32 dødsfald på ti år: Danmark har stadig 314 livsfarlige jernbaneoverkørsler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

32 dødsfald på ti år: Danmark har stadig 314 livsfarlige jernbaneoverkørsler

Illustration: Banedanmark

To personer mistede i sommer livet, da en minibus blev ramt af et tog i en jernbaneoverkørsel nord for Varde. Det skabte efterfølgende overskrifter i landets medier, da det kom frem, at den slags ulykker potentielt kan forekomme 119 steder i landet, hvor jernbaneoverkørslerne ligesom på strækningen ved Varde hverken er sikret med bomme eller blinklys.

De 119 usikrede overkørsler er hentet fra Transport-, Bygnings og Boligministeriets pressemeddelelse efter ulykken. Ministeriets opgørelse tæller imidlertid kun de usikrede overkørsler, der befinder sig på det statslige jernbanenet.

Læs også: 14 jernbaneoverkørsler bliver først sikret om otte år

Usikrede overkørsler findes også på de lokale jernbaner over hele landet, som private jernbaneoperatører driver. Og medregner man dem, findes der 314 overkørsler, som stadig ikke sikret. Det viser nye tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er sikkerhedsmyndighed på området.

32 dødsfald på ti år

Med andre ord næsten tre gange så mange usikrede overkørsler i Danmark, som hvad der hidtil har været offentligt kendt.

»Når man tæller overkørslerne på lokalbanerne med, så taler vi pludselig om et meget højt antal. Der er sat penge af til, at den slags usikrede overkørsler skal bringes i orden på statsbanerne. Men hvad så med lokalbanerne? Lokomotivførerne er jo lige så utrygge ved de usikrede overkørsler på lokalbanerne som på statsbanerne,« siger Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer landets lokomotivførere.

Foruden personpåkørsler er jernbaneoverkørsler ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den største kilde til alvorlige ulykker på jernbanen. Fra 2007 til 2017 har 32 personer mistet livet i jernbaneoverkørsler. 15 personer er kommet alvorligt til skade. Det viser en opgørelse, som styrelsen har lavet for Ingeniøren.

»Den største risiko for kollision eller påkørsel, med deraf følgende dødsfald eller alvorlige skader, vil altid være størst, hvor banen krydses i samme niveau som skinnerne. Når den risiko så oven i købet tilfalder gående, cyklende eller bilister i en overkørsel, så må det antages, at de ikke rejser med speciel opmærksomhed på jernbanen,« skriver kontorchef Claus René Pedersson fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Ingeniøren.

Med hjertet oppe i halsen

Sidste år var jernbaneoverkørsler årsag til 135 såkaldte nærvedpåkørsler, hvor tog har været i risiko for at påkøre trafikanter.

»Og hver eneste gang sidder hjertet oppe i halsen på lokomotivføreren. Det tager tid at komme over, hvis man har været tæt på at ramme en trafikant. Og når der er børn involveret, er man rystet i flere år,« siger Jernbaneforbundets Preben S. Pedersen.

Læs også: To tog var 177 meter fra at støde sammen under test af det nye signalsystem

»I et tog kan man ikke hugge bremsen i på samme måde som i en bil. Du kan godt bremse, hvis der er trafikanter på sporet; men du når altså ikke at standse i tide. Derfor har vi i lang tid efterlyst, at man kommer problemet med usikrede overkørsler til livs,« siger han.

Dansk Jernbaneforbund har efter dødsulykken nær Varde sendt et åbent brev til Folketinget om, at de usikrede jernbaneoverkørsler for længst burde være fortid.

Bliver hverken sikret eller nedlagt

Tilbage i 2009 vedtog et bredt flertal i Folketinget at sikre eller nedlægge de farlige jernbaneoverkørsler på de statslige jernbaner. Arbejdet er forsinket, og i dag mangler 119 overkørsler altså stadig at blive sikret eller nedlagt.

For de 195 usikrede overkørsler på lokalbanerne er der imidlertid ikke truffet nogen samlet beslutning. Sikringen af overkørslerne beror på lokale aftaler, og flere af dem får indtil videre lov at blive stående på ubestemt tid.

»De usikrede overkørsler på Lokaltogs infrastruktur er ikke en del af den politiske aftale fra 2009. Der er for nærværende ikke truffet beslutning om at sikre eller nedlægge de usikrede overkørsler på banerne,« skriver kundechef Anne Frydendahl fra Lokaltog til Ingeniøren.

Selskabet driver ni jernbaner på Sjælland, Lolland og Falster, hvor i alt 72 af de usikrede overkørsler befinder sig.

33 af de usikrede overkørsler finder man på Lemvigbanen, som drives af Midtjyske Jernbaner. Her kan man ikke oplyse, hvor længe overkørslerne får lov at blive stående.

»Vi arbejder kontinuerligt med at nedlægge overkørsler, og har en plan for, hvordan de resterende skal nedlægges. Dog er de tilbageværende også dem, der giver de største tekniske og økonomiske udfordringer, så selv om vi har stor fokus på problematikken, er det ikke muligt at sige, hvornår vi når i mål med projektet, « siger direktør Martha Vrist.

I gang på Vestbanen

Vestbanen i Jylland fik i 2012 en statslig bevilling til at lukke alle de usikrede overkørsler. Strækningen drives af Arriva.

»Vi har lagt os op ad den samme målsætning, som Banedanmark, nemlig at få Vestbanens usikrede overkørsler nedlagt eller opgraderet så hurtigt som muligt. De usikrede overkørsler på vores baner udgør jo den samme risiko, som de gør på statsbanerne,« siger Erik Vestergaard Mogensen, sikkerhedschef i Arriva.

I dag står 14 af de usikrede overkørsler på Vestbanen tilbage. Og mens det er de lokale infrastrukturforvaltere, der står for at nedlægge lokalbanernes usikrede overkørsler, er det Banedanmark, der skal oprette alternative, sikrede overkørsler på strækningerne.

Læs også: Signalproblemer breder sig til Nordjylland: Flere nye baner får gamle signaler

»De 14 nuværende usikrede overkørsler skal erstattes af seks nye sikrede anlæg. Og det er kun Banedanmark, der kan etablere et nyt anlæg,« siger Erik Vestergaard Mogensen.

Det arbejde er forsinket, men Arriva håber, at alle de usikrede overkørsler kan være nedlagt i 2019. Ingeniøren har stillet Banedanmark en række spørgsmål om arbejdet og afventer fortsat svar.

Ingeniøren har også spurgt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om udsigterne for alle de usikrede overkørsler på landets øvrige lokalbaner. Ministeriet har ikke besvaret Ingeniørens henvendelse.

Når jeg går over til genboen, så er der heller ingen sikring mod at jeg bære mig forkert ad i trafikken. Jeg syntes ikke der skal være en bom eller trafikregulering der.
Problemet er ikke ubevogtede overgange, men trafikanter der ikke overholder færdselsloven.

  • 18
  • 4

Vi punkes hele tiden igen igen for at sætte hastigheden ned. Alligevel så kan dette fortsætte trods det at jernbane nettet kun udgør en lille brøkdel af vejnettet. Den ensidige retorik stinker.
563 selvmord årligt kunne det ikek tænkes at nogle af disse er afprøvet på vejene.

  • 2
  • 1

Vend bommene og stoplysene, så det er toget der stopper og kører forsigtigt frem over vejen. Det er jo toget der er det farligste, så det bør være toget der udviser agtpågivenhed.

  • 2
  • 25

"Vend bommene og stoplysene, så det er toget der stopper og kører forsigtigt frem over vejen. Det er jo toget der er det farligste, så det bør være toget der udviser agtpågivenhed."

Med samme logik kan man jo hævde, at bilerne skal sætte farten helt ned og køre forsigtigt rundt. Det er bilen der er farligst i forhold til fodgængere, så det bør være bilisterne, der udviser agtpågivenhed.

Men her regner man jo med, at fodgængerne ser sig ordentlig for og ikke vader rundt ude på vejen.

  • 11
  • 4

Der mangler måske lidt mere tekst for de der ikke kender færdselsloven:

Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold....

mvh Jens

  • 16
  • 0

Billund-banen er ude i en supplerende høring. Af høringsmaterialet fremgår det, at der evt. skal anlægges baneoverskræringer, og ikke over- el. underføringer. Begrundelsen herfor er naturligvis den stramme økonomi, der åbenbart vægtes højere end hensynet til lokoføreren og de vejfarende.
Som Salig Svend Auken sagde tilbage i 90'erne: "Alle ulykker begyndt for alvor den dag, hvor regnedrengene m/k blev sluppet løs på samfundet".

  • 4
  • 1

"Du bør nok lige læse op på færdselsloven.
"§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, ...""

Så sandt, men det var nu et svar til logikken om, at vende bommene, så toget standser for bilisterne. Du burde læse hele sætningen og ikke bare taget en tilfældig linje ud.

Selvfølgelig skal alle udvise agtpågivenhed - også bilister, der skal passere en jernbaneoverskæring!

  • 4
  • 0

Så længe vi har bøndernes parti ved magten så sker der ingen ændringer. Som det er nu kan en bonde blot stoppe trafikken på den vej han ellers må ud på for at komme til sin mark og vupti! politisk indgreb.

  • 0
  • 10

Bilister SKAL altid tage hensyn til fodgængere, naturligvis. Men besynderligt nok skal toge IKKE tage hensyn til nogle eller noget.

Toge har underligt nok pr. definition RET til at køre ind i og over hvad som helst der på grund af en fejl eller uheld kommer toget på tværs.

Underligt, men togmafiaen er jo stærk her i landet.

  • 1
  • 21

Toge har underligt nok pr. definition RET til at køre ind i og over hvad som helst der på grund af en fejl eller uheld kommer toget på tværs.

Nej, ifølge færdselsloven har alle andre trafikanter vigepligt, når de krydser en jernbane, toget har ikke påkørselsret, men toget har sjældent mulighed for at standse i tide. Bilister har heller ikke ret til at påkøre forgængere på motorvejen, men ofte vil de have forbandet svært ved at undgå påkørsel, hvor man absolut ikke forventer at møde fodgængere, eller modkørende biler for den sags skyld.

  • 12
  • 0

Det er bilen der krydser togets vej, hvis toget skal stoppe for bilerne, vil togets hastighed skulle nedsættes til 40km/t eller mindre, på grund af bremselængden.
Gætter på det vil fordoble rejsetiden på rigtigt mange strækninger, det betyder at man lige så godt kan nedlægge strækningen, fordi ingen gider at rejse så lang tid.

  • 6
  • 0

Du kan da vist ikke lide tog?! Hvis du med dine kommentarer har andre ønsker end at skabe røre, burde de måske indeholde større reflektion over emnet end galde! Når der advares om en kendt risiko for at påkøre nogen eller noget, kører togene ganske forsigtigt ved overkørsler (eller resten af banen for den sags skyld).

  • 5
  • 0

Også min tanke.
At bruge at større million beløb på baneoverskæringer, for at rede 3,2 personer om året virker forkert, når der kan redes langt flere i trafikken eller i sundhedssektoren, for de samme penge.
Som tidligere nævnt kan selvmord, grov uagtsomhed og manglende respect ske og det kan ikke umiddelbart løses, med en mere sikret overgang.
Har set et par biler der mente de godt kunne nå at krydse banen, ved at køre udenom bommen og for et par år siden, var det "sjovt" at hoppe på et tog i fart eller ligge mellem skinnerne og lade toget køre over en.

  • 3
  • 1

Med ovenstående kommentarer er vi vist nået til det egentlige problem: At et tog er alt for tungt og har en alt for lang bremselængde p.g.a. jernhjul/jernskinner, til at det kan accepteres at det overhovedet noget sted kører i samme niveau som nogen anden trafik.

Så: Luk alle disse små ligegyldige sidebaner og indsæt effektive busser drevet på VE-energi. Så får vi alle bedre kollektiv trafikservice og til en lavere pris og et bedre miljø og undgår 3,2 ihjelkørte pr. år og en masse andre ulykker.

  • 0
  • 10

Vend bommene og stoplysene, så det er toget der stopper og kører forsigtigt frem over vejen. Det er jo toget der er det farligste, så det bør være toget der udviser agtpågivenhed.

Du glemmer en enkelt detalje:
De aktuelle baner har typisk en status der svare til en amts- eller hovedvej.
De aktuelle veje er typisk små kommuneveje eller private markveje.

Jeg har i Nairobi Kenya set, en 8 sporet vej med fodgænger overgange, hvor bilerne stoppede for fodgængerne, man er vist gået igang med at bygge gangbroer.

  • 3
  • 0

Trafik kan være farlig, også kollektiv trafik, også busser. Men statistikken er vist i den grad med busser i landdistrikter, at også sikkerhedsmæssigt er busser der både kan bremse og styre bedre end tog der ikke bremser meget dårligt og slet ikke kan styre. Og tænk om vi slap for at hold i evigheder ved jernbaneoverskæringer hvor stopsignalet startet l-æ-n-g-e før toget kommer, af sikkerhedshensyn, og tænk på alle de penge vi sparer og den meget bedre trafikservice busserne kan præstere, og ikke mindst: Busserne kan jo købes så de kører helt uden CO2-emission !

  • 2
  • 4

@Bertel - ud over at det skinner (...) svært igennem at du ikke bryder dig om tog: kunne du så i det mindste ikke forholde dig nogenlunde faktuelt - eller realistisk - til det, som debatteres?
Trafiksikkerhed mellem de forskellige transportformer lader sig vanskelig sammenligne: Du gør dig fx ikke begreb om hvor mange ældre der kommer tilskade i busserne ifm opbremsninger mv.
Endelig: lukker du lokalbanerne forsvinder alle som har råd over i egen bil. Og så har du jo også gode grunde til at reducere eller indstille busdriften.
Men du skal ikke komme bagefter og klynke over øget kø på vejene ;-)

  • 3
  • 1

Ødselhed

På nævnte Vestbanen er der brugt millioner på at lave ekstra markveje, ændre overkørsler m.m.
I forvejen koster een personkilometer op mod 10 kr. (busser 65 ører) i tilskud.
Vestbanen kunne erstattes med biogasdrevne busser og give langt bedre og billigere transport. Og uden den nuværende dieselos (lokalt og i Sydamerika)

  • 1
  • 1