Det ser da også ud til at vindmøllen er opstillet i henhold til anbefalingerne i den tekniske beskrivelse :-)

Iflg Google Maps er der 1,8 km fra Krage Strand (som er stik vest for Hirtshal Idrætscenter) - det er nok ikke meget tæt på havet, så ekstra korrisonsbeskyttelse er nok blevet undladt.

4.4. MISCELLANEOUS

During transport over long distances the turbine will be subjected to great vibrations. It may therefore be necessary to take special precautions to avoid damage on bearings. The above will normally be necessary during railway transport only. Likewise unauthorised persons should not get closer than 100 m to the turbi¬ne.

For safety and noise reasons the turbine should not be placed close to areas with people. Therefore it is recommendable not to place turbines closer than 200 m from populated and busy areas.

If the turbine is to be placed in an area with many strikes of lightning it may be necessary to take precautions to prevent damages on the turbine.

The VESTAS wind turbine is corrosion protected against most environmental influences. If placed in a strongly corrosive environment, i.e. very close to the sea or in a poluted atmosphere it can be necessary to give extra corrosion protection.

Endnu en:

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/vasternorrland/vindkraftverk-pa-hastkullen-har-rasat-ihop-ingen-person-skadad

V25 200kW må være den første serieproducerede pitch regulerede mølle i verden, da den er udviklet før Vestas gik konkurs i 1986. (Baseret på pre. konkurs teknologi).

Enercon E32-200kW er fra 1988.

Det ligner ganske rigtigt en boltet flange der hænger og dingler.

det fremgår også at hele flangen er flået den øverste tårndel.

• igen: bliver vi egentlig klogere?

På billede 6/7 ser det (for mig) ud til, at boltflangerne stadig er samlede men flået af tårnrørene.

Hvis man bruger linket til presse-fotos.dk ovenfor, åbner billederne i en ny fane og derefter fjerner "-1024x683" fra URL'en får man fuld størrelse.

Det ligner ganske rigtigt en boltet flange der hænger og dingler.

Flangen fra den øverste tårnsektion er tydeligt flået af røret - men der mangler også mange bolte??

Enig - man kan ikke se hvad der gav op først? Boltene eller svejsningen på flangen?

Men ud fra billedet kan der ikke være tvivl om hvordan tårnet er konstrueret.

En lidt mere detaljeret foto

Flangen fra den øverste tårnsektion er tydeligt flået af røret - men der mangler også mange bolte??

Vi bliver nok nødt til at væbne os med tålmodighed.

En lidt mere detaljeret foto af brudstedet:https://www.facebook.com/photo?fbid=10227125037942876&set=a.10227125036542841

men mon ikke vi hører nærmere senere

Fotografen har på behændig vis undladt at tage blot et enkelt billede af brudstedet, så fotografierne bidrager ikke med noget brugbart.

Tårnet er samlet i sektioner med bolteflanger (altså ikke et fuldsvejset tårn)

På billede 6/7 ser det (for mig) ud til, at boltflangerne stadig er samlede men flået af tårnrørene. Man kan imho se både bolthoveder og møtrikker samt dele af tårnvæggen, der stadig hænger fast på flangerne.

På billede 3/7 ser man kraftige skader på den opretstående rest af tårnet. Disse kan selvfølgelig være kommet, selv om det er boltesamlingen, der har givet efter - men jeg tror, det skyldes, at flangerne er revet af tårnvæggen.

Jeg tror (med tyk streg under) dog - ud fra, hvad jeg ser, at det er svejsningen mellem flangerne og tårnvæggen, der har givet op.

Bare mit synspunkt - men mon ikke vi hører nærmere senere

anbefale artiklens link til Nordjyske, hvor der i bunden af den artikel er 7 fotos af møllen.

informationen kommer fra lederen af idræts-centret.

Det, der hænger ned ad siden, kan umuligt være en bolteflange! En sådan er bomstærk og formet som en ring, og den ville i øvrigt heller ikke løsne sig fra tårnpladerne som vist her!

Forstør den yderligere i f.eks. Paint og du kan se at den slutter/ begynder ved den del af den indvendige flange, der stadig har fat i svøbbet/ tårnet.

På den midterste del af den afrevne flange, kan man også se modflangen

Med fare for at blande mig i diskusionen, så kan jeg anbefale artiklens link til Nordjyske, hvor der i bunden af den artikel er 7 fotos af møllen.

For at gøre det ganske kort og måske få afsluttet dskussionen =>

Selv uden forstørrelse ser jeg en lodret part af skallen i bruddet! Så med mindre fotoet er manipuleret (?) siger dette tydeligt, at der ikke er brud i bolte/flange, da dette ville give en fuldstøndig ubrudt vandret brudflade.

Brud i en svejsesøm derimod behøver ikke at fortsætte i denne hele vejen rundt, men kan netop forplante sig ud i selve pladematerialet (hvis sømmen ellers er stærk nok og fejlfri)!

Det, der hænger ned ad siden, kan umuligt være en bolteflange! En sådan er bomstærk og formet som en ring, og den ville i øvrigt heller ikke løsne sig fra tårnpladerne som vist her!

Billederne viser tydeligt, som teksten skriver, at bruddet er sket i en svejsesamling.

Hvis man tager dette billede og forstørrer op til 500%, kan man se flangesamlingerne længere nede samt ikke mindt resterne af flangesamlingen hænge på siden af tårnet.

https://presse-fotos.dk/post/se-billederne-vindmoelle-kollapset-i-stiv-kuling/

Så begge parter kan have ret - svejsningen af flangen er bristet ...

Husk væskebalancen her i sommervarmen. Billederne viser tydeligt, som teksten skriver, at bruddet er sket i en svejsesamling.

Det er forøvrigt en fejlslutning at boltesamlingen automatisk er det svage punkt i et tårn. Boltesamlingen er dimensioneret til samme belastning som resten af tårnet og har, korrekt udført, ca. samme sikkerhed mod brud. Alt andet ville jo være økonomisk selvmål.

Boltesamlingen har blot flere potentielle fejlkilder. To af de værste, svejsningerne ?

Flere efterspørger en kilde til oplysningen om, at mølletårnet har delt sig i en sammensvejsning. Artiklen er nu opdateret, så det fremgår, at informationen kommer fra lederen af centret.

/Skribenten

Har du tænkt over, hvordan bolteflangen er fastgjort til tårnsvøbet?

Det er en logisk fejl at udlede, at hvis tårnet har en boltesamling, så er bruddet sket i boltesamlingen. Du har ingen mulighed for at vide, om dette er tilfældet.

Og at årsagen til bruddet er uvis, er naturligvis ikke det samme som at bruddets lokation er uvis. Endnu en logisk fejl fra din side.

Der står at bruddet er opstået i en svejsning? Er der noget jeg misser?
Artiklens overskrift siger:
Årsagen til, at en 30 år gammel V25-vindmølle fra Vestas gik over på midten, er uvis.

På denne hjemmeside kan du se et foto af tilsvarende tårne for denne mølletype. <a href="https://www.sparesinmotion.com/wind-turbin..">https://www.sparesinmotio…;. Tårnet ligger adskilt i 3 sektioner. Det ses her meget tydeligt at alle sektioner er forsynet med flanger. Og det ses at flangerne er forsynet med frihuller for montageboltene som sammenspænder de 3 tårnsektioner. Med dette design vil det altid være boltene i boltesamlingen som er det svageste punkt.

Det er for teknisk for at jeg ved hvad der er korrekt, og hvordan man samler forskellige vindmølle tårne. Jeg mener dog ikke en tilfældig salgs side med et mølletårn siger noget om det specifikke væltede tårn og hvordan det er fejlet? Det er jo ikke nødvendigvis samme tårn? Det drager også den kilde en smule i tvivl når der bruges de samme billeder til en NORDTANK 130 mølle.

Og jeg vil så stadig påpege, at artiklen specifikt skriver (selvom du beder folk om at læse "een gang til") at det er i en svejse samling den har delt sig. Jeg har prøvet at kontaktet skribenten for at høre hvor han har infoen omkring svejsesamlinger fra og afventer svar fra ham.

Kan du evt. henvise til hvor du læser at tårnet er samlet med bolte?

Nu er det jo ikke den letteste opgave at finde ennudmattet zone i en konstruktion. Det blive først let når der er en revne, og så er det bærende areal jo reduceret, og bruddet sker.

Ja, det er der. Du læser forkert. Læs een gang til. Tårnet er IKKE svejst sammen. Tårnet er samlet med en boltesamling. Fotografiet er dog så lille at flangesamlingen ikke kan ses tydeligt.

Så må jeg altså indrømme at jeg også læser forkert. Lige over billedet skrives:

Vindmøllen udgøres af flere sektioner, der er svejset sammen, og det er i en af sammensvejsningerne, at den har delt sig.

Der står at bruddet er opstået i en svejsning? Er der noget jeg misser?

Et tårn knækkede. Det er da ikke en ulykke, men en mekanisk defekt, der kunne have forårsaget en ulykke.

Men jeg undrer på: Hvis man har vibrationsovervågning af lejerne og rotoren, ville en sådan overvågning være i stand til at opfange en begyndende vaklen af tårnet?

Hvorfor pludselig inddrage boltesamlinger? De findes jo ikke i denne mølle! Der står tydeligt, at bruddet er sket i en svejsesamling, og det ses også på billederne. En boltesamling ville vise flanger på tårnet (udvendig eller indvendig).

Henning: Du kritiserer manglende eftersyn, men har åbenbart ikke kendskab til svejning og svejsekontrol? Man kan ikke få en svejsning til at holde uendeligt ved hjælp af kontrol, og en svejst samling i et (mølle) tårn er væsentlig svagere for udmattelse end selve tårnskallen. Bruddet kan være fra udmattelse, og hvis denne form for belastning har fundet sted (sandsynligt!), skal bruddet selvfølgelig ske i en svejsesøm!

Det har ikke noget med dårlig konstruktion eller udførelse at gøre, én af sømmene skal jo være den svageste!

Derfor er det mest sandsynligt at flere af boltene har mistet forspændingen.

Der står at bruddet er opstået i en svejsning? Er der noget jeg misser?

Derfor er det mest sandsynligt at flere af boltene har mistet forspændingen. Når det sker er det et spørgsmål om tid før end der opstår udmattelsesbrud i boltene som holder de 2 flanger sammenspændt

At en svejsning er fejlet nu er vel blot et tegn på at både design- og produktionsfasen har siddet lige i skabet.

Agurketid? Ja det rammer jo også fagpressen. Et tårn knækkede. Det er da ikke en ulykke, men en mekanisk defekt, der kunne have forårsaget en ulykke.

Nu sal vi vise at cirkulær økonomi er kommet ud af whitepapers og ind i produktionen :D Lad stålet fra tårnet blive et nyt tår. Eller i det mindste ølkapsler.

Der bliver travlt på nyhedsafdelingernede kommende år hvis alle udmattelsesskader på gamle møller skal dækkes ?

De møller er designet til 20års levetid. Den pågældende holdt 30år og tilmed på et af de mest forblæste steder i Danmark. At en svejsning er fejlet nu er vel blot et tegn på at både design- og produktionsfasen har siddet lige i skabet.

Fair nok (og betryggende) at Vestas ikke aflyser sommerferien af den grund...

Hvorfor? Der er 4000 vindmøller på land i Danmark, og der er ingen som er blevet drabt af en vindmølle (endnu). Der er 2.750.000 biler i Danmark og der dør ca. 250 personer hvert år i trafiken...burde vi ikke forbyde biler, før vi forbyder vindmøller?

Godt at ingen blev skadet. Drop at opsætte flere møller på land.