3D-print i metal er stadig en sjælden set teknologi ude i de danske fremstillingsvirksomheder. Bare 3 procent af virksomhederne er i dag i gang med teknologien. Det skyldes først og fremmest prisen på de store printere og omkostninger til drift.
Men ifølge den helt nye undersøgelse ‘3D Metal-print revolution i fremstillingensindustrien’ fra Teknologisk Institut, så ser næsten en tredjedel af de 526 adspurgte fremstillingsvirksomheder så store muligheder i teknologien, at de regner med at kunne tage den i brug i produktionen.
I det hele taget ser Teknologisk Institut store muligheder for at udbrede 3D-print i metal, hvilket undersøgelsen bakker op med den internationale bevægelse, der er i gang i disse år. TI har taget et udtræk fra patentdatabsen PatSnap, som viser, at 50 procent, eller 33.594 styk, af alle ansøgte patenter indenfor 3D-print siden 2010 har handlet om metal. Hvis der alene ses på året 2016, så blev der indgivet 3.971 patentansøgninger på 3D-print i metal.
Det får Jeppe Skinnerup Byskov, der er sektionsleder for 3D-print på Teknologisk Institut i Århus, til at glæde sig over, at så mange virksomheder ser potentialet i at gå nye veje i produktionen – og det er ikke kun de store virksomheder som bør se mulighederne:
»Jeg tror faktisk ikke, at de mindre produktionsvirksomheder endnu er klar over de store muligheder, teknologien giver dem,« siger han i forbindelse med åbningen af det nye center for industriel 3D-print som Teknologiskt Institut indvier i dag i Aarhus. Centret samarbejder blandt andet med Grundfos og Danfoss og bliver støttet Innovationsfonden.
Derfor får centret også til opgave vise virksomheder, hvor langt teknologien rent faktisk er kommet i dag:
»Hvad der var umuligt eller for dyrt for få år siden, er nu muligt i dag i en ordentlig kvalitet og til en overkommelig pris. Og det kommer kun til at blive bedre og billigere i den kommende år,« siger Jeppe Skinnerup Byskov.
Præcis som med mere traditionelle 3D-printere, så kan metal-printere give virksomhederne mulighed for at tilbyde kunder individuel og fleksibel produktion. Det kan for eksempel være som delkomponenter i andre produkter, eller ved at udnytte de nye muligheder der er for design og produktionstid.
Læs også: Bugatti 3D-printer bremseåg i titanium
Mange af virksomhederne i undersøgelsen, peger alligevel på, at pris og kvalitet er en hindring for at gå i gang med metal-print.
Men det kan være en farlig vej at gå påpeger Teknologisk Institut, for i det øjeblik, at nye konkurrenter kommer til og udnytter fordele ved 3D-print i metal, så er de virksomheder, der tøvede, allerede kørt bagud.
Læs se hele undersøgelsen her.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard