3D-print foran massivt gennembrud

Illustration: Create It Real

Den næste elektroniske bølge, der kommer til at ramme hjemmet, når vi ikke længere kan fylde det mere med fladskærme og tablets, bliver højst sandsynligt 3D-printere.

Analysefirmaet Ibisworld vurderer 3D-printmarkedet som et af de seks hurtigst voksende markeder overhovedet med en vækst fra 9,6 mia. kr. i år til 18,6 mia. kr. i 2017. Det er først og fremmest producenter som 3D Systems, der er grundlagt af 3D-printets far, Charles 'Chuck' Hull, der patenterede den første 3D-printer i 1986 og Stratasys. Z Corporation har også været med helt fremme, men blev tidligere i år overtaget af netop 3D Systems.

»Udviklingen peger imod, at vi alle får vores egen 3D-printer derhjemme, og det er jo godt, for det øger opmærksomheden om 3D-print, men i øjeblikket er materialerne stadig for dårlige på de billige maskiner, til at man kan bruge emnerne til noget. Det vil være, hvad man kunne kalde legetøj for voksne,« siger adm. direktør i Davinci Ole Lykke Jensen til ing.dk.

Cube 3D fra 3D Systems er første forsøg på at indføre 3D print generelt til almindelige mennesker. Illustration: 3D Systems

Davinci var blandt de første virksomheder i Danmark til at introducere 3D-print og råder ifølge direktøren i dag over den største 3D-printermaskinpark i Skandinavien.

Men selv om Ole Lykke Jensen har været med fra starten, er han ikke imponeret over udviklingen.

»Man siger altid, at udviklingen går så og så hurtigt, men efter lanceringen af Viper Pro-printeren i 2005/2006 er der ikke kommet en maskine med bedre specifikationer, når det gælder præcision og hastighed,« fortæller han.

Ole Lykke Jensen vil dog ikke helt afskrive, at der kommer til at ske en vis form for udvikling, men peger på, at det først og fremmest vil være i materialerne, at det vil ske, og så eventuelt nogle finjusteringer på selve udstyret.

Et af de første store gennembrud på hjemmemarkedet kan meget vel komme, når 3D Systems om kort tid sender Cube 3D på markedet til en pris på 7.300 kr. Printeren vil komme præinstalleret med 25 design, som brugerne selv kan arbejde videre med. Selskabet bag lægger også op til, at der skal udvikle sig et community omkring produktet, hvor brugerne kan udveksle designs.

3D i Aalborg

Også i Danmark er udvikling i gang, når det gælder om at få 3D-printere i alles hjem. Det er Create It Real fra Aalborg.

»Vores målsætning er at styrke kreativiteten hos den enkelte ved at gøre det muligt, at alle kan eje deres egen 3D-printer,« fortæller grundlægger af firmaet Jeremie Pierre Gay til Ing.dk.

Han styrer også efter at kunne sende en 3D-printer på markedet til en pris omkring 1.000 euro (ca. 7.400 kr.).

»Vi er jo en iværksættervirksomhed, så her og nu er vi i dialog med en række store spillere om at give dem adgang til vores teknologi, så vi endnu hurtigere kan få billige 3D-printere ud på markedet,« oplyser Jeremie Pierre Gay.

Han forventer, at der allerede om et par år vil komme de første brugervenlige 3D-printere på markedet.

Lanceringen af Cube 3D fra 3D Systems kommer dog ikke til at spænde ben for de danske muligheder for en plads på 3D-verdenskortet.

»Det bliver et marked ligesom pc-markedet. Der vil være plads til flere spillere og efter min opfattelse kommer det i høj grad til at handle om brugervenlighed, og der er der stadig noget vej for de eksisterende modeller,« siger Jeremie Pierre Gay.

Create It Real benytter samme plaststøbeteknologi som Cube 3D, hvilket også ifølge Jeremie Pierre Gay vil være de eksempler, som man først vil se på markedet, da det er meget velkendt teknologi og et udbredt materiale.

»Problemet er bare, at emnerne i øjeblikket ikke har den nødvendige styrke til, at de kan bruges til noget, men vi er i øjeblikket med i et EU-projekt sammen med et plastikfirma, der netop handler om at finde frem til nye materialer, og det er min forventning, at netop på dette område, vil der komme til at ske rigtig meget,« opsummerer han.

Ud over den billige 3D-printer arbejder Create It Real også på et projekt om mulighederne for at printe menneskelige organer i en 3D-printer. Det er dog et projekt, som ifølge Jeremie Pierre Gay ligger noget ude i fremtiden.

»Udfordringen ligger i at kunne kontrollere cellevæksten. Hvis man kan kontrollere, hvor cellerne befinder sig, skal cellerne nok af sig selv gøre det, de nu engang kan,« siger han.

Dokumentation

Create It Real
Cube 3D

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Idag har alle et foto-lab, semi-prof trykkeri, scanningsudstyr osv stående derhjemme. endda i samme, kompakte maskine.

Inden længe (et årti eller mindre?) har alle deres eget produktionsudstyr til plastemner af forskellig beskaffenhed.

Knækker hjulet på skuffen i opvakseren? Print et nyt. Er konens smykketræ blevet for lille? Print en udvidelse og klik det på. Gik knægtens legtøjshelikopter i stykker igen? Print reservedelen. Specialdesignede servietholdere til bryluppet? Ja da. Osv osv. Det bliver en revolution inden for små-serieproduktion på linie med hvad hvad hjemme2Dprintere har betydet for trykkeribranchen.

Er vi der endnu? Dem der virkelig vil, de er. Vi andre venter til det er blevet lidt mere consumer-agtigt. Men helst ikke alt for længe.

  • 0
  • 0

Jeg glæder mig til at få sådan en når en eller anden lille uundværlig dims til min cykel, opvaskemaskine, vaskemaskine, ...you name it, knækker og jeg står med valget, køb en ny cykel, opvaskemaskine, vaskemaskine, ...you name it, eller vente 2 uger og betale en mindre formue for at få en ny lille dims tilsendt.

/niels

  • 0
  • 0

Da min søn og jeg for det meste har lidt småproblemer med at få sporene i et Brio-tog layout til at passe helt sammen, så tænkte jeg, at det jo ville hjælpe med nogle småstykker; rette og buede: http://www.thingiverse.com/thing:22244. Nu sætter vi bare et par passende småstykker i, istedet for at lave om på layout'et.

Min datter har to identiske dukker, som hun leger er tvillinger. Desværre havde kun den ene en sut. Så var det igang med at designe en sut i tre dele der kan klikkes sammen: http://www.thingiverse.com/thing:22605

  • 0
  • 1

På vort robotlaboratorium har vi en konstant efterspørgsel på adaptorer mellem robot og værktøj, ledningsføringer, komplekse griberværktøjer, og griberfingre. Hvor vi før måtte betale dyrt på værkstedets CNC-maskiner og operatørtid, skriver vi nu det meste ud selv på en lille 3D-printer vi har på arbejdet, eller jeg skriver delene ud hjemme på min Orca v0.30. De dele der enten viser sig ikke at holde, eller som vi allerede i design ved har meget stor belastning, får vi fortsat fremstillet på CNC-maskinerne i værkstedet. De mest komplekse dele, som skal tåle høje belastninger får vi skrevet ud på en metalbaseret 3D-printer; baseret på selektiv sintring af metalpulver med en stærk laser.

  • 0
  • 1

Hvor ofte er det lige man mangler en dims til opvaskemaskine, støvsuger, bilen etc. I mit tilfælde ikke så tit. Så spørgsmålet er om det kan betale sig at give 5000 kr for en 3D-printer. Foruden kan man sikkert forvente at der dukker en masse virksomheder op der kan printe for en, til en billig penge.

@Glenn Møller-Holst, du behøver ikke at skrive til mig som om jeg går i børnehaven. Jeg ved hvad PC'ere, bøger og printere kan bruges til, men har svært ved at se nytteværdien af en 3D-printer i hvert hjem. Jeg er klar over at der blev sagt i tidernes morgen at verden kun har brug for 5 computere, eller noget i den stil.

Jeg må have lov til at spørge om hvorfor folk skal rende ud og købe en 3D-printer, så snart de bliver billige nok :-)

  • 0
  • 0

Er der nogen som ved hvor man kan få en demonstration live........... DTU, IHK?

Mere om Labitat:

  1. apr 2010, Labitat holder åbent hus i aften!: http://ing.dk/artikel/108046

  2. apr 2010, RepRap intro: http://ing.dk/artikel/108431

"Vores øl" ;-)

  1. mar 2010, Labitat, vores hackerspace: http://ing.dk/artikel/107027

-

Hackerspace: http://ing.dk/blogs/hackerspace

hackaarhus: http://www.hackaarhus.dk/wiki/Main_Page

Nyt hackerspace: OSAA i Aarhus, Hal9K i Aalborg: http://ing.dk/artikel/119742

  • 0
  • 0

@ Martin Andersen

Det forløb man forestiller sig for 3D-printere, er meget analogt til udviklingen i brugen af computere, og brug og behov for beregninger. Engang fik man kun "masseproducerede" beregninger; f.eks. vejrudsigten. Så begyndte man at kunne bestille beregninger ved en "regnecentral". Siden købte hver mand sin egen computer, for selv at kunne udføre egne beregninger for egne unikke hensyn og behov.

  • 0
  • 1

...Jeg må have lov til at spørge om hvorfor folk skal rende ud og købe en 3D-printer, så snart de bliver billige nok :-)

@Martin

Selvfølgelig har du lov til det - og jeg blev så lidt provokeret. ;-)

Tænk sig at spørge i et ingeniør-forum om man har brug for 3D-printere ;-)

  • 1
  • 0

Jeg må sige jeg er lidt forbeholden over for denne her printer. De nogle af de produkter jeg har set ligner nogen der er lavet på andre maskiner f.eks ringbrynje handsken der kan ses på deres hjemmeside og toget i billedet her på siden. Ud fra hvad jeg kender til den type printer, der lægger en lille pølse plastic ud, så kan de svært ved at lave udhæng. Toget kan self være lavet i to dele men hansken kan jeg ikke se hvordan den skal kunne være lavet ud at der lægges et opløseligt materiale imellem og det ser kun ud til at printeren har en dyse.

Til dem der overvejer at købe sådan en printer vil jeg anbefale at kigge lidt på følgende sider. Det er alle gennemtestede printer til ca sammen pris som denne. http://www.mendel-parts.com/ (god printer men laaang ventetid) http://www.makerbot.com/ (Har en printer der kan printe med to farver) http://www.makergear.com/ (Printeren kan sendes samlet)

Uanset hvad kræver det lidt at sætte sig ind i hvordan sådan en fætter virker.

  • 0
  • 0

Om "almindelige mennesker" nogensinde får brug for en 3D printer er svært at forudse. Jaja, man forudså at PC'en aldrig ville blive det store hit, og man tog fejl. Man forudså også at Virtual Reality ville blive for bøvlet til hvermands eje, og dér fik man ret.

Meget mere interessant for os, som ikke producerer 3D printere, er hvad vi, som ingeniører, kan bruge den til. Glenn og Morten er kommet med rigtig gode eksempler, og kan sagtens forestille mig at jeg kunne bruge dage foran computeren med at designe forskellige lego-lignende dele til små motorer og bygge mini-robotter.

Hmm, kunne være jeg skulle ta' og købe en :-)

  • 0
  • 0

Hej Lars

Det kunne være vi i fremtiden fik 3D-printer, som på bestilling kan printe en del ud - i din lokale forretning...

"Kom med din gamle dims(evt. stregkode, dimsekode), vi skanner den og du kan hente din nye om X minutter."

-

Måske bliver dimserne lavet af bionedbrydelige materialer - kør/aflever din gamle bil til haveaffald - eller put den i brændeovnen:

Faktisk er det ikke umuligt at arborm kan anvendes til 3D-printning?: http://da.wikipedia.org/wiki/Arboform

Måske kan arboform bioplasten Accoya-behandles, så den er vandfast: http://da.wikipedia.org/wiki/Accoya-tr%C3%A6

  • 0
  • 0

Når du så kan dumpe STL-filer af dine modeller, så kører du dem gennem en slicer. Derfra bruger du så et kommunikationsprogram som kan styre udskrivningen på selve printeren. Jeg er selv noob, og benytter pronterface+slic3r; det er ret smertefrit, ikke så avanceret, og fungerer til husbehov.

  • 0
  • 1

Hej

Ved ikke en disse om 3D printer..bruger man allerede kendt 3D softwear, som Rhino eller andre 3D programmer ??

Liselotte

Hej Liselotte

Hvis du mener modelsoftware - så har jeg via: http://reprap.org/wiki/Category:Model_manu... http://wiki.ultimaker.com/Category:Model_m... fundet:

Sketchup: http://reprap.org/wiki/Sketchup_Modeling_f... http://wiki.ultimaker.com/Using_SketchUp_f...

How To Print: http://wiki.makerbot.com/how-to-print http://reprap.org/wiki/Model_manufacturing

Faktisk burde al CAD-software som f.eks. kan gemme i .STL (STereoLithography) kunne anvendes - evt. via en plug-in.

  • 0
  • 0

Hej Tak for alle de fine links...og hjælp til et helt "almindeligt menneske"............. ( wannabe nørd, uden mulighed for succes !)

Skal man så købe Cube 3D eller vente og købe dansk ?

  • 0
  • 0

Hej Tak for alle de fine links...og hjælp til et helt "almindeligt menneske"............. ( wannabe nørd, uden mulighed for succes !)

Skal man så købe Cube 3D eller vente og købe dansk ?

Jeg ville foreslå dig at besøge labitat.dk, og hvis du ikke er i nærheden, så gå på IRC-kanalen på #irc.labitat.dk, som David anbefaler.

Hvis du har lidt teknisk snilde og interesse af mekatronik, så kan jeg anbefale en Reprap Orca fra mendel-parts.com. De er forholdsvis enkle at montere, og der er masser af hjælp at hente på IRC-kanalen #reprap.

Personligt har jeg haft en meget positiv oplevelse med at købe en Reprap Orca v0.30 (mendel-parts.com) og benytte pronterface+slic3r. Jeg skriver mindst én del ud hver dag. Der er nu kommet en version 0.40, som skal være mere stabil, endnu lettere at samle, og med nyere og mere avanceret elektronik.

På arbejde har vi en PP3DP Up! (se på pp3dp.com) som fungerer meget fint ud-af-æsken; men har et lille byggeområde og lukket, windos-bundet software. Der har været en del hardware-problemer med den undervejs, men pp3dp.com har altid været venlige og hurtige med support; vi er jo en industriel kunde :-)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten