350 danske forskere: Indfør krav om gratis adgang til forskningsartikler

Det skal være slut med, at adgangen til forskning er begrænset af dyr betaling til videnskabelige tidsskrifter.

Et massivt flertal blandt danske forskere bakker op om, at der bør stilles krav om gratis og fri tilgængelighed på internettet til forskningsartikler, uanset hvilket videnskabeligt tidsskrift artiklen er offentliggjort i.

Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren har gennemført blandt 1.500 forskere, primært inden for teknik og naturvidenskab.

Hovedargumentet for gratis adgang til videnskabelige artikler, såkaldt Open Access, er, at samfundet allerede har betalt for den offentlige forskning og derfor ikke skal betale igen. Men der er også målbare gevinster.

Biblioteksstyrelsen har beregnet, at gevinsten ved en forbedret udbredelse af offentlig forskning vil gavne samfundet for en værdi svarende til 304 millioner kroner om året.

Endelig giver Open Access også bedre forskning, bl.a. kan dobbeltarbejde undgås.

En global tavlediskussion

Jan Ambjørn, professor på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, gør allerede i dag brug af Open Access, som eksisterer - omend kun i et mindre omfang. Han siger:

»For os virker Open Access som en global tavlediskussion, hvor vi øjeblikkeligt kan kommentere hinandens forskning. Hvor det før kunne tage flere måneder at indhente kommentarer, kan vi nu gøre det på under 24 timer,« siger Jan Ambjørn.

Dansk erhvervsliv mener, at der er store penge at spare. Søren Isaksen, forskningschef i NKT, skønner, at virksomheden årligt bruger over 100.000 kroner på indkøb af tidsskrifter og videnskabelige artikler:

»Vi har hyppigt problemer med at få let adgang til interessante forskningsresultater. Og det er meget svært at se begrundelsen for, at vi skal betale for noget, vi i princippet allerede har betalt til over skatten.«

Næsten ingen gør det

Trods de åbenlyse gevinster, svarer mere end halvdelen af forskerne i Ingeniørens undersøgelse, at de aldrig eller stort set aldrig selv gør deres artikler tilgængelige via selvarkivering i Open Access - selv om intet forhindrer dem i det. Forskerne skal med andre ord tvinges til det ved lov - et krav, som allerede er gennemført i Norge og Sverige.

75 procent af de 465 forskere, der har svaret på Ingeniørens undersøgelse, erklærer sig enige i, at der er behov for at formulere en national politik for Open Access.

Lektor Tove Faber Frandsen, der forsker i Open Access på Syddansk Universitet, bakker op om et krav:

»Man ved, at forskere gerne vil lægge deres artikler op, men de gør det bare ikke, med mindre de bliver bedt om det fra deres arbejdsplads. Så det er nødvendigt at kræve, at ansatte forskere lægger deres publikationer ud i en frit tilgængelig version på internettet.«

Det mæste kan gøres til Open Access

Open Access-forkæmperen Stevan Harnad, der er professor i kognitiv videnskab, er enig. At forskerne i dag sjældent gør brug af Open Access, overrasker ham ikke:

»Samme mønster ses mange andre steder til trods for, at 63 pct. af alle tidsskrifter tillader selvarkivering uden nogen som helst restriktioner, og artikler i de resterende let kan gøres 'almost Open Access',« siger han.

Formanden for danske videnskabsredaktører, Jørgen Burchardt, understreger, at han principielt ikke er imod Open Access, men advarer bl.a. imod, at forskerne risikerer at skulle betale for publicering af deres forskningsresultater.

»Konsekvensen af Open Access bliver, at tidsskrifter baseret på abonnementsindtægter rammes på økonomien. Forskerne vil dermed få en dårligere behandling, og mange vil endda blive ramt af, at tidsskrifterne ikke længere vil kunne eksistere.«

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har tidligere erklæret, at Open Access er en god idé, og hun forventes at komme med et udspil om Open Access i midten af marts.

Præcisering: I denne artikel fremgår det, at Jørgen Burchardt principielt ikke er imod Open Access. Det korrekte er, at Jørgen Burchardt er ved at blive modstander af Open Access, fordi bibliotekerne ifølge ham bruger det til at udkonkurrere forlagene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er godt, at vi har ufhængige tidsskrifter, som fanger manipulationer og fup. Fup ser det ud til at være, når Ingeniøren lancerer sin historie om, at 350 forskere ønsker internetadgang til forskning. "Et massivt flertal blandt danske forskere" hedder det sig. Lad os få undersøgelsen frem, så vi kan vurdere dens validitet. Historien kunne måske have været lanceret: "Et massivt flertal af danske forskere ønsker ikke Open Access. Kun 23 % af tekniske/naturvidenskabelige forskere ønsker det."

Det er fantastisk, at Ingeniøren ukritisk markedsfører bibliotekssektorens kampagne, som i virkeligheden er deres forsøg på at undgå nedskæringer efter at velfungerende forlag leverer digitale tjenester og overflødiggør bibliotekerne. Det er også fantastisk at se, at NKT går ind for at staten skal til at gribe ind i det frie erhvervsliv. Selvfølgelig hvis der er tale om monopol, så skal monopolmyndighederne gribe ind. (Jeg har selv skrevet NKT's officielle 100 års historie og ved at det kan være nødvendigt). Men frie markedskræfter giver frihed og dynamik. Den statsstyring, der lægges op til, tror jeg i virkeligheden ikke at direktør Isaksen ønsker sig.

Tingene skal gå ordentligt til. Derfor skal vi have en grundig undersøgelse af forholdene. Bemærk, at bibliotekerne manipulerer i denne sag. De måtte helt over til den anden side af jorden for at finde en økonom, som kunne skrive en rapport, som gav det resultat, de ønskede i deres propaganda. Samtidig måtte de manipulere vores tilbud om at levere økonomiske oplysninger om den danske udgivelsesverden til den nævnte rapport væk. Rapporten er altså også ren fup.

Derfor skal politikken ikke lægges af et udvalg med et flertal af bibliotekarer og uden redaktører og tidsskriftsudgivere - som det er tilfældet i dag. Alle skal være med ved bordet. Det skal være en demokratisk proces; ikke et bibliotekarkup.

Vi danske tidsskriftsredaktører forsøger at skabe en modvægt mod bibliotekssektorens massive propaganda. Hvis du vil læse vores synspunkter, kan de ses på www.openaccess.dk og www.videnssamfundet.dk

mange hilsener Jørgen Burchardt Danske Videnskabsredaktører

  • 0
  • 0

Det er lidt uklart hvem kravet stilles til. Videnskabelig forskning foregår i et internationalt forum, og her har en dansk regering næppe nogen stor indflydelse. Situationen i dag er resultatet af et frit marked, hvor mange 'forbrugere' (forskere og institutioner) tilsyneladende har stemt med fødderne og mener at udgiverne af de videnskabelige tidsskrifter tilfører systemet så megen merværdi, at man er villig til at betale herfor. En seriøs journalist bør da analysere disse mekanismer og også beskrive fordelene ved det nuværende system.

  • 0
  • 0

Per - Du har helt ret i at stille spørgsmål til Ingeniørens kampagne - om den er seriøs.

Det er ikke kulegravende journalistik, men resultatet af bibliotekernes lobby. Journalisterne skriver helt ukritisk, at forskerne nærmest er dumme, når de ikke går ind for Open Access "trods de åbenlyse gevinster".

Der er faktisk ingen med indgående kendskab til videnskabelig udgivelse, som kan se de åbenlyse gevinster ved Open Access, som bibliotekarerne fabler om. De kan tværtimod se, at hele verdens forskningsformidling kan bryde sammen, hvis bibliotekernes lobby lykkes.

Vi skal kræve, at Videnskabsministeriet lader folk med forstand på videnskabelig publicering er med til at bestemme fremtidens publicering; i dag kører bibliotekerne med klatten, og får deres egeninteresser - flere bevillinger og ingen nedskæringer - igennem ved at kræve, at ting skal være gratis.

  • 0
  • 0

Så længe forskere ikke tvinges til at modtage offentlig støtte til deres forskning, forekommer det mig ikke urimeligt at der, i almindelighed, skal være offentlig og gratis eller billig adgang til resultatet af deres arbejde, hvis det er offentligt financieret.

Alternativt kan man jo bare finde financieringen et andet sted.

Det vil næppe heller tage livet at et eneste tidsskrift.

  • 0
  • 0

Nu har man så igen lykkedes med at få to artikler på samme tid om det samme emne, så debatten splittes. - Det er specielt uheldigt i denne sag, der åbenbart er overmoden for en debat.

Se i denne debat, hvordan dem "indenfor" dagens system hårdnakket forsvarer den og med en automatreaktion går imod alle forsøg på en nyordning - eller i det mindste ikke selv synes at ville medvirke til en sådan:

http://ing.dk/artikel/116205-danske-forske...

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kære Anne

Du er tydeligvis ikke forsker på et universitet. Umiddelbart vil alle da ønske, at alt skal være gratis. Hvem går ikke ind for Slaraffenland?

Universitetsforskere har i dag fri og gratis on-line adgang til størstedelen af al forskning i verden via universitetsbibliotekerne. Ikke-forskere har også adgang via biblioteket.

I dag betales størstedelen af forskningspubliceringen af abonnenterne. For danske videnskabelige tidsskrifter kommer 7 % af abonnentindtægterne fra offentlige biblioteker, mens altså 93 % kommer fra private abonnenter.

Hvis artiklerne skal ligge gratis på nettet, er der "nogen", som skal betale for det redaktionelle arbejde. Man kunne give bibliotekernes 7 % i tilskud - men er der nogen med fornuften i behold, som vil mene, at den danske stat i den aktuelle økonomiske krise pludselig vil betale 1.328 % mere? Fri adgang vil faktisk ikke gavne videnskaben ret meget. Nej, midlerne skal bruges meget bedre, f.eks. til forskning.

Eventuelle krav fra forskningsråds side, at forskerne skal udgive Open Access, hvis de får støtte fra rådet, betyder at forskningen bliver fattigere. Da forskningsrådenes midler ikke øges, betyder det, at det er forskerne, som kommer til at betale. Det skal jeg hilse og sige, at det er forskere ikke interesseret i.

  • 0
  • 0

Jørgen:

I dag betales størstedelen af forskningspubliceringen af abonnenterne. For danske videnskabelige tidsskrifter kommer 7 % af abonnentindtægterne fra offentlige biblioteker, mens altså 93 % kommer fra private abonnenter.

Ja, men da koster det da heller ikke forlagene noget at give private adgang. Man kunne bare lave den samme ordning som gælder for f.eks. fjernsynslicens, som kun må bruges til privat fremvisning. Hvis det foregår på offentlige steder, skal der betales ekstra - jævnfør Fonos regler for musik.

  • Men I "sidder på flæsket" - og der sidder I godt!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Peder Wirstad - Men I "sidder på flæsket" - og der sidder I godt!!

Må jeg bede om en anstændig tone. Det er urimeligt, at du deltager i en debat uden at tage hensyn til andre mennesker og deres synspunkter - og uden at kende til realiteterne.

I de 34 år jeg har været redaktør for videnskabelige tidsskrifter, har jeg aldrig modtaget en krone for det arbejde, jeg har udført. Typisk for flertallet af danske redaktører. Det er helt urimeligt at påstå, at jeg sidder på noget flæsk. Mit arbejde er udført i fritiden. Jeg har lige præcis ikke prioriteret min egen karriere, men gjort samfundet en tjeneste. Min familie har savnet mig - og nu får vi redaktører altså anklagen: at sidde på flæsket.

I øvrigt mener jeg, at det at være redaktør faktisk bør være et profesionelt arbejde, som skal lønnes som alle mulige andre jobs.

Jeg vil bede om respekt for de mange videnskabsfolk, som bærer den internationale forskningsverden. Det gælder også Videnskabsministeriet, som bør inddrage os i grundige undersøgelser - inden der tages en debat.

  • 0
  • 0

de 34 år jeg har været redaktør for videnskabelige tidsskrifter, har jeg aldrig modtaget en krone for det arbejde, jeg har udført. Typisk for flertallet af danske redaktører.

Det var absolut nyt for mig, at danske redaktører arbejder gratis - gælder det også for ing.dk's?

"At sidde på flæsket" er et af de mest brugte eksempler på en af de mildeste former for mobning, som vi i landbrugserhvervet - både i forskning udvikling og producenter - er ude for, så det kan vel næppe siges at være en uaceptabel "tone".

Dog passer det selvfølgeligt ikke, hvis tidskrifterne ikke tjener penge til at betale sine medarbejdere - hvilket lyder temmeligt urimeligt overfor medarbejderne, når det netop er dokumenteret, at forlagene har et overskud på 35 % af omsætningen. Da jeg alligevel må tro dig, så undrer det mig bare endnu mere, at du vil forsvare jeres eneret til at offentliggøre forskningen.

Mvh Peder Wirstad

PS: Hvis det virkeligt er tilfældet, at dansk offentliggørelse af forskningen er ren filantropi, da har I ikke været ret gode til at reklamere for jer selv. Det kan vi da ikke være bekendt, så jeg vil igen opfordre dig til at medvirke til en ny moderne og mere effeltiv måde at gøre forskningen kendt på.

  • 0
  • 0

Man skal tilsyneladende tåle at blive svinet til, fordi man forsvarer forskningens kvalitet.

Til Peder Wirstad og andre, som ikke kender til vilkårene for udgivelse af videnskab. Læs "Hvidbog for dansk forskningsformidling", "Fra universitet til samfund" og "Selskaber og tidsskrifter. Forskningsformidlingens infrastruktur" http://www.videnssamfundet.dk/d2.aspx De er gratis på nettet, så også dem, som ikke bidrager til at betale for et udført stykke arbejde, kan læse dem.

Prøv også at se på økonomien i verdens tidsskrifter. Det er en ualmindelig lille del, som er gode forretninger.

Vi videnskabsredaktører er som regel forskere, som på fuld tid - og lidt mere - er flittige i vores arbejde. Desuden udfører vi vores arbejde som redaktører i vores fritid. At vi herudover ikke er gode til at reklamere for os selv er indlysende.

Derimod sidder der bibliotekarer i fuldtidsstillinger udelukkende med arbejde at markedsføre deres udgave af Open Access. De sidder i Styrelsen for Bibliotek og Medier og Knowledge Exchange. Desuden har DEFF løbende finansieret lobbyarbejde for mere end et tocifret millionbeløb. Blandt andet fik en rækkke bibliotekarer ca. 500.000 kr. i 2010 - heraf de 295.000 kr. fra DEFF - til at agitere for Open Access.

Os - som i virkeligheden er pionererne inden for Open Access - har ikke haft mulighed for at deltage eller skrive på den skatteyderfinansierede hjemmeside. Derfor er det bibliotekernes synspunkter, som Ingeniørens journalister så flittigt markedsfører. Ingeniøren har aldrig skrevet om vores tidsskrifter, da de blev Open Access for 10 år siden.

  • 0
  • 0

Denne sag drejer sig om utilfredshed med, at offentlig betalt forskning ikke er offentlig tilgængelig - og burde være det. - Du protesterer kraftigt imod det, idet du ikke engang tjener penge nu, hvor rapporterne skal købes hos publicisten.

Nu skriver du så pludseligt, at I har indført "open acces" for 10 år siden? - Du har ret i, at der er noget, jeg tilsyneladende ikke ved - ikke ing.dk eller de nævnte protesterende forskere?

Jeg må igen spørge dig, hvorfor du reagerer så kraftigt over, at offentliggørelsen evt. skal ske i offentligt betalt regi, når du ikke tjener penge på dit arbejde med publiceringen?

Det virker som om, du er meget aggressiv overfor bibliotekarerne. Det må være en intern konflikt, som ikke har nået mig her i Norge - og åbenbart heller ikke ing.dk?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Du har ganske ret. Ingeniørens journalister har ikke opdaget, at de er ofre for skatteyderfinansieret effektiv bibliotekslobby.

De har glemt at undersøge, hvad tingene handler om. I deres opstilling over Open Access "glemmer" de at skrive de danske pionerer inden for Open Access: Munksgårds "First Monday" i 1996, "Tidsskrift for Arbejdsliv" i 2001, "Ugeskrift for Læger" i 2001 (men ophørte 2010).

Journalisterne har også glemt at spørge, hvorfor det lige blev, at flertallet af medlemmer i det såkaldte Open Access udvalg var ansat på biblioteker, mens der ingen redaktører eller udgivere var repræsenteret (EU's Ministerråd havde faktisk i deres beslutning fra 2007 håndfast ønsket, at alle parthavere var involveret, så en skarp journalist skulle ikke bruge meget fantasi på at undre sig).

Danske videnskabsredaktører (altså forskere) etablerede en forening for at imødegå bibliotekernes ensidige lobby. ALDRIG har bibliotekerne inviteret os pionerer inden for Open Access til at præsentere vores erfaringer. Tværtimod har de nægtet os adgang til de møder, som bibliotekarerne har arrangeret for ministeriernes embedsmænd og højtstående universitetsledere - selvom møderne har været annonceret åbne i Styrelsen for Bibliotek og Mediers eget tidsskrift.

I Videnskabsministeriet (og Kulturministeriet, som styrelsen ligger under) står styrelsen for alt vedrørende videnskabsformidling. Breve fra os - herunder tilbud om at hjælpe med indførelse af Open Access - "forsvinder" i styrelsen og bliver ikke givet videre til ministerier eller de udvalg, som arbejder med tingene.

Bibliotekerne er altså i virkeligheden ikke interesseret i Open Access. De er interesseret i selv fortsat at sidde på pengene, selvom deres betydning ophører, når de professionelle udgivere leverer digitale tidsskrifter og bibliografisk information i digital form. Bibliotekerne kan fremover reduceres til et mindre IT-kontor og en indkøber, som en gang om året køber abonnement på tidsskrifter.

Samfundet kan herved få enorme besparelser, når bibliotekerne ikke mere skal tage imod papirtidsskrifter, sætte mærkater på dem, stille dem på reol, skrive kartotekskort, lave bibliografi, hente dem fra reol, skrive lånernavn ned, rykke låner, tage imod tidsskrift, slette regisrering af lånet, sætte på plads osv.

Disse besparelser kender vi redaktører, fordi vi er så tæt på udgivervirksomheden. Derfor vi er farlige for bibliotekerne, som gør alt for at holde os væk.

  • 0
  • 0

Jørgen:

Bibliotekerne kan fremover reduceres til et mindre IT-kontor og en indkøber, som en gang om året køber abonnement på tidsskrifter.

Samfundet kan herved få enorme besparelser, når bibliotekerne ikke mere skal tage imod papirtidsskrifter, sætte mærkater på dem, stille dem på reol, skrive kartotekskort, lave bibliografi, hente dem fra reol, skrive lånernavn ned, rykke låner, tage imod tidsskrift, slette regisrering af lånet, sætte på plads osv.

Dette er jeg helt enig med dig i - selv om min ekskone er bibliotekar.

Her i Norge har bilbliotekarerne - i deres desperation over faldende udlånstal og derved deres beskæftigelse - lavet nogle latterlige PR-stunt som at løb rundt og hænge bøger på træerne i befærdede parker, så folk kan tage dem med hjem og "øve sig i at læse".

Jeg fatter derfor endnu mindre, hvorfor du er imod en gratis tilgang til elektroniske forskningsrapporter?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg er ikke modstander af gratis tilgang til forskningsrapporter. Det kan en 14-årig skoledreng finde ud af at lægge på nettet. Mine egne skitser til forskning lægger jeg også gratis og frit på nettet til kommentar.

Men når det drejer sig om professionelle artikler, så vil de fleste forskere have fagfolk til at bearbejde sine manuskripter. Her er det vigtigst, at arbejdet bliver udført optimalt. Det er det, som erhvervslivet og samfundet bygger sine værdier på. Og det skal nogen betale. Det er ikke gratis.

Jeg har været tilhænger af Open Access, men er ved at tvivle, hvis det betyder, at det er vigtigere, at ting er gratis, end at de er af kvalitet.

  • 0
  • 0

Visse klimaforskere har de seneste år lagt deres draft artikler ud på internettet frit tilgængeligt.

Det er lidt besværligt med alle de feedbacks der kommer, men tilsyneladende virker det som et perfekt peer-review der kommer rundt i selv de mest besværlige hjørner.

Der bliver set på artiklen med friske anderledes øjne.... Er det vejen frem ?

  • 0
  • 0

I Ing/papir, p.5, 18.2.11 nævnes, at "De svenske regler tillader dog, at der kan være en embargoperiode på seks måneder - eller i undtagelsestilfælde i 12 måneder - før en artikel bliver tilgængelig som Open Access".

Hvor blev så Open Access egentlig af? En artikel, som en dansk forsker får i fex Nature eller Science, skulle da ret så gerne være tilgængelig STRAX, ikke efter et år!! Gårsdagens avis kan kun bruges til at pakke sild ind i ! ;-)

  • 0
  • 0

Videnskabelige artikler er ikke født gratis - de er dyre at producere og dyrest i de bedste tidsskrifter, hvor mange artikler skal behandles og afvises inden de få bedste bliver publiceret.

Vil Niels Berg Olsen (og alle jer andre derude) betale en betydelig højere skat for at finansiere dette? - selvom det ikke har betydning for hverken forskerne eller studenterne, som allerede i dag har fri online adgang via et forskningsbibliotek, eller for jer ikke-forskere, hvis I bevæger jer til et bibliotek.

  • 0
  • 0

"jer ikke-forskere, hvis I bevæger jer til et bibliotek" skriver du. Du ser mine forsknings-artikler via Web-of-Science, som du sikkert har adgang til. Og man skal ikke BEVÆGE sig til et bibliotek for at få artikler. Dem bestiller man via bibliotek.dk

  • 0
  • 0

For en der læser artikler, rapporter mm. er det vigtigt at data og målemetoder er pålidelige. Det gælder især den offentligt betalte grundforskning. Men diskusionen om videnskablig afprøvning at artikler lødighed har vel intet med om skitser ikke forud skulle kunne offentliggøres (gratis) for at indhente faglig kritik. Det kan være at i taler forbi hinanden? Da vi skatteydere betaler for forskning i offentlig regi, burde disse kunne tåle offentlighedens lys, da det ellers er penge ud ad vinduet. Men det er jo ikke sikkert at alle bliver afprøvet! Men skal en artikels indhold ikke kunne afprøves af enhvert student? Det er da sådan at vi bliver klogere, hvorfor emnet ikke skal udelukke videnskablig afprøvning efter offentliggjorte skitser.

  • 0
  • 0

Få en 14-årig skoledreng til at lægge alle verdens videnskabelige skitser gratis på nettet. Værsgo.

Hvis et forlag udfører et redaktionelt arbejde - og det er omfattende - så skal der betales.

  • 0
  • 0

Få en 14-årig skoledreng til at lægge alle verdens videnskabelige skitser gratis på nettet. Værsgo.

Hvis et forlag udfører et redaktionelt arbejde - og det er omfattende - så skal der betales.

Al skønlitteratur er gratis tilgængelig for interesserede. Det har vist ikke taget livet af et eneste forlag. Man kan måske endda hævde at det har fremmet udgivelsen af nogle bøger med mindre publikum. Hvis der er nogle royalty der skal betales for videnskabelige artikler, ja så er det jo et system vi allerede har.

  • 0
  • 0

[q

Al skønlitteratur er gratis tilgængelig for interesserede. Det har vist ikke taget livet af et eneste forlag. Man kan måske endda hævde at det har fremmet udgivelsen af nogle bøger med mindre publikum. Hvis der er nogle royalty der skal betales for videnskabelige artikler, ja så er det jo et system vi allerede har.

Skønlitteratur er IKKE gratis. Bibliotekerne betaler dels høje priser for bøgerne og dels er der kontant afregning til forfatterne hvert år.

Det er rigtig at det er gratis at låne den enkelte bog, men der er betalt for det over skatten.

  • 0
  • 0

Skønlitteratur er IKKE gratis. Bibliotekerne betaler dels høje priser for bøgerne og dels er der kontant afregning til forfatterne hvert år.

Det er rigtig at det er gratis at låne den enkelte bog, men der er betalt for det over skatten.

Ja naturligvis, sådan er det, men man kan læse den gratis og man skal da ikke genopfinde bibliotekerne for at gøre videnskabelig litteratur tilgængelig, ligesålidt som bibliotekerne skal betale for hele forskningen en gang til for at gøre det tilgængeligt - online.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten