30 mulige revner i Storstrømsbroen skal tjekkes med ultralyd

»Herinde kan du se, at vi har skrabet malingen af, så vi kan se revnen.«

Banedanmarks områdechef for teknisk drift, Søren Boysen, står på et stillads under Storstrømsbroens brodæk og peger ind i en snæver revne mellem et af hovedragerne på et af svævefagene og den pendulsøjle, som hoveddrageren hviler på.

Da malingen var væk, kunne Banedanmarks teknikere ved selvsyn konstatere det, som røntgenfotografierne ikke kunne vise. Nemlig at revnen ikke var 25 cm, men nærmere 50 cm lang, og at den fortsatte hele vejen ud til kroppladens kant.

Læs også: Se hvordan Storstrømsbroen bliver lappet

Revnen i kroppladen løber nemlig lige bag et vinkeljern, og trods forsøg med længere eksponeringstid har røntgenfotografiapparatet ikke kunnet vise, hvad der gemte sig bag vinkeljernenes 10-15 cm tykke stål. Derfor gik Rambøll og Force, der arbejder for Banedanmark, mandag i gang med at undersøge de tidligere fotograferede svævefag med ultralyd.

»Vi håber, at det vil kunne vise os revnerne. Foreløbigt har vi 30 steder, hvor der er indikationer på revner, som krakeleret maling og rust,« fortalte Søren Boysen søndag, da Ingeniøren var på inspektion med ham.

På det tidspunkt var der ikke dukket flere end de fire indtil videre kendte revner op. Derfor regnede Banedanmark stadig med, at planen om at genåbne broen for togtrafik 14. november holdt stik, fortalte Søren Boysen.

»Det, vi indtil videre har set, giver os ikke anledning til at tro, at den tidsplan vil skride. Men det er for tidligt at love noget. Nu skal vi se, hvad de nye undersøgelser viser.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tillad mig at foreslå at anvende den sunde fornuft..

Der var engang hvor erfarne folk kunne iagttage revnedannelse (-og iøvrigt mange andre forhold) ved et klinisk besigtigelsesarbejde. Man rensede materialet af på overfladen og man kunne sprøjte en letflydende farve på overfladen. Herefter fremkaldes et meget tydeligt billede af eventuelle revner ved efterfølgende "pudring" med kontrastfarve. En sådan test er billig og retvisende og kan udføres af en smedesvend til under 200 kroner i timen. Materialerne koster mindre end en P - time i Storkøbenhavn. Og en vinkelsliber koster nogle få hundrede kroner hos Harald Nyborg. En stålbørste koster svarende til en pakke cigaretter..... Skulle afrensning kræve en sandblæsning på de truede områder ... tja ... så koster det vel begrænset.

Når så revner er lokaliseret... så er det vigtigste, at det afklares, hvorledes fremtidig belastning vil påvirke konstruktionen.?

Revnedannelse er oftest en funktion af, at konstruktionen søger at tilpasse belastningen således at brud hindres. Det er ofte set på dynamiske konstruktioner som last bilers bærende chassisramme, der påbygges forskelligt belastende udstyr. Og lastvognen bevæger sig rundt herefter med vridninger og mangesidede belastninger. Resultatet er ofte, at de kraftige forstærkninger, der indlægges i de bærende rammer efter seriøse beregninger - blot flytter problemet og medfører brud andet sted i konstruktionen...

Erfaringerne viser, at det oftest løser brudproblemer, dersom der anvendes en konstruktion med flexibilitet, hvor påvirkningerne møres med at de belastende kræfter fordeles over større arealer, der er tilladt deformation via flexibilitet.

Brokonstruktionen er nok ikke revnet fra den ene dag til den anden. Derfor er det et spørgsmål om ikke det er forsvarligt at overføre togtrækkere til fastlandet...? Man kunne vel følge toget ved en kontrolleret overkørsel ? Og så kunne man passende følge brokonstruktionens bevægelser under den belsatning, der påtrykkes under lokomotiv - passage. Denne analyse (primitive ? ) kunne give et billede af de spændinger, der er revnefremkaldende. Og det kunne måske være hensigtsmæssigt ud fra denne analyse, at man fandt en afhjælpningsmetode, der afhjælper problemet ved at aflaste de "trætte" materiale - dele. ?

Iøvrigt : Dersom et bestemt sted i konstruktionen er udsat for revnedannelse ( = overbelastning x tid ), er det forventeligt, at en tilsvarende revnedannelse er under udvikling samtlige tilsvarende steder i konstruktionen. Derfor er det rationelt ( = sund fornuft ) at udbedring skal foretages på SAMTLIGE tilsvarende områder i brokonstruktionen. Og ikke blot der, hvor man kan iagttage en aktuel revne. Dette er jo også konsekvensen af de oplysninger, der er fremme indtil nu. Man finder en revne... og så finder man en til... og så finder man stadig flere revner på de tilsvarende steder i konstruktionen... Hvem kan blive overrasket over dette ?

Jeg ønsker blot med mit indlæg at anspore til lidt "snusfornuft"

Med venlig hilsen

Otto Dittmann Bøgebjergvej 45, Brobyværk 5672 Broby

  • 0
  • 0

Hej Otto

Revnen sidder i kroppladen bag vinkeljernet og vil derfor ikke være synlig, selv om man rensede malingen af på stedet.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen Ingeniøren

  • 0
  • 0

Der er ikke REVNENDE LIGE GYLDIGT. Der er skal tog på de skinner i løbet af kort tid! Inden for et par uger og ikke senere.

""Dersom et bestemt sted i konstruktionen er udsat for revnedannelse ( = overbelastning x tid ), er det forventeligt, at en tilsvarende revnedannelse er under udvikling samtlige tilsvarende steder i konstruktionen. Derfor er det rationelt ( = sund fornuft ) at udbedring skal foretages på SAMTLIGE tilsvarende områder i brokonstruktionen. Og ikke blot der, hvor man kan iagttage en aktuel revne""

Der er nogen bolte der skal til! :-|

Iøvrigt er det også tilfælderet ved skinner. 140 km/t = 22 t x 45 kg/m.

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Man rensede materialet af på overfladen og man kunne sprøjte en letflydende farve på overfladen.

Broens metalkonstrukton er inden for de sidste 5 år blevet sandblæst og malet. Det har taget sommerperioden i 4 år at nå hele broen igennem. Man fjerner ikke bare lige denne maling for at undersøge konstruktionen. De er arbejde, som tager lang tid. Og som andre har skrevet, så er alle revner ikke synlige selvom man fjernede malingen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten