3D-printede skørter på catwalken i Paris

Skræddersyet tøj er bare 'so last season', når man kan printe kjoler, der ellers ville være umulige at fremstille med nål og tråd.

Det fortæller Neri Oxman, der har designet en af de printede kjoler og ellers har sin daglige gang som professor i Media Lab på Massachusetts teknologiske institut (MIT) og er arkitekt, designer og kunstner.

»Adgangen til at variere blødhed og elasticitet har inspireret os til at lave et ekstra lag til kjolen, der virker som 'dække-i-bevægelse'. På den måde kunne vi designe ikke blot formen til sidste detalje, men også bevægelsen af dens form,« siger hun.

Læs også: Se de 3D-printede kjoler fra modeugen i Paris

'Dække-i-bevægelse' skal forstås som, at den ydre overflade af kjolen kan bevæge sig i forhold til det inderste lag, der holder tøjet fast på modellen, og via mellemliggende, elastiske og bløde materialer. Den mellemliggende struktur er så modulerbar, at dens bevægelse kunne simuleres og designes efter Neri Oxmans fantasi.

Skørt og kappe er printet på en multimaterialeprinter hos Stratasys, som bl.a. er kendt for at printe proteser til den fireårige Emma, der lider af en sjælden sygdom, Arthrogryposis Multiplex Congenita, og derfor har brug for nye proteser jævnligt, efterhånden som hun vokser.

Læs også: 3D-printet exoskelet gør fireårig i stand til at bevæge armene

Neri Oxmans skørt og kappe indtog Voltage-scenen, præsenteret som den ene af to 3D-printede kjoler ved den hollandske designer Iris van Herpens show under den parisiske modeuge for haute couture, der foregik den 21.-24. januar.

Haute couture er fransk for 'finere syning', et begreb, der er gået igen på den parisiske catwalk siden Napoleons tid, og det dækker over det, vi på dansk ville kalde skræddersyet, altså at tøjet er specialdesignet efter kundens specifikke form og ønske.

»3D-printeres utrolige muligheder har givet os muligheden for at genfortolke couture-traditionen til 'tech-couture', hvor delikate, håndlavede broderier og syninger erstattes af computerkode, « siger Neri Oxman.

Kjolen der ikke kunne sys

Den anden printede kjole, der var at se på Voltage i Paris, tager sig ud som en halvgennemsigtig, indviklet netkjole. Dens fleksible kniplingeform er blevet til ved laser-sintering ('lasersvejsning'), og ville, ifølge designeren, havde været umulig at fremstille på anden måde.

Det er den østrigske arkitekt Julia Koerner, lektor på UCLA, der har designet den og fået den printet hos Materialise, en belgisk virksomhed, der har arbejdet med 3D-print siden 1990.

»Mit samarbejde med Materialise udmundede i en meget kompleks, parametrisk genereret, geometrisk struktur, der skal ligne lag-på-lag-vævede linjer, som animerer kroppen inden under,« siger Julia Koerner

»Vi har udnyttet de beregningsmæssige grænser i kombination med selektiv-laser-sintering af et nyt fleksibelt materiale. Der opstår helt nye muligheder inden for mode, når den kombineres med højteknologi, og man ikke behøver placere ender og syninger, hvor de plejer at være,« siger hun.

Når modeugen i Paris er overstået, bliver Neri Oxmans kjole udstillet på MIT.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende at se hvordan det udvikler sig. For bare et år siden, var der ingen der vidste hvad en 3d-printer var, nu spørger selv min "gamle" mor mig ind til teknologien til familiemiddage.

At det bliver brugt på catwalken i stigene omfang, hænger nok sammen med den hype, der er lige nu. Det er 3d-printede "tøj" er jo ikke helt nyt. Nu har jeg selv baggrund i special effekt industrien og det er da efterhånden en del år siden, at man for eksempel brugte 3d-print i forbindelse med at fremstille dragten til Spiderman

Kristoffer Kelstrup Sabroe www.moef.dk/3d-print

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten