300.000 år gamle fossiler giver dødsstødet til Ud-af-Afrika hypotesen

Rekonstruktion af Homo sapiens fossiler fra Jebel Irhoud i Marokko, som i udseende minder meget om mennesker, der lever i dag. Fundene viser dog, at der er sket en udvikling hos Homo sapiens af hjernekassen (blå) og dermed sandsynligvis også hjernefunktionerne op til i dag. (Grafik: Philipp Gunz, MPI EVA Leipzig). Illustration: Philipp Gunz, MPI EVA Leipzig)

Forskere har fundet de ældste Homo sapiens fossiler i Marokko, som med moderne teknik nu er dateret til at være omkring 300.000 år gamle. Det er mere 100.000 år ældre, end de hidtil ældste Homo sapiens fossiler fundet i Etiopien.

Fundet giver støtte til den hypotese, at moderne mennesker stammer fra Afrika, men giver dødsstødet til den traditionelle Ud-af-Afrika hypotese, der siger, at Østafrika var stedet, hvor Homo sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og herfra spredte sig til resten af Afrika og verden.

Det fremgår af to artikler i Nature. Hovedresultaterne beskrives i en artikel med Jean-Jacques Hublin og Philip Gunz Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie som hovedforfattere. Den anden artikel fokuserer på, hvordan alderen er bestemt ud fra termoluminescens.

Fundene blev fejldateret i 1960'erne

De første fossiler ved Jebel Irhoud blev fundet allerede i 1961 i forbindelse med minedrift. Det først fundne kranie, som var næsten helt intakt, blev overdraget til mineselskabets læge, som senere gav det til en professor i Rabat.

Det første fund var helt tilfældigt, men gav anledning til yderligere udgravninger, der resulterede i fund af flere fossiler.

Fundene blev løst dateret til at være ca. 40.000 år gamle, og de blev oprindeligt antaget at være en særlig afrikansk form af neandertalerne - og som sådan blev de ikke anset som noget særligt i forhold til tilsvarende fund andre steder i verden.

Undersøgelser for ca. 10 år siden indikerede, at fundene kunne være ældre - måske 160.000 år gamle - og de kunne indikere, at nordafrikanske Homo sapiens havde parret sig med neandertalere. Fossilerne kunne så være blandt de sidste overlevende fra en sådan befolkning.

I 2004 begyndte det tyske Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie nye udgravninger ved Jebel Irhoud. Det øgede antallet af fossiler fra 6 til 22, og endnu mere vigtigt, det har vist sig muligt at tidsbestemme fossiler meget mere præcist.

Heldigvis var der nemlig sammen med fossiler fundet flintredskaber, som havde været opvarmet af ild. Ud fra disse kunne forskerne med en dateringsmetode baseret på termoluminescens bestemme alderen.

»Vi brugte de mest moderne metoder til datering og anvendte et konservativt skøn,« forklarer Daniel Richter.

»Det var et stort Wow, da vi fik resultatet. Fossilerne var meget ældre end, vi havde troet, « siger Jean-Jacques Hublin.

Hele Afrika må karakteriseres som oprindelsessted for Homo sapiens

Fundene gør det fuldstændigt klart, at Homo sapiens ikke opstod i Østafrika for ca. 200.000 år siden, som mange har antaget i henhold til Ud-af-Afrika hypotesen.

Den nye opdagelse betyder dog ikke, at man kan sige, at Homo sapiens oprindelsessted er flyttet til Marokko, forklarer Hublin. Men må snarere se hele Afrika eller store dele af Afrika som et samlet oprindelsessted - snarere end en enkelt snæver geografisk region.

Jebel Irhoud ligger i Marokko mellem Marrakesh og Atlanterhavet. Her ses udgravningsstedet, som da det var beboet for 300.000 år siden meget vel kunne have været en hule, som blev ødelagt, da klipper og sedimenter blev fjernet i 1960'erne. Illustration: Shannon McPherron, MPI EVA Leipzig

I en kommentar ligeledes i Nature skriver Chris Singer og Julia Galway-Witham fra Natural History Museum i London, at de er enige med Jean-Jacques Hublin og hans kolleger i, at fossilerne er det bedste bevis for, at der var været en tidligere fase i udviklingen hos Homo sapiens, hvor kranierne var større end i dag.

»Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt moderne mennesker har arvet en del af deres hovedform fra ikke-sapiens forfædre,« skriver Chris Singer og Julia Galway-Witham - hvilket i øvrigt er et forhold som Chris Singer selv har skrevet om tidligere i en artikel i Philosophical Transactions of the Royal Society B.

Gradvis eller abrupt evolution?

Hublin og Co. formoder, at den mere kuglerunde hovedform hos mennesker i dag er opstået for relativt nylig.

Da det virker sandsynligt, at både hjernestørrelse og form er udviklet uafhængig af hinanden hos Homo sapiens og neanderthalere over en periode på mindst 400.000 år kan det også betyde, at kognitive forskelle har udviklet sig helt uafhængigt hos de to arter inden for dette tidsrum.

Men det er et forhold, som ikke kan afgøres med sikkerhed i dag, for det er ikke muligt helt at afvise den mulighed, at der skete en mere abrupt ændring for ca. 200.000 år siden, som Ud-af-Afrika-hypotesen er baseret på.

Denne video fra Philipp Gunz, Max-Planck Institut für evolutionäre Anthropologie med en rekonstruktion af et fossil viser, at Homo sapiens for 300.000 år havde et moderne udseende, men at hjernekassen havde en anden form end hos moderne mennesker i dag.

Emner : Evolution
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man vil give noget et dødsstød, må man vel have fakta til rådighed.

Og det er jo ikke knogleresterne som er dateret.

Er det mindre sandsynligt, at knoglerne kunne stamme fra mennesker som tilfældigt opholdt sig på et sted, hvor de fundne stenredskaber allerede befandt sig - altså at de ikke selv har fremstillet dem?

  • 1
  • 2

University of Toronto. (2017, May 23). 7.2-million-year-old pre-human remains found in the Balkans: New hypothesis about the origin of humankind suggests oldest hominin lived in Europe. ScienceDaily: Citat: "... Scientists analyzing 7.2 million-year-old fossils uncovered in modern-day Greece and Bulgaria suggest a new hypothesis about the origins of humankind, placing it in the Eastern Mediterranean and not -- as customarily assumed -- in Africa, and earlier than currently accepted. The researchers conclude that Graecopithecus freybergi represents the first pre-humans to exist following the split from the last chimpanzee-human common ancestor. ..."

  • 4
  • 0

Så må det i givet fald være lavet af en art på linie med Homo Sapiens rent teknologisk, det ville om muligt være mindst ligeså imponerende/interessant.

  • 1
  • 1

@Birger Nielsen Knogleresterne er forsøgt dateret hvor man kom frem til 160000 men den alder er meget usikker. Derfor kigger man jo på hvad der er i samme lag for at give en mere præcis datering.

Nu var jorden jo ikke overrendt af folk på det tidspunkt så mon ikke det er meget sandsynligt at flintestenene og knogleresterne hører sammen.

Hvorfor siger man at vi stammer fra afrika: Fordi de ældste knoglerester er fundet der! Men vi kan jo først vide at det er de ældste knoglerester hvis vi gennemsøger og daterer alle knoglerester i jordskorpen! Man er nødt til at gætte/opstille en teori ud fra den information man har tilgængelig.

Ergo er deres datering lige så sandt som det er at påstå at vi stammer fra afrika.

  • 3
  • 0

Tak for info :)

Jeg studsede blot over, at man på grundlag af det fundne og koblingen mellem knogler og redskaber, turde anvende det til at give ud-af-afrika teorien dødsstødet.

Der er noget der tyder på, at ud-af-afrika teorien ikke holder, men at afskrive den på baggrund af dette ene fund?! - burde der ikke lidt mere til inden man lægger den i graven?

  • 1
  • 0

Der er egentlig flere out-of-africa teorier. Nye fund, ikke bare i Marokko men også andre stedet lægger nogle af disse teorier i graven.

Den mest udbredte out-of-africa teori siger at Homo Sapien stammer fra en meget lille population i Østafrika. En anden er næsten identisk, bare med Sydafrika som oprindelse.

Men nye fund viser dels at Homo Sapiens var udbredt over hele Afrika, dels at Homo Sapiens opstod meget tidligere end de 200.000 år som hidtil var grænsen. Redskaberne fundet i Marokko findes næsten identiske andre steder i Afrika, og op til 500.000 år gamle. Så Homo Sapiens opstod nok for mindst 1/2 million år siden.

  • 3
  • 0

Interessant :)

Har man en idé om, hvor lang tid det ville have taget for homo sapiens at udbrede sig til næsten hele Afrika? Hvis der er fundet spor flere steder, som tyder på i omegnen af 500k, så må sapiens jo være startet meget tidligere endnu, eller mener man der kunne være flere steder sapiens er opstået nogenlunde samtidigt, uafhængigt af hinanden?

  • 0
  • 1

Det mest logiske er nok at Sapiens har været udbredt over det meste af Afrika i al den tid vi har eksisteret. Jægere og samlere er ekstremt mobile. Vandringer over både halve og hele kontinenter i et enkelt menneskes levetid er absolut muligt.

I øvrigt er de 160.000 års alder for de første Marokkanske fund forkert dateret. De ligger også med nye metoder omkring 300.000 år.

  • 2
  • 0

Jeg syntes at disse kranier ligner neanderthalerne.

Man må tænke sig at under istiderne så var menneskene generelt kun få og levede kun i små isolerende områder, og når det var mellemistid, såsom i de sidste 11000 år så voksede antallet af mennesker og de forskellige menneske-grupper spredte sig og blandede sig med hinanden eller udslettede de gamle grupper. Det er derfor meget svært at udpege et oprindelsessted. Fordi befolkningen voksede og spredte sig så hurtigt, at man ikke kan dattere en forskel i spredningen.

Når man har en datering på 300.000 år for de ældste menneskeskeletter og generne siger 200.000 år for menneskeheden og 50.000 år for udvandringen fra Afrika så behøver disse tal ikke at være imodstrid med hinanden, da Afrikanerne kan være to eller flere sammen blandede grupper (med fælles oprindelse for 200.000 år siden), som for 50.000 år siden udvandrede, og gradvist udslettede de ældre menneske racer.

  • 0
  • 2

Hvorfor benyttes begrebet "ud af Afrika"? Hvor lå grænsen mellem Afrika og Europa dengang? Var der ikke blot tale om et sammenhængende landområde - evt. med et flodforløb mellem? - Hvor hele Sahara var frugtbart land? (- Vel næsten lige indtil det tidspunkt, hvor Atlanterhavet brød igennem ved Gibraltar? - Er det ca. 12.500 år siden - samtidigt med dannelsen af de store søer mellem USA og Canada og samtidigt med dannelsen af den store vestamerikanske sø, som Salt lake er en rest af?) Så alle i Sahara kunne let komme til Europa - og der var frugtbart i hele området fra Nilen til den afrikanske vestkyst, så de har nemt kunnet leve der. Eller hvad?

  • 0
  • 3

Tak for artikel. Ja, det kan jeg se. Men jeg tor også, jeg fik set, at der ikke er særlig langt mellem Europa og Afrika. Så der kunne nok være trafik over strædet. Jeg er også sikker på, at jeg skrev, at der nok var noget, flod-lignende halløj. - Og med en vanddybde på ikke mange hundrede meter, ville det nok kunne være muligt, at vandskiftet fra tid til anden (under de koldeste perioder under istiderne) var lavt - og afstanden mellem kontinenterne var mindre. Om der så var faktisk landforbindelse er vel ikke afgørende? Vandringen fra Afrika til Europa (og retur) ville vel være enkel? Og jeg forestiller mig ikke, at alle steder i Sahara var ét stort eldorado, men der kunne tænkes steder som eksisterede på samme måde som området omkring Tchad-søen indtil kolonitiden.

  • 0
  • 0

Jeg bør måske lige tilføje at Levallois teknologi frembringer relativt små redskaber, men med skarpe kanter. Samt at man for de fleste fund ikke med sikkerhed kan vide hvilken menneskeart som har produceret disse redskaber. Som regel finder man redskaberne, men ingen fossiler. Fundene i Marokko er en undtagelse, her har man begge dele.

Levallois er en flækketeknologi, dvs. at redskabet er de flækker man slår af en større sten. I modsætning til kerneteknologi hvor redskabet er det som bliver tilbage når flækkerne er slået af.

Jeg syntes at disse kranier ligner neanderthalerne.

Som beskrevet i artiklen: til dels. Kraniet er langskallet som en neandertalers, men mangler de store øjenbrynsbuer som ellers karakteriserer neandertalere. Men da neandertalere og Sapiens et eller andet sted har en fælles oprindelse er det nok ikke så underligt at tidligere udgaver har en del fællestræk.

  • 3
  • 0

Google is your friend. Og Wikipedia er i endnu højere grad din ven. Især den engelske udgave.

Enig, særligt hvis tidspunkterne skal stemme. Så kan der være en smeltevands-"puls" 14.500 år siden med indvirkning på det generelle havniveau. https://en.wikipedia.org/wiki/File:Post-Gl... En senere begivenhed omkring sortehavet. https://en.wikipedia.org/wiki/Black_Sea_de...

Men for at holde os til artiklen, så var havniveauet noget lavere i omtalte periode. 120-150 m lavere. https://skepticalscience.com/Past-150000-Y...

Og før det har der været en stor variation. Mellem 13 og 11 mio. år siden, faldt havniveauet 200 meter. http://curry.eas.gatech.edu/Courses/6140/e...

  • 1
  • 0

Jan C Damgaard. Tak. Dejligt, at nogen er lidt kvikkere ved tastaturet. Disse begivenheder tyder jo fint på, at der kunne ske udvekslinger hen over et smallere vand i Middelhavet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten