3D-blogger om næste årti: »Produktionen vil igen blomstre op i Vesten«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

3D-blogger om næste årti: »Produktionen vil igen blomstre op i Vesten«

På tærsklen til et nyt årti er her fire bud på udviklingen inden for 3D-printområdet i de nært forestående 20'ere.

Jesper Damvig skriver bloggen '3D-print uden filter'. Han er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet. Illustration: Damvig Develop

1. Produktion kommer tilbage til Vesten
I årevis har dommedagstrompeterne udbasuneret produktionssamfundets snarlige død. Men med 3D-prints udbredelse i det næste årti vil profetierne om industrisamfundets snarlige afslutning på vores breddegrader forstumme. 3D-print vil give store forskydninger i de eksisterende produktionsmønstre og ændre radikalt på varestrømme.
Konventionel storserieproduktion vil blive suppleret eller erstattet af kundetilpasset just-in-time-produktion. Dermed vil produktionen blomstre op igen i Vesten, fordi omkostningsgabet indskrænkes. Det vil ikke fremover være lige så fordelagtigt at henlægge produktion til lavtlønslande, som vi har været vant til, når du hurtigt kan få produceret 3D-printede løsninger, lige der hvor dit behov er.

2. Fysisk nærhed i hele værdikæden
Udvikling, produktion og forbrug smelter i stigende grad sammen og får samme tætte lokalitet: Der hvor løsninger udtænkes, er fremover også der, hvor varen fremstilles og forbruges.
Fysisk nærhed i enhver vares livscyklus bliver dermed et tværgående kendetegn for mange produktkategorier. Skalerbarhed og miniskalaproduktion bliver et issue for alle virksomheder, og det kommer til at ændre på produktionsprocesser, logistikøkonomi og langdistancetransport. At vi dermed kommer til at mindske transportsektorens CO2-udslip, er en positiv sideeffekt ved 3D-prints udvikling.

*3. Accelererende innovation *
Forbrugerkrav og innovationsmuligheder betyder, at alle industrier kommer til at sætte turbo på deres produktinnovation. Velkendte produkter når ikke at samle støv, før en ny version ser dagens lys. Der bliver nemlig betragteligt kortere fra idé til produktion for alle varers vedkommende takket være 3D-print.
Med 3D-print kommer vi til at se virksomheder få en idé om mandagen, søsætte en prototype tirsdag, markedslancere produktet onsdag, måske tilpasse det torsdag og evt. relancere et nyt produkt fredag. Farvel til masseforbrugende standardvarer og lange udviklingsforløb. Goddag til skræddersyede løsninger, goddag til øget hastighed og højfrekvent opdateringer og produktlanceringer. Nicheproduktionen får gyldne tider.

*4. Avanceret og fleksibel hardware bliver hvermandseje *
Også hardwaren vil udvikle sig eksplosivt. Vi kommer til at se en voldsom vækst i avancerede systemer, automationsudstyr og materialer, der samlet set gør det lettere, nemmere og på alle felter mere fordelagtigt at anvende 3D-print professionelt: såvel i prototypefasen som i varierende serieproduktionssammenhænge.
Enhver fabrik vil i 20'erne have sofistikerede 3D-printmaskiner installeret. Dermed kommer volumen til at vokse, og dermed bliver 3D-print et naturligt og fleksibelt supplement til konventionel produktion for mange brancher og virksomheders eksisterende produktionsapparat.

Emner : 3D print
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den sidste del af materialekæden er at man lokalt kan separere brugte varer ud i råvarer, så man kan genbruge dem.
Har du også den front i kikkerten?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten