3.000 timers arbejde: Martin byggede sin egen ubåd i garagen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

3.000 timers arbejde: Martin byggede sin egen ubåd i garagen

Illustration: Martin Hedin/Privat

En efterårsdag i 2014 kører den svenske elektriker Martin Hedin på Europavej 4 på vej til Umeå. Her får han øje på miniubåden Spiggen, der ejes af den svenske marine.


»Jeg fisker øjeblikkeligt telefonen op og tager et billede. Det sender jeg til min bror og skriver: ‘Sådan en skulle man have’. Jeg har altid været fascineret af ubåde og teknologien i dem,« fortæller Martin Hedin.

Samme aften sidder han på hotelværelset og googler ubåde - især Spiggen, som han passerede tidligere.

»Og her begynder de første beregninger og skitser til båden at vokse frem,« siger han.

'Harren' døbes i Mariestadsfjärden. Illustration: Martin Hedin/Privat
Martin Hedin er uddannet elektriker og arbejder i dag med salg af teknisk udstyr til vandbehandling. Illustration: Martin Hedin/Privat
Martin Hedin glæder sig til at have ubåden liggende i havnen. Illustration: Martin Hedin/Privat
Størstedelen af arbejdet foregik hjemme i garagen. Illustration: Martin Hedin/Privat

2.200 kilo stål

I tre år har Martin Hedin siden den aften arbejdet med ubåden hjemme i garagen. Nu, omkring 3.000 arbejdstimer senere, er fartøjet færdigt. Youtube blev flittigt brugt under bygningen, da Martin Hedin så godt som ingen erfaring havde med ubåde. Han er uddannet elektriker og har tidligere arbejdet med svejsning, og den viden fik han brug for i arbejdet med ubåden.

»Der er brugt omkring 2.200 kilo stål,« fortæller han.

»Det gik rigtig godt! Jomfrudykket i Mariestadsfjorden foregik i periskopdybde for at teste navigation kun ved hjælp af dette. Det var lidt nervepirrende, da man let mister referencepunkterne på den lille skærm,« siger Hedin.

»Ved dyk nummer to var målet, at ubåden skulle være helt balanceret under overfladen. Dybdemåleren viste tre meter, og jeg kiggede gennem vinduerne i bunden af ubåden. Det gik i krybegear omkring 40 centimeter over bunden,« beretter han.

Skroget er cirka 6,4 meter langt og 1,1 meter bredt. Fartøjet vejer omkring 2.400 kilo og har plads til maks. to personer.

Før den officielle søsætning gennemførtes der balancetests og systemtests med kontrol af bl.a. CO2-niveau, oxygenforbrug og kommunikationsteknologi.

Opererer på 50 meters dybde

Skroget er bygget cylindrisk for at kunne tage vandtrykket - ubåden skal operere på mellem 40 og 50 meters dybde.
Trykskroget sørger for en maksimaldybde på mindst 200 meter under havoverfladen. Ballasttanke på 720 liter sørger for op- og neddrift.

»De tekniske løsninger for akselgennemføringerne var også udfordrende at finde. Derudover var det elektriske system en udfordring - det kan jo bygges på tusindvis af måder,« siger Hedin og fortæller, at det vanskeligste var at lære at dreje.

Ubåden drives frem af en 5 kilowatt børsteløs elmotor (48V DC). Batteriet har en kapacitet på 160Ah (48v). Den skal kunne køre i omkring 1 time og 20 minutter i marchfart på 50 meters dybde. Desuden er ubåden forberedt til at kunne drives af en forbrændingsmotor.

Skal scanne bunden og indspille ubådslyde

Fartøjet har fået navnet Harren (Stallingen), opkaldt efter den eneste fisk, Martin Hedin nogensinde har fanget. Den svenske ubådsflåde har tradition for at give sine fartøjer fiskenavne, men navnet ‘Harren’ var ledigt.

»Det er synd, vandet er så lavt uden for Mariestad. Det ville have været sjovt at tage hende ud på større dybder uden risiko for at kollidere med andre både,« siger han og planlægger at teste båden i Vänern, Sveriges største indsø. Ifølge Lakepedia er den største dybde her 106 meter.

Indtog havnen under vand

»I forgårs prøvede jeg at indtage havnen i periskopmodus. Ekstremt barnligt, men sindsygt sjovt. Jeg kan forestille mig følelsen, de havde under Anden Verdenskrig, når de gled ind med deres miniubåde,« siger Martin Hedin.

I fremtiden planlægger han bl.a. at scanne bunden med et ekkolod og indspille bådlyde med en mikrofon.

»Lige efter arbejde i dag skal jeg ud at dykke med en af mine venner. Måske bliver vi lidt dernede for at tage en kaffepause og lytte til de andre både i høretelefonerne,« siger han.

Han ser også frem til at have ubåden nede i havnen.

»Det er fedt at have en ubåd liggende i havnen. Så spiller det ingen rolle, om naboen har en Princess 46 til tre millioner kroner. Når min ubåd ligger ved siden af, er naboens båd alligevel ikke den fedeste i havnen,« siger Martin Hedin.

Tålmodig sambo

Han fortæller, at han får rigtig meget positiv opmærksomhed med ubåden. Han ønsker naturligt nok overhovedet ikke at blive associeret med den danske ubådssag.

»Ubåden er et lille eksperiment for mig. Jeg vil gerne dele alt det, jeg har lært i løbet af projektet. Jeg synes, det er sjovest at komme på ideer og løsninger selv. Jeg tror ikke, at ubåden kan bruges til så mange andre formål, hvis ikke Forsvaret vil have den som træningsmål,« siger han.

Martin Hedins sambo er en tålmodig sjæl, fortæller han:

»Jeg bliver også nødt til at arbejde lidt på huset, ellers bliver min sambo sur og smider mig ud. Hun synes, det er et rimelig fjollet projekt, men har forståelse for, at jeg gør det.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har spekuleret på, om ikke vand er en dårlig for/bag eller side trim, da vand jo har en tendens til at skvulpe den forkerte vej, når ubåden tipper lidt. Det gør så ondt værre. Selvom der er mange skot i tankene. Var det ikke bedre med en klods, der hurtigt kan trækkes frem eller tilbage eller fra side til side.

  • 1
  • 7

En ballasttank har jo den fantastiske egenskab at den kan tømmes og fyldes alt efter om man vil op eller ned.
Med tilpas antal skotter bliver gennemstrømningen i tanken også så langsom at der ikke er kommer særlig store krav til feedback på styringen.

  • 3
  • 0

Godt gået Martin Hedin! Og du har styr på sikkerheden. Lanterner, ankerlys, ekkolod, VHF, AIS, hydrofon osv.

  • 5
  • 1

Ja, du har jo egentlig ret (bortset fra at SI-enheden for masse er [kg], men masse kan selvfølgelig også angives i [g] - egentlig spøjst at man her har præfix med i SI-enheden, men det er der nok en forklaring på). Jeg er helt med på, at der er forskel på masse og vægt (at et legeme med en vis masse har forskellig vægt afh. af tyngdepåvirkningen), men jeg har da overset, at vægt faktisk er selve (tyngde-)kraften, der udøves på legemet og dermed i vores gennemsnitlige tyngdefelt på Jorden har en numerisk værdi, der er 9,81 gange større end massen. I det daglige blander vi jo ofte vægt og masse sammen. Jeg takker for lige at være blevet vækket :-)

  • 2
  • 0

En mulig forklaring på præfikset i SI-enheden for masse kan være, at enhederne oprindeligt blev defineret vha. fysiske objekter. Det har nok været for vanskeligt at fremstille et 1-grams lod, der lod sig kopiere tilstrækkeligt nøjagtigt til at kalibrere andre lodder efter, så kilogrammet har været lettere at bruge som udgangspunkt.

I øvrigt er netop kilogrammet den eneste af SI-enhederne man endnu ikke mig bekendt har en endelig definition af, som ikke er afhængig af fysiske artifakter. Med andre ord er kilogrammET stadig et fysisk lod man passer rigtig godt på et sted i Frankrig.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten