37.000 østjyske husstande uden strøm under stormen

30. november 2015 kl. 12:5917
37.000 østjyske husstande uden strøm under stormen
Illustration: TV2 Østjylland.
Et træ væltede ind en højspændingsmast, der bøjede, og et tag fløj af naboejendommen og lagde sig til rette på en transformerstation på Djursland.
person
Artiklen er ældre end 30 dage
person

37.000 østjyske husstande var uden strøm, mens stormen Gorm i aftes fejede over Østjylland og ramte særligt Djursland særdeles hårdt.

Et sted væltede et træ ind i en højspændingsmast, der helt enkelt knækkede sammen på midten. Det har TV2 Østjylland billeder af.

Desuden blev en transformerstation i Nødager, ligeledes på Djursland, ramt af taget på naboejendommen, som helt enkelt fløj af.

(Foto: TV2 Østjylland Illustration: TV2 Østjylland.

Nogle østjyder var ifølge kommunikationschef Per Svendsen fra NRGI kun berørt af strømafbrydelsen i få minutter. Andre måtte undvære strøm i op til seks timer. De sidste fik genetableret forbindelsen kl. 3 i nat. En kabelfejl, der indirekte har med stormen at gøre, blev først udbedret kl. 6.46 i morges.

NRGI har ringforbindelser rundt om de større byer, så strømmen kan sendes den anden vej i nettet, hvis der kommer afbrydelse ét sted på ringen. Men i Ebeltoft hjalp det ikke det store under stormen, fordi ringe blev afbrudt to steder samtidig, da masterne bøjede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er flere beretninger om østjyske tage, som fløj af i stormen. Århus Stiftstidende bringer således billeder af tagpap fra en beboelsesejendom i Brabrand, som er fløjet ned og har beskadiget biler på parkeringspladsen.

TV2 Østjylland har desuden en beretning om en carport, der blev flået af et hus i Mejlby ved Aarhus.

Dannmarks Radio har optaget en video af dele af en gavl på en beboelsesejendom i Ulfborg ved Holstebro i Vestjylland, som styrtede sammen under vindpresset.

Derudover ser det ud til, at skaderne på bygninger og faste installationer er begrænset trods vindhastighederne, men læserne er mere end velkomne til at bidrage med beretninger om følgerne af stormen i debatten under artiklerne. Redaktionen modtager også meget gerne billeder sendt til mailadressen redaktion@ing.dk.

Emner
17 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
Anders Warming
4. december 2015 kl. 13:42

For at starte et sted, så er masten rigtigt nok en 60 kV maste, og den er ikke alene om at se sådan ud. Den tog ca. 8 andre master med sig i faldet. Højden på de pågældende master er mellem 16-20 meter. I NRGis forsyningsområde er der ikke mere luftledning for 10-15 kV. Dette er alt sammen kabellagt i starten af 00erne. @Jan Heisterberg - jeg mener ikke det er så simplet sat op som du gør det til i forhold planlagt vedligeholdelse af ringforbindelser. Min erfaring er at der vurderes og planlægges efter en given opgave. dvs. tager højde for nettes udformning, hvad enten det drejer sig om 60, 10/15 eller 0,4 kV nettet. Men det er rigtigt at der kan komme afbrydelse i forbindelse med arbejde på nettet, og disse skal minimeres, derfor anvendes der også nødgeneratorer, eller omlægninger i det omfang at det giver mening i forhold til længden af en given opgave. Ved driftsforstyrrelse (kabelfejl, brændte anlæg, tredje parts ødelæggelser, osv.) er det jo ikke så nemt at planlægge med reserveforsyning på stedet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Henning Larsen
1. december 2015 kl. 21:27

Tænk, gadelyset på Frederiksundvejen (Herlev) har ikke virket i 2 uger, så i klager over manglende strøm i nogle timer... Masten på billedet liger mistænkeligvis den klassiske elsam 50/60 kVolt mast, hvor "grenene" på begge sider med isolatorerne er bøjet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Michael Rangård
1. december 2015 kl. 20:34

En højspændingsmast bærer 3 - 6 kabler, der fører 2 - 500 kilovolt. (500.000 volt)

Nu findes der ikke 500 kV i Danmark, og det er helt sikkert ikke en 150 kV eller en 400 kV mast... Mit bud er 60 kV og det kaldes normalt for højspænding... Det kan også være en meget høj 10 kV mast, men jeg tvivler... Det kan måske også være en 20 kV mast (jeg mener de har 20 kV i NRGI's område?) men jeg ved ikke hvor høje de er... Men det er helt sikkert usandsynligt at der anvendes en 30 meter høj mast til 400 V nettet...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Steen Jensen
1. december 2015 kl. 20:16

Hvilken højspændingsmast? Den lille pistling har aldrig været en højspændingsmast. Den har maximum båret 4 tråde, nemlig 3 faser og en nul-ledning med en max-spænding på 380 volt. En højspændingsmast bærer 3 - 6 kabler, der fører 2 - 500 kilovolt. (500.000 volt)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Michael Rangård
1. december 2015 kl. 11:55

Al erfaring viser imidlertid, at uden konsekvens ingen styring.

Der er jo netop konsekvens... Netselskaberne er presset økonomisk (det er derfor man ser så mange fusioner mellem netselskaber, på få år er vi gået fra ca. 100 netselskaber til under 50...). Selskaberne har ikke råd til "bare at lade stå til"... De har ikke anden indtjening end det som indtægtsrammen åbner mulighed for og hvis de bliver begrænset på denne, har de endnu færre penge til at drive og vedligeholde nettet fremadrettet. Hvis de spare for meget på vedligehold, bliver de ramt af den tekniske benchmarking og hvis de spare for lidt bliver de ramt af den økonomiske benchmarking... Hvis nogen selskaber spare for meget, bliver de andre straffet da niveauet sættes ved 10 % af kunderne i Danmark (mener det er der niveauet er) og ingen kan blive ved med at spare for meget uden at blive ramt af den tekniske benchmarking...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Michael Rangård
1. december 2015 kl. 11:47

Af hvem, og hvor meget er mange? De selvsamme der pakkede el-selskaber i bundle-pack med Dansk Olie & NaturGas for at 'forskønne' bundlinjen overfor de teknologisk overlegne amerikanske investorer? Fibernet blev også bremset, i anden omgang, ved bortsalg til TDC.

Meget af det omfatter kun DONG og der er 45-50 netselskaber i Danmark der alle er omfattet af den samme lovgivning...

Jeg kender ikke de nøjagtige regler, men det indgår i den tekniske benchmarking som alle netselskaber er omfattet af... Alle afbrydelser over 1 minut tæller med og en kunde må ikke opleve en afbrydelse mere end 2 gange på et år (mener jeg?)... Mængden afhænger så af hvor stort selskabet er (procentdel af antal tilslutninger)... Netselskabet bliver straffet på indtægtsrammen, dvs. at netselskabet det efterfølgende år ikke må opkræve lige så mange penge fra kunderne (dvs. besparelsen går til kunderne og ikke til staten m.m.)... Det er underordnet om afbrydelsen skyldes storm, manglende vedligehold, hæreværk eller andet der sker på netselskabets net... Men fejl på andres net, kan overføres til deres tekniske benchmarking (f.eks. fejl på 150/132 kV nettet, skal ikke gå ud over de lokale netselskaber)

Da netselskabet i forvejen er begrænset af at de ikke må tjene for meget (mener det er 5% af nettets værdi), er det ikke alle selskaber der udnytter deres indtægtsramme og i de tilfælde oplever kunden ikke at netselskabet bliver straffet... Men de får en konstant belønning i form af at indtægtsrammen ikke udnyttes...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
John Johansen
1. december 2015 kl. 11:19

For ca. 25 år siden, var jeg ansat i postvæsnet. Jeg skal ikke kunne sige, om der allerede dengang var kontrol/konsekvens men, jeg fornemmede en stor personlig stolthed og ansvarsbevidsthed, samt noget man vel kan kalde korpsånd. - Fejl var pinlige! Gennem tidligere kolleger og mine lokale omdelere (postbude) kan jeg forstå, at dette er pist væk. Alt drejer sig alene om, i hast, at opfylde nogle nedskrevne mål. Nogle gange ér tillid altså bedre end kontrol.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Jan Heisterberg
1. december 2015 kl. 10:56

Jeg forstår godt Michael Rangårds kommentar om betalingen.

Al erfaring viser imidlertid, at uden konsekvens ingen styring. Ligegyldigt hvilken "leverance" vi taler om, togtrafik, fejlrettelse af xxxx, energilevering, brevlevering, osv., osv., så viser eksempler at uden fokus på servicetid (hvor hurtigt) eller stabilitet (hvor ofte, hvor længe), så opstår der en selvtilfredshed (complacency), hvor leverandører bilder sig selv ind, at det ikke kan være "anderledes".

Kystbanen, nord for København, med lav rettidighed. Undskyld, men i flere udlande måles rettidighed i sekunder for hver afgang. SAS er skoleekesemplet på en virksomhed, som erkendte kundeutilfredshed med forsinkelse, og løste det problem. "Vejmyndighederne" som bygger eg. motorveje forsinker bilister i årevis (se vejene nord og syd for København) fordi de ikke har fokus på at minimere generne og afslutte hurtigt. De har jo monopol. Og el-forsyningsselskaberne tillader sig en planlagt reparation på en ringledning omkring en by uden, tilsyneladende, at etablere adekvat backup. Det er altså uden konsekvens at lave denne åbenlyst risikable plan for reparation. Min pointe er, at monopolerne tillader sig fornuftsstridige dispositioner - bare fordi de kan. "Vi plejer ......".

Som projektleder emeritus husker jeg altid på de gode læresætninger: "Naturen holder med de skjulte fejl" og "Det som kan gå galt, vil gå galt" - og det planlægger jeg så efter.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Jan Heisterberg
30. november 2015 kl. 16:12

Hvad hjælper et ringledningskoncept, når der laves planlagte afbrydelser af ringen ?

Og hvis man tænker lidt over topologien, så er den eneste løsning at udstationere en nødgenerator i den brudte ring, som så kobles ind på et afbrudt segment. Og det kan ikke tage 6 timer.

Det må være RART at have et monopol, som også i DONG-eksemplet, hvor man bare slipper godt fra afbrydelser.

P.S.: Da TDC havde afbrudt sine TV-tjenester, så fik forbrugerne da en bonus-film. Så .......

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Uffe Ravn
30. november 2015 kl. 15:11

Der blev bestemt ikke sagt at alle højspændingsledninger efter 3. Dec. 1999 skulle nedgraves.

Men der blev lavet en kabellægningsplan, med en 20 årlig horisont.

Første prioritet var nedgravning af 400V og 10kV nettet, som stort set er tilendebragt.

Dernæst skulle alle luftledninger med spændinger under 132kV kabellægges, og derudover skal en del linier opgraderes.

Enkelte 132kV og 400kV linjer er, som følge af forskønnelsesønsker, blevet nedgravet.

Men store dele af kabellægningsplanen er allerede udført. Men linier på 132kV og derover, vil i stor udstrækning forblive som luftledniger.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Thomas Hansen
30. november 2015 kl. 14:50

Det hjælper nu heller ikke meget at de er gravet ned. Vi bor i Lejre, og i DONG's ende af kommunen - og man kan godt mærke at man er i yderkredsen af et distributionsområde.

Alene inden for den sidste måned har vi haft 3 strømafbrydelser - to i en weekend på ca. 2-3 timer hver, og senest i tirsdags på 12 timer for de sidste fra kl. 16 om eftermiddagen til kl. 3.40 om morgenen næste dag - vi fik dog strøm igen efter 6 timer, da DONG satte en stor dieselgenerator op midt i byen (deraf var vi blandt de første som fik strøm efter 6 timers afbrydelse). Så i vores ende af landet hedder de Ding-Dong og ikke bare DONG. Flere af os ønsker os en nødgenerator i julegave, for det er der åbenbart brug for i 2015... OGSÅ med nedgravede kabler, hvor det nu blot er vand i jorden, som er problemet!

Man finder dog ud af hvor meget man er afhængig af strøm når den ikke er der, skulle jeg hilse og sige... :-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
JS Juhl
30. november 2015 kl. 14:06

Jeg synes at huske, at efter decemberstormen i 1999 skulle alle højspændingsledninger nedgraves. Hvordan går det lige med den beslutning?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link