Var det ikke nemmere at grave en 12 meter dyb grøft, smide en gummislange ned og puste den op i takt med at man smider sandet tilbage. Ved Mars tyngdekraft kan 1 atm tryk bære 10 meter sand.
Atmosfæren på Mars er ikke venlig. Selvom det ikke er så slemt som på Månen, hvor der ingen atmosfære er, er den 100 gange tyndere end på Jorden og består for 95 procents vedkommende af CO2. Dertil kommer en kraftig stråling.
Det kræver altså en seriøs beskyttelse at gå rundt på overfladen endsige bo der i længere tid. Derfor arbejdes der på en række projektet for at udvikle et realistisk bud på en Mars-bolig.
Det amerikanske firma RedWorks har grebet fat i 3D-printere og foreslår, at boligerne bygges under jorden af lokale materialer. Dette kaldes in-situ resource utilization og kan spare kostbar transport af boliger fra Jorden.
RedWorks' idé er, at hullet, hvor materialerne graves ud, bruges som fundament for selve bygningen. Den skal altså graves ned i jorden og vil dermed være bedre beskyttet mod vind, vejr og stråling, end hvis den står på overfladen.
Der arbejdes med et organisk designprincip, hvor de naturligt forekommende geologiske strukturer udnyttes til opbygning af boligen. En algoritme bruges til at tilpasse konstruktionen i forhold til om der er tale om udgravning i et lava-rør, et krater, en gletsjerspalte eller andet.
Selve boligen inspireret af byggemetoder fra naturfolk på Jorden og opbygget som en spiral-struktur på baggrund af en Fibonacci-spiral. Der skal være 10 niveauer, hvoraf de nederste skal udgøre selve boligen.
Den danske rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson har tidligere arbejdet med udvikling af boliger til en kommende Mars-ekspedition og peger på, at ESA allerede arbejder med lignende ideer til 3D-printede bolig til månen:
»Det er en naturlig ting at kigge på, hvis man vil sætte fødderne på Mars, Månen eller en anden planet. In-situ resource utilization kan foruden udnyttelse af lokale ressourcer til vand, gasser og andet naturligvis også bruges til boliger og udvidelser af disse. Det kan også bruge til andre kreative og kunstneriske konstruktioner, som det vil være en god idé at engagere sig i, specielt til beboere på andre planeter, hvor tilværelsen kan være isoleret og tung,« siger Kristian von Bengtson.
Var det ikke nemmere at grave en 12 meter dyb grøft, smide en gummislange ned og puste den op i takt med at man smider sandet tilbage. Ved Mars tyngdekraft kan 1 atm tryk bære 10 meter sand.
Var det ikke nemmere at grave en 12 meter dyb grøft, smide en gummislange ned og puste den op i takt med at man smider sandet tilbage.
Jo, men det er jo så kedeligt og utilitaristisk og indebærer slet ikke brug af 3d-print. Så det duer naturligvis ikke andet end i virkelighedens verden!
Ved Mars tyngdekraft kan 1 atm tryk bære 10 meter sand.
10 m sand. Ro på nu, med en massefylde på 3 kg/l og en 1/3 af jordens tyngdekraft så bliver det vel 1 m sand? Men en meget simplere konstruktion end det omtalte sneglehus er da en tøndehvælving, som så begraves.
1 atm = 100000 N/m2
2700 kg/m3 x 3,71 m/s2 x 10 m = 100000 N/m2
Men ja, '3D print' er er hype ord, lidt lige som 'multimedie' blev brugt engang.
1 atm = 100000 N/m2
2700 kg/m3 x 3,71 m/s2 x 10 m = 100000 N/m2
Jeps, du har selvfølgelig ret, det var min hovedregning der var lidt hurtig.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard