3D-printer laver glas af ørkensand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

3D-printer laver glas af ørkensand

En knap halvanden meter bred linse, to solpaneler, en sandkasse og en computer. Nogenlunde sådan lyder opskriften på den 'solsintrer', som den tidligere designstuderende Markus Kayser har bygget.

Den over 100 kg tunge solsintrer bruger ørkenens råmaterialer i form af solskin og sand til at producere glasobjekter gennem en 3D-printproces.
Markus Kayser ville skabe et projekt, hvor solen gjorde mere end bare at tilføre energi, og derfor fandt han frem til en proces, hvor sand, der bliver opvarmet til smeltepunktet af solen, efter nedkøling bliver til solidt glas - en proces, der kaldes sintring, og som gennem de senere år er blevet central inden for 3D-printning.

Sintrerens store linse sidder i en motoriseret ramme, der er fastgjort til to aluminiumsarme, som kan bevæge sig fra en lodret position til en 45-graders vinkel for at fange solen. I den anden ende af armene sidder to solpaneler, som sørger for energiforsyningen til produktionen. Den centrale sandboks, hvor glasset bliver produceret, sidder midt mellem de to. Den kan forskydes i alle retninger, og hele maskinen roterer omkring dens centrum.

Illustration: Markuskayser.com

Dirigeret af et design fra en tilsluttet computer bruger maskinen en koncentreret solstråle til langsomt at tegne et objekt i sandet, lag for lag, fra bunden og op. Solstrålen smelter sandet, hvor den rammer, og når det afkøler, bliver det til glas. Efter et lag af genstanden er lavet, tilfører man mere sand til sandboksen og flader det ud, hvorefter man kan printe det næste lag. Når alle lagene er færdige, kan man grave produktet ud af sandboksen.

Den første store glasgenstand, som Markus Kayser producerede på 3D-printeren midt i Sahara, var en glasskål, som tog fire og en halv time at lave.

Den koncentrerede solstråle

For at printeren virker effektivt, skal linsens brændpunkt være fokuseret direkte på sandets overflade, der hvor man ønsker at smelte det. Til at hjælpe med det sidder en cylindrisk solsporer fast på rammen omkring linsen.

Når solen står direkte på linje med linsen, skinner den lige gennem et hul i toppen af cylinderen. Efterhånden som solen flytter sig, og lyset kommer ind gennem hullet fra en vinkel, kommer der skygger indvendigt i cylinderen. Det opfanger nogle sensorer, som sender data om positionen til den tilsluttede computer, der så styrer den motoriserede ramme og justerer den, så linsen igen kommer i direkte linje med solen.

Ud over at gøre sinteringsprocessen mere effektiv sørger solsporeren for, at solpanelerne altid får optimalt og direkte sollys, fordi de også sidder fast på aluminiumsarmene og derfor drejer rundt efter solen sammen med linsen.

Udforsker ørkenproduktion

Vejen til udviklingen af solsintreren er gået gennem en semiautomatisk 2D-solskærer og en manualt styret solsintrer. Resultaterne fra testene af disse to førte til udviklingen af den nuværende og større fuldautomatiske solsintrer, der stod færdig i maj i år.

Formålet med projektet er at udforske potentialet i ørkenproduktion, hvor en overflod af solenergi og råmateriale i form er sand er tilgængelig, og på den måde skabe opmærksomhed om fremtidens produktionsformer og produktionspotentialet af verdens mest effektive energiressource: Solen.

På denne video tester Markus Kayser solsintreren

Markus Kayser - Solar Sinter Project from Markus Kayser on Vimeo.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne historie var på mange internationale tech. sites for omkring 3-4 måneder siden. Videoen, der linkes til, blev uploadet for 4 måneder siden - men blev tilsyneladende optaget allerede i august 2010 (http://www.markuskayser.com/work/solarsinter/)

Jeg har tidligere overvejet at efterligne et af Markus' andre projekter, kaldet Sun Cutter - http://www.markuskayser.com/work/sun-cutter/ - hans ideer omkring produktionsmuligheder i ufarbare egne af verden er bestemt værd at læse om.

  • 0
  • 0

Uanset forsinkelsen, så havde jeg først hørt om printeren her på Ingeniøren.

Printerens svaghed er, at den ikke er selvreplikerende, og det må jo være det næste problem at løse, så Sahara kan omdannes til en "glascivilisation", hvor intet barn behøver at være uden hjem.

  • 0
  • 0