38km paa 6 aar! Sydhavnsmetroen er lige blevet vedtaget - den er ca. 4km lang, og kan först blive färdig i 2023.
Nordens længste jernbanetunnel skal anlægges af et joint venture bestående af spanske Acciona og italienske Ghella fra Italien. Det har det norske Jernbaneverket indstillet.
Læs også: Dyreste tunnelløsning frister nordmænd
Konsortiet vandt opgaven med en pris på 7,5 mia. danske kroner. For de penge skal de frem mod 2021 bore to 19 km lange tunnelrør mellem Oslo S og Ski Station. Boremetoden blev valgt efter grundige overvejelser, fordi man i Norge hidtil har sprængt tunneler.
»I udgangspunktet var det en totalvurdering, der talte for at bore - ikke prisen. Men nu tyder alt på, at en boret tunnel også vil komme ud som den økonomisk bedste løsning,« har projektdirektør Anne Kathrine Kalager tidligere forklaret i en pressemeddelelse.
Der vil dog også skulle sprænges en del i forbindelse med byggeriet. Eksempelvis skal en anden entreprenør sprænge en cirka 1 km lang tunnel ind i fjeldet. Her skal konsortiet udsprænge en montagehal, hvorfra de fire tunnelboremaskiner kan sætte i gang. Der er tale om store maskiner med en diameter på 10 meter. Til sammenligning har de tunnelboremaskiner, der bruges til Cityringen i København, en diameter på knap seks meter.
Læs også: Hård kamp om de skandinaviske ingeniører
Ud over boringen skal konsortiet også klare de jernbanetekniske installationer med undtagelse af signalanlægget.
38km paa 6 aar! Sydhavnsmetroen er lige blevet vedtaget - den er ca. 4km lang, og kan först blive färdig i 2023.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard