef.dk

  • 1
  • 0

Eller man kan også bare slå ordet 'brøkdel' op i en ordbog, hvis man er i tvivl:

Den Danske Ordbog: "meget lille del (af en helhed)"

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=br%C3%B8...

Journalisten bruger altså sproget efter ganske almindelige regler - I matematik-nørder lægger betydninger i et dagligdags ord, der ikke er belæg for :-)

  • 5
  • 0

Det jeg fiskede efter var en vurdering af den totale omkostningsreduktion. Jeg er lidt bekymret over, at hvis den ikke er betydelig, så er det sensationsjournalistik at lave den overskrift. Mistænksomheden bliver yderligere vækket af, at der ikke er reference til nogen kilde.

Jeg har al respekt for additiv fremstilling, jeg bruger det selv næsten hver dag, både privat og på arbejdet, og kan garantere at det er anvendeligt til mekaniske dele*, samt tids- og omkostningsbesparende. Jeg mener bare at for denne håndprotese ligger de store omkostninger i drive og elektronik, og bare i begrænset omfang i materialerne og deres formning.

*) Nej, jeg skriver ikke jet-turbineblade ud i PLA. Men dele til min cykel og adaptere til værktøj på robotter, det går fint med både PLA og ABS.

  • 0
  • 0

Det ser ud til at ophavet til historien er 3duniverse.org. Her er den formodede artikel: http://www.3duniverse.org/2014/04/19/jose-...

Man kan læse sig til, at den nye håndprotese er rent mekanisk, og kraftoverføringen kommer direkte fra håndledet, som trækker wirene i fingrene. Så total omkostning ved håndprotesen er nok de $50 for materialer plus montage. Derfor mener jeg at journalisten med rette har benyttet begrebet "en brøkdel", og endda kunne have benyttet et stærkere udtryk, f.eks. "en promille".

  • 0
  • 0

Derfor mener jeg at journalisten med rette har benyttet begrebet "en brøkdel", og endda kunne have benyttet et stærkere udtryk, f.eks. "en promille".


Der skulle selvfølgelig have stået "en procent" og ikke "en promille".

På ordnet.dk er en brøkdel defineret som en "meget lille del (af en helhed)" (se tidligere link, som ing.dk har ødelagt, i debatten). Du har så nu sat en nedre grænse for hvad en brøkdel (og dermed en "meget lille del") er, nemlig 1%. Det er da total meningsløst.

Når man kan se hvad den reelle besparelse ser ud til at være, er der vel for pokker ingen grund til at blande vage begreber som "en brøkdel" ind.

1/1000 for forøvrigt også en brøkdel, men mindre énd 1%, og derfor ikke en brøkdel i.flg. din definition.

Dette er ikke BT, så lad os nu få niveauet lidt op.

  • 0
  • 0

Jeg tror der i de $42.000 er både tid brugt på opmåling, produktion, tilpasning, afskrivning på maskiner og materialer. Her kunne materialer nok dækkes af $1.000.

I den anden hånd, er det kun den rå udgift til materialer der er omtalt. Så hvis man nu skulle leve af at producere disse 3d-printede hænder, hvad ville de så koste pr stk? I forhold til $42k ville det være en væsentlig forbedring hvis de bare kunne laves for $10k stykket, når man tager det hele med. Måske kunne den komme ned på $1k, men så skal man også have mange kunder, og det er begrænset hvor mange Thalidomid-ofre der er tilbage.

  • 1
  • 0

@ Adam T.
Jeg er enig i, at en brøkdel er et svagt begreb, og betyder "en meget lille del". Jeg har ikke sat hverken nedre eller øvre grænse for hvad en brøkdel er, men betvivlede oprindeligt, om prisen for den nye håndprotese skulle være noget man kunne kalde en brøkdel. Det er selvfølgelig flydende og også afhængigt af kontekst hvad man vil kalde "en brøkdel", men intuitivt føler jeg det må være noget der er mindre en tredie- eller fjerdedel.

Hvis du er uenig i, at "én procent" eller "én promille" er stærkere udtryk end "en brøkdel", så tror jeg ikke vi kommer så meget videre. Men det er jo heller ikke så interessant dette her, så lad os bare være enige om, at termer som "en brøkdel" burde luges ud af en kritisk journalist på et teknisk blad; i det mindste når man faktisk ganske overfladisk kan analysere sig frem til et meget stærkere udtryk.

  • 0
  • 0

På en armprotese som den myoelektriske, der vises i videoen, sidder der et par dyre komponenter:

Et 'terminal device' - i dette tilfælde (hvad der ligner) en Otto Bock hånd til ca 60 000 kr i indkøb. Derudover har han også en 'Greifer krog' til ca 40 000 kr i indkøb. (det er den grå 'klump' som ligger foran ham på bordet.)

En myoelektrisk protese skal desuden have et myoelektrisk signal fra normalt 2 elektroder. Disse koster ca 10 000 kr hver i indkøb.

Der er altså tale om komponenter for ca 120 000 kr i indkøb, før bandagisten overhovedet er gået igang med at lave protesen.

Man kan så diskutere om de sidste 130 000 kr er en retfærdig pris for en protese af denne type, men så ved man jo heller ikke hvor besværlig hans korte arm er mht tilpasning af hylster.

Hvis man har problemer med prisen på de nævnte komponenter, står det enhver frit for at tage konkurrencen op med Otto Bock :)

  • 0
  • 0