30 år gammel teknik halverer Mærsk-containeres energiforbrug
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

30 år gammel teknik halverer Mærsk-containeres energiforbrug

Illustration: Mærsk

200.000 køle- og frysecontainere hos Mærsk skal inden udgangen af næste år udstyres med en softwareenhed, der regulerer temperaturen efter et slags termostatprincip.

Den nye form for temperaturregulering er et opgør med 30 års konservativ tankegang, hvor en luftstrøm med konstant temperatur pumpes ind i containerne uanset skiftende vejrforhold.

Ifølge Mærsk vil det nye system med navnet Quest (Quality and Energy efficiency in Storage and Transport) halvere køle- og frysecontainernes energiforbrug. Det giver en samlet CO2-besparelse på 325.000 tons om året, samt et økonomisk overskud i form af mindre olieforbrug.

Bag projektet står det hollandske Wageningen Universitet og forskningscenter, der har udviklet softwaresystemet til Mærsk Line.

»Vi kan godt undre os over, at vi ikke har gjort det her noget før, men jeg tror, at det skyldes en konservativ indstilling i industrien. Det har nok været nødvendigt med et universitet til at presse os lidt,« siger Henrik Lindhardt, fra Reefer Management i Mærsk Line, der står for virksomhedens køle- og frysecontainere.

Software overvåger temperaturudsving

Selv om det nye system er en slags tilbagevenden til gamle dages termostatregulering, så er softwaren særligt udviklet til at undgå temperatursvingninger, der kan skade maden.

Problemet med 1970'ernes termostater var nemlig, at temperaturen i containerne svingede for meget, og det gjorde skade på især grøntsager og frugter.

Derfor har Wageningen Universitet gennemført en række forsøg i perioden fra 2002 til 2005 med et hav af forskellige fødevarer for at bestemme, hvor store temperatursvingninger de maksimalt kan klare.

Resultaterne er blevet lagt ind i containernes software, hvor det skal være muligt at indstille containernes temperatur til at matche den vare, som containeren indeholder.

»Der er stadig tale om luftindblæsning og en temperaturmåling af luftens temperatur, men vi behøver ikke have kompressoren til at køre hele tiden,« siger Henrik Lindhardt.

For to uger siden lancerede Mærsk, at de var klar med rådgivning til virksomheder, der skal hjælpe med at minimere økonomiske og miljømæssige omkostninger ved transport af varer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så kan man bare håbe på, der ikke bytte om på container med bananer og frosset kød.

  • 0
  • 0

Det er vel ligemeget hvilket temperatur reguleringssystem der bruges i så tilfælde, menneskelige fejl er og bliver menneskelige ;-)

Det som er problemet er at industrien, ligesom mærsk gjorde, for tit isolerer sig og ikke godtager/modtager ideer udefra men kun de internt i virksomheden opståede ideer og i alt for mange tilfælde også kun hvis de kommer fra en højere rangerende 'officer' leder.
Erkendelse af at ideer kan komme fra lavere rangerende eller sågar udefra føles som en magtafgivelse og ydmygelse af at man ikke gør sit arbejde godt nok, når lavere status kan få højere ideer ;-)

Vel, det er bare min fornemmelse, men det kan også være jeg bare har byttet om på bananer og frosset kød.

  • 0
  • 0

Det forbavser mig at man har valgt at blæse luft ind i disse containere. Jeg ville have troet at det ville være nok at blæse luften rundt inde i lukkede containere.
Måske visse varer kræver en luftfornyelse, men hvorledes da med forurening af varen?

  • 0
  • 0