324 meter høj ‘vindfanger’ skal producere grøn strøm til 80.000 hjem

En kunstnerisk fremstilling sammenligner størrelsen af en Wind Catcher-enhed med kendte objekter. Illustration: WSC

En enorm metalramme, der bærer over 100 små vindmøller, skal producere grøn strøm til 80.000 hjem. Systemet er opfundet af den norske greentech-virksomhed WSC, der har døbt det Wind Catcher. Det skriver Interesting Engineering.

En Wind Catcher-enhed er 324 meter høj, og ligesom en boreplatform er den placeret på en flydende platform i havet.

Ifølge WSC kan den producere fem gange så meget energi om året som en 15 MW havvindmølle – nok til at forsyne 80.000 hjem. Det skyldes blandt andet, at de små møller gør systemet i stand til at performe bedre ved høje vindhastigheder.

Dermed optager energiproduktionen med Wind Catcher-enheder mindre plads, og fem enheder skulle altså kunne producere samme mængde energi som 25 konventionelle vindmøller.

Lever i 50 år

Det er ikke kun systemets størrelse og energiproduktion, som WSC fremhæver. Ifølge virksomheden har det også en længere levetid end almindelige vindmøller – op til 50 år.

Samtidig bliver driften nemmere, fordi de mindre møllevinger skulle være lettere at udskifte og vedligeholde. Der er nemlig ikke brug for specielle kraner eller skibe til at transportere og løfte dem.

Der mangler dog endnu mange oplysninger omkring WSC’s Wind Catcher. Virksomheden har f.eks. ikke oplyst produktionsprisen på en enhed endnu.

Endnu er der heller ikke fremstillet en prototype eller foretaget test. Det betyder, at det altså endnu er uklart, om Wind Catcher-enheden kan leve op til den forventede performance, eller hvad prisen pr. kilowatttime bliver. Prismæssigt forventer WSC dog, at energien kan konkurrere med eller endda slå de nuværende priser på elmarkedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg savner et link til virksomhedens hjemmeside. Er dette endnu et luftkastel? Jeg har ikke den store tiltro til fagligheden hos interestingengineering.com

  • 39
  • 0
Effektiv øjebæ

Det kan godt være at den er mere plads effektiv og sådan. Men den er fandme en øjebæ. Kan se ideen i at femdoble den effekt du kan spytte ud, hvis den fx bruges i havvindmølleparker, vel at mærke placeret langt fra land. Men den er helt utænkelig i landskabet.

Derudover må service omkostningerne på den også være markant højere. De enkelte møller er selvfølgelig nemmer at servicere, da de er mindre. Men tænker at det høje antal hiver mere ned, end den lille bekvæmthed den mindre enkelt mølle giver.

  • 22
  • 7

tæt på to høje, menneskeskabte kontruktioner af mulig væsentlig økonomisk betydning - distraherede lidt. Næppe intentionen, men jeg havde nok selv valgt nogle andre ting at skalere og signalere med.

  • 5
  • 4

Jeg udviklede for nogle år siden en cirkelmølle, bestående af en række master i en cirkel, som var fortøjet bagud. I mellem masterne var der 2 stålvire over hinanden med ca. 5 m. imellem dem. Imellem disse vire fasgøres en lodret drejelig profil ( udformet med en lille vindmodstand) hvorpå de små gearløse vindmøller fastgøres i mellem virene. Når det blæser vil møllerne (bagløbere) dreje omkring for at få vinden ind bagfra. Det hele er fastgjort som et cirkustelt, så derved bliver masterne stående. I deen kan måske bruges, men er sårbar hvis een af bardunerne springer, derfor gik jeg ikke videre med tanken. Lige nu har jeg et helt andet problem, idet jeg ikke længere kan få reservedele til min gamle VW transporter fra 1985. Så jeg har tænkt mig at hive benzin motoren ud, og sætte en DC motor (med mange omdrejninger) i på gearkassen . Jeg er bare i tvivl om jeg skal bruge bruge blybatterier eller lithiumbatterier. Vi kører ikke mere end 3-4.000 km. om året, så derfor har jeg overvejet blybatterier, som ikke kræver så meget elektronik.

  • 2
  • 24

Jeg glemte at skrive, at der kan være 5-10 møller mellem masterne, således at de kommer til at sidde som perler på en snor, hele vejen rundt i cirklen. Jo større cirklen er, des kraftigere skal viren være, og her kunne det evt. være en fordel at bruge tovværk af kunststof, som vejer en del mindre.

  • 1
  • 12

Radaren skulle opdage indkommende missiler længere ude end horisonten, og atomkraftværket blev bygget til at drive dette gigantiske apparat, der lignede fjedre i enorme springmadrasser - 150 meter højt og 700 meter langt. Det virkede faktisk så godt, at oplysninger fra det afværgede et russisk modangreb,

Den norske fantasi behøver Ingeniøren derimod ikke fortælle mere om, før der er fremstillet en fungerende prototype, tak.

  • 9
  • 2

Det kan godt være at den er mere plads effektiv og sådan. Men den er fandme en øjebæ. Kan se ideen i at femdoble den effekt du kan spytte ud, hvis den fx bruges i havvindmølleparker, vel at mærke placeret langt fra land. Men den er helt utænkelig i landskabet

Jeg bliver altid lidt nervøs for det her samfund, når selv ingeniører som bør finde det nye og innovative interessant, straks betragtet et klimavenligt tiltag som et angreb på naturen og et ubærligt overgreb på planeten Jorden.

  • 12
  • 16

når selv ingeniører som bør finde det nye og innovative interessant, straks betragtet et klimavenligt tiltag som et angreb på naturen og et ubærligt overgreb

Der er flere sider af dette. Det ene er det tekniske, det andet er det arkitektoniske. Hvis vi udelukkende ser på teknik så ville vi bare placere vindmøllerne på land. Der er masser af steder, selv i Norden hvor de kan placeres. Det er meget nemmere at håndtere og man bliver fri for det meget aggresive miljø for marine installationer. Når vi flytter møller ud til havs er det fordi vi ikke vil have den hvor vi selv er, "not-in-my backyard". Heri indgår i meget høj grad hvordan det ser ud. ellers var der ingen grund til at flytte vindmølleparker langt ud til havs. Så må man godt sige at den er en "øjebæ".

De fleste ingeniører laver nok et antal "slag-på-tasken" (SPT) beregninger når de ser nye ideer som denne. Heri indgår bl.a.

  • det at skulle servicere en 300 m høj konstruktion offshore er meget kostbar.

  • Det er ikke muligt at sætte en mand ned med helikopter ovenpå den enkelte nacelle. Man skal klatre rundt inde i konstruktionen.

  • Der er nogle startomkostninger for at vedligeholde den enkelte mølle, omkostning der nok stiger noget med størrelsen, men det er meget dyrere at vedligeholde mange små møller end få store. Konceptet her er vist med 81 individuelle møller, der skal overvåges hver for sig. Det er kostbart.

  • Konstruktionen er vist med to-vingede møller, noget man for længst har fundet ud af ikke er en god ide.

  • Konstruktionen tager ikke højde for at vidretningen kan variere ret meget ved en højdeforskel på 300m.

  • Det er ikke muligt at krøje den enkelte mølle hvis den skal bringes til standsning.

Kort sagt, ingeniører er på ingen måde imod innovative løsninger, men da det er dem der skal få tingene til at virke i praksis så "vender de lige skråen en gang" når der kommer en ny fantasifuld ide. En begrænset analyse vil vise at denne konstruktion ikke er en hensigtmæssig løsning. Det er muligt at få meget mere vedvarende energi for færre penge med andre konstruktioner og det har intet at gøre med at ingeniører er bagstræberiske.

  • 48
  • 0

Jeg har ofte udrette noget, som andre sagde ikke kunne lade sig gøre. En elektroingeniør blev sur, da det lykkedes mig at ændre en 12 V. jævnstrømsmoter til at kunne køre lige så godt på 6 volt, uden energitab. I 1973 satte jeg oliefyret oppe i tagrummet, 6 meter over olietanken, og smedene sagde samstemmende, at det ikke vil fungere. Det gjorde bare, også da oliefyret hos underboen gik ud hele tiden en aften med storm. Jeg har mange ideer liggende i skuffen, men mangler kapital, for at kunne realisere dem.

  • 2
  • 24

Er det ING der igen har sat en journalist praktikant  til at udfylde lidt spalteplads 

eller 

  1. Ernst Eriksen 9. juni 2021 - 17:59 Cirkelmølle

eller 

er det den "kloge" ingeniør skribent der der via sin uddannelse ( ensretning ) ikke evner at se nye muligheder .

Hvem laver Trolling af ovenstående ?

Mon svaret  blæser i vinden ? ;o)

  • 13
  • 0

Som jeg husker det, udnytter en trevinget mølle en pænt stor del af den tilgængelige energi, i det bestrøgne areal?

Hvordan er virkningsgraden i den i artiklen beskrevede konstruktion, sammenlignet med en traditionel trevinget mølle?

  • 5
  • 0

Prismæssigt forventer WSC dog, at energien kan konkurrere med eller endda slå de nuværende priser på elmarkedet. Jeg vil fokusere på 2 tekniske problemer som evt. kan spænde ben for projektet. Voldsomt uvejr med orkan og høje bølger kan måske overraske - selv om beregningerne siger OK. Et andet problem er princippet om: "Alle æg i een kurv". Såfremt den bærende konstruktion kollapser, eller een af pontonerne mister opdrift, så vil hele den store enheden forlise. Dette er en sårbarhed som forøger risikoen for det samlede projekt. Konstruktionen kan desuden ikke opstilles i områder hvor der er risiko for overisning. Projektets brug af opskalering giver stordriftfordele. Mange små effektive og billige enheder kan godt vise sig at være et konkurrencedygtigt koncept. Jeg forstår dermed ikke helt de mange kritiske kommentarer, som ikke er begrundet. Det kan skyldes overraskelsesmomentet ved et nyt og radikalt anderledes projekt. Det er en mulighed at opskaleringen bliver knap så voldsom. Måske begrænses hver enhed til "kun" 25 vindmøller.

  • 3
  • 3

Hvis vi udelukkende ser på teknik så ville vi bare placere vindmøllerne på land. Der er masser af steder, selv i Norden hvor de kan placeres

plejer vi ikke at sige, at havvindanlæg kan opnå en væsentligt højere kapacitetsfaktor end tilsvarende landbaserede? Eksempelvis:

Og så må vi ikke glemme sagens kerne, vinden, som blæser kraftigere og mere regelmæssigt ude på det åbne hav. Hywind Scotland har opnået en kapacitet på 65 % af dens maksimale 30 MW. Det lyder måske skuffende, men kun indtil man finder ud af, at de danske vindmølleparker det seneste år havde en kapacitetsfaktor på mellem 33 og 53 %

https://raastof.ve.dk/flydende-vindmoeller...

  • 9
  • 0

een af pontonerne mister opdrift, så vil hele den store enheden forlise. Dette er en sårbarhed som forøger risikoen for det samlede projekt. Konstruktionen kan desuden ikke opstilles i områder hvor der er risiko for overisning.

Går man ud fra et konstruktionen er kvadratisk, så skal konstruktionen kunne modstå en vindlast på ca. 6.000 ton uden overisning. Spændende hvordan man har tænkt sig at pontonerne/platformen skal modstå det.

  • 5
  • 0

Det er åbenbart lettere at vende tommelen ned end opad. En række master placeret i en cirkel, monteret med 2 stålvire oven på hinanden, og med forholdsmæssige små gearløse bagløbbere imellem dem, kræver ikke mere materiale, end at det kan transporteres og placeres hvor som helst, på land eller hav. Når jeg har været lidt betænkelig ved projektet, har det været på grund af bardunerne, som holder det hele på plads, knækker bare een af dem kan det gå galt. Det kan også ske ved en skråstags bro, men det er da ikke sket endnu her i Danmark.

  • 3
  • 16

Det er åbenbart lettere at vende tommelen ned end opad

Næh - det kræver nøjagtigt samme indsats at finde en 👎 og en 👍 på tastaturet.

Når jeg tomler ned, at det fordi, det eksisterende mølledesign er optimeret - både mekanisk og økonomisk - gennem rigtigt mange år, og at jeg finder det særdeles usandsynligt at en privatpersons "skuffekonstruktion" skulle have blot den rigneste mulighed for at konkurrere med dette.

Bortset fra det skriger din konstruktion - i mine øjne - til himlen som uigennemtænkt - sorry.

Jeg har mange ideer liggende i skuffen, men mangler kapital, for at kunne realisere dem.

Og min erfaring siger mig, at kan man ikke finde financiering til sit projekt - selv om det er VE, er det nok fordi, det ingen gang har på jord.

  • 17
  • 3

Skuffetanker om skuffekonstruktioner? - i hvert fald skuffende at høre fra en ingeniør.

PS. Det kunne iøvrigt være interessant at høre om dine (Flemming Rasmussens) erfaringer med at finde kapital til egne skuffekonstruktioner - hvordan gjorde du?

  • 0
  • 5

Og min erfaring siger mig, at kan man ikke finde financiering til sit projekt - selv om det er VE, er det nok fordi, det ingen gang har på jord.

Jeg har ikke søgt financiering til noget som helst, syntes bare at det er sjovt at opfinde og løse problemer. Flemming : er det ikke dig som sammen med H. Stiesdahl har udviklet og patenteret en ringgenerator uden at få noget ud af det økonomisk. Var jeg 30 år yngre, havde jeg flere kræfter, til at bevise at mine projekter kan bruges. For nogle år siden, havde en ing. i Frankrig sat en vindmølle på sin kameran båd, og så stod der, vist nok i sejlerbladet, at han kunne sejle imod vinden, hvilket jeg nægtede at tro på. Men Henrik Stiesdahl sagde , at det godt kunne lade sig gøre, hvordan vil jeg ikke nærmere ind på.

  • 1
  • 4

Skuffetanker om skuffekonstruktioner? - i hvert fald skuffende at høre fra en ingeniør.

Sorry - men det er (tom) retorik.

Bare fordi en eller anden en gang er kommet med en ide, som folk har dømt ude, men som senere viste sig at være genial, er det ikke det samme som, at alle skuffeideer har det potentiale. Så kunne du ligeså godt påstå, at det er rigtigt smart at spille lotto, for du har hørt om en, der vandt.

Nu var jeg jo ikke den eneste (ingeniør?), der tomlede ned på konceptet - tomlede du op?

Hvis ideen med det cirkulære modulære wirebaserede vindmøllesystem er plausibelt, burde det være let at sælge det til investorer - specielt i en tid, hvor alt, der lugter af VE bliver rost til skyerne. Jeg tror ikke på det - derfor min tommel. Og med de - ekstremt løse - betragtninger, der er bragt på bane om det, vil jeg ikke kalde det en skuffekonstruktion - men bare en meget løs (og meget lidt gennemtænkt) ide.

PS. Det kunne iøvrigt være interessant at høre om dine (Flemming Rasmussens) erfaringer med at finde kapital til egne skuffekonstruktioner - hvordan gjorde du?

Nu har jeg hele mit liv arbejdet som ingeniør i det private erhvervsliv, og det har skabt nok udfordringer for mig, så jeg har ikke følt behov for at "opfinde" i min fritid også (bortset fra nogle år i CS, hvor andre var så venlige at funde). Så jeg har været så priviligeret, at mine arbejdsgivere har financieret de af mine "genialiteter", de har fundet, havde økonomisk gang her på jorden - og med stor success 😉

  • 10
  • 2

For nogle år siden, havde en ing. i Frankrig sat en vindmølle på sin kameran båd, og så stod der, vist nok i sejlerbladet, at han kunne sejle imod vinden, hvilket jeg nægtede at tro på. Men Henrik Stiesdahl sagde , at det godt kunne lade sig gøre, hvordan vil jeg ikke nærmere ind på.

At det er muligt at sejle lige imod vinden med en mølle er bevist for meget lang tid siden - jeg har set tegninger til det i Populær Mekanik fra måske 50'erne - og har selv som dreng bygget en modelbåd efter konceptet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Men igen: At noget kan lade sig gøre, er ikke ensbetydende med, at all mulige (eller umulige) koncepter er en god ide. Din mølle er ikke. Den kan helt sikkert bringes til at virke - men den kommer aldrig til at kunne konkurere med en traditionel vindmølle.

Jeg lader den ligge her - og venter på at se din mølle realiseret.

  • 7
  • 1

Det er muligt at få meget mere vedvarende energi for færre penge med andre konstruktioner og det har intet at gøre med at ingeniører er bagstræberiske.

Jeg tænker det er lidt farligt at drage den konklusion når vi skal sammenligne en helt ny teknik som ikke engang er nået til prototypen med vindmøller som har eksisteret i over 100 år.

Det jeg angriber er, at overskriften er "Effektiv Øjebæ". Underforstået; "den er grim, den vil vi ikke have noget sted på planeten overhoved, put ideen i skraldespanden".

Vi står med et gigantisk klimaproblem, og er altså nødt til at tænke lidt ud af boksen. Ingeniører bør gå foran, ikke sætte automatpiloten til med det samme. Også selvom det altid er populært bare at være imod, uden at komme med et alternativ. Enhedslistens motto.

  • 6
  • 9

Det er takket være sådanne nogle opfindsomme "idioter" som Ellehammer, at vi i dag kan flyve på ferie i Thailand.

  • 3
  • 9

Det har alle dage været et koncept, der har tiltrukket sig opmærksomhed og det har været forsøgt i utallige afskygninger.

Det er square cube rule som man vinder på kombineret med ensartede mindre enheder.

Vestas sjove mølle ved Risø for år tilbage var en variant af ideen.

Makani, der vistnok kæmper videre efter Google gav op, bruger også ideen med flere ens små turbiner.

Hvis ideen virker økonomisk betragtet, så har de intet patenterbart og vil lynhurtigt stå ansigt til ansigt med de store i branchen, så de finder næppe investorer.

  • 4
  • 1

Det skyldes blandt andet, at de små møller gør systemet i stand til at performe bedre ved høje vindhastigheder

Er det nu ikke snarere vindmøller, der er i stand til at udnytte lavere vindhastigheder der er brug for? Når det blæser meget er der ofte rigeligt med vindenergi i nettet med lave priser til følge. Her kunne det tænkes, at der er brug for et radikalt anderledes design, måske a la disse legetøjsmøller, der snurrer ved det mindste pust.

  • 4
  • 1

Med fare for at blive slagtet - men det går nok. Men jeg har altså lidt svært ved at se, hvorfor denne idé bliver haglet sådan ned. Er det fordi nogle gamle sure mænd siger, at en vindturbine absolut SKAL stå på en cylinder, og have 3 vinger?? Umiddelbart virker det da smart med den form for skalerbar modulopbygning, og de små møller vil kunne laves til en ret lav stykpris. Så er der rammen, jovist - den er måske ikke pæn, men er et kraftværk det? Og denne her kan stå langt ude til havs. Mht. service/udskiftning af enheder: Hvis konstruktionen hælder svagt bagud (som det faktisk ser ud til), så må enhederne kunne fires ned. Det er jo bare at finde løsningerne i stedet for kun at se begrænsninger. Hvis vi mennesker aldrig tænkte i nye utraditionelle baner, så kommer vi kun langsomt videre. Og modulopbygning har altså mange gange vist sit værd. Det ER måske smartere, fremfor bare at blive ved med at gøre de allerede absurd store møller endnu større (square cube reglen).

  • 9
  • 2

Jeg kan ikke se, hvordan de mange møller får vinden ind forf.ra . Det ser ikke ud som om hele fugleskræmslet kan krøjes, så det må være de enkelte møller, der kan krøje op imod vinden. Eller virker den kun i vestenvind??

Derimod er det helt nyt, at den leverer strøm hele tiden! Vi læser: "En enorm metalramme, der bærer over 100 små vindmøller, skal producere grøn strøm til 80.000 hjem". - altså virker den også i stille vejr! (;-)

  • 6
  • 5

Holger, hvis hver mølle skal kunne krøje, så bliver det da først rigtigt dyrt. De skriver at den er flydende, så mon ikke centerbenet er en tung dyb køl, og de to yderste ben er opdriftspontoner? Derved opnås ligevægt så den ikke vælter, og den kan dreje rundt som den vil. Centerbenet er så nok forankret i havbunden. Og mon ikke krøjningen bare varetages af en form for elektronisk styring?

  • 2
  • 1

Da jeg så det 324 m. høje "vindfanger", tænkte jeg at der så var andre der kunne se potentialet i brugen af små møller. Det er 15 år siden jeg udviklede min "cirkelmølle" men droppede den, da jeg konkluderede at den var sårbar. Hele projektet kunne jo falde sammen ved brud på nogle "barduner", lige som et skråstagsbro. Jeg har interesseret mig for vindmøller siden 1970, og nævnte det for mine koleger under en julefrokost. Det lo de alle af, og mente jeg var bagstræberisk, for det hørte jo fortiden til. Jeg er fuld af beundring for det man kan lave i dag. 15 MW overgår min fantasi 100 gange. Når de er så store, hører de kun hjemme på havet. De er svære at transportere på land, og dette var årsagen til at jeg begyndte at tænke i alternativer, såsom mange små vindmøller samlet på en eller anden måde. Jeg har luftet min ide i dette forum, og det er der kun kommet noget negativt ud af. så det gør jeg ikke mere. Kan i hygge jer, med de nedadvendte tommelfingre.

  • 7
  • 6

Centerbenet er så nok forankret i havbunden. Og mon ikke krøjningen bare varetages af en form for elektronisk styring?

Platformen flyder - så krøjning er “bare” en begavet fastgørelse af ankerlinen. (Ligesom et ankret skib normalt ligger med stævnen op i vinden)

Selvfølgelig skal de enkelte møller ikke krøje - fladen skal jo stå vinkelret på vinden for størst effekt.

Jeg er ikke i tvivl om, at konceptet er teknisk muligt, men jeg investerer ikke mine pensionsmidler 😉

  • 11
  • 0

Ricki og flemming: OK - den ligner bestemt ikke noget, der flyder! - Og hvis den skal stabiliseres vha pontoner, så skal de sidde foran og især bagved for at optage vindens påvirkning. Og når det er midtersøjlen, der skal optage hele kraften og momentet fra vinden, så skal det godtnok være en solid fundering! Vinden trykker jo både på møllerne og "stativet"!

Jeg foreslår, vi lægger den ned ned - før den bliver rejst! (;-) - Og så sparer Flemming og jeg vores pensionsmidler!

  • 4
  • 4

Holger

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs.

Min tvivl handler ikke om princippet eller udførelsen af princippet, men på vegne af WSC om de kan beskytte teknologien med IP og hvis ikke om de WSC kan fremstille deres teknologi billigere end hvad de store producenter kan fremtrylle, hvis de store virksomheder vurderer at deres hovedspor med store havvindmøller ikke bliver billigst.

Den almindelige vurdering er at prisfaldet i offshore vind industrien er ved at klinge af, så havvind kun falder 50% frem til 2030, men der jo faktisk ingen garanti for at havvind ikke fortsætter den almindelige prisfalds takt i dette årti også.

  • 0
  • 1

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs.

Det kan man da godt nøjes med. Hvis man kan nøjes...

Jeg må indrømme, at jeg finder det mere teknisk interessant, hvordan hele undervandsfastgørelsen gribes an. Som næsten-lægmand finder jeg det dybt fascinerende, hvordan man kan få så meget moment ført ned i en flydende konstruktion, uden at delen under vandet bliver enorm.

Alt det over vandet er jo bare en væg af små vindmøller i en helt almindelig gitterkonstruktion. Det kan ikke rigtigt interessere mig. Hvis det kan gøres kommercielt levedygtigt, er det da fint.

  • 6
  • 0

Hej Allan her kan du se tingene under vandet. https://windcatching.com/technology

Det er en helt traditionel towing mooring, så den får blåt stempel hos DNV.

Og her kan du se en fin lille rapport som nok er ganske velkendt for de fleste i vindenergi branchen som kan føre konceptet tilbage til 1976. https://www.sintef.no/globalassets/project...

"100 rotor, multi-rotor system has 1/10th of weight and cost of rotors and drive trains compared to a single equivalent large rotor!"

Det er square cube rule i funktion.

Fuldstændig endegyldig afslutning af fossil æraen kræver ikke mere end at vindenergi, solenergi og batteriteknologi klarer samme udviklingstakt som i de to foregående årtier i dette indeværende årti.

Det er simpelthen temmelig svært at være pessimist, selvom lige præcis multirotor konceptet måske ikke ligner en killer.

  • 1
  • 4

Det er en helt traditionel towing mooring,

...og sådan en har jeg i et tidligere job faktisk leveret komponenter til, til et norsk offshore-projekt, så det er ikke helt ukendt for mig. Men den konstruktion, jeg dengang leverede dele til, skulle ikke overføre moment.

Hvis det er billedet midt på siden i dit link, jeg skal kigge på, kan jeg heller ikke få øje på noget, der vil kunne overføre moment.

Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal holde konstruktionen på plads, så den ikke blæser væk. Det er jo sådan set det, der ligger i ordet "mooring". Men jeg mangler stadig at forstå proportionerne på den del, der skal overføre momentet (eller måske rettere: skabe det nødvendige reaktionsmoment), så hele konstruktionen ikke blot blæser bagover og lægger sig ned i vandet.

  • 6
  • 0

Allan Olsen

https://www.floatingpowerplant.com løser det på samme måde, hvor towing mooring kablerne forbinder, så "tårnet" af sig selv svinger rundt.

Flere andre som etablerer floating vindmøller der drejer efter vinden gør det på samme måde.

Jeg tror du overdriver momentet og eller problemet ved at vindmøller kommer til at gynge eller stå skråt bagud.

Kunne du ikke uddybe, hvor stort du tror momentet vil være?

  • 1
  • 10

Søren Laursen

Omgangen med Betz' lov er omtrent lige så useriøs som vi så det med Viggofonen.

Jeg er ikke specielt fortaler for princippet, men jeg mener nu godt, at man kan opstille forudsætninger, hvor udsagnet om 2.5x AEP per overstrøget areal er korrekt uden at snyde på vægten.

De skriver at de udnytter energien ved større vindhastigheder, så med andre ord er deres overstrøgne areal i forhold til generator kapacitet mindre.

Det ville være helt idiotisk af dem at komme med påstanden uden at have noget at have den i.

  • 0
  • 2

Hej Flemming - lidt mere til dine "skuffetanker".: Uden at vide det konkret har jeg en fornemmelse af at 9 ud af 10 ideer ikke bliver til noget, - måske endda 99 ud af 100. Ved at give enhver ide man hører om et negativt automatsvar, får man altså ret omkring 9 ud af 10 gange eller måske endda 99 ud af 100 gange og det er da en ret flot statistik. Den ene fejl man så laver bør selvfølgelig ses i det sammenhæng. Men man behøver jo kke at fremstå som særligt forudseende og klog, medmindre selvfølgelig at det er det egentlige formål med kommentaren.

  • 3
  • 1

Kunne du ikke uddybe, hvor stort du tror momentet vil være?

Vi kan jo starte med reaktionskraften. Den er nødt til mindst at være den producerede effekt divideret med vindhastigheden. Hvis reaktionskraften var mindre end det, ville møllen kunne danne grundlag for konstruktionen af en evighedsmaskine.

Nu er problemet så, at virksomheden faktisk ikke beskriver tingestens maks. effekt og den vindhastighed, den opnås ved. Så jeg laver et vildt gæt ud fra de hints, der er givet i tallene på hjemmesiden. Mit gæt: 75 MW ved 30 m/s. Hvis klokken ikke var så mange, ville jeg nok bruge Betz' lov til et sanity check her.

Med disse gættede tal vil reaktionskraften mindst blive 75 * 10^6 W / 30 m/s = 2,5 * 10^6 N.

Det var kraften. Til et moment skal også bruges en arm. Hvis fastholdelsen af konstruktionen foregår under vandet, og konstruktionen er 324 meter høj, må momentarmen mindst være 162 meter, selv hvis vi ser bort fra, at vindkraften vil være højere i toppen end i bunden.

Dermed kommer vi frem til et moment på mindst 162 m * 2,5 * 10^6 N = 405 * 10^6 Nm.

For at få noget, man kan forholde sig mere intuitivt til, skal vi nok regne momentet om i tonsmeter. Hvis min hovedregning er rigtig, må det blive noget i retning af 41000 tonsmeter. For at optage dette moment kan man f.eks. have en ponton på 410 m³ (plus et antal ekstra m³ for at kompensere for pontonens egen masse) placeret 100 meter bag møllen.

Jeg ser blot overhovedet ikke nogen nogen ponton af den størrelse i billederne.

I dit andet link, som viser et andet firmas konstruktion, er der netop en sådan ponton. Det undrer mig lidt, at det ikke også undrer dig, at den mangler i konstruktionen her.

  • 7
  • 0

Tak for regnestykket, Allan. Selvom 410 m3 intuitivt ikke virker af ret meget, faktisk. Det er omtrent en stor villa (ny journalistenhed :D ).

Nederst på deres hjemmeside https://windcatching.com/ er der et billede hvor man kan se konstruktione fra siden (link længere nede i min post(zoom ind)). Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været. Det er svært at se på den tegning uden at tænke på hvordan de undgår at den vælter. Så kunne man forstille sig at de havde barduner fæstnet til ankerblokken både i bunden og længere oppe. Men sikke en voldsom bevægelse frem og tilbage det ville give i bølgegang. Nok til at den vil vælte forud på et tidspunkt, vil jeg tro.

Det er helt klart et projekt, der kun er ude efter funding til yderligere powerpoints på nuværende tidspunkt (og måske nogensinde). Og det ligner ikke engang, at de har fået det trykprøvet hos en ingeniør. De får ikke mine penge. Det er helt sikkert.

Så kan man spørge om sådan noget hører til i Ingeniøren? Tja, kommentarsporet giver da ihvertfald lægmand mulighed for at øge sin skepsis over for den slags projekter. Og det har jo en værdi i sig selv.

https://images.squarespace-cdn.com/content...

PS. Ja, jeg er glad for paranteser (lidt for glad, måske).

  • 6
  • 0

Holger

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs

Ja der er nævnt tre folk i firmaet på hjemmesiden. To med økonomuddannelse, som har været engageret hos bl. a. Aker Solutions (eller Kværner). Den tredje, Nils Asbjørn Nes, er opfinderen med et patent.

"Referring initially to FIG. 1, the wind power plant comprises a platform 1 configured for floating on the sea S and comprising one or more hulls. In the illustrated embodiment, the platform comprises a main hull 2 and one outrigger 3 on each side of the main hull, in a trimaran configuration which per se is known. The trimaran platform is advantageously constructed from one large main barge and two smaller barges, one on each side of the large barge. The main hull is furnished with a stern (i.e. aft) side thruster 8. The three hulls (e.g. barges) are preferably connected by a deck structure 14 (see FIG. 2) having a certain width and height above sea level S. The deck height above sea level should preferably be of a magnitude so as to avoid wave forces on the deck.

Mooring lines 7 (or similar; e.g. fibre rope and/or chains) extend from a swivel connection 6 at the bow (i.e. forward) end of the main hull to one or more seabed anchors (not shown) of a type which per se is known in the art. The platform is thus 360° rotatable about the swivel and may weathervane with the wind and currents."

Hans uddannelse og baggrund er mystisk. Linket til LinkedIn virker ikke (!) og jeg kan ikke finde manden omtalt nogen steder. Han har ikke været ansat i Aker eller andre steder ser det ud til.

Han beskriver nogle interessante vindturbiner (meget "primitive og defor billige) som kan udskiftes automatisk med et system som patentet også beskriver. Vindturbinerne kan styres ved at udtage mere eller mindre effekt via elektromagneterne han beskriver - og derved regulere vindkraften(!).

Han nævner andre patenter med flydende vindturbiner, som han forbedrer med denne opfindelse - ifølge ham selv..

Det nye i denne opfindelse er ikke så meget turret systemet eller den trimaranpontonkonstruktion (pramme kalder han dem) som understøtter konstruktionen. det er snarere vindturbinerne (enkle og med indbyggede mulighederfor dynamisk styring af effektudtaget), styringen af disse og endelig systemet til at installere og udskifte vindturbiner automatisk. Patentet beskriver også hvordan systemet kan udnytte højere vindhastigheder end andre offshore vindmøller.

Hvis det virker, vil det totalt udkonkurrere andre offshore vindturbiner...På grund af prisen og drift- vedligeholdsomkostningerne---

  • 0
  • 1

Hvad sker der hvis havstrømmens retning og vindretningen ikke er ens?

Vil konstruktionen ikke "skygge" for vinden, i forhold til en fritstående vindmølle?

Er vindhastigheden størst nær vandet eller højt oppe?

  • 1
  • 0

Hvis der er så lidt vind, at det ikke kan "skubbe" konstruktionen på plads, er der næppe nok til at drive møllerne rundt. Konstruktionen er næppe tænkt til at ligge i (meget) strømfyldte farvande.

Alle møller har jo til formål at høste så meget energi som muligt, så dermed skygger de.

Højt oppe.

  • 0
  • 0

Hej Flemming

Hvis det er meningen at vinden skal kunne trække denne konstruktion "op i vinden", så tænker jeg at ankerpunktet må være temmelig langt væk fra vindfangeren. Det betyder vel at de ikke kan ligge så tæt på hinanden som de viser i deres eksempler. De kan vel heller ikke bruge et kabel til at fortøjre vindfangeren fordi så vil den risikere at flyde med vinden når retningen skifter indtil kablet stopper den, hvorefter kablet vil trække "næsen" nedad og risikere at den kæntrer.

Det er skyggeeffekten af selve rammen rundt om, og skråstiverne foran, vindmøllerne jeg tænker på. De vil vel påvirke vinden på samme måde som f.eks. et fiskenet gør når det spændes op i vinden - dvs. reducerer vindhastigheden før den rammer rotoren og derved reducere effektiviteten. Det er vel derfor at rotoren placeres foran masten på almindelige vindmøller.

Hvis vindhastigheden er større hørere oppe, vil det vel give mening at undlade at placere vindmøller i bunden og i stedet for kun placere dem i toppen af konstruktionen.

Vh Henrik

  • 1
  • 0

Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været.

På modsat side af skibene er der noget, der sagtens kunne være en stor ponton.

Nu kan jeg simpelthen ikke se på det billede, hvad der er er forud og bagud, men selv hvis pontonen vender fremad, kan det sagtens give mening. Så skal pontonens egenvægt blot være stor nok til at forhindre, at konstruktionen tipper bagover, og pontonens opdrift skal være stor nok til at forhindre, at egenvægten trækker konstruktionen forover.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at det var lettere at stabilisere end en bagudvendt ponton - lidt i stil med en semi-submersible boreplatform.

  • 2
  • 0

Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været.

På modsat side af skibene er der noget, der sagtens kunne være en stor ponton.

Nu kan jeg simpelthen ikke se på det billede, hvad der er er forud og bagud, men selv hvis pontonen vender fremad, kan det sagtens give mening. Så skal pontonens egenvægt blot være stor nok til at forhindre, at konstruktionen tipper bagover, og pontonens opdrift skal være stor nok til at forhindre, at egenvægten trækker konstruktionen forover.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at det var lettere at stabilisere end en bagudvendt ponton - lidt i stil med en semi-submersible boreplatform.

Ja, ifølge patentet som jeg henviste til i mit indlæg #56 med et link står der at man tænker sig pontoner i form af 3 pramme i en trimarangeometri. Ovenikøbet refererer patentet til en sideværts thruster indbygget i en trimaranpram(eller ponton). Pincippet med en "trimaranponton", som er fastgjort til en turret forankret til havbunden, er velkendt fra andre patenter med flydende vinmøller (som omtales i patentet).

Der skulle ikke være noget i vejen for at man kan manøvrere kostruktionen omkring turr eten. Det er ikke det nye i denne konstruktion. Aker har lavet fuldskala konstruktioner med en flydende vindmølle som understøttes af pontoner anbragt i en trekant form. Her bruges også en turret til forankring såvidt jeg ved...

Angående hurtigt skiftende vindretninger, strøm og bølger - så er det sikkert ikke noget større problem, da der er stor inerti i bevægelserne. Den indbyggede sideværts thruster, som patentet taler om, kan sikkert også hjælpe til med manøvrering ,hvis man synes det er nødvendigt. Ligesom man kan regulere effektudtaget (og dermed vinkræfterne på vindmøllerne) fra generatoren fastgjort til vindmøllerne. Se patentet

  • 2
  • 3

Kan vi ikke være enige om, at det ikke er forklaret, hvordan "stativet" balanceret stabilt på havet. Vi kan diskutere og gætte meget længe, så jeg vil stoppe, til vi får mere konkret viden..

  • 2
  • 0

Hvis der er så lidt vind, at det ikke kan "skubbe" konstruktionen på plads, er der næppe nok til at drive møllerne rundt. Konstruktionen er næppe tænkt til at ligge i (meget) strømfyldte farvande.

Hvad er et strømfyldt farvand? Betragter du f.eks. Kattegat som et strømfyldt farvand?

Jeg gør ikke. Alligevel er der ifølge FCOO lige nu strømme på op til 1,5-1,75 knob i retning mod sydøst.

Det lyder ikke af så meget i forhold til vindhastigheden, som er 20-28 knob fra vest. Men når luftens densitet kun er cirka 1/1000 af vandets densitet, vægter disse 1,5-1,75 knob altså ret tungt i regnestykket.

  • 4
  • 0

Dårlig beskrivelse...! Kan vi ikke være enige om, at det ikke er forklaret, hvordan "stativet" balanceret stabilt på havet. Vi kan diskutere og gætte meget længe, så jeg vil stoppe, til vi får mere konkret viden..

Det står faktisk tydeligt at strukturen understøttes af tre pontoner eller pramme , som det siges i patentet. Pontonerne (prammene) arrangeres som man ser det i en trimaran. Klart nok kan det laves så det bliver stabilt - ligesom andre tilsvarende flydende vindmøller.

Aker har sammen med andre firmaer udviklet en flydende vindmølle, hvor tre søjler ("pontoner") er forbundet i et gitterværk. Vindmøllen er placeret over en af pontonerne. Hele arrangementet er forankret med liner til havbunden.

Det er rigtigt at vi ikke har nok "detaljer" til at se hvordan man sikrer stabiliteten. Men det er da helt sikkert at selve gittekonstruktionen med vindmøller og generatorer over vandet er meget lettere end en "traditionel" flydende mono-tower vindmølle med tilsvarende effekt. Så mon ikke et "trimaran" arrangement kan sikre stabiliteten - med de hjælpemidler som nævnes i patentet (sideværts thrustere på prammen, regulering af effektudtag fra vindmøllerne). Det ville være interessant at se nogle dimensioner på trimarankonceptet - men det giver man jo nok ikke bare væk til konkurrenter, som så kan skønne over prisen ...

  • 1
  • 1

Det lyder ikke af så meget i forhold til vindhastigheden, som er 20-28 knob fra vest. Men når luftens densitet kun er cirka 1/1000 af vandets densitet, vægter disse 1,5-1,75 knob altså ret tungt i regnestykket.

Du skal lige huske at regne forholdet mellem de eksponerede arealer med 😉

Og nu er det jo også nævnt, at der er en truster til at manøvrere dimsen.

Og ikke mindst: det er stadig et skrivebordsprojekt, som imho ikke nogen sinde bliver udsat for hverken vind eller strøm

  • 3
  • 0

Flemming Rasmussen

Og ikke mindst: det er stadig et skrivebordsprojekt, som imho ikke nogen sinde bliver udsat for hverken vind eller strøm

Der er rigtigt mange flydende fundament projekter, så siden fundamentet intet som helst har med multirotor princippet, der har været kendt siden 1926, og som flydende siden 1976 og måske tidligere, så undrer det rigtigt meget at de ikke bare henvender sig til en af mange mulige samarbejdspartnere mht. flydende fundament og så designer og bygger en skala model ligesom FPP gjorde.

Konklusionen er at deres IP er alt for spinkel og deres muligheder for at komme på markedet bygger på om de kan tappe resourcer og få en stor spiller til at købe projektet.

Næppe sandsynligt, fordi de jager et moving target.

  • 4
  • 0

Det står faktisk tydeligt at strukturen understøttes af tre pontoner eller pramme , som det siges i patentet. Pontonerne (prammene) arrangeres som man ser det i en trimaran.

Jaja, det har vi skam alle læst, og vi kan alle se de tre skrog.

Men det forklarer jo kun den sideværts stabilitet. Det er stabiliteten på den anden led, der diskuteres.

Her er det ikke nok at sige "trimaran", for en trimaran kan jo altså også vælte bagover, hvis du ikke enten gøre skrogene meget lange eller forskyder dem indbyrdes.

Det er så ved fælles hjælp lykkedes at finde et lille gnidret billede, som tyder på, at der måske er en sådan forskydning af den midterste ponton. Ingen af os ved helt med sikkerhed, hvordan vi skal tolke det billede.

  • 6
  • 0

NVJ

Det ville være interessant at se nogle dimensioner på trimarankonceptet - men det giver man jo nok ikke bare væk til konkurrenter, som så kan skønne over prisen ...

Tjah det ville undre super meget om de har noget banebrydende på et flydende fundament og under alle omstændigheder er det jo overhovedet ikke kritisk for funktionen omend jeg er med på at hvis argumentet om at multirotor systemet vejer mindre og er nemmere at industrialisere, så bliver fundamentet den største del af investeringen.

FPP startede iøvrigt også med et multirotor design som blev testet med tre rotorer i 13 år nord for Nakskov.

https://www.umass.edu/windenergy/about/his...

  • 0
  • 0

Jaja, det har vi skam alle læst, og vi kan alle se de tre skrog.

Men det forklarer jo kun den sideværts stabilitet. Det er stabiliteten på den anden led, der diskuteres.

Fuldstændig enig - der er intet på billederne, der antyder (den krævede) stabilitet i den retning. Man kunne forestille sig noget (dybt) under overfladen, der så reguleres med mere eller mindre opdrift, men det virker kompliceret, men er nok den eneste farbare vej, da et vægtstangssystem med en flydende stabilisatorplatform langt til læ (eller luv) - eller meget lange pontoner vil have særdeles uheldig egenskaber i bølger - det vil få det lodrette mølleplan til at oscillere frem og tilbage i vinden.

Igen: Vi sidder og gætter (deler uvidenhed 😉) på en pressemeddelelse, der (tilsyneladende) udelukkende handler om fundrising.

PS: Hvis det er noget under overfladen med en lang vægtstang, må jeg nok give dig, at strøm kan blive en orienteringsfaktor, men man kan gøre rigtigt meget med geometrier og fastgørelse af anker i forhold til de to Cp. Hvis man f.eks. fastgør ankerlinen i det våde Cp og placerer det luftige Cp langt bag dette punkt, vil strømmen gansk vist flytte rundt på dimsen, men den vil stadig vende vindret.

  • 2
  • 0

Allan Olesen

Det er så ved fælles hjælp lykkedes at finde et lille gnidret billede, som tyder på, at der måske er en sådan forskydning af den midterste ponton

Her er et billede. https://www.windpowermonthly.com/article/1...

En af investorerne Ferd er også investor i Hexagon, Vestas og Nextwind, så ikke fremmed for hverken flydende fundamenter eller vind energi. https://ferd.no/invest/

North Energy som også er investor har gennemført 15 olie prøveboringer.

Selvom hverken du eller jeg har meget fidus til konceptet, og jeg for min del ikke forstår at Ferd med investering i Hexagon, der også er multirotor baseret ikke bare bruger deres fundament, så begynder jeg nu alligevel at tro at ledelsen enten er vildt gode til PowerPoint eller faktisk har noget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten