350 danske forskere: Indfør krav om gratis adgang til forskningsartikler

</p>
<p>Skønlitteratur er IKKE gratis. Bibliotekerne betaler dels høje priser for bøgerne og dels er der kontant afregning til forfatterne hvert år.</p>
<p>Det er rigtig at det er gratis at låne den enkelte bog, men der er betalt for det over skatten.</p>
<p>

Ja naturligvis, sådan er det, men man kan læse den gratis og man skal da ikke genopfinde bibliotekerne for at gøre videnskabelig litteratur tilgængelig, ligesålidt som bibliotekerne skal betale for hele forskningen en gang til for at gøre det tilgængeligt - online.

[q</p>
<p>Al skønlitteratur er gratis tilgængelig for interesserede. Det har vist ikke taget livet af et eneste forlag. Man kan måske endda hævde at det har fremmet udgivelsen af nogle bøger med mindre publikum. Hvis der er nogle royalty der skal betales for videnskabelige artikler, ja så er det jo et system vi allerede har.</p>
<p>

Skønlitteratur er IKKE gratis. Bibliotekerne betaler dels høje priser for bøgerne og dels er der kontant afregning til forfatterne hvert år.

Det er rigtig at det er gratis at låne den enkelte bog, men der er betalt for det over skatten.

Få en 14-årig skoledreng til at lægge alle verdens videnskabelige skitser gratis på nettet. Værsgo.</p>
<p>Hvis et forlag udfører et redaktionelt arbejde - og det er omfattende - så skal der betales.

Al skønlitteratur er gratis tilgængelig for interesserede. Det har vist ikke taget livet af et eneste forlag. Man kan måske endda hævde at det har fremmet udgivelsen af nogle bøger med mindre publikum. Hvis der er nogle royalty der skal betales for videnskabelige artikler, ja så er det jo et system vi allerede har.

Få en 14-årig skoledreng til at lægge alle verdens videnskabelige skitser gratis på nettet. Værsgo.

Hvis et forlag udfører et redaktionelt arbejde - og det er omfattende - så skal der betales.

For en der læser artikler, rapporter mm. er det vigtigt at data og målemetoder er pålidelige. Det gælder især den offentligt betalte grundforskning. Men diskusionen om videnskablig afprøvning at artikler lødighed har vel intet med om skitser ikke forud skulle kunne offentliggøres (gratis) for at indhente faglig kritik. Det kan være at i taler forbi hinanden? Da vi skatteydere betaler for forskning i offentlig regi, burde disse kunne tåle offentlighedens lys, da det ellers er penge ud ad vinduet. Men det er jo ikke sikkert at alle bliver afprøvet! Men skal en artikels indhold ikke kunne afprøves af enhvert student? Det er da sådan at vi bliver klogere, hvorfor emnet ikke skal udelukke videnskablig afprøvning efter offentliggjorte skitser.

"jer ikke-forskere, hvis I bevæger jer til et bibliotek" skriver du. Du ser mine forsknings-artikler via Web-of-Science, som du sikkert har adgang til. Og man skal ikke BEVÆGE sig til et bibliotek for at få artikler. Dem bestiller man via bibliotek.dk

Videnskabelige artikler er ikke født gratis - de er dyre at producere og dyrest i de bedste tidsskrifter, hvor mange artikler skal behandles og afvises inden de få bedste bliver publiceret.

Vil Niels Berg Olsen (og alle jer andre derude) betale en betydelig højere skat for at finansiere dette? - selvom det ikke har betydning for hverken forskerne eller studenterne, som allerede i dag har fri online adgang via et forskningsbibliotek, eller for jer ikke-forskere, hvis I bevæger jer til et bibliotek.

I Ing/papir, p.5, 18.2.11 nævnes, at "De svenske regler tillader dog, at der kan være en embargoperiode på seks måneder - eller i undtagelsestilfælde i 12 måneder - før en artikel bliver tilgængelig som Open Access".

Hvor blev så Open Access egentlig af? En artikel, som en dansk forsker får i fex Nature eller Science, skulle da ret så gerne være tilgængelig STRAX, ikke efter et år!! Gårsdagens avis kan kun bruges til at pakke sild ind i ! ;-)

Visse klimaforskere har de seneste år lagt deres draft artikler ud på internettet frit tilgængeligt.

Det er lidt besværligt med alle de feedbacks der kommer, men tilsyneladende virker det som et perfekt peer-review der kommer rundt i selv de mest besværlige hjørner.

Der bliver set på artiklen med friske anderledes øjne.... Er det vejen frem ?

Jeg er ikke modstander af gratis tilgang til forskningsrapporter. Det kan en 14-årig skoledreng finde ud af at lægge på nettet. Mine egne skitser til forskning lægger jeg også gratis og frit på nettet til kommentar.

Men når det drejer sig om professionelle artikler, så vil de fleste forskere have fagfolk til at bearbejde sine manuskripter. Her er det vigtigst, at arbejdet bliver udført optimalt. Det er det, som erhvervslivet og samfundet bygger sine værdier på. Og det skal nogen betale. Det er ikke gratis.

Jeg har været tilhænger af Open Access, men er ved at tvivle, hvis det betyder, at det er vigtigere, at ting er gratis, end at de er af kvalitet.

Jørgen:

Bibliotekerne kan fremover reduceres til et mindre IT-kontor og en indkøber, som en gang om året køber abonnement på tidsskrifter.</p>
<p>Samfundet kan herved få enorme besparelser, når bibliotekerne ikke mere skal tage imod papirtidsskrifter, sætte mærkater på dem, stille dem på reol, skrive kartotekskort, lave bibliografi, hente dem fra reol, skrive lånernavn ned, rykke låner, tage imod tidsskrift, slette regisrering af lånet, sætte på plads osv.

Dette er jeg helt enig med dig i - selv om min ekskone er bibliotekar.

Her i Norge har bilbliotekarerne - i deres desperation over faldende udlånstal og derved deres beskæftigelse - lavet nogle latterlige PR-stunt som at løb rundt og hænge bøger på træerne i befærdede parker, så folk kan tage dem med hjem og "øve sig i at læse".

Jeg fatter derfor endnu mindre, hvorfor du er imod en gratis tilgang til elektroniske forskningsrapporter?

Mvh Peder Wirstad

Du har ganske ret. Ingeniørens journalister har ikke opdaget, at de er ofre for skatteyderfinansieret effektiv bibliotekslobby.

De har glemt at undersøge, hvad tingene handler om. I deres opstilling over Open Access "glemmer" de at skrive de danske pionerer inden for Open Access: Munksgårds "First Monday" i 1996, "Tidsskrift for Arbejdsliv" i 2001, "Ugeskrift for Læger" i 2001 (men ophørte 2010).

Journalisterne har også glemt at spørge, hvorfor det lige blev, at flertallet af medlemmer i det såkaldte Open Access udvalg var ansat på biblioteker, mens der ingen redaktører eller udgivere var repræsenteret (EU's Ministerråd havde faktisk i deres beslutning fra 2007 håndfast ønsket, at alle parthavere var involveret, så en skarp journalist skulle ikke bruge meget fantasi på at undre sig).

Danske videnskabsredaktører (altså forskere) etablerede en forening for at imødegå bibliotekernes ensidige lobby. ALDRIG har bibliotekerne inviteret os pionerer inden for Open Access til at præsentere vores erfaringer. Tværtimod har de nægtet os adgang til de møder, som bibliotekarerne har arrangeret for ministeriernes embedsmænd og højtstående universitetsledere - selvom møderne har været annonceret åbne i Styrelsen for Bibliotek og Mediers eget tidsskrift.

I Videnskabsministeriet (og Kulturministeriet, som styrelsen ligger under) står styrelsen for alt vedrørende videnskabsformidling. Breve fra os - herunder tilbud om at hjælpe med indførelse af Open Access - "forsvinder" i styrelsen og bliver ikke givet videre til ministerier eller de udvalg, som arbejder med tingene.

Bibliotekerne er altså i virkeligheden ikke interesseret i Open Access. De er interesseret i selv fortsat at sidde på pengene, selvom deres betydning ophører, når de professionelle udgivere leverer digitale tidsskrifter og bibliografisk information i digital form. Bibliotekerne kan fremover reduceres til et mindre IT-kontor og en indkøber, som en gang om året køber abonnement på tidsskrifter.

Samfundet kan herved få enorme besparelser, når bibliotekerne ikke mere skal tage imod papirtidsskrifter, sætte mærkater på dem, stille dem på reol, skrive kartotekskort, lave bibliografi, hente dem fra reol, skrive lånernavn ned, rykke låner, tage imod tidsskrift, slette regisrering af lånet, sætte på plads osv.

Disse besparelser kender vi redaktører, fordi vi er så tæt på udgivervirksomheden. Derfor vi er farlige for bibliotekerne, som gør alt for at holde os væk.

Denne sag drejer sig om utilfredshed med, at offentlig betalt forskning ikke er offentlig tilgængelig - og burde være det.

• Du protesterer kraftigt imod det, idet du ikke engang tjener penge nu, hvor rapporterne skal købes hos publicisten.

Nu skriver du så pludseligt, at I har indført "open acces" for 10 år siden?

• Du har ret i, at der er noget, jeg tilsyneladende ikke ved - ikke ing.dk eller de nævnte protesterende forskere?

Jeg må igen spørge dig, hvorfor du reagerer så kraftigt over, at offentliggørelsen evt. skal ske i offentligt betalt regi, når du ikke tjener penge på dit arbejde med publiceringen?

Det virker som om, du er meget aggressiv overfor bibliotekarerne. Det må være en intern konflikt, som ikke har nået mig her i Norge - og åbenbart heller ikke ing.dk?

Mvh Peder Wirstad

Man skal tilsyneladende tåle at blive svinet til, fordi man forsvarer forskningens kvalitet.

Til Peder Wirstad og andre, som ikke kender til vilkårene for udgivelse af videnskab. Læs "Hvidbog for dansk forskningsformidling", "Fra universitet til samfund" og "Selskaber og tidsskrifter. Forskningsformidlingens infrastruktur" https://www.videnssamfundet.dk/d2.aspx De er gratis på nettet, så også dem, som ikke bidrager til at betale for et udført stykke arbejde, kan læse dem.

Prøv også at se på økonomien i verdens tidsskrifter. Det er en ualmindelig lille del, som er gode forretninger.

Vi videnskabsredaktører er som regel forskere, som på fuld tid - og lidt mere - er flittige i vores arbejde. Desuden udfører vi vores arbejde som redaktører i vores fritid. At vi herudover ikke er gode til at reklamere for os selv er indlysende.

Derimod sidder der bibliotekarer i fuldtidsstillinger udelukkende med arbejde at markedsføre deres udgave af Open Access. De sidder i Styrelsen for Bibliotek og Medier og Knowledge Exchange. Desuden har DEFF løbende finansieret lobbyarbejde for mere end et tocifret millionbeløb. Blandt andet fik en rækkke bibliotekarer ca. 500.000 kr. i 2010 - heraf de 295.000 kr. fra DEFF - til at agitere for Open Access.

Os - som i virkeligheden er pionererne inden for Open Access - har ikke haft mulighed for at deltage eller skrive på den skatteyderfinansierede hjemmeside. Derfor er det bibliotekernes synspunkter, som Ingeniørens journalister så flittigt markedsfører. Ingeniøren har aldrig skrevet om vores tidsskrifter, da de blev Open Access for 10 år siden.

de 34 år jeg har været redaktør for videnskabelige tidsskrifter, har jeg aldrig modtaget en krone for det arbejde, jeg har udført. Typisk for flertallet af danske redaktører.

Det var absolut nyt for mig, at danske redaktører arbejder gratis - gælder det også for ing.dk's?

"At sidde på flæsket" er et af de mest brugte eksempler på en af de mildeste former for mobning, som vi i landbrugserhvervet - både i forskning udvikling og producenter - er ude for, så det kan vel næppe siges at være en uaceptabel "tone".

Dog passer det selvfølgeligt ikke, hvis tidskrifterne ikke tjener penge til at betale sine medarbejdere - hvilket lyder temmeligt urimeligt overfor medarbejderne, når det netop er dokumenteret, at forlagene har et overskud på 35 % af omsætningen. Da jeg alligevel må tro dig, så undrer det mig bare endnu mere, at du vil forsvare jeres eneret til at offentliggøre forskningen.

Mvh Peder Wirstad

PS: Hvis det virkeligt er tilfældet, at dansk offentliggørelse af forskningen er ren filantropi, da har I ikke været ret gode til at reklamere for jer selv. Det kan vi da ikke være bekendt, så jeg vil igen opfordre dig til at medvirke til en ny moderne og mere effeltiv måde at gøre forskningen kendt på.

Peder Wirstad - Men I "sidder på flæsket" - og der sidder I godt!!

Må jeg bede om en anstændig tone. Det er urimeligt, at du deltager i en debat uden at tage hensyn til andre mennesker og deres synspunkter - og uden at kende til realiteterne.

I de 34 år jeg har været redaktør for videnskabelige tidsskrifter, har jeg aldrig modtaget en krone for det arbejde, jeg har udført. Typisk for flertallet af danske redaktører. Det er helt urimeligt at påstå, at jeg sidder på noget flæsk. Mit arbejde er udført i fritiden. Jeg har lige præcis ikke prioriteret min egen karriere, men gjort samfundet en tjeneste. Min familie har savnet mig - og nu får vi redaktører altså anklagen: at sidde på flæsket.

I øvrigt mener jeg, at det at være redaktør faktisk bør være et profesionelt arbejde, som skal lønnes som alle mulige andre jobs.

Jeg vil bede om respekt for de mange videnskabsfolk, som bærer den internationale forskningsverden. Det gælder også Videnskabsministeriet, som bør inddrage os i grundige undersøgelser - inden der tages en debat.

Jørgen:

I dag betales størstedelen af forskningspubliceringen af abonnenterne. For danske videnskabelige tidsskrifter kommer 7 % af abonnentindtægterne fra offentlige biblioteker, mens altså 93 % kommer fra private abonnenter.

Ja, men da koster det da heller ikke forlagene noget at give private adgang. Man kunne bare lave den samme ordning som gælder for f.eks. fjernsynslicens, som kun må bruges til privat fremvisning. Hvis det foregår på offentlige steder, skal der betales ekstra - jævnfør Fonos regler for musik.

• Men I "sidder på flæsket" - og der sidder I godt!!

Mvh Peder Wirstad

Kære Anne

Du er tydeligvis ikke forsker på et universitet. Umiddelbart vil alle da ønske, at alt skal være gratis. Hvem går ikke ind for Slaraffenland?

Universitetsforskere har i dag fri og gratis on-line adgang til størstedelen af al forskning i verden via universitetsbibliotekerne. Ikke-forskere har også adgang via biblioteket.

I dag betales størstedelen af forskningspubliceringen af abonnenterne. For danske videnskabelige tidsskrifter kommer 7 % af abonnentindtægterne fra offentlige biblioteker, mens altså 93 % kommer fra private abonnenter.

Hvis artiklerne skal ligge gratis på nettet, er der "nogen", som skal betale for det redaktionelle arbejde. Man kunne give bibliotekernes 7 % i tilskud - men er der nogen med fornuften i behold, som vil mene, at den danske stat i den aktuelle økonomiske krise pludselig vil betale 1.328 % mere? Fri adgang vil faktisk ikke gavne videnskaben ret meget. Nej, midlerne skal bruges meget bedre, f.eks. til forskning.

Eventuelle krav fra forskningsråds side, at forskerne skal udgive Open Access, hvis de får støtte fra rådet, betyder at forskningen bliver fattigere. Da forskningsrådenes midler ikke øges, betyder det, at det er forskerne, som kommer til at betale. Det skal jeg hilse og sige, at det er forskere ikke interesseret i.

Nu har man så igen lykkedes med at få to artikler på samme tid om det samme emne, så debatten splittes. - Det er specielt uheldigt i denne sag, der åbenbart er overmoden for en debat.

Se i denne debat, hvordan dem "indenfor" dagens system hårdnakket forsvarer den og med en automatreaktion går imod alle forsøg på en nyordning - eller i det mindste ikke selv synes at ville medvirke til en sådan:

https://ing.dk/artikel/116205-danske-forskere-offentligt-betalt-forskning-gemt-bag-betalingsmur

Mvh Peder Wirstad

Så længe forskere ikke tvinges til at modtage offentlig støtte til deres forskning, forekommer det mig ikke urimeligt at der, i almindelighed, skal være offentlig og gratis eller billig adgang til resultatet af deres arbejde, hvis det er offentligt financieret.

Alternativt kan man jo bare finde financieringen et andet sted.

Det vil næppe heller tage livet at et eneste tidsskrift.

Per - Du har helt ret i at stille spørgsmål til Ingeniørens kampagne - om den er seriøs.

Det er ikke kulegravende journalistik, men resultatet af bibliotekernes lobby. Journalisterne skriver helt ukritisk, at forskerne nærmest er dumme, når de ikke går ind for Open Access "trods de åbenlyse gevinster".

Der er faktisk ingen med indgående kendskab til videnskabelig udgivelse, som kan se de åbenlyse gevinster ved Open Access, som bibliotekarerne fabler om. De kan tværtimod se, at hele verdens forskningsformidling kan bryde sammen, hvis bibliotekernes lobby lykkes.

Vi skal kræve, at Videnskabsministeriet lader folk med forstand på videnskabelig publicering er med til at bestemme fremtidens publicering; i dag kører bibliotekerne med klatten, og får deres egeninteresser - flere bevillinger og ingen nedskæringer - igennem ved at kræve, at ting skal være gratis.

Det er lidt uklart hvem kravet stilles til. Videnskabelig forskning foregår i et internationalt forum, og her har en dansk regering næppe nogen stor indflydelse. Situationen i dag er resultatet af et frit marked, hvor mange 'forbrugere' (forskere og institutioner) tilsyneladende har stemt med fødderne og mener at udgiverne af de videnskabelige tidsskrifter tilfører systemet så megen merværdi, at man er villig til at betale herfor. En seriøs journalist bør da analysere disse mekanismer og også beskrive fordelene ved det nuværende system.

Det er godt, at vi har ufhængige tidsskrifter, som fanger manipulationer og fup. Fup ser det ud til at være, når Ingeniøren lancerer sin historie om, at 350 forskere ønsker internetadgang til forskning. "Et massivt flertal blandt danske forskere" hedder det sig. Lad os få undersøgelsen frem, så vi kan vurdere dens validitet. Historien kunne måske have været lanceret: "Et massivt flertal af danske forskere ønsker ikke Open Access. Kun 23 % af tekniske/naturvidenskabelige forskere ønsker det."

Det er fantastisk, at Ingeniøren ukritisk markedsfører bibliotekssektorens kampagne, som i virkeligheden er deres forsøg på at undgå nedskæringer efter at velfungerende forlag leverer digitale tjenester og overflødiggør bibliotekerne. Det er også fantastisk at se, at NKT går ind for at staten skal til at gribe ind i det frie erhvervsliv. Selvfølgelig hvis der er tale om monopol, så skal monopolmyndighederne gribe ind. (Jeg har selv skrevet NKT's officielle 100 års historie og ved at det kan være nødvendigt). Men frie markedskræfter giver frihed og dynamik. Den statsstyring, der lægges op til, tror jeg i virkeligheden ikke at direktør Isaksen ønsker sig.

Tingene skal gå ordentligt til. Derfor skal vi have en grundig undersøgelse af forholdene. Bemærk, at bibliotekerne manipulerer i denne sag. De måtte helt over til den anden side af jorden for at finde en økonom, som kunne skrive en rapport, som gav det resultat, de ønskede i deres propaganda. Samtidig måtte de manipulere vores tilbud om at levere økonomiske oplysninger om den danske udgivelsesverden til den nævnte rapport væk. Rapporten er altså også ren fup.

Derfor skal politikken ikke lægges af et udvalg med et flertal af bibliotekarer og uden redaktører og tidsskriftsudgivere - som det er tilfældet i dag. Alle skal være med ved bordet. Det skal være en demokratisk proces; ikke et bibliotekarkup.

Vi danske tidsskriftsredaktører forsøger at skabe en modvægt mod bibliotekssektorens massive propaganda. Hvis du vil læse vores synspunkter, kan de ses på www.openaccess.dk og www.videnssamfundet.dk

mange hilsener Jørgen Burchardt Danske Videnskabsredaktører