324 meter høj ‘vindfanger’ skal producere grøn strøm til 80.000 hjem

En kunstnerisk fremstilling sammenligner størrelsen af en Wind Catcher-enhed med kendte objekter. Illustration: WSC

En enorm metalramme, der bærer over 100 små vindmøller, skal producere grøn strøm til 80.000 hjem. Systemet er opfundet af den norske greentech-virksomhed WSC, der har døbt det Wind Catcher. Det skriver Interesting Engineering.

En Wind Catcher-enhed er 324 meter høj, og ligesom en boreplatform er den placeret på en flydende platform i havet.

Ifølge WSC kan den producere fem gange så meget energi om året som en 15 MW havvindmølle – nok til at forsyne 80.000 hjem. Det skyldes blandt andet, at de små møller gør systemet i stand til at performe bedre ved høje vindhastigheder.

Dermed optager energiproduktionen med Wind Catcher-enheder mindre plads, og fem enheder skulle altså kunne producere samme mængde energi som 25 konventionelle vindmøller.

Lever i 50 år

Det er ikke kun systemets størrelse og energiproduktion, som WSC fremhæver. Ifølge virksomheden har det også en længere levetid end almindelige vindmøller – op til 50 år.

Samtidig bliver driften nemmere, fordi de mindre møllevinger skulle være lettere at udskifte og vedligeholde. Der er nemlig ikke brug for specielle kraner eller skibe til at transportere og løfte dem.

Der mangler dog endnu mange oplysninger omkring WSC’s Wind Catcher. Virksomheden har f.eks. ikke oplyst produktionsprisen på en enhed endnu.

Endnu er der heller ikke fremstillet en prototype eller foretaget test. Det betyder, at det altså endnu er uklart, om Wind Catcher-enheden kan leve op til den forventede performance, eller hvad prisen pr. kilowatttime bliver. Prismæssigt forventer WSC dog, at energien kan konkurrere med eller endda slå de nuværende priser på elmarkedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg savner et link til virksomhedens hjemmeside. Er dette endnu et luftkastel? Jeg har ikke den store tiltro til fagligheden hos interestingengineering.com

  • 40
  • 0
Effektiv øjebæ

Det kan godt være at den er mere plads effektiv og sådan. Men den er fandme en øjebæ. Kan se ideen i at femdoble den effekt du kan spytte ud, hvis den fx bruges i havvindmølleparker, vel at mærke placeret langt fra land. Men den er helt utænkelig i landskabet.

Derudover må service omkostningerne på den også være markant højere. De enkelte møller er selvfølgelig nemmer at servicere, da de er mindre. Men tænker at det høje antal hiver mere ned, end den lille bekvæmthed den mindre enkelt mølle giver.

  • 24
  • 7

tæt på to høje, menneskeskabte kontruktioner af mulig væsentlig økonomisk betydning - distraherede lidt. Næppe intentionen, men jeg havde nok selv valgt nogle andre ting at skalere og signalere med.

  • 5
  • 4

Jeg udviklede for nogle år siden en cirkelmølle, bestående af en række master i en cirkel, som var fortøjet bagud. I mellem masterne var der 2 stålvire over hinanden med ca. 5 m. imellem dem. Imellem disse vire fasgøres en lodret drejelig profil ( udformet med en lille vindmodstand) hvorpå de små gearløse vindmøller fastgøres i mellem virene. Når det blæser vil møllerne (bagløbere) dreje omkring for at få vinden ind bagfra. Det hele er fastgjort som et cirkustelt, så derved bliver masterne stående. I deen kan måske bruges, men er sårbar hvis een af bardunerne springer, derfor gik jeg ikke videre med tanken. Lige nu har jeg et helt andet problem, idet jeg ikke længere kan få reservedele til min gamle VW transporter fra 1985. Så jeg har tænkt mig at hive benzin motoren ud, og sætte en DC motor (med mange omdrejninger) i på gearkassen . Jeg er bare i tvivl om jeg skal bruge bruge blybatterier eller lithiumbatterier. Vi kører ikke mere end 3-4.000 km. om året, så derfor har jeg overvejet blybatterier, som ikke kræver så meget elektronik.

  • 2
  • 24

Jeg glemte at skrive, at der kan være 5-10 møller mellem masterne, således at de kommer til at sidde som perler på en snor, hele vejen rundt i cirklen. Jo større cirklen er, des kraftigere skal viren være, og her kunne det evt. være en fordel at bruge tovværk af kunststof, som vejer en del mindre.

  • 1
  • 12

Radaren skulle opdage indkommende missiler længere ude end horisonten, og atomkraftværket blev bygget til at drive dette gigantiske apparat, der lignede fjedre i enorme springmadrasser - 150 meter højt og 700 meter langt. Det virkede faktisk så godt, at oplysninger fra det afværgede et russisk modangreb,

Den norske fantasi behøver Ingeniøren derimod ikke fortælle mere om, før der er fremstillet en fungerende prototype, tak.

  • 10
  • 2

Det kan godt være at den er mere plads effektiv og sådan. Men den er fandme en øjebæ. Kan se ideen i at femdoble den effekt du kan spytte ud, hvis den fx bruges i havvindmølleparker, vel at mærke placeret langt fra land. Men den er helt utænkelig i landskabet

Jeg bliver altid lidt nervøs for det her samfund, når selv ingeniører som bør finde det nye og innovative interessant, straks betragtet et klimavenligt tiltag som et angreb på naturen og et ubærligt overgreb på planeten Jorden.

  • 12
  • 16

når selv ingeniører som bør finde det nye og innovative interessant, straks betragtet et klimavenligt tiltag som et angreb på naturen og et ubærligt overgreb

Der er flere sider af dette. Det ene er det tekniske, det andet er det arkitektoniske. Hvis vi udelukkende ser på teknik så ville vi bare placere vindmøllerne på land. Der er masser af steder, selv i Norden hvor de kan placeres. Det er meget nemmere at håndtere og man bliver fri for det meget aggresive miljø for marine installationer. Når vi flytter møller ud til havs er det fordi vi ikke vil have den hvor vi selv er, "not-in-my backyard". Heri indgår i meget høj grad hvordan det ser ud. ellers var der ingen grund til at flytte vindmølleparker langt ud til havs. Så må man godt sige at den er en "øjebæ".

De fleste ingeniører laver nok et antal "slag-på-tasken" (SPT) beregninger når de ser nye ideer som denne. Heri indgår bl.a.

  • det at skulle servicere en 300 m høj konstruktion offshore er meget kostbar.

  • Det er ikke muligt at sætte en mand ned med helikopter ovenpå den enkelte nacelle. Man skal klatre rundt inde i konstruktionen.

  • Der er nogle startomkostninger for at vedligeholde den enkelte mølle, omkostning der nok stiger noget med størrelsen, men det er meget dyrere at vedligeholde mange små møller end få store. Konceptet her er vist med 81 individuelle møller, der skal overvåges hver for sig. Det er kostbart.

  • Konstruktionen er vist med to-vingede møller, noget man for længst har fundet ud af ikke er en god ide.

  • Konstruktionen tager ikke højde for at vidretningen kan variere ret meget ved en højdeforskel på 300m.

  • Det er ikke muligt at krøje den enkelte mølle hvis den skal bringes til standsning.

Kort sagt, ingeniører er på ingen måde imod innovative løsninger, men da det er dem der skal få tingene til at virke i praksis så "vender de lige skråen en gang" når der kommer en ny fantasifuld ide. En begrænset analyse vil vise at denne konstruktion ikke er en hensigtmæssig løsning. Det er muligt at få meget mere vedvarende energi for færre penge med andre konstruktioner og det har intet at gøre med at ingeniører er bagstræberiske.

  • 50
  • 0

Jeg har ofte udrette noget, som andre sagde ikke kunne lade sig gøre. En elektroingeniør blev sur, da det lykkedes mig at ændre en 12 V. jævnstrømsmoter til at kunne køre lige så godt på 6 volt, uden energitab. I 1973 satte jeg oliefyret oppe i tagrummet, 6 meter over olietanken, og smedene sagde samstemmende, at det ikke vil fungere. Det gjorde bare, også da oliefyret hos underboen gik ud hele tiden en aften med storm. Jeg har mange ideer liggende i skuffen, men mangler kapital, for at kunne realisere dem.

  • 2
  • 25

Er det ING der igen har sat en journalist praktikant  til at udfylde lidt spalteplads 

eller 

  1. Ernst Eriksen 9. juni 2021 - 17:59 Cirkelmølle

eller 

er det den "kloge" ingeniør skribent der der via sin uddannelse ( ensretning ) ikke evner at se nye muligheder .

Hvem laver Trolling af ovenstående ?

Mon svaret  blæser i vinden ? ;o)

  • 13
  • 0

Som jeg husker det, udnytter en trevinget mølle en pænt stor del af den tilgængelige energi, i det bestrøgne areal?

Hvordan er virkningsgraden i den i artiklen beskrevede konstruktion, sammenlignet med en traditionel trevinget mølle?

  • 6
  • 0

Prismæssigt forventer WSC dog, at energien kan konkurrere med eller endda slå de nuværende priser på elmarkedet. Jeg vil fokusere på 2 tekniske problemer som evt. kan spænde ben for projektet. Voldsomt uvejr med orkan og høje bølger kan måske overraske - selv om beregningerne siger OK. Et andet problem er princippet om: "Alle æg i een kurv". Såfremt den bærende konstruktion kollapser, eller een af pontonerne mister opdrift, så vil hele den store enheden forlise. Dette er en sårbarhed som forøger risikoen for det samlede projekt. Konstruktionen kan desuden ikke opstilles i områder hvor der er risiko for overisning. Projektets brug af opskalering giver stordriftfordele. Mange små effektive og billige enheder kan godt vise sig at være et konkurrencedygtigt koncept. Jeg forstår dermed ikke helt de mange kritiske kommentarer, som ikke er begrundet. Det kan skyldes overraskelsesmomentet ved et nyt og radikalt anderledes projekt. Det er en mulighed at opskaleringen bliver knap så voldsom. Måske begrænses hver enhed til "kun" 25 vindmøller.

  • 3
  • 3

Hvis vi udelukkende ser på teknik så ville vi bare placere vindmøllerne på land. Der er masser af steder, selv i Norden hvor de kan placeres

plejer vi ikke at sige, at havvindanlæg kan opnå en væsentligt højere kapacitetsfaktor end tilsvarende landbaserede? Eksempelvis:

Og så må vi ikke glemme sagens kerne, vinden, som blæser kraftigere og mere regelmæssigt ude på det åbne hav. Hywind Scotland har opnået en kapacitet på 65 % af dens maksimale 30 MW. Det lyder måske skuffende, men kun indtil man finder ud af, at de danske vindmølleparker det seneste år havde en kapacitetsfaktor på mellem 33 og 53 %

https://raastof.ve.dk/flydende-vindmoeller...

  • 10
  • 0

een af pontonerne mister opdrift, så vil hele den store enheden forlise. Dette er en sårbarhed som forøger risikoen for det samlede projekt. Konstruktionen kan desuden ikke opstilles i områder hvor der er risiko for overisning.

Går man ud fra et konstruktionen er kvadratisk, så skal konstruktionen kunne modstå en vindlast på ca. 6.000 ton uden overisning. Spændende hvordan man har tænkt sig at pontonerne/platformen skal modstå det.

  • 5
  • 0

Det er åbenbart lettere at vende tommelen ned end opad. En række master placeret i en cirkel, monteret med 2 stålvire oven på hinanden, og med forholdsmæssige små gearløse bagløbbere imellem dem, kræver ikke mere materiale, end at det kan transporteres og placeres hvor som helst, på land eller hav. Når jeg har været lidt betænkelig ved projektet, har det været på grund af bardunerne, som holder det hele på plads, knækker bare een af dem kan det gå galt. Det kan også ske ved en skråstags bro, men det er da ikke sket endnu her i Danmark.

  • 3
  • 17

Det er åbenbart lettere at vende tommelen ned end opad

Næh - det kræver nøjagtigt samme indsats at finde en 👎 og en 👍 på tastaturet.

Når jeg tomler ned, at det fordi, det eksisterende mølledesign er optimeret - både mekanisk og økonomisk - gennem rigtigt mange år, og at jeg finder det særdeles usandsynligt at en privatpersons "skuffekonstruktion" skulle have blot den rigneste mulighed for at konkurrere med dette.

Bortset fra det skriger din konstruktion - i mine øjne - til himlen som uigennemtænkt - sorry.

Jeg har mange ideer liggende i skuffen, men mangler kapital, for at kunne realisere dem.

Og min erfaring siger mig, at kan man ikke finde financiering til sit projekt - selv om det er VE, er det nok fordi, det ingen gang har på jord.

  • 19
  • 3

Skuffetanker om skuffekonstruktioner? - i hvert fald skuffende at høre fra en ingeniør.

PS. Det kunne iøvrigt være interessant at høre om dine (Flemming Rasmussens) erfaringer med at finde kapital til egne skuffekonstruktioner - hvordan gjorde du?

  • 0
  • 6

Og min erfaring siger mig, at kan man ikke finde financiering til sit projekt - selv om det er VE, er det nok fordi, det ingen gang har på jord.

Jeg har ikke søgt financiering til noget som helst, syntes bare at det er sjovt at opfinde og løse problemer. Flemming : er det ikke dig som sammen med H. Stiesdahl har udviklet og patenteret en ringgenerator uden at få noget ud af det økonomisk. Var jeg 30 år yngre, havde jeg flere kræfter, til at bevise at mine projekter kan bruges. For nogle år siden, havde en ing. i Frankrig sat en vindmølle på sin kameran båd, og så stod der, vist nok i sejlerbladet, at han kunne sejle imod vinden, hvilket jeg nægtede at tro på. Men Henrik Stiesdahl sagde , at det godt kunne lade sig gøre, hvordan vil jeg ikke nærmere ind på.

  • 1
  • 5

Skuffetanker om skuffekonstruktioner? - i hvert fald skuffende at høre fra en ingeniør.

Sorry - men det er (tom) retorik.

Bare fordi en eller anden en gang er kommet med en ide, som folk har dømt ude, men som senere viste sig at være genial, er det ikke det samme som, at alle skuffeideer har det potentiale. Så kunne du ligeså godt påstå, at det er rigtigt smart at spille lotto, for du har hørt om en, der vandt.

Nu var jeg jo ikke den eneste (ingeniør?), der tomlede ned på konceptet - tomlede du op?

Hvis ideen med det cirkulære modulære wirebaserede vindmøllesystem er plausibelt, burde det være let at sælge det til investorer - specielt i en tid, hvor alt, der lugter af VE bliver rost til skyerne. Jeg tror ikke på det - derfor min tommel. Og med de - ekstremt løse - betragtninger, der er bragt på bane om det, vil jeg ikke kalde det en skuffekonstruktion - men bare en meget løs (og meget lidt gennemtænkt) ide.

PS. Det kunne iøvrigt være interessant at høre om dine (Flemming Rasmussens) erfaringer med at finde kapital til egne skuffekonstruktioner - hvordan gjorde du?

Nu har jeg hele mit liv arbejdet som ingeniør i det private erhvervsliv, og det har skabt nok udfordringer for mig, så jeg har ikke følt behov for at "opfinde" i min fritid også (bortset fra nogle år i CS, hvor andre var så venlige at funde). Så jeg har været så priviligeret, at mine arbejdsgivere har financieret de af mine "genialiteter", de har fundet, havde økonomisk gang her på jorden - og med stor success 😉

  • 11
  • 2

For nogle år siden, havde en ing. i Frankrig sat en vindmølle på sin kameran båd, og så stod der, vist nok i sejlerbladet, at han kunne sejle imod vinden, hvilket jeg nægtede at tro på. Men Henrik Stiesdahl sagde , at det godt kunne lade sig gøre, hvordan vil jeg ikke nærmere ind på.

At det er muligt at sejle lige imod vinden med en mølle er bevist for meget lang tid siden - jeg har set tegninger til det i Populær Mekanik fra måske 50'erne - og har selv som dreng bygget en modelbåd efter konceptet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Men igen: At noget kan lade sig gøre, er ikke ensbetydende med, at all mulige (eller umulige) koncepter er en god ide. Din mølle er ikke. Den kan helt sikkert bringes til at virke - men den kommer aldrig til at kunne konkurere med en traditionel vindmølle.

Jeg lader den ligge her - og venter på at se din mølle realiseret.

  • 8
  • 1

Det er muligt at få meget mere vedvarende energi for færre penge med andre konstruktioner og det har intet at gøre med at ingeniører er bagstræberiske.

Jeg tænker det er lidt farligt at drage den konklusion når vi skal sammenligne en helt ny teknik som ikke engang er nået til prototypen med vindmøller som har eksisteret i over 100 år.

Det jeg angriber er, at overskriften er "Effektiv Øjebæ". Underforstået; "den er grim, den vil vi ikke have noget sted på planeten overhoved, put ideen i skraldespanden".

Vi står med et gigantisk klimaproblem, og er altså nødt til at tænke lidt ud af boksen. Ingeniører bør gå foran, ikke sætte automatpiloten til med det samme. Også selvom det altid er populært bare at være imod, uden at komme med et alternativ. Enhedslistens motto.

  • 6
  • 9

Det er takket være sådanne nogle opfindsomme "idioter" som Ellehammer, at vi i dag kan flyve på ferie i Thailand.

  • 3
  • 9

Det har alle dage været et koncept, der har tiltrukket sig opmærksomhed og det har været forsøgt i utallige afskygninger.

Det er square cube rule som man vinder på kombineret med ensartede mindre enheder.

Vestas sjove mølle ved Risø for år tilbage var en variant af ideen.

Makani, der vistnok kæmper videre efter Google gav op, bruger også ideen med flere ens små turbiner.

Hvis ideen virker økonomisk betragtet, så har de intet patenterbart og vil lynhurtigt stå ansigt til ansigt med de store i branchen, så de finder næppe investorer.

  • 4
  • 1

Det skyldes blandt andet, at de små møller gør systemet i stand til at performe bedre ved høje vindhastigheder

Er det nu ikke snarere vindmøller, der er i stand til at udnytte lavere vindhastigheder der er brug for? Når det blæser meget er der ofte rigeligt med vindenergi i nettet med lave priser til følge. Her kunne det tænkes, at der er brug for et radikalt anderledes design, måske a la disse legetøjsmøller, der snurrer ved det mindste pust.

  • 4
  • 1

Med fare for at blive slagtet - men det går nok. Men jeg har altså lidt svært ved at se, hvorfor denne idé bliver haglet sådan ned. Er det fordi nogle gamle sure mænd siger, at en vindturbine absolut SKAL stå på en cylinder, og have 3 vinger?? Umiddelbart virker det da smart med den form for skalerbar modulopbygning, og de små møller vil kunne laves til en ret lav stykpris. Så er der rammen, jovist - den er måske ikke pæn, men er et kraftværk det? Og denne her kan stå langt ude til havs. Mht. service/udskiftning af enheder: Hvis konstruktionen hælder svagt bagud (som det faktisk ser ud til), så må enhederne kunne fires ned. Det er jo bare at finde løsningerne i stedet for kun at se begrænsninger. Hvis vi mennesker aldrig tænkte i nye utraditionelle baner, så kommer vi kun langsomt videre. Og modulopbygning har altså mange gange vist sit værd. Det ER måske smartere, fremfor bare at blive ved med at gøre de allerede absurd store møller endnu større (square cube reglen).

  • 11
  • 2

Jeg kan ikke se, hvordan de mange møller får vinden ind forf.ra . Det ser ikke ud som om hele fugleskræmslet kan krøjes, så det må være de enkelte møller, der kan krøje op imod vinden. Eller virker den kun i vestenvind??

Derimod er det helt nyt, at den leverer strøm hele tiden! Vi læser: "En enorm metalramme, der bærer over 100 små vindmøller, skal producere grøn strøm til 80.000 hjem". - altså virker den også i stille vejr! (;-)

  • 6
  • 8

Holger, hvis hver mølle skal kunne krøje, så bliver det da først rigtigt dyrt. De skriver at den er flydende, så mon ikke centerbenet er en tung dyb køl, og de to yderste ben er opdriftspontoner? Derved opnås ligevægt så den ikke vælter, og den kan dreje rundt som den vil. Centerbenet er så nok forankret i havbunden. Og mon ikke krøjningen bare varetages af en form for elektronisk styring?

  • 2
  • 1

Da jeg så det 324 m. høje "vindfanger", tænkte jeg at der så var andre der kunne se potentialet i brugen af små møller. Det er 15 år siden jeg udviklede min "cirkelmølle" men droppede den, da jeg konkluderede at den var sårbar. Hele projektet kunne jo falde sammen ved brud på nogle "barduner", lige som et skråstagsbro. Jeg har interesseret mig for vindmøller siden 1970, og nævnte det for mine koleger under en julefrokost. Det lo de alle af, og mente jeg var bagstræberisk, for det hørte jo fortiden til. Jeg er fuld af beundring for det man kan lave i dag. 15 MW overgår min fantasi 100 gange. Når de er så store, hører de kun hjemme på havet. De er svære at transportere på land, og dette var årsagen til at jeg begyndte at tænke i alternativer, såsom mange små vindmøller samlet på en eller anden måde. Jeg har luftet min ide i dette forum, og det er der kun kommet noget negativt ud af. så det gør jeg ikke mere. Kan i hygge jer, med de nedadvendte tommelfingre.

  • 7
  • 6

Centerbenet er så nok forankret i havbunden. Og mon ikke krøjningen bare varetages af en form for elektronisk styring?

Platformen flyder - så krøjning er “bare” en begavet fastgørelse af ankerlinen. (Ligesom et ankret skib normalt ligger med stævnen op i vinden)

Selvfølgelig skal de enkelte møller ikke krøje - fladen skal jo stå vinkelret på vinden for størst effekt.

Jeg er ikke i tvivl om, at konceptet er teknisk muligt, men jeg investerer ikke mine pensionsmidler 😉

  • 11
  • 0

Ricki og flemming: OK - den ligner bestemt ikke noget, der flyder! - Og hvis den skal stabiliseres vha pontoner, så skal de sidde foran og især bagved for at optage vindens påvirkning. Og når det er midtersøjlen, der skal optage hele kraften og momentet fra vinden, så skal det godtnok være en solid fundering! Vinden trykker jo både på møllerne og "stativet"!

Jeg foreslår, vi lægger den ned ned - før den bliver rejst! (;-) - Og så sparer Flemming og jeg vores pensionsmidler!

  • 4
  • 4

Holger

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs.

Min tvivl handler ikke om princippet eller udførelsen af princippet, men på vegne af WSC om de kan beskytte teknologien med IP og hvis ikke om de WSC kan fremstille deres teknologi billigere end hvad de store producenter kan fremtrylle, hvis de store virksomheder vurderer at deres hovedspor med store havvindmøller ikke bliver billigst.

Den almindelige vurdering er at prisfaldet i offshore vind industrien er ved at klinge af, så havvind kun falder 50% frem til 2030, men der jo faktisk ingen garanti for at havvind ikke fortsætter den almindelige prisfalds takt i dette årti også.

  • 0
  • 1

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs.

Det kan man da godt nøjes med. Hvis man kan nøjes...

Jeg må indrømme, at jeg finder det mere teknisk interessant, hvordan hele undervandsfastgørelsen gribes an. Som næsten-lægmand finder jeg det dybt fascinerende, hvordan man kan få så meget moment ført ned i en flydende konstruktion, uden at delen under vandet bliver enorm.

Alt det over vandet er jo bare en væg af små vindmøller i en helt almindelig gitterkonstruktion. Det kan ikke rigtigt interessere mig. Hvis det kan gøres kommercielt levedygtigt, er det da fint.

  • 6
  • 0

Hej Allan her kan du se tingene under vandet. https://windcatching.com/technology

Det er en helt traditionel towing mooring, så den får blåt stempel hos DNV.

Og her kan du se en fin lille rapport som nok er ganske velkendt for de fleste i vindenergi branchen som kan føre konceptet tilbage til 1976. https://www.sintef.no/globalassets/project...

"100 rotor, multi-rotor system has 1/10th of weight and cost of rotors and drive trains compared to a single equivalent large rotor!"

Det er square cube rule i funktion.

Fuldstændig endegyldig afslutning af fossil æraen kræver ikke mere end at vindenergi, solenergi og batteriteknologi klarer samme udviklingstakt som i de to foregående årtier i dette indeværende årti.

Det er simpelthen temmelig svært at være pessimist, selvom lige præcis multirotor konceptet måske ikke ligner en killer.

  • 2
  • 4

Det er en helt traditionel towing mooring,

...og sådan en har jeg i et tidligere job faktisk leveret komponenter til, til et norsk offshore-projekt, så det er ikke helt ukendt for mig. Men den konstruktion, jeg dengang leverede dele til, skulle ikke overføre moment.

Hvis det er billedet midt på siden i dit link, jeg skal kigge på, kan jeg heller ikke få øje på noget, der vil kunne overføre moment.

Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal holde konstruktionen på plads, så den ikke blæser væk. Det er jo sådan set det, der ligger i ordet "mooring". Men jeg mangler stadig at forstå proportionerne på den del, der skal overføre momentet (eller måske rettere: skabe det nødvendige reaktionsmoment), så hele konstruktionen ikke blot blæser bagover og lægger sig ned i vandet.

  • 6
  • 0

Allan Olsen

https://www.floatingpowerplant.com løser det på samme måde, hvor towing mooring kablerne forbinder, så "tårnet" af sig selv svinger rundt.

Flere andre som etablerer floating vindmøller der drejer efter vinden gør det på samme måde.

Jeg tror du overdriver momentet og eller problemet ved at vindmøller kommer til at gynge eller stå skråt bagud.

Kunne du ikke uddybe, hvor stort du tror momentet vil være?

  • 1
  • 10

Søren Laursen

Omgangen med Betz' lov er omtrent lige så useriøs som vi så det med Viggofonen.

Jeg er ikke specielt fortaler for princippet, men jeg mener nu godt, at man kan opstille forudsætninger, hvor udsagnet om 2.5x AEP per overstrøget areal er korrekt uden at snyde på vægten.

De skriver at de udnytter energien ved større vindhastigheder, så med andre ord er deres overstrøgne areal i forhold til generator kapacitet mindre.

Det ville være helt idiotisk af dem at komme med påstanden uden at have noget at have den i.

  • 1
  • 2

Hej Flemming - lidt mere til dine "skuffetanker".: Uden at vide det konkret har jeg en fornemmelse af at 9 ud af 10 ideer ikke bliver til noget, - måske endda 99 ud af 100. Ved at give enhver ide man hører om et negativt automatsvar, får man altså ret omkring 9 ud af 10 gange eller måske endda 99 ud af 100 gange og det er da en ret flot statistik. Den ene fejl man så laver bør selvfølgelig ses i det sammenhæng. Men man behøver jo kke at fremstå som særligt forudseende og klog, medmindre selvfølgelig at det er det egentlige formål med kommentaren.

  • 3
  • 1

Kunne du ikke uddybe, hvor stort du tror momentet vil være?

Vi kan jo starte med reaktionskraften. Den er nødt til mindst at være den producerede effekt divideret med vindhastigheden. Hvis reaktionskraften var mindre end det, ville møllen kunne danne grundlag for konstruktionen af en evighedsmaskine.

Nu er problemet så, at virksomheden faktisk ikke beskriver tingestens maks. effekt og den vindhastighed, den opnås ved. Så jeg laver et vildt gæt ud fra de hints, der er givet i tallene på hjemmesiden. Mit gæt: 75 MW ved 30 m/s. Hvis klokken ikke var så mange, ville jeg nok bruge Betz' lov til et sanity check her.

Med disse gættede tal vil reaktionskraften mindst blive 75 * 10^6 W / 30 m/s = 2,5 * 10^6 N.

Det var kraften. Til et moment skal også bruges en arm. Hvis fastholdelsen af konstruktionen foregår under vandet, og konstruktionen er 324 meter høj, må momentarmen mindst være 162 meter, selv hvis vi ser bort fra, at vindkraften vil være højere i toppen end i bunden.

Dermed kommer vi frem til et moment på mindst 162 m * 2,5 * 10^6 N = 405 * 10^6 Nm.

For at få noget, man kan forholde sig mere intuitivt til, skal vi nok regne momentet om i tonsmeter. Hvis min hovedregning er rigtig, må det blive noget i retning af 41000 tonsmeter. For at optage dette moment kan man f.eks. have en ponton på 410 m³ (plus et antal ekstra m³ for at kompensere for pontonens egen masse) placeret 100 meter bag møllen.

Jeg ser blot overhovedet ikke nogen nogen ponton af den størrelse i billederne.

I dit andet link, som viser et andet firmas konstruktion, er der netop en sådan ponton. Det undrer mig lidt, at det ikke også undrer dig, at den mangler i konstruktionen her.

  • 7
  • 0

Tak for regnestykket, Allan. Selvom 410 m3 intuitivt ikke virker af ret meget, faktisk. Det er omtrent en stor villa (ny journalistenhed :D ).

Nederst på deres hjemmeside https://windcatching.com/ er der et billede hvor man kan se konstruktione fra siden (link længere nede i min post(zoom ind)). Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været. Det er svært at se på den tegning uden at tænke på hvordan de undgår at den vælter. Så kunne man forstille sig at de havde barduner fæstnet til ankerblokken både i bunden og længere oppe. Men sikke en voldsom bevægelse frem og tilbage det ville give i bølgegang. Nok til at den vil vælte forud på et tidspunkt, vil jeg tro.

Det er helt klart et projekt, der kun er ude efter funding til yderligere powerpoints på nuværende tidspunkt (og måske nogensinde). Og det ligner ikke engang, at de har fået det trykprøvet hos en ingeniør. De får ikke mine penge. Det er helt sikkert.

Så kan man spørge om sådan noget hører til i Ingeniøren? Tja, kommentarsporet giver da ihvertfald lægmand mulighed for at øge sin skepsis over for den slags projekter. Og det har jo en værdi i sig selv.

https://images.squarespace-cdn.com/content...

PS. Ja, jeg er glad for paranteser (lidt for glad, måske).

  • 7
  • 0

Holger

Det er et velkendt princip og de folk der er i ledelsen af WSC kommer fra Aker, så skal vi ikke bare konstatere at de ved, hvordan konstruktionen skal designes og kender kravene til søs

Ja der er nævnt tre folk i firmaet på hjemmesiden. To med økonomuddannelse, som har været engageret hos bl. a. Aker Solutions (eller Kværner). Den tredje, Nils Asbjørn Nes, er opfinderen med et patent.

"Referring initially to FIG. 1, the wind power plant comprises a platform 1 configured for floating on the sea S and comprising one or more hulls. In the illustrated embodiment, the platform comprises a main hull 2 and one outrigger 3 on each side of the main hull, in a trimaran configuration which per se is known. The trimaran platform is advantageously constructed from one large main barge and two smaller barges, one on each side of the large barge. The main hull is furnished with a stern (i.e. aft) side thruster 8. The three hulls (e.g. barges) are preferably connected by a deck structure 14 (see FIG. 2) having a certain width and height above sea level S. The deck height above sea level should preferably be of a magnitude so as to avoid wave forces on the deck.

Mooring lines 7 (or similar; e.g. fibre rope and/or chains) extend from a swivel connection 6 at the bow (i.e. forward) end of the main hull to one or more seabed anchors (not shown) of a type which per se is known in the art. The platform is thus 360° rotatable about the swivel and may weathervane with the wind and currents."

Hans uddannelse og baggrund er mystisk. Linket til LinkedIn virker ikke (!) og jeg kan ikke finde manden omtalt nogen steder. Han har ikke været ansat i Aker eller andre steder ser det ud til.

Han beskriver nogle interessante vindturbiner (meget "primitive og defor billige) som kan udskiftes automatisk med et system som patentet også beskriver. Vindturbinerne kan styres ved at udtage mere eller mindre effekt via elektromagneterne han beskriver - og derved regulere vindkraften(!).

Han nævner andre patenter med flydende vindturbiner, som han forbedrer med denne opfindelse - ifølge ham selv..

Det nye i denne opfindelse er ikke så meget turret systemet eller den trimaranpontonkonstruktion (pramme kalder han dem) som understøtter konstruktionen. det er snarere vindturbinerne (enkle og med indbyggede mulighederfor dynamisk styring af effektudtaget), styringen af disse og endelig systemet til at installere og udskifte vindturbiner automatisk. Patentet beskriver også hvordan systemet kan udnytte højere vindhastigheder end andre offshore vindmøller.

Hvis det virker, vil det totalt udkonkurrere andre offshore vindturbiner...På grund af prisen og drift- vedligeholdsomkostningerne---

  • 0
  • 1

Hvad sker der hvis havstrømmens retning og vindretningen ikke er ens?

Vil konstruktionen ikke "skygge" for vinden, i forhold til en fritstående vindmølle?

Er vindhastigheden størst nær vandet eller højt oppe?

  • 1
  • 0

Hvis der er så lidt vind, at det ikke kan "skubbe" konstruktionen på plads, er der næppe nok til at drive møllerne rundt. Konstruktionen er næppe tænkt til at ligge i (meget) strømfyldte farvande.

Alle møller har jo til formål at høste så meget energi som muligt, så dermed skygger de.

Højt oppe.

  • 0
  • 0

Hej Flemming

Hvis det er meningen at vinden skal kunne trække denne konstruktion "op i vinden", så tænker jeg at ankerpunktet må være temmelig langt væk fra vindfangeren. Det betyder vel at de ikke kan ligge så tæt på hinanden som de viser i deres eksempler. De kan vel heller ikke bruge et kabel til at fortøjre vindfangeren fordi så vil den risikere at flyde med vinden når retningen skifter indtil kablet stopper den, hvorefter kablet vil trække "næsen" nedad og risikere at den kæntrer.

Det er skyggeeffekten af selve rammen rundt om, og skråstiverne foran, vindmøllerne jeg tænker på. De vil vel påvirke vinden på samme måde som f.eks. et fiskenet gør når det spændes op i vinden - dvs. reducerer vindhastigheden før den rammer rotoren og derved reducere effektiviteten. Det er vel derfor at rotoren placeres foran masten på almindelige vindmøller.

Hvis vindhastigheden er større hørere oppe, vil det vel give mening at undlade at placere vindmøller i bunden og i stedet for kun placere dem i toppen af konstruktionen.

Vh Henrik

  • 1
  • 0

Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været.

På modsat side af skibene er der noget, der sagtens kunne være en stor ponton.

Nu kan jeg simpelthen ikke se på det billede, hvad der er er forud og bagud, men selv hvis pontonen vender fremad, kan det sagtens give mening. Så skal pontonens egenvægt blot være stor nok til at forhindre, at konstruktionen tipper bagover, og pontonens opdrift skal være stor nok til at forhindre, at egenvægten trækker konstruktionen forover.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at det var lettere at stabilisere end en bagudvendt ponton - lidt i stil med en semi-submersible boreplatform.

  • 2
  • 0

Der er helt klart ikke nogen ponton skudt bagud. Bare et par serviceskibe, hvor den burde have været.

På modsat side af skibene er der noget, der sagtens kunne være en stor ponton.

Nu kan jeg simpelthen ikke se på det billede, hvad der er er forud og bagud, men selv hvis pontonen vender fremad, kan det sagtens give mening. Så skal pontonens egenvægt blot være stor nok til at forhindre, at konstruktionen tipper bagover, og pontonens opdrift skal være stor nok til at forhindre, at egenvægten trækker konstruktionen forover.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at det var lettere at stabilisere end en bagudvendt ponton - lidt i stil med en semi-submersible boreplatform.

Ja, ifølge patentet som jeg henviste til i mit indlæg #56 med et link står der at man tænker sig pontoner i form af 3 pramme i en trimarangeometri. Ovenikøbet refererer patentet til en sideværts thruster indbygget i en trimaranpram(eller ponton). Pincippet med en "trimaranponton", som er fastgjort til en turret forankret til havbunden, er velkendt fra andre patenter med flydende vinmøller (som omtales i patentet).

Der skulle ikke være noget i vejen for at man kan manøvrere kostruktionen omkring turr eten. Det er ikke det nye i denne konstruktion. Aker har lavet fuldskala konstruktioner med en flydende vindmølle som understøttes af pontoner anbragt i en trekant form. Her bruges også en turret til forankring såvidt jeg ved...

Angående hurtigt skiftende vindretninger, strøm og bølger - så er det sikkert ikke noget større problem, da der er stor inerti i bevægelserne. Den indbyggede sideværts thruster, som patentet taler om, kan sikkert også hjælpe til med manøvrering ,hvis man synes det er nødvendigt. Ligesom man kan regulere effektudtaget (og dermed vinkræfterne på vindmøllerne) fra generatoren fastgjort til vindmøllerne. Se patentet

  • 2
  • 3

Kan vi ikke være enige om, at det ikke er forklaret, hvordan "stativet" balanceret stabilt på havet. Vi kan diskutere og gætte meget længe, så jeg vil stoppe, til vi får mere konkret viden..

  • 2
  • 0

Hvis der er så lidt vind, at det ikke kan "skubbe" konstruktionen på plads, er der næppe nok til at drive møllerne rundt. Konstruktionen er næppe tænkt til at ligge i (meget) strømfyldte farvande.

Hvad er et strømfyldt farvand? Betragter du f.eks. Kattegat som et strømfyldt farvand?

Jeg gør ikke. Alligevel er der ifølge FCOO lige nu strømme på op til 1,5-1,75 knob i retning mod sydøst.

Det lyder ikke af så meget i forhold til vindhastigheden, som er 20-28 knob fra vest. Men når luftens densitet kun er cirka 1/1000 af vandets densitet, vægter disse 1,5-1,75 knob altså ret tungt i regnestykket.

  • 4
  • 0

Dårlig beskrivelse...! Kan vi ikke være enige om, at det ikke er forklaret, hvordan "stativet" balanceret stabilt på havet. Vi kan diskutere og gætte meget længe, så jeg vil stoppe, til vi får mere konkret viden..

Det står faktisk tydeligt at strukturen understøttes af tre pontoner eller pramme , som det siges i patentet. Pontonerne (prammene) arrangeres som man ser det i en trimaran. Klart nok kan det laves så det bliver stabilt - ligesom andre tilsvarende flydende vindmøller.

Aker har sammen med andre firmaer udviklet en flydende vindmølle, hvor tre søjler ("pontoner") er forbundet i et gitterværk. Vindmøllen er placeret over en af pontonerne. Hele arrangementet er forankret med liner til havbunden.

Det er rigtigt at vi ikke har nok "detaljer" til at se hvordan man sikrer stabiliteten. Men det er da helt sikkert at selve gittekonstruktionen med vindmøller og generatorer over vandet er meget lettere end en "traditionel" flydende mono-tower vindmølle med tilsvarende effekt. Så mon ikke et "trimaran" arrangement kan sikre stabiliteten - med de hjælpemidler som nævnes i patentet (sideværts thrustere på prammen, regulering af effektudtag fra vindmøllerne). Det ville være interessant at se nogle dimensioner på trimarankonceptet - men det giver man jo nok ikke bare væk til konkurrenter, som så kan skønne over prisen ...

  • 1
  • 1

Det lyder ikke af så meget i forhold til vindhastigheden, som er 20-28 knob fra vest. Men når luftens densitet kun er cirka 1/1000 af vandets densitet, vægter disse 1,5-1,75 knob altså ret tungt i regnestykket.

Du skal lige huske at regne forholdet mellem de eksponerede arealer med 😉

Og nu er det jo også nævnt, at der er en truster til at manøvrere dimsen.

Og ikke mindst: det er stadig et skrivebordsprojekt, som imho ikke nogen sinde bliver udsat for hverken vind eller strøm

  • 3
  • 0

Flemming Rasmussen

Og ikke mindst: det er stadig et skrivebordsprojekt, som imho ikke nogen sinde bliver udsat for hverken vind eller strøm

Der er rigtigt mange flydende fundament projekter, så siden fundamentet intet som helst har med multirotor princippet, der har været kendt siden 1926, og som flydende siden 1976 og måske tidligere, så undrer det rigtigt meget at de ikke bare henvender sig til en af mange mulige samarbejdspartnere mht. flydende fundament og så designer og bygger en skala model ligesom FPP gjorde.

Konklusionen er at deres IP er alt for spinkel og deres muligheder for at komme på markedet bygger på om de kan tappe resourcer og få en stor spiller til at købe projektet.

Næppe sandsynligt, fordi de jager et moving target.

  • 6
  • 0

Det står faktisk tydeligt at strukturen understøttes af tre pontoner eller pramme , som det siges i patentet. Pontonerne (prammene) arrangeres som man ser det i en trimaran.

Jaja, det har vi skam alle læst, og vi kan alle se de tre skrog.

Men det forklarer jo kun den sideværts stabilitet. Det er stabiliteten på den anden led, der diskuteres.

Her er det ikke nok at sige "trimaran", for en trimaran kan jo altså også vælte bagover, hvis du ikke enten gøre skrogene meget lange eller forskyder dem indbyrdes.

Det er så ved fælles hjælp lykkedes at finde et lille gnidret billede, som tyder på, at der måske er en sådan forskydning af den midterste ponton. Ingen af os ved helt med sikkerhed, hvordan vi skal tolke det billede.

  • 6
  • 0

NVJ

Det ville være interessant at se nogle dimensioner på trimarankonceptet - men det giver man jo nok ikke bare væk til konkurrenter, som så kan skønne over prisen ...

Tjah det ville undre super meget om de har noget banebrydende på et flydende fundament og under alle omstændigheder er det jo overhovedet ikke kritisk for funktionen omend jeg er med på at hvis argumentet om at multirotor systemet vejer mindre og er nemmere at industrialisere, så bliver fundamentet den største del af investeringen.

FPP startede iøvrigt også med et multirotor design som blev testet med tre rotorer i 13 år nord for Nakskov.

https://www.umass.edu/windenergy/about/his...

  • 0
  • 0

Jaja, det har vi skam alle læst, og vi kan alle se de tre skrog.

Men det forklarer jo kun den sideværts stabilitet. Det er stabiliteten på den anden led, der diskuteres.

Fuldstændig enig - der er intet på billederne, der antyder (den krævede) stabilitet i den retning. Man kunne forestille sig noget (dybt) under overfladen, der så reguleres med mere eller mindre opdrift, men det virker kompliceret, men er nok den eneste farbare vej, da et vægtstangssystem med en flydende stabilisatorplatform langt til læ (eller luv) - eller meget lange pontoner vil have særdeles uheldig egenskaber i bølger - det vil få det lodrette mølleplan til at oscillere frem og tilbage i vinden.

Igen: Vi sidder og gætter (deler uvidenhed 😉) på en pressemeddelelse, der (tilsyneladende) udelukkende handler om fundrising.

PS: Hvis det er noget under overfladen med en lang vægtstang, må jeg nok give dig, at strøm kan blive en orienteringsfaktor, men man kan gøre rigtigt meget med geometrier og fastgørelse af anker i forhold til de to Cp. Hvis man f.eks. fastgør ankerlinen i det våde Cp og placerer det luftige Cp langt bag dette punkt, vil strømmen gansk vist flytte rundt på dimsen, men den vil stadig vende vindret.

  • 4
  • 0

Allan Olesen

Det er så ved fælles hjælp lykkedes at finde et lille gnidret billede, som tyder på, at der måske er en sådan forskydning af den midterste ponton

Her er et billede. https://www.windpowermonthly.com/article/1...

En af investorerne Ferd er også investor i Hexagon, Vestas og Nextwind, så ikke fremmed for hverken flydende fundamenter eller vind energi. https://ferd.no/invest/

North Energy som også er investor har gennemført 15 olie prøveboringer.

Selvom hverken du eller jeg har meget fidus til konceptet, og jeg for min del ikke forstår at Ferd med investering i Hexagon, der også er multirotor baseret ikke bare bruger deres fundament, så begynder jeg nu alligevel at tro at ledelsen enten er vildt gode til PowerPoint eller faktisk har noget.

  • 0
  • 1

se https://patents.google.com/patent/US104510...

Man ser en main hull med to hulls anbragt på hver side - ligesom i en trimaran. Med diverse klare tegninger af hovedideen i opfindelsen - vindmøllen og arrangementet der kan udskifte vindmøller. Opfinderen meenr ikke den kommer med noget nyt i selve understøtningen og fortøjningen. Han refererer til andre opfindelser med lignende flydende strukturer, men siger udtrykkeligt at patentet ikke er ment som en forbedring af understøtning af flydende vindmøller (turret, weather waning, hulls eller pontoner)

Main hull ser meget lang ud - længden omtrent som højden på "vindfangeren" se figur 6 og 7.

  • 1
  • 2

Allan Olesen

Inden du korrigerer, bør du nok læse det, du korrigerer. Jeg har givet klart udtryk for mine motiver til at rode i det her.

Jeg har ingen antagelser om, hvad WCS ved. Jeg har heller ikke givet udtryk for nogen antagelser i den retning.

Bare nej.

Det er virkeligt dårlig stil at gætte løs og så derefter så usikkerhed om informationer som du bliver givet.

Du har fået links du har fået billeder og du vil bare ikke indrømme.

Ringe!

  • 0
  • 8

Du har fået links du har fået billeder og du vil bare ikke indrømme.

Sikke dog noget vrøvl.

Jeg skriver, fordi jeg er langt mere interesseret i den konstruktion, der må befinde sig under vandoverfladen, end den konstruktion, vi kan se over vandoverfladen.

Konstruktionen over vandoverfladen finder jeg teknisk set dybt kedelig. Man har delt en kendt konstruktion op i flere mindre kopier med henblik på at gøre den billigere og forbedre ydelsen. Det er fint, hvis det fungerer, og de kan få økonomi i det.

Men konstruktionen under vandoverfladen pirrer min nysgerrighed. Den problematik, den skal løse, finder jeg fascinerende. Og derfor er jeg skuffet over, at vi ikke får mere at vide om den.

Jeg har ikke på nogen måde forsøgt at så tvivl om konceptet. Det har jeg ingen forudsætninger for. Det foregår alt sammen i dit hoved.

  • 9
  • 0

På en vindmølle er der et system til at sikre kablet inde i tårnet ikke blivet snoet for meget. Og man kan sno kablet ud ved hjælp af krøjemotorene. Hvad gør man egentlig når det er en konstruktion der flyder og denne konstruktion følger vindens drejen om et ankerpunkt?

Sådan over tid er der nok drejet flere gange den ene vej end den anden.

Den konstruktion det her handler om er jo ikke en konstrution der bare skubes rundt og drejes på plads igen.

  • 0
  • 0

Main hull ser meget lang ud

Ja men meget forskellig fra grafikkerne på deres hjemmeside.

Konceptet med det meget lange skrog vil også få konstruktionen til at "hugge" i bølgerne med stor oscillation for vindflowet i specielt de øverste møller. Hvis I nogensinde har prøvet at sidde i toppen af en sejlbådsmast på kryds i sø, vil I vide, hvad jeg taler om 😉

Jeg tror på en (dybt nok til at være uden for bølgepåvirkning) submerged stabilisator.

Som sagt går patentet jo ikke på fartøjet men på det modulære koncept.

  • 0
  • 0

Det undrer mig at ingen har prøvet at regne på påstandene i artiklen:

"Ifølge WSC kan den producere fem gange så meget energi om året som en 15 MW havvindmølle"

Og i artiklen, som ing.dk linker til:

According to WCS, just one of its "Wind Catcher" systems would have over double (2.5 times) the swept area of the world's biggest wind turbine, the 15MW Vestas V236."

Rammen har cirka samme bredde som højden fra vandoverfladen, dvs ca 325 m, opdelt i 13 kolonner á 25 m med 9 rotorer i hver kolonne = 117 rotorer.

Hver rotor har samme diameter som kollonnebredden, altså et samlet bestrøget areal på 117 x 491 = 57.432 m²

Til sammenligning har Vestas V236-15.0 et bestrøget areal på 43.744 m²

Altså ikke 2,5 gange så stort, men 1,3 gange så stort areal!

Har WSC en forklaring på hvordan man lige høster 5 gange så meget energi ud af et 1,3 gange så stort bestrøget areal?

  • 12
  • 0

Ups - sorry - det burde jeg have indset. Ingen ide - men dette er jo ikke det første koncept med flydende møller, såeh - - -

De konkrete flydende møllekoncepter, jeg kender til, har alle 3 ankre pr mølle, så møllen bliver på stedet og nacellen krøjer på almindelig traditionel vis, netop ad hensyn til kablet.

Vejrsystemer har det med at rotere i samme retning, og vinddrejninger sker derfor oftest med samme rotationsretning, og får derfor skibe til at rotere 360 grader om ankeret, hver gang de passerer.

Det er næppe hensigtsmæssigt at have både et kabel og en ankerkæde involveret i det scenarie, med mindre man kan udtænke en fancy spindel-løsning, nede ved ankerblokken (som nok skal bliver interessant at servicere).

I en tid, hvor kapital er billig og rigelig, og verden skriger efter VE-løsninger, er dette blot endnu et eksempel i den lange række af fantasi-løsninger, som aldrig når længere end til kulørte CAD-visualiseringer, i håb om at hive lidt kapital op af lommerne på naive finansfolk og støttepuljer.

Det ærgerlige er at ing.dk præsenterer dem ukritisk som game changere, hver eneste gang!

  • 13
  • 0

De konkrete flydende møllekoncepter, jeg kender til, har alle 3 ankre pr mølle, så møllen bliver på stedet og nacellen krøjer på almindelig traditionel vis, netop ad hensyn til kablet.

Vejrsystemer har det med at rotere i samme retning, og vinddrejninger sker derfor oftest med samme rotationsretning, og får derfor skibe til at rotere 360 grader om ankeret, hver gang de passerer.

Det er næppe hensigtsmæssigt at have både et kabel og en ankerkæde involveret i det scenarie, med mindre man kan udtænke en fancy spindel-løsning, nede ved ankerblokken (som nok skal bliver interessant at servicere).

I en tid, hvor kapital er billig og rigelig, og verden skriger efter VE-løsninger, er dette blot endnu et eksempel i den lange række af fantasi-løsninger, som aldrig når længere end til kulørte CAD-visualiseringer, i håb om at hive lidt kapital op af lommerne på naive finansfolk og støttepuljer.

Det ærgerlige er at ing.dk præsenterer dem ukritisk som game changere, hver eneste gang!

Du har vist ikke set tegningerne , som findes i patentet. Se https://patents.google.com/patent/US104510...

Her ser man en turret i forenden af det der kaldes main hull (eller pram), som ligger midt mellem to mindre stabiliserende pramme (hulls) - ligesom en trimarande tre hulls i en trimaran. Hele arrangementet snurrer rundt om turret, som tillader hele arrangementet at weather vane som det kaldes.

Det problem du taler om eksisterer derfor ikke.

Til gengæld er det jo interessant se på hvad ydelse et sådant monstrum kan præstere. Flere kommentarer ovenrofr har set lidt på dette.

Her er hvad der står i patentet - bemærk specielt at man forudser meget højere vindhastigheder ved maks effekt sammenlignet med andre flydende offshore møller. (20 m/sek - mod 13 m/sek maks for traditionele monotower vindmøller påstås det):

"The invented power plant may be built very large. For example, the sail 4 may have a surface area of 200×200 meters (i.e. 40 000 m2) or more. The invention shall, however, not be limited to such dimensions. The invented power plant is operational and capable of producing electrical energy under all conceivable weather conditions. Power generation in prior art wind power plants generally peaks at wind speeds of 11-12 m/s and ceases when the wind speed exceeds 20 m/s. With the invented power plant, however, having a sail surface area described above, may according to the inventor's calculations maintain full production and fully utilizing the wind energy out up to a wind speed of 20 m/s, then level off and generate a constant production at even higher wind speeds. Calculations shown that the invented power plant (with a 40 000 m2 sail surface) may generate approximately 100 MW at a wind speed of 20 m/s."

I kommentar #86 (Søren Lund) efterlyses en forklaring:

"Har WSC en forklaring på hvordan man lige høster 5 gange så meget energi ud af et 1,3 gange så stort bestrøget areal?"

Forklaringen ligger lige for da effekten rundt regnet skalerer med vindhastigheden i tredje potens. Hvis maks. ydelse kan opnås ved 20 m/sek vindhastighed for denne konstruktion, hvor den regningsmæssige maks vindhastighed er ca 13 m/sek for andre monotower flydende vindmøller (ifølge patentansøgningen) er det jo en faktor på (20/13)^3x1,3= 4,9 man kan regne med- eller rundt regnet 5 gange så meget energi, som det påstås.

  • 1
  • 1

bliver svimmel, når jeg forsøger at overskue selve 'stativet': hvor sidder hvad? https://www.illustrationhistory.org/images...

Måske uretfærdigt, men alligevel. Desuden: hvis møllerne måtte sidde i samme plan, ville vingespidserne da vist ramme hinanden, eller være ekstraordinært fint synkroniserede?

  • 1
  • 0

Det undrer mig at ingen har prøvet at regne på påstandene i artiklen:

Misforholdet mellem bestrøget areal og produceret energi blev diskuteret i #50 og #51.

Jeg har svært ved at forholde mig til, om den del holder vand. Man skal jo i hvert fald finde en lokation, der har så meget højhastighedsvind, at en en konventionel mølle ville stå stille eller være droslet ned en stor del af tiden.

Jeg undrer mig nok mere over, hvordan man får økonomi i at optimere efter at hente ekstra produktion ud, når det blæser rigtigt meget. Det er jo som regel på disse tidspunkter, at elprisen er drevet i bund, fordi de møller, der ikke er stoppet, producerer mere el, end man har brug for.

  • 5
  • 0

Misforholdet mellem bestrøget areal og produceret energi blev diskuteret i #50 og #51.

Jeg har svært ved at forholde mig til, om den del holder vand.

Hvis man dimensionerer møllen efter en middelvindhastighed på ~20 m/s, kan man sikkert opnå 2,5x AEP med samme bestrøgne areal.

Problemet er bare at finde et sted på planeten, med sådan en middelvindhastighed.

Der er en grund til at de førende havmølleproducenter dimensionerer efter 10-11 m/s.

  • 5
  • 0

Hvis man dimensionerer møllen efter en middelvindhastighed på ~20 m/s, kan man sikkert opnå 2,5x AEP med samme bestrøgne areal.

Problemet er bare at finde et sted på planeten, med sådan en middelvindhastighed.

Der er en grund til at de førende havmølleproducenter dimensionerer efter 10-11 m/s.

Det er en misforståelse.

Man kan simpelthen ikke klare større vindhastigheder end ca 13 m/sek før møllen bliver overbelastet i de traditionelle monotower vindmøller vi kender fra offshore Effektkurven som funktion af vindhastigheden flader ud over ca 13 m/sek. Og vindmøllerne stoppwe med at producere over 25 m/sek ca!

Det er slet ikke nødvendigt for disse mindre simple mølletyper som patentet beskriver indgående . De kan sagtens klare meget højere vindhastigheder,

  • 0
  • 6

Effektkurven som funktion af vindhastigheden flader ud over ca 13 m/sek.

Hvis møllen er dimensioneret så maks generatoreffekt opnåes ved 13 m/sek skal den jo flade ud. Dette opnåes jo som bekendt ved vinge pitch.

Hvad skulle nu være anderledes ved at placere et antal vindmøller i en ramme? Disse vindmøllers maks generatoreffekt opnåes jo også ved en eller anden m/sek.

Opgaven med at fastlægge ved hvilken vindhastighed man vil kunne opnå maks generatoreffekt forsvinder ikke fordi de placeres i en ramme. Vild overdimensionering af generator er selvfølgelig en mulighed.

Men tårnet er da taget ud af konstruktionen.

  • 0
  • 0

Effektkurven som funktion af vindhastigheden flader ud over ca 13 m/sek.

Hvis møllen er dimensioneret så maks generatoreffekt opnåes ved 13 m/sek skal den jo flade ud. Dette opnåes jo som bekendt ved vinge pitch.

Hvad skulle nu være anderledes ved at placere et antal vindmøller i en ramme? Disse vindmøllers maks generatoreffekt opnåes jo også ved en eller anden m/sek.

Opgaven med at fastlægge ved hvilken vindhastighed man vil kunne opnå maks generatoreffekt forsvinder ikke fordi de placeres i en ramme. Vild overdimensionering af generator er selvfølgelig en mulighed.

Men tårnet er da taget ud af konstruktionen.

De store traditionelle vindmøller kan ikke klare mere vind end ca 13 m/sek - hvis man da ikke skal lave meget dyrere og stærkere vinger, naceller etc. Det er simpelthen et spørgsmål om skalering og økonomi. Jo større vinger er - jo større bliver kræfterne.

De mindre vindmølleri opfindelsen, som ikke krøjer i rammen, styres meget simpelt med effektregulering og er beregnet til at stalle ved ca 20 m/sek siges det.. Du kan jo selv se tegningerne og beskrivelsen i patentet jeg flere gange har henvist til. https://patents.google.com/patent/US104510... -her er der både vist mange figurer og flere konfigurationer af vindmøllerne. De har vinger som er fastgjort til en ydre ring der roterer med vingerne. Vingerne kan ikke pitche.

Der er måske flere problemer som den opmærksomme vil se. Men ikke alt er vel vist i detaljer....

  • 1
  • 2

er at websitets powerpoint-tegninger er dummet så meget ned. Patentet og dets tegninger, ligner noget der kan bygges og serviceres. Strømkablet er vist den største joker. Om det så kan konkurrere er en anden sag.

Powerpointet ligner noget, som umuligt kan realiseres uden temmeligt store justeringer. Eller ihvertfald efterlader det store spørgsmål. Som denne tråd tydeligt viser.

Hvad får dog et opstartsfirma til den slags? Fremfor at lade powerpointet være baseret tættere på patentets mere gennemarbejdede illustrationer? Appellerer det mere til folk uden forstand, som investerer Andre Folks Penge?

Om noget får det mig til at tro, at den funding de søger, mere skal gå til direktionens opsparinger end til at bygge et firma, som faktisk leverer grøn strøm en masse. Tilliden kan ligge på et meget lille sted.

  • 4
  • 1

De store traditionelle vindmøller kan ikke klare mere vind end ca 13 m/sek

Hvis de med klare mener, at den ikke øger sit output ved højere vindstyrker, er det korrekt.

De kan dog sagtens klare mere vind og har typisk en cut out på omkring 25 m/s. (storm) Se f.eks. data for en Vestas V164-8.0

Og ikke mindst: Mon ikke der er en grund til, at de makser ud ved 13 m/s ? - det kunne jo være, at det er lige der, man får den største årsbaserede energi ud af møllen i forhold til investeringen. 😉

Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave en traditionel tårnmølle, der kan fungere tilfredsstillende op til 50 m/s - det har vi bare ikke så ofte.

  • 5
  • 0

Hvis de med klare mener, at den ikke øger sit output ved højere vindstyrker, er det korrekt.

De kan dog sagtens klare mere vind og har typisk en cut out på omkring 25 m/s. (storm) Se f.eks. data for en Vestas V164-8.0

Og ikke mindst: Mon ikke der er en grund til, at de makser ud ved 13 m/s ? - det kunne jo være, at det er lige der, man får den største årsbaserede energi ud af møllen i forhold til investeringen. 😉

Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at lave en traditionel tårnmølle, der kan fungere tilfredsstillende op til 50 m/s - det har vi bare ikke så ofte.

Ja, som jeg skriver er det økonomiske begrænsninger der fastlægger grænserne for vindhastighed for de traditionelle møller. Større vinger giver meget større belastninger etc etc. som koster.

Så hvorfor dette indlæg?

Til gengæld er det ret sjovt at man kan lave så primitive vindmøller som den der er vist i flere varianter i patentet. Det er jo i princippet "det omvendte" af det man kender fra axial flow fans med en ydre ring hvor vingerne er fastgjort :

https://www.whizz-wheel.com/how-it-works/

Man slipper for generende vortices ved vingespidserne (som jo giver effekttab m m for de tradtionelle vindmøller) og får mindre slid og fatigue. Win win.

  • 0
  • 0

er at websitets powerpoint-tegninger er dummet så meget ned. Patentet og dets tegninger, ligner noget der kan bygges og serviceres. Strømkablet er vist den største joker. Om det så kan konkurrere er en anden sag.

Powerpointet ligner noget, som umuligt kan realiseres uden temmeligt store justeringer. Eller ihvertfald efterlader det store spørgsmål. Som denne tråd tydeligt viser.

Jamen det er jo vist tydeligt i patentet med tegninger og forklaringer, som "people skilled in the trade" skulle kunne forstå, som også siges i patentet. Grunden til man er vagere på hjemmesiden er vel at man ikke vil hænges op på noget specifikt...det er da meget naturligt.

Hvorfor i al verden skulle strømkablet være en joker. Du skalvære opmærksom på at hele konstruktionen roterer om en turret, der fastgjort til den midterste pram (ponton) fremme foran. Så man har ikke noget problem med snoede kabler som flere vist synes at mene. Problemet er jo det sammme for tradtionelle vindmøller som krøjer - såvidt jeg kan skønne har man fundet en løsning på det problem for de traditionelle vindmøller...

  • 0
  • 0

Det er en misforståelse.

Man kan simpelthen ikke klare større vindhastigheder end ca 13 m/sek før møllen bliver overbelastet i de traditionelle monotower vindmøller vi kender fra offshore Effektkurven som funktion af vindhastigheden flader ud over ca 13 m/sek. Og vindmøllerne stoppwe med at producere over 25 m/sek ca!

Det er slet ikke nødvendigt for disse mindre simple mølletyper som patentet beskriver indgående . De kan sagtens klare meget højere vindhastigheder,

Nej, det er ikke en misforståelse. Med udgangspunkt i det du skrev:

Forklaringen ligger lige for da effekten rundt regnet skalerer med vindhastigheden i tredje potens. Hvis maks. ydelse kan opnås ved 20 m/sek vindhastighed for denne konstruktion, hvor den regningsmæssige maks vindhastighed er ca 13 m/sek for andre monotower flydende vindmøller (ifølge patentansøgningen) er det jo en faktor på (20/13)^3x1,3= 4,9 man kan regne med- eller rundt regnet 5 gange så meget energi, som det påstås.

Det indebærer m.a.o. at du har en 4,9 gange så stor mærkeeffekt på samme rotorareal, i princippet svarende til at sætte en 1 MW generator på en Vestas V25-200 kW, forudsat strukturen kan holde, og vingeprofilet er optimeret til maks effektivitet ved 15-20 m/s i stedet for 10-13 m/s - hvilket så betyder at profilet er mindre optimalt ved de lavere vindhastigheder, og næppe i stand til at generere energi ved under 6-7 m/s.

På den måde kan du generere 4,9 gange så meget effekt ved 20 m/s, samme effekt ved skæringspunktet (14-15 m/s), og væsentligt mindre effekt ved vindhastigheder derunder.

På en placeing med 11 m/s, k-faktor=2, høstes 80-90% af energien i områden 6-14 m/s, og ganske kun få % ved 20 m/s og derover, så rotoren skal ikke være ret meget mindre effektiv under 14 m/s, før gevinsten ved 20 m/s er opsluges.

Du kommer derfor ikke i nærheden af hverken 4 eller 5 gange så stort energiudbytte (AEP), ved at 5-doble rotorlasten. Du lander nærmere omkring samme AEP, eller lidt over, hvilket betyder at din kapacitetsfaktor er reduceret med en faktor 4-5.

Så i stedet for 50-60% CF får du 10-15% CF.

For at levere samme energiudbytte, skal ilandføringskabel og tilslutningspunkt være dimensioneret til 5 gange så stor effekt, som den så kun vil yde i få % af tiden, hvor markedet i forvejen er mættet af vindmøllestrøm, mens den kun er i stand til at levere en brøkdel ved vindhastigheder under 8 m/s, hvor strømmen er mere efterspurgt.

Så nej, det forklarer ikke hvordan man høster 5 gange så meget energi (AEP) ud af et 1,3 gange så stort rotorareal - altså med mindre du kan finde en placering, hvor middelvindhastigheden er 20 m/s, og den placering finder du som sagt ikke her på planeten.

  • 4
  • 0

Jamen det er jo vist tydeligt i patentet med tegninger og forklaringer, som "people skilled in the trade" skulle kunne forstå, som også siges i patentet. Grunden til man er vagere på hjemmesiden er vel at man ikke vil hænges op på noget specifikt...det er da meget naturligt.

Patentet er 6 år gammelt, og adskiller sig markant fra designet på de illustrationer, de præsenterer i dag.

Rotorerne er placeret mere frit i rammen, med større indbyrdes afstand, og pontonerne er neddykket/forankret under vandoverfladen.

Det tyder på at de i mellemtiden har forstået lidt mere om hvordan Bets lov fungerer, og måske opdaget at selv 300-400 m lange skrov, ligger alt andet end roligt, når de flyder i overfladen - især ved 20 m/s og derover.

Hvordan de så får pontonerne til at ligge stabilt/vandret, mange meter under overfladen, hvis de samtidig kun er forankret i ét punkt ved stævnen af den midterste ponton (for at kunne "krøje"), kræver endnu en forklaring.

  • 0
  • 0

Problemet er jo det sammme for tradtionelle vindmøller som krøjer - såvidt jeg kan skønne har man fundet en løsning på det problem for de traditionelle vindmøller...

Nej problemet er ikke det samme. I en vindmølle hænger kablet ned i tårnet og kan sno nogle få omgange. Når grænsen nåes pitches vinger, møllen stopper og krøj snoer kabel ud som ønsket. Så sættes møllen i drift igen.

Hvad gør denne konstruktion? Ja jeg har spurgt om næsten det samme længere oppe ved at nævne udfordringen. Jeg ved ikke hvordan det laves.

En slæberingsløsning på turret er måske løsningen. Men 100MW, xx kV og omgivet af fugtigt miljø.

Selvfølgelig kan det løses. Det er vel prisen det kommer an på.

  • 1
  • 0

Patentet er 6 år gammelt, og adskiller sig markant fra designet på de illustrationer, de præsenterer i dag.

Rotorerne er placeret mere frit i rammen, med større indbyrdes afstand, og pontonerne er neddykket/forankret under vandoverfladen.

Det tyder på at de i mellemtiden har forstået lidt mere om hvordan Bets lov fungerer, og måske opdaget at selv 300-400 m lange skrov, ligger alt andet end roligt, når de flyder i overfladen - især ved 20 m/s og derover.

Hvordan de så får pontonerne til at ligge stabilt/vandret, mange meter under overfladen, hvis de samtidig kun er forankret i ét punkt ved stævnen af den midterste ponton (for at kunne "krøje"), kræver endnu en forklaring.

Jamen, hvem siger at det de præsenterer på hjemmesiden er det de har på tegnebrættet?

Jeg går ud fra patentet, hvor vi nu har fået klargjort hvad vindmøllerne består af. De ligner slet kke en almindelig krøjende vindmølle med pitchkontrol etc etc. De er mindre (måske 20 m i diameter? at dømme ud fra skitser) , forsynet med en ring yderst hvor vingerne er fastgjort, ( smart da det gør møllen stabil og brýder de vortexer som almindelige vindmølelblade jo plages af) - samme princip man ser i nogle axial flow fans vist her med lidt forklaring https://www.whizz-wheel.com/how-it-works/.

Pontoner, pramme neddykket under overfladen eller ej er ikke væsentlige for patentet som går på vindmøllen og de muligheder man har for at udskifte/vedligeholde de enkelte møller i rammen (automatisk!). Det er helt klart billigt og effektivt i forhold til konventionelle møller. Patentet citerer andre flydende understøtninegr for vindmøller og siger udtrykkeligt at man slet ikke prøver på at forbedre denne del af et flydende vindmøllekoncept. Det er slet ikke det patentet drejer sig om - bortset fra en turret og thruster som udtrykkeligt nævnes i forbindelse med weather vane princippet som er en integreret del af opfindelsen.

Om pontoner er neddykkede, pramme (med stabilisatorer?) etc etc er ligegyldigt - patentet forbedrer intet på de patenter man allerede kender emd den slags flydende understøtninger. Specielt er det at man har en turret hvor den midterste ponton(pram) forankres til havbunden - samt en thruster anbragt bag på den midterste ponton (pram) , så man kan manøvrere hvis det skulle være nødvendigt.

Jeg kan ikke se det ikke skulle kunne lade sig gøre med ovenstående flydende understøtning af prammene (pontonerne) med vindmøller i rammen. Der er mange andre flydende vindmøller med patenter der citeres i indledning til patentansøgningen for dette koncept. Husk også et vægten er meget mindre for dette koncept hvad angår selve mølledelen (rammen med vindmøller). Så hvad er problemet egentlig som du kan se sammenlignet med andre flydende løsninger? - Kender du vægten af ramme og vindmøller f. eks.? Hvis ikke , kan du jo spekulere som du vil naturligvis.....

  • 0
  • 1

For at levere samme energiudbytte, skal ilandføringskabel og tilslutningspunkt være dimensioneret til 5 gange så stor effekt, som den så kun vil yde i få % af tiden, hvor markedet i forvejen er mættet af vindmøllestrøm, mens den kun er i stand til at levere en brøkdel ved vindhastigheder under 8 m/s, hvor strømmen er mere efterspurgt.

Jamen det er da rigtigt - og holder også for konventionelle flydende vindmøller. ...

Opfinderne snakker da vist også om PtX et sted . Oplagt med de "pramme" eller pontoner som godt kunne bruges til noget sådant.

Du glemmer måske også at vindhastigheden er megt større i højden. Hvis strukturen er flere hundre meter høj får man god vind som kan udnyttes meget bedre af de øverste møller i rammen. Hvordan finder du data som kan bruges for at finde en middelvindhastighed i 200-300 m højde (karakterisitik for denne ramme) med de vindhastigheder man har i et Vindatlas f.eks? Her vil man ikke lukke møllen ned i stærk storm nødvendigvis, hvor man får virkelig valuta for pengene. Modsat almindelige møller.

  • 0
  • 1

Opfinderne snakker da vist også om PtX et sted . Oplagt med de "pramme" eller pontoner som godt kunne bruges til noget sådant.

Det ændrer ikke på at det kun er ganske få procent af tiden, vindhastigheden er i nærheden af 20 m/s, selv på de allermest vindrige placeringer i verden.

Det er energiudbyttet (AEP), der betaler møllen (også selvom du involverer PtX), ikke en maks effekt, som kun leveres i en lille procentdel af tiden.

Du glemmer måske også at vindhastigheden er megt større i højden.

Øh - nej, jeg er ikke helt grøn ud i vindkraft.

Centeret af det bestrøgne areal på kontraptionen, er ca 175 m over havoverfladen. Det svarer til en navhøjden af en 236 m rotor med ~50 m frigang mellem rotor og havoverfladen, så ingen forskel der.

Vindstrømmen er laminar, så hastigheden stiger hurtigst i de første meter over havoverfladen. Fra 200 til 300 m, har havets i forvejen ringe ruhed meget lille indflydelse, så forskellen er ikke stor i den højde.

Et kvadratisk rotorareal, med kun 25 m frigang over havet, har derimod en fhv stor del af arealet nede i en højde, der er svært hæmmet af ruheden, og ikke mindst svært udsat for slitage fra saltpartikler.

  • 9
  • 0

Det er energiudbyttet (AEP), der betaler møllen (også selvom du involverer PtX), ikke en maks effekt, som kun leveres i en lille procentdel af tiden.

Du glemmer måske også at vindhastigheden er megt større i højden.

Øh - nej, jeg er ikke helt grøn ud i vindkraft.

Nej, givetvis er du ikke "grøn i vindkraft"... Til gengæld er det jo et spørgsmål om du ikke fortolker lidt lovligt meget på patentet-

1- Der står at man kan få 5 gange mere effekt i sammenligning med en traditionel vindmølle. Det er naturligvis rigtigt ved en given vindhastighed på 20 m/sek (som er der hvor effektkurven flader ud for denne opfindelse) hvor traditionelle møllerseffektkurve flader ud ved 13 m/sek (eller mindre!) - Så det er da rigtigt at man kan få 5 gange mere effekt ud ved vindhastigheder på 20 m/sek(svarende til 72 km/timen) eller højere. Du mener at man skal tale om den totale energi som produceres. Men det er så din tolkning. Iøvrigt vil jeg gerne se hvordan du regner på tingene hvis du tager en fordeling af vindhastighederne med i beregningerne. Effekten skalerer jo med vindhastighed i tredje protens så man får virkeligt noget for pengene i det område hvor vindhastighederne er høje. Kan du præstere en sådan beregning? Det skulle være enklet hvis du har en statistisk fordeling af vindhastigheder. Med specielt hensyntagen til meget høje vindhastigheder hvor du muligvis skal bruge en anden fordeling af hastighederne.

  1. Opfindelsen ser helt klart ud til at være billigere - både i anskaffelse og drift. Vægten af rammen med møller er meget lavere end for en tilsvarende flydende monotower vindmølle. Hertil kommer det som patentet klart siger er det egentlige - vindmøllemodulet selv (med styringsmekanismen, der regulerer vindkraften på platformen) og opfindelsen af et system som automatisk kan udskifte/installere enkelte møller efter behov. Møllemodulerne opbevares på dækket hvor man efter behov kan servicere/ udskifte dem. det er på alle måder simplere og billigere end det man kender fra andre offshore vindmøller.

Summa summarum:

Effekten er 5 gange større ved hastigheder over 20 m/sek

Der produceres mere energi totalt måske det dobbelte af en traditionel vindmølle når man regner lidt på det.

Rammen med møller er lettere og billigere end en tilsvarende traditionel vindmølle.

Hele konceptet er billigere i anskaffelse og vedligehold end en traditionel vindmølle

  • 1
  • 5

Nej, givetvis er du ikke "grøn i vindkraft"... Til gengæld er det jo et spørgsmål om du ikke fortolker lidt lovligt meget på patentet-

1- Der står at man kan få 5 gange mere effekt i sammenligning med en traditionel vindmølle. Det er naturligvis rigtigt ved en given vindhastighed på 20 m/sek (som er der hvor effektkurven flader ud for denne opfindelse) hvor traditionelle møllerseffektkurve flader ud ved 13 m/sek (eller mindre!) - Så det er da rigtigt at man kan få 5 gange mere effekt ud ved vindhastigheder på 20 m/sek(svarende til 72 km/timen) eller højere. Du mener at man skal tale om den totale energi som produceres. Men det er så din tolkning.

Nej - enten fatter ikke en bjælle af en ellers enkel og utvetyding formulering, eller også har du ikke lært at skelne mellem begreberne "energi" og "effekt"!

I artiklen, står der:

"Ifølge WSC kan den producere fem gange så meget energi om året som en 15 MW havvindmølle – nok til at forsyne 80.000 hjem."

Bemærk at der står ENERGI OM ÅRET, altså AEP!

Til det spørger jeg i #86 (inklusiv fremhævning):

Har WSC en forklaring på hvordan man lige høster 5 gange så meget energi ud af et 1,3 gange så stort bestrøget areal?

Hvortil du svarer:

I kommentar #86 (Søren Lund) efterlyses en forklaring:

"Har WSC en forklaring på hvordan man lige høster 5 gange så meget energi ud af et 1,3 gange så stort bestrøget areal?"

Forklaringen ligger lige for da effekten rundt regnet skalerer med vindhastigheden i tredje potens. Hvis maks. ydelse kan opnås ved 20 m/sek vindhastighed for denne konstruktion, hvor den regningsmæssige maks vindhastighed er ca 13 m/sek for andre monotower flydende vindmøller (ifølge patentansøgningen) er det jo en faktor på (20/13)^3x1,3= 4,9 man kan regne med- eller rundt regnet 5 gange så meget energi, som det påstås.

Ih guder!!!

Skal vi ikke bare konstatere at du ikke har den forklaring jeg efterspørger, og at den ikke ligger lige for.

WSC får i bedste fald ca 1,3 gange så meget energi ud af et 1,3 gange så stort rotorareal, men fordelt på uhensigtsmæssige tidspunkter ift den traditionelle vindmøllers produktion. At den i få timer om året, kan generere 5 gange så meget effekt, er hamrende ligegyldigt, da det ikke er værd at installere aftageeffekt (hvad enten det er PtX eller transmissionskabler) for.

  • 6
  • 1

Summa summarum:

Effekten er 5 gange større ved hastigheder over 20 m/sek

Der produceres mere energi totalt måske det dobbelte af en traditionel vindmølle når man regner lidt på det.

Nej! - for dertil er der alt for få timer over 13 m/s i en kfaktor=2 (eller lavere) fordeling, når middelvindhastigheden er 11 m/s.

Selv hvis rotoren var ligeså effektiv ved vindhastigheder mellem 4-13 m/s, hvor langt det meste af energien produceres, ville det langt fra være nok til dobbelt energi.

Men da man ikke kan optimere en rotor til både at maksimere ved 20 m/s, og være ligeså effektiv i 4-13 m/s, som de rotorer der i dag maksimerer ved 13 m/s, så kan du i bedste fald regne med samme AEP.

Og HVIS den endelig producerer mere, vil det være på tidspunkter hvor alle andre møller i forvejen genererer maks, og det vil næppe kunne betale sig at installere (5x) kapacitet til at aftage så meget effekt i disse få timer.

Der er med andre ord gode grund til at moderne vindmøller, efter 50 års intens udvikling, er optimeret til at maksimere ved de vindhastigheder - de gør, ligesom dybe tallerknerner, har den dybde, de har!

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten