300 meter forskningsskib med egen atomreaktor

Illustration: Earth 300

Glem alt om Galathea 1, 2 og 3, for når konstruktionen af det 300 meter lange forskningsskib Earth 300 måske allerede en gang i slutningen af dette årti kaster trosserne og begiver sig ud på verdenshavene, har vi fået et ekstremt forskningsskib.

Det er visionen for Aaron Olivera, der er født i Gibraltar og i dag har Singapore som udgangspunkt for sin virksomhed. Skibet har været et stykke tid undervejs, men i slutningen af september i år kunne en lang række medier verden over berette om et skib, der skal medtage op til 425 passagerer, hvoraf de 165 er besætning og 160 vil være forskere.

Hertil kommer cirka 20 studenter og 20 andre eksperter inden for områder som økonomi, teknologi, kunst, aktivisme og politik.

De resterende skal installeres i 20 suiter, og det er dem, der skal betale gildet. Aaron Olivera satser nemlig på at omkring 60 ekstremt rige personer er klar til at spytte i kassen for et godt formål og samtidig få en oplevelse og måske ligefrem bidrage lidt til verden.

Earth 300 skal nemlig løse nogle af de vigtigste udfordringer, vi står over for i dag. Det handler om CO2, forurening, økosystemer, drikkevand og fødevare og global sundhed. Til CNN sagde Aaron Olivera blandt andet:

Hvis Earth 300 skal være 100 procent klimaneutral, så skal der installeres en smeltesalt-reaktor. Det fremgår ikke hvad helikopteren skal flyve med, men det må antages at være en grøn flybrændstof. Illustration: Earth 300

»Hvor ikke tage de rigeste mennesker i verden og sætte dem sammen med de bedste videnskabsfolk, så de kan få et førstehåndsindtryk af, hvad der sker lige nu?«

Ideen er altså at løse problemerne ved at bidrage med viden fra forskellige forskningsområder, kulturer og verdenssyn.

Teknologien eksisterer ikke endnu

Men et gigantisk forskningsskib har allerede fået mange kritikere til at kalde det et fantasifoster, og at det er umuligt at få noget konstruktivt ud af at kombinere ekstrem luksusturisme og klimaforskning.

Andre peger på, at Aaron Olivera baserer en del af de teknologier, der skal være ombord på Earth 300 på opfindelser som ikke er færdigudviklet. Det drejer sig blandt andet om kvantecomputere og ikke mindst den atomreaktor, som skal drive skibet og alle de mange laboratorier ombord.

Reaktoren er en såkaldt “smeltesalt-reaktor” og den type reaktorer er endnu kun på forsøgsstadiet en del år endnu. I Danmark er de især kendt ved, at hele to virksomheder, Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics, arbejder med at udvikle teknologien.

Det bliver dog ikke danske reaktorer, der skal ombord, men en reaktor leveret af britiske Core Power, der samarbejder med TerraPower, som økonomisk støttes af Bill Gates. Indtil der er en løsning på fremdriften, er det tanken at Earth 300 skal sejle på konventionel motorteknologi forsynet med grønne brændstoffer.

Så mens vi venter på, om Earth 300 overhovedet bliver et sødygtigt projekt, kan man kigge lidt på designet og tænke på, hvordan det mon vil være at have forskningslaboratorium på den øverste af de 13 etager, som skal være i den kuglerunde overbygning bagerst på skibet. På trods af en længde på 300 meter, skal der nok ikke meget søgang til, før petriskålene skvulper over.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg går og dagdrømmer lidt om tanken om et skib med et rumobservatorie bygget på.

Et sted som i Danmark, hvor skyerne ofte driller, kan man blot sejle et sted hen, hvor der er skyfrit. Desuden er der ikke meget lysforurening ude på havet.

Samtidigt kunne det jo fungere som miljøskib/farvandsopmåling.

  • 1
  • 9

Hvorfor dog bruge et skib, bedre at komme op over skyerne. https://check-in.dk/flyvende-observatorium...

Ja, det er klart. Men det bruger sikkert en masse brændstof at holde et fly oppe hele natten. Et skib kan jo sejle hen, hvor der ikke er nogen skyer og bare blive liggende. Desuden kunne man om dagen bruge sådan et skib til alt muligt andet oceanografisk research.

Men, som sagt, det er bare en den slags idéer jeg har fået på hjernen. Måske jeg bare skulle starte med at købe en jolle og en stjernekikkert og så så afløb for det hele :)

  • 10
  • 1

Det er altså humor det her. Nu har venstrefløjen i 50 år kæmpet imod CO2 neutral atomenergi, og så kommer der et atomdrevent forskningsskib som Ingeniøren placerer under kategorien "miljø". Det er da humor :-)

  • 21
  • 9

Der er et problem med det flydende rumobservatorie: Det står ikke stille, uanset hvor lidt bølger der er. Når man arbejder med observatorier - i hvert fald til et teleskop, så skal teleskopet jo stå så fast som overhovedet muligt, så billedet ikke ryster. Og i nogle tilfælde laver man derfor et selvstændigt fundament til teleskopet og et andet til selve observatoriet.

  • 4
  • 1

Der er et problem med det flydende rumobservatorie: Det står ikke stille, uanset hvor lidt bølger der er.

Nejnej, bare rolig! Det problem kan uden tvivl løses med kunstig intelligens :D

  • 2
  • 1

Det er altså humor det her. Nu har venstrefløjen i 50 år kæmpet imod CO2 neutral atomenergi, og så kommer der et atomdrevent forskningsskib som Ingeniøren placerer under kategorien "miljø". Det er da humor :-)

Det er også humor med alle de der ting vi om få år kan bruge MSR reaktorer til, på trods af, at de stadig ikke rigtig findes :-)

Jeg håber snart at man endelig kan få en Ford Nucleon https://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Nucleon

  • 8
  • 0

Der er et problem med det flydende rumobservatorie: Det står ikke stille, uanset hvor lidt bølger der er. Når man arbejder med observatorier - i hvert fald til et teleskop, så skal teleskopet jo stå så fast som overhovedet muligt, så billedet ikke ryster. Og i nogle tilfælde laver man derfor et selvstændigt fundament til teleskopet og et andet til selve observatoriet.

Det er klart et problem du beskriver der. Men omvendt, så står nattehimlen jo heller ikke stille, så at sige (altså, planeten under os drejer jo rundt).

Som jeg forstår det, så tager man en masse billeder ad gangen med kort eksponeringstid som muligt - som man så 'lægger oven på hinanden' og skaber en lang eksponering og derved et tydeligt billede af stjernene.

Og, ja, det er vel noget machine-learning, der 'mapper' disse billeder med hinanden..

Men selvfølgelig vil der nok være en grænse for hvor langt ud man vil kunne kigge på denne måde.

Men et flydende rumobservatorie i skandinaviske farvande vil nok kunne berretiges som en form for hverdags-overvågning af den nærmeste del af rummet, som vi kan se herfra - da de fleste teleskoper er placeret ved ækvator - og, som jeg har forstået det, er rummet over skandinavien derfor generelt undereksponeret.

Men, jeg må ud med jollen i Aabenraa Fjord ;o)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten