30 tidevandsmøller skal levere strøm til New Yorkerne

Amerikanske Verdant Power har søgt om lov til at bygge op til 30 tidevandsmøller i East Rivers østligste løb, East Channel med en samlet effekt på omkring 1 MW.

Tidevandsmøllerne skal opføres inden for de næste tre år og skal producere strøm til elnettet på kommerciel vis. Anlægget kan således blive det første tidevandsanlæg, der leverer strøm ind på det offentlige net i USA.

Der er tale om 3. fase af et tidevandsprojekt ved navn RITE (Roosevelt Island Tidal Energy), som Verdant Power kører med støtte fra diverse New York-myndigheder.

De to første faser omfattede udvikling af en prototype på land og derpå udsætning af seks tidevandsmøller á 35 kW i East River til test i perioden 2006-2008. Herunder er blandt andet både nav og rotorblade udskiftet og Department of Energy (DOE) har været involveret i test af de nye løsninger.

Men nu gælder det altså 3. fase, hvor op til 30 tidevandsmøller i opdateret design af det såkaldte 'Free Flow System' skal producere strøm til det offentlige elnet. De først seks prototypeanlæg producerede strøm til to lokale virksomheder.

Både i fase to og tre er der lagt vægt på at teste anlæggenes indvirken på miljøet, og - som med de tidligere faser - er der i første omgang kun lagt op til en begrænset driftsperiode på fem år.

Ifølge ansøgningen til Federal Energy Regulatory Commission (FERC) har anlæggene en 'water-to-wire' effektivitet på mellem 30 og 40 procent.

Selskabet forventer at få svar på sin ansøgning indenfor en måneds tid.

Dokumentation

Rite projektet
Animation af konceptet

Emner : Vandkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, ja, men det der betyder noget er: hvad er et frit elselskab i et med Kina konkurrende industriland, villig til at betale for den producerede el, som jo her ikke er stabil. Vi snakker nok 80-90 Auken ligesom for vindenergi.

(Enhed: '100 Auken er hvor statssubsidiet er 100% af produktionsomkostningen. Ved 80 Auken er den frie markedsværdi af produceret el 20% af udgiften til at producere den - resten betales af statssubsidier eller tvungne, konkurrenceforringende afgifter.)

  • 0
  • 0

Der forudsættes sikkert en eller anden sammenhæng mellem det almindelige oplysningsniveau i det betalende samfund, og villigheden til at "subsidierer" en ny teknologi som vil kunne bringe dette samfund fremad i "kapløbet" med andre industrialiserede samfund. I dette lys er New York nok ikke helt tilfældigt valgt da der trods alt findes en hel del oplyste mennesker der. Hvilken pris det iøvrigt er muligt at producere elektricitet til, hvis man vælger at se bort fra de mest alvorlige eksternaliteter, er vel i grunden irrelevant for en sammenligning?

  • 0
  • 0

...og villigheden til at "subsidierer" en ny teknologi som vil kunne bringe dette samfund fremad i "kapløbet" med andre industrialiserede samfund.

Når man subsidierer noget, gavner det de virksomheder i landet, der dermed opnår øget konkurrencekraft. Da subsidierne er forbrugerens egne penge (via skat) er det tvivlsomt om forbrugeren har gavn af det. For det baserer sig på en forestilling om, at erhvervslivet er tro mod nationen i et og alt. Men erhvervslivet er kun tro mod markedet, som er det der sikrer dets eksistensberettigelse. Så man kan ikke først subsidiere - og så tro man kan hente investeringen hjem i fremtiden ved at brandbeskatte. Subsidier er og bliver en form for kontanthjælpsunderstøttelse.

Hvilken pris det iøvrigt er muligt at producere elektricitet til, hvis man vælger at se bort fra de mest alvorlige eksternaliteter, er vel i grunden irrelevant for en sammenligning?

Så afgjort ikke. Hvis man vælger den dyreste løsning af to mulige, betaler man med sin velstand og sin konkurrencekraft. Og det er ikke afgørende hvor i samfundet pengene kommer fra. Det er derfor landene er nødt til at binde sig til en fælles klimaindsats - gøre tingene sammen, for det land der alene vælger den dyreste løsning på et problem, taber til dem der vælger den billige løsning.

  • 0
  • 0

Jeg vil ikke påstå noget om disse møllers økonomi, men prøve at sætte lidt tal på. Niels gætter på "80-90 Auken", altså nødvendigheden af 80-90% støtte for at kunne konkurrere. Nej med rent fysisk, ved vi jo, at effekten er prop med hastigheden af det strømmende van opløftet til 2. potens (ligesom for vindmøller). Og da strømningshastigheden for tidevand er lille (gætter på størrelsesorden maks. 1m/s) fås maks effekt pr m2 til P = 0,59 * 1000 * 1^2 = 590 J/m2/sek. Hvor 0,59 er den teoretisk maksimale virkningsgrad, og de 1000 er vands massefylde. Rotorens diameter ser på billede tud til at være ca. 3 meter, altså 7 m2. Så den viste mølle kan maks give 7 * 590 watt = 4 kW ved 100% virkningsgrad og maks vandhastighed. Da tidevandet vist har maksimal hastighed hver 6. time og derimellem mindre hastighed eller nul, kan man nok regne med 1/4 af maks-effekten i snit, altså 1 kW i snit. De nævnte 30 møller giver altså i snit 30 kW. Højt sat. Prisen er ikke nævnt, men gætter vi (lavt) på 10 mio kr, kommer elprisen (forrentning og afskrivning: 10%/år) i nærheden af 4 kr/kWh, altså 10 gange prisen fra kul, olie, gas og kernekraft. Lavt sat. Spændende at se, om vi hører nogetsomhelst om data for projektet, når det kører - og efter et år. - Jeg gætter på 90-95 Auken.

  • 0
  • 0

Undskyld, indlægget smuttede, da jeg redigerede i det. Jeg glemte, at der skal etableres 30 fundamenter og solide "stativer" til fastgørelse af de 30 rotorer, kabler, transformer m.v. så jeg gætter i stedet på 20 mio kr. Til gengæld er middelværdien af sinus^2 = ½, så min faktor 1/4 skal i stedet være ½. - Resultatet er således uændret: ca. 10 gange højere elpris end fra kul, olie, gas og kernekraft. Mindst 90 Auken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten