3.850 solcelleejere på pinebænken: Støtteafgørelse først efter ferien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

3.850 solcelleejere på pinebænken: Støtteafgørelse først efter ferien

EU's godkendelse af den nye danske solcellestøtte, som efterfølger den lukrative nettomålerordning, er udsat til efter sommerferien.

Det betyder, at 3.850 solcelleejere må indstille sig på at skulle vente endnu længere på det lovede tilskud til solcellestrømmen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, som forklarer, at Europa-Kommissionen den 13. juni 2014 har sendt nye spørgsmål til statsstøttesagen, som betyder, at en afgørelse sandsynligvis ikke vil falde på denne side af sommerferien.

Kommissionen skal godkende samtlige de overgangsordninger, der tog over fra nettomålerordningen, og som omfatter alle anlæg, der er tilsluttet efter 20. november 2012. Det drejer sig om 3.850 solcelleanlæg, som dog allerede modtager 60 øre pr. kWh ifølge en ordning, der i forvejen er godkendt.

Men kommissionen skal også godkende de fremtidige puljer til private husstande på 20 MW i årene 2013-2017, og ifølge pressemeddelelsen fra Energistyrelsen kan disse puljer først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, de godkendes af Europa-Kommissionen.

Derfor må en planlagt ansøgningsrunde til puljerne til private husstande på 20 MW for 2013 og 2014 aflyses, og de foreslåede tidsfrister i et netop udsendt udkast til en bekendtgørelse må opgives, fremgår det af pressemeddelelsen.

Energistyrelsen er nu i gang med at undersøge konsekvenserne af den forsinkede afgørelse for den danske solcellelovgivning, herunder udmøntning af puljerne til private husstande.

EU-Kommissionens spørgsmål vedrører ikke ændrede støtteregler til husstandsvindmøller, som også venter på godkendelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Sanne
Jeg læser artiklen sådan, at nogle solcelleejere fra sidste år venter på at få godkendelse af 130øre/kWh pr år i ti år, mens dem fra i år håber på 116øre/kWh pr år i ti år. Næste års solcelleejere kan håbe på godkendelse af 102øre/kWh pr år i ti år, osv. I mellemtiden får alle 60øre/kWh for deres solgte el og venter at få resten op til det godkendte støttebeløb pr efterbevilling.
Jo dyrere strømmen er, og jo mindre man får for at sælge sin strøm og jo billigere batterier bliver, jo højere incitatament får solcelleejere til at lagre lidt strøm fra dag til aften/nat. Ifm bofællesskabet svalin2.dk har vi netop analyseret os til at de 24 familier, som flytter ind i 2015, bør vælge mellem:
0) ingen solceller
1) 1kW med mikroinvertere
2) 2kW med batteri
3) 3kW med batteri
Solcellesystemerne på 2 og 3kW får inverter, som selv administrerer batteripakken. De endelige specifikationer og priser er ikke på plads, da der er næsten 1½ år til indflytning. Vi interesserer os desuden for hvilke krav der stilles til batterier i huse, såsom batteritype, kapacitet, plads, vægt, ventilation, brandfare mm.

  • 0
  • 0

Der er ikke nogen der får den forhøjede støtte - endnu. Hverken de der er på overgangsordningerne og burde få den automatisk, eller de der kan søge 2013, 2014 puljerne.
Rent faktisk er det sådan at det kun er endnu ikke tilsluttede anlæg der kan søge om del i puljerne 20MW puljen (ikke overgangsordningen). Dvs de der rent faktisk har investeret og fysisk fået tilsluttet et anlæg i 2013 ikke kan få 130 øre, men de der bare har lavet en "betinget købsaftale" (som det hedder i hørringsbekendtgørelsen) og endnu ikke dd. har nogen solceller, ja de kan faktisk være heldige at få de 130 øre, selvom anlægget først bliver tilsluttet i 2015 ! Ja meget mærkeligt men sådan står det i udkastet .Det er nemlig en betingelse at anlægget IKKE er nettilslutet for at få del i puljerne.
Det betyder så bare at der er en masse anlæg der lige skal handles en gang til kr.1 med en "betinget købsaftale" mellem hr. og fru danmark og derefter gentilmeldes igen. For så er formalia nemlig i orden.
Ja endnu en solcelle farce.

  • 0
  • 0

Hvem er de ?
Er det tallet på dem der er på overgangsordningerne og tilmeldt efter november 2012 og som automatisk vil få den høje støtte ?
Dem der (fejlagtigt) har fået et anlæg tilsluttet i 2013 efter de nye regler i tiltro til de så automatisk kom med i 20MW puljen til den høje støtte?
Et tal for alle tilmeldte anlæg i 2013 ?
Eller et gæt på hvor mange der har en kontrakt på at købe et anlæg på betingelse af de kan få den høje sats ?
Eller noget helt femte ?

  • 0
  • 0