31 km i diameter: Danske forskere finder enormt meteorkrater under Grønlands indlandsis

Begravet dybt under Hiawatha-gletsjeren i Nordvestgrønland gemmer der sig et gigantisk aftryk fra det ydre rum.

Det blev måske sat, mens mennesker levede på kloden, og kan muligvis afsløre hemmeligheder om den jernmeteorit, der i mere end halvtreds år har stået trygt på en stålslæde i Geologisk Museums gård.

Danske forskere fra blandt andet Københavns og Aarhus Universitet kan i dag offentliggøre fundet af et meteorkrater med en diameter på 31 kilometer, der blev dannet, da en 1 kilometer bred jernmeteor slog ned i den grønlandske indlandsis.

Nedslaget kan være sket under sidste istid, tyder en undersøgelse af islagene over og i krateret på. Dermed kan nedslaget måske forklare et af de flere bratte klimaskift, der fandt sted i denne periode, fortæller lektor på Aarhus Universitets Institut for Geoscience Nicolaj K. Larsen.

»Under sidste istid sker der nogle dramatiske skift i klimaet, og det kunne måske være, at en af dem hænger sammen med dette her krater,« siger han.

Et nedslag på den størrelse vil med sikkerhed have afkølet jordens klima, og dermed påvirket fortidens menneskers levevilkår betydeligt.

»Selvom det ikke var på størrelse med meteoren, der udryddede dinosaurerne for 66 millioner siden, så har den helt sikkert påvirket klimaet. Det helt unikke er, at der formentlig var mennesker på jorden imens,« siger Nicolaj K. Larsen.

Jernmeteoritten Agpalilik fundet nær krateret

Krateret blev fundet tæt ved, hvor den danske forsker Vagn F. Buchwald for lidt over 50 år siden fandt den 20 ton tunge jernmeteorit Agpalilik, som i dag pryder gården ved Geologisk Museum i København.

Den udstillede meteorit satte gang i Nicolaj K. Larsens tanker, da han en dag for tre år siden var på besøg ved museet.

Han arbejder til dagligt med klimaets påvirkning af indlandsisen, og nye kort over landskabet under indlandsisen i Grønland var netop blevet udgivet. De viste en cirkulær fordybning med en diameter på 31 kilometer ca. 300 kilometer nord for området, hvor Agpalilik oprindeligt blev fundet.

»Samtidig var der nogle folk, som var ved at undersøge den her jernmeteorit for at finde ud af, hvor nedslaget var, og om man kunne finde spor efter det i landskabet i Nordvestgrønland,« siger han.

»Så ser jeg det her nye kort og tænkte: 'Det er jo lige her. Her er der et hul i jorden og det må da være et krater, ikke?'«

Efterfølgende påbegyndte han og professor Kurt H. Kjær og postdoc Anders Bjørk fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet jagten på beviser for, at der rent faktisk var tale om et meteorkrater.

Det fik de hjælp til af blandt andet forskere fra Alfred Wegener Instituttet i Tyskland og Nasa i USA. De fløj over området med is-radarer, som gav et langt mere detaljeret kort af landskabet under indlandsisen, og tegnede et tydeligt billede af et meteorkrater.

Det endelige bevis fandt de dog først på feltmissioner i somrene 2016 og 2017, hvor de ledte i de sedimenter, som smeltevand havde udvasket fra kraterbunden. Her kunne de aflæse kollisionens påvirkning i kvartskorn.

»Når Jorden bliver ramt af meteoren, så er det jo under et helt voldsomt tryk. Det skaber nogle helt bestemte chok-lameller i kvartskorn, der kun bliver dannet under sådan et nedslag, og dem fandt vores kollega Adam Garde fra Geus,« siger Nicolaj K. Larsen.

Hvorvidt der så rent faktisk er en sammenhæng mellem Agpalilik og krateret, er endnu ikke afgjort. Geokemiske analyser viser, at sammensætningen af den fundne jernmeteorit og den meteor, der i sin tid skabte krateret, ikke stemmer helt overens.

Det udelukker dog ikke en sammenhæng, fortæller Nikolaj K. Larsen.

»Jernmeteoritter er uhyre sjældne. Så det, at der er tale om en jernmeteorit, som har nogenlunde samme placering, kunne pege i retning af, at krateret og meteoritten hænger sammen,« siger han.

Meteornedslag under sidste istid

Forskernes bedste bud er lige nu er, at meteoren ramte Jorden for mellem 12.000 og 34.000 år siden. Dog er det en vurdering, som stadig er behæftet med en hel del usikkerhed.

Derimod er det sikkert, at krateret er ungt. Altså rent geologisk set. Meteoren slog nemlig ned inden for de seneste 3 millioner år, viser en detaljeret kortlægning af landskabet under Hiawatha-gletsjeren.

Lagene af is over og i krateret, fortæller dog en potentielt endnu mere interessant historie, som man har forsøgt at læse gennem en såkaldt is-stratigrafi.

Her kan man se, at den is, som hører til vores nuværende mellemistid ligger 'uforstyrret' over krateret. Nede i selve krateret derimod er billedet et andet.

»Her er det meget foldet og forstyrret, kan man se. Og så er der et ophold, hvor der mangler noget is, inden man kommer op i laget, der stammer fra de sidste 12.000 år,« siger Nicolaj K. Larsen.

»Så det ser ud, som om der er et hul fra omkring 12.000 år til omkring 34.000 år, hvor der er sket et eller andet. Og det kan være i den periode, at meteoren har ramt indlandsisen.«

Global afkøling

Hvis det er tilfældet, så vil fortidens mennesker have følt påvirkningen. Fordi meteoren ramte indlandsisen, vil den have haft en dobbelt virkning, som i begge tilfælde peger mod et koldere klima.

For det første slynger meteornedslag støv op i atmosfæren, som blokerer for solens stråler i en periode. Samme effekt kender man fra vulkanudbrud.

Derudover vil så stort et nedslag i indlandsisen skabe enorme mængder smeltevand, både ved kollisionen og i løbet af de århundreder, hvor området forbliver varmt.

Da smeltevandet løber ud i Nordatlanten kan det helt eller delvist slukke Golfstrømmen, hvilket igen afkøler kloden.

Hvis meteoren ramte den grønlandske indlandsis under sidste istid, vil det derfor have forårsaget en brat afkøling i denne periode, og dem kender man til flere af, fortæller Nicolaj K. Larsen.

»Der er adskillige af dem, og der er flere potentielle muligheder for, hvornår det kunne være sket,« siger han.

På baggrund af fundet er amerikanske forskere nu allerede begyndt at se på, hvordan et nedslag, som det forskerne foreslår, vil have påvirket isen og klimaet.

»Især fordi det er så ungt, er det spændende at se på, hvordan det har påvirket klimaet, miljøet og andre ting. For det unikke er jo, at der kan have været mennesker på Jorden på samme tid,« siger han.

Jagt på spor fortsætter

Næste skridt for forskerne er at lede efter andre spor fra nedslaget, der mere endegyldigt kan datere krateret.

Her har de to muligheder. Den første er at finde smeltemateriale fra nedslaget nede i krateret. Hvis de finder nok, kan det dateres direkte.

»Det betyder så bare at så skal vi ned til krateret. Og der ligger altså 1.000 meter is ovenpå,« siger Nicolaj K. Larsen.

Derfor vil man skulle bore ned gennem isen til grundfjeldet, hvilket både vil koste masser af tid og penge.

Den anden mulighed er at finde indirekte spor på kollisionen i form af sjældne grundstoffer, der ikke forekommer naturligt på jorden. Hvis der kontinuerligt er aflejret sediment på for eksempel havbunden nær Grønland, så vil et lag med meget Iridium eller et lignende stof, være tegn på nedslaget.

»Udfordringen er dog både at finde et sted, hvor det her er bevaret, og så vide, hvilke lag vi skal lede i,« siger Nikolaj K. Larsen.

Hør Nasa beskrive krateret og opdagelsen: