300.000 år gamle fossiler giver dødsstødet til Ud-af-Afrika hypotesen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

300.000 år gamle fossiler giver dødsstødet til Ud-af-Afrika hypotesen

Fossil Jebel Irhoud 300.000 år kranie
Rekonstruktion af Homo sapiens fossiler fra Jebel Irhoud i Marokko, som i udseende minder meget om mennesker, der lever i dag. Fundene viser dog, at der er sket en udvikling hos Homo sapiens af hjernekassen (blå) og dermed sandsynligvis også hjernefunktionerne op til i dag. (Grafik: Philipp Gunz, MPI EVA Leipzig).

Forskere har fundet de ældste Homo sapiens fossiler i Marokko, som med moderne teknik nu er dateret til at være omkring 300.000 år gamle. Det er mere 100.000 år ældre, end de hidtil ældste Homo sapiens fossiler fundet i Etiopien.

Fundet giver støtte til den hypotese, at moderne mennesker stammer fra Afrika, men giver dødsstødet til den traditionelle Ud-af-Afrika hypotese, der siger, at Østafrika var stedet, hvor Homo sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og herfra spredte sig til resten af Afrika og verden.

Det fremgår af to artikler i Nature. Hovedresultaterne beskrives i en artikel med Jean-Jacques Hublin og Philip Gunz Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie som hovedforfattere. Den anden artikel fokuserer på, hvordan alderen er bestemt ud fra termoluminescens.

Fundene blev fejldateret i 1960'erne

De første fossiler ved Jebel Irhoud blev fundet allerede i 1961 i forbindelse med minedrift. Det først fundne kranie, som var næsten helt intakt, blev overdraget til mineselskabets læge, som senere gav det til en professor i Rabat.

Det første fund var helt tilfældigt, men gav anledning til yderligere udgravninger, der resulterede i fund af flere fossiler.

Fundene blev løst dateret til at være ca. 40.000 år gamle, og de blev oprindeligt antaget at være en særlig afrikansk form af neandertalerne - og som sådan blev de ikke anset som noget særligt i forhold til tilsvarende fund andre steder i verden.

Undersøgelser for ca. 10 år siden indikerede, at fundene kunne være ældre - måske 160.000 år gamle - og de kunne indikere, at nordafrikanske Homo sapiens havde parret sig med neandertalere. Fossilerne kunne så være blandt de sidste overlevende fra en sådan befolkning.

I 2004 begyndte det tyske Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie nye udgravninger ved Jebel Irhoud. Det øgede antallet af fossiler fra 6 til 22, og endnu mere vigtigt, det har vist sig muligt at tidsbestemme fossiler meget mere præcist.

Heldigvis var der nemlig sammen med fossiler fundet flintredskaber, som havde været opvarmet af ild. Ud fra disse kunne forskerne med en dateringsmetode baseret på termoluminescens bestemme alderen.

»Vi brugte de mest moderne metoder til datering og anvendte et konservativt skøn,« forklarer Daniel Richter.

»Det var et stort Wow, da vi fik resultatet. Fossilerne var meget ældre end, vi havde troet, « siger Jean-Jacques Hublin.

Hele Afrika må karakteriseres som oprindelsessted for Homo sapiens

Fundene gør det fuldstændigt klart, at Homo sapiens ikke opstod i Østafrika for ca. 200.000 år siden, som mange har antaget i henhold til Ud-af-Afrika hypotesen.

Den nye opdagelse betyder dog ikke, at man kan sige, at Homo sapiens oprindelsessted er flyttet til Marokko, forklarer Hublin. Men må snarere se hele Afrika eller store dele af Afrika som et samlet oprindelsessted - snarere end en enkelt snæver geografisk region.

Jebel Irhoud ligger i Marokko mellem Marrakesh og Atlanterhavet. Her ses udgravningsstedet, som da det var beboet for 300.000 år siden meget vel kunne have været en hule, som blev ødelagt, da klipper og sedimenter blev fjernet i 1960'erne. (Foto:Shannon McPherron, MPI EVA Leipzig)

I en kommentar ligeledes i Nature skriver Chris Singer og Julia Galway-Witham fra Natural History Museum i London, at de er enige med Jean-Jacques Hublin og hans kolleger i, at fossilerne er det bedste bevis for, at der var været en tidligere fase i udviklingen hos Homo sapiens, hvor kranierne var større end i dag.

»Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt moderne mennesker har arvet en del af deres hovedform fra ikke-sapiens forfædre,« skriver Chris Singer og Julia Galway-Witham - hvilket i øvrigt er et forhold som Chris Singer selv har skrevet om tidligere i en artikel i Philosophical Transactions of the Royal Society B.

Gradvis eller abrupt evolution?

Hublin og Co. formoder, at den mere kuglerunde hovedform hos mennesker i dag er opstået for relativt nylig.

Da det virker sandsynligt, at både hjernestørrelse og form er udviklet uafhængig af hinanden hos Homo sapiens og neanderthalere over en periode på mindst 400.000 år kan det også betyde, at kognitive forskelle har udviklet sig helt uafhængigt hos de to arter inden for dette tidsrum.

Men det er et forhold, som ikke kan afgøres med sikkerhed i dag, for det er ikke muligt helt at afvise den mulighed, at der skete en mere abrupt ændring for ca. 200.000 år siden, som Ud-af-Afrika-hypotesen er baseret på.

Denne video fra Philipp Gunz, Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie med en rekonstruktion af et fossil viser, at Homo sapiens for 300.000 år havde et moderne udseende, men at hjernekassen havde en anden form end hos moderne mennesker i dag.

Kommentarer (19)

Når man vil give noget et dødsstød, må man vel have fakta til rådighed.

Og det er jo ikke knogleresterne som er dateret.

Er det mindre sandsynligt, at knoglerne kunne stamme fra mennesker som tilfældigt opholdt sig på et sted, hvor de fundne stenredskaber allerede befandt sig - altså at de ikke selv har fremstillet dem?

  • 1
  • 2

University of Toronto. (2017, May 23). 7.2-million-year-old pre-human remains found in the Balkans: New hypothesis about the origin of humankind suggests oldest hominin lived in Europe. ScienceDaily:
Citat: "...
Scientists analyzing 7.2 million-year-old fossils uncovered in modern-day Greece and Bulgaria suggest a new hypothesis about the origins of humankind, placing it in the Eastern Mediterranean and not -- as customarily assumed -- in Africa, and earlier than currently accepted. The researchers conclude that Graecopithecus freybergi represents the first pre-humans to exist following the split from the last chimpanzee-human common ancestor.
..."

  • 4
  • 0