30 år efter Seveso
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

30 år efter Seveso

Den 10. juli 1976 blev en skæbnesvanger dag for den italienske by Seveso. Den dag blev den lokale kemivirksomhed Icmesa ramt af en ulykke, der førte til udslip af dioxin. Fremstillingen af 2,4,5-trichlorphenolat ved basisk hydrolyse af 1,2,3,4-tetrachlorbenzen kom ud af kontrol. Overophedningen betød dannelse af dioxin. På 20 minutter slap en sky af tre ton materiale fra reaktionsbeholderen ud og spredte sig med vinden over et område på 1.800 hektar. Der slap formentlig blot nogle få kilo dioxin ud – man ved det ikke præcist – det kan have været op til 130 kilo.

I første omgang oplyste fabrikken blot myndighederne om et udslip af phenoler og alkaliske stoffer – og befolkningen blev advaret mod at spise lokalproducerede fødevarer. Men efter tre dage fandt man døde, vilde dyr. Fem dage efter ulykken greb myndighederne ind og stoppede alt salg af lokale grøntsager. Først efter 1-2 uger blev det bekræftet, at der var tale om et dioxinudslip.

Myndighederne delte fabrikkens nærområde op i tre områder i forhold til mængden af dioxin i jorden. I Zone A (87 ha) var dioxinkoncentrationen i jorden i gennemsnit 235 mg/m2 med et maksimum på 5.477 mg/m2. I Zone A kunne man konstatere, at en fjerdedel af dyrene straks døde.

I Zone B (269 ha) var gennemsnitskoncentrationen 3 mg/m2 og maksimumkoncentrationen 50 mg/m2. Zone R havde kun en mindre og spredt kontaminering på under 5 mg/m2.

I alt var der 36.000 beboere i de tre zoner. To uger efter ulykken blev de omkring 700 beboere fra Zone A tvangsevakueret. To tredjedele af familierne i de mindst berørte områder A6/A7 fik lov at returnere til deres hjem igen i slutningen af 1977. Samtidig gik man i gang med at fjerne 20-40 cm af den kontaminerede jord i Zone A og erstatte den med ren jord. I det værst kontaminerede område A1 til A5 blev husene revet ned. Husbrokkerne og resterne fra fabrikkens produktionsanlæg blev sammen med 80.000 døde dyr begravet i to sikrede jordoverdækkede gruber på i alt 280.000 m3 i området.

Umiddelbart krævede ulykken ingen menneskeliv, kun husdyr og vilde dyr. De eneste effekter på mennesker, der den gang kunne konstateres, var sygdommen chloracne, voldsomme udslæt på og hævelser af huden. De første opgørelser rapporterede om 187 tilfælde af fortrinsvis hos børn, men senere opgørelser viste, at 1.046 af de i alt 1.300 udsatte børn fik chloracne.

Beboerne i Zone A havde i 1976 200-10.000 gange mere dioxin i blodet end normalt. Men der var ingen sikker sammenhæng mellem i blodet og forekomsten af chloracne. Halveringstiden for dioxin i mennesker afhænger af koncentrationen. Normalt anslås den til omkring otte år, men ved høje eksponeringer, som i Seveso, vil den i starten være meget kortere.

Alligevel var den gennemsnitlige dioxinkoncentration i blodet fortsat forhøjet i eksponerede 20 år efter ulykken, bl.a. især for

j kvinder
j personer, der havde spist hjemmedyrkede grøntsager
j overvægtige

Dioxin i blodet fra beboere fra Zone A var mere end ti gange højere end i et ikke forurenet område. I Zone B var niveauet kun lidt mere end fordoblet.

Epidemiologiske undersøgelser vanskeliggøres af, at det var relativt få personer i Seveso, som blev kraftigt eksponerede. Dette kompenseres dog ved, at man har adgang til 30.000 blodprøver taget i 1976 og analyseret senere i 1987 med forbedrede analysemetoder. En forøget dødelighed og hyppighed af lymfe- og blodkræft er konstateret hos både kvinder og mænd fra Zone A og B. For mænd var der desuden en øget dødelighed af kræft i lunger og endetarm, mens der for kvinder desuden var en øget dødelighed af leverkræft.

Det ser ud til, at kvinder fra Seveso også har en fordoblet risiko for at få sygdommen endometriose, en smertefuld sygdom i livmoderslimhinden. I en del af de højteksponerede kvinder er der også en påvirkning af menstruation og overgangsalder.

Det er mere kendt og omtalt tidligere i Ingeniøren, at dioxin påvirker kønsfordelingen. forældre fra Seveso får 20 pct. flere piger end drenge. Det er nyligt opdaget, at denne effekt er relateret til faderens eksponering som barn. Efter ulykken i Seveso frygtede man også øget forekomst af fosterskader og aborter, men der er ingen sikre tegn på det.

Det har vist sig, at der er dobbelt så mange personer med defekte tænder og fire gange så mange, der manglede tænder blandt folk fra Seveso, der var eksponeret som børn eller i 1976. Undersøgelser bl.a. i Finland har bekræftet, at høje koncentrationer af dioxin i modermælk kan fremkalde defekter i børns permanente fortænder.

Der har været mange diskussioner af mulige sundhedskonsekvenser ved Seveso-ulykken. I de første år var det en almindelig opfattelse, at dioxin ikke havde forårsaget andre skader på mennesker end chloracne. Men det er først nu, man har kunnet lave en saglig vurdering af langtidsvirkningerne, og det er klart dokumenteret, at de er der i forskellig grad. Den øgede dødelighed og forekomsten af forskellige kræftformer er tydelig, ligesom effekter på reproduktion, immunsystemet og tandudvikling. u

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først