3 pct. af Starlink-satellitterne fejler: 42.000 satellitter kan starte en rumkrise

Illustration: Starlink

Omkring tre procent af SpaceX's Starlink-satellitter i kredsløb om jorden har fejlet og er stoppet med at svare på kommandoer fra jorden, viser en ny analyse. Satellitterne kan derfor ikke styres i deres kredsløb om jorden eller sendes i lavere kredsløb for at brænde op i atmosfæren som planlagt.

Det øger risikoen for, at de kolliderer med andre satellitter og rumfartøjer, hvilket kan føre til en kædereaktion af kollisioner kendt som Kessler-syndromet.

Bag analysen, som er kommet frem til en fejlrate på tre procent, står astrofysikeren Jonathan McDowell fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics (CfA) og Chandra X-ray Center.

»Jeg vil sige, at deres fejlrate ikke er forfærdelig slem. Den er ikke værre end alle andres fejlrater. Bekymringen går på, at selv en almindelig fejlrate i så enorm en konstellation ender med en masse dårlig rumskrot,« har han udtalt til Business Insider.

Analysen kommer på baggrund af, at SpaceX i maj og juni meldte ud, at satellitter mister deres manøvreringsevne. Men rumvirksomheden fortalte intet om, hvilke satellitter det gjorde sig gældende for eller hvor mange.

Derfor analyserede Jonathan McDowell sig til fejlraten ud fra SpaceX’s egne data og USA's regerings officielle tal. Men selvom fejlraten ikke ligger på et usædvanligt niveau, så skal tallet tages i betragtning i forhold til antallet af satellitter, som SpaceX planlægger at sende i kredsløb om jorden.

Læs også: ‘Satellit-toget’ blinker løs: Her er Musks løsninger til at stoppe genskæret

42.000 satellitter og Kessler-syndromet

SpaceX har til dato sendt mere end 800 satellitter i kredsløb om jorden og producerer i øjeblikket omkring 120 nye hver måned, som skal bruges i det enorme Starlink-projekt, hvor målet er at have i alt 42.000 satellitter i en stor konstellation om jorden for at forsyne hele verden med bredbåndsteknologi.

For at forhindre kollisioner udstyres satellitterne med ion-motorer, der styrer deres bane rundt om jorden og sender dem i lavere kredsløb for at brænde op i atmosfæren, når deres ‘liv’ slutter, men når satellitterne ikke længere er i stand til dette, så øger det risikoen for det såkaldte Kessler-syndrom.

Kessler-syndromet er opkaldt efter Nasa-forskeren Donald J. Kessler og handler om en kædereaktion, hvor et sammenstød skaber vragdele, der så igen skaber flere vragdele, der skaber nye sammenstød, indtil det hele løber løbsk.

SpaceX har tidligere meldt ud, at de anser risikoen for kollisioner i rummet for at være meget lille og har blandt andet et monitoreringsprogram til at detektere potentielle problemer.

Læs også: Flere trafikuheld i rummet truer: Stor kollision med 52.000 km/t undgået

SpaceX har også tidligere meldt ud, at de løbende videreudvikler teknologier, som skal forhindre opsendelsen af satellitter med fejl. Rumvirksomheder laver også simulationer baseret på data fra USAF's Joint Space Operations Center (JSpOC) NASA Orbital Debris Engineering Model.

Simulationerne viser, at der med en fejlrate på én procent og ingen mulighed for at manøvrere satellitterne væk vil være én procents risiko per årti for, at en fejlende satellit kolliderer med et stykke rumskrot.

Rettelse: 27/10-2020 klokken 15.27: Tidligere stod der, at satellitterne kunne sendes ud i rummet for at undgå kollisioner, men det, som en opmærksom læser rigtigt nok har påpeget, er en fejl. Det handler i stedet om at sende satellitten tilbage i jordens atmosfære for at brænde op.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sattelitter i forholdsvist lavt kredsløb taber gradvist højde. Det interessante er, hvor længe det vil tage de defekte at nå ned i atmosfæren, og brænde op.

  • 9
  • 0

Satellitterne kan derfor ikke styres i deres kredsløb om jorden eller sendes langt ud i rummet som planlagt.

Det har aldrig været planen at sende dem langt ud i rummet. Det er geostationære satelitter der styres længere ud i et "graveyard-orbit". Satelitter i meget lave kredsløb, som Starlink satelitter vil naturligt falde ned gennem atmosfæren og brænde op efter en kortere årrække.

  • 10
  • 0

Kommentar fra et andet site:

Collisions between dead satellites make up only 2,5% of fragmentation events and 11,6% of debris (https://www.hou.usra.edu/meetings/orbitald...) - and Starlink satellites are small. Starlink is not going to create an order of magnitude increase in debris generation even if they retain their current "meaningful-but-below-average" failure rate. Indeed, it's barely going to move the needle. NASA only requires a sub-10% rate [illinois.edu], and that's considered "optimistic". The above linked study uses an assumed 10% failure rate for Starlink and says "but it effectively creates a best-case scenario for the LEO environment so that the effects of Starlink can be more easily studied." 10% was assumed to be "best case". They then compared to other "potentially improved" failure rates As you can see in the graph on page 33 / figure 7, a 1% Starlink failure rate would be virtually indistinguishable from the no-Starlink baseline scenario, while a 5% Starlink failure rate is barely above it.

https://tech.slashdot.org/comments.pl?sid=...

  • 3
  • 0

Det har aldrig været planen at sende dem langt ud i rummet. Det er geostationære satelitter der styres længere ud i et "graveyard-orbit". Satelitter i meget lave kredsløb, som Starlink satelitter vil naturligt falde ned gennem atmosfæren og brænde op efter en kortere årrække.

De ender alle som rumskrot få år efter ion-motoren ikke har mere brændstof og ikke kan holde dem i banen. Det giver 42.000 sattelitter som rumskrot om 10 år. Det er et større problem, end de få procent der fejler nu. Sattelitterne er designet til, at 95% forbrænder i atmosfæren når levetiden er udløbet.

  • 4
  • 8

Space X har tidligere meddelt at udtjente satellitter sendes i et kredsløb der bringer dem hurtigere ud af kredsløb før de løber tør for brændstof. Så selv om jeg heller ikke synes at den-der-kommer-først-har-ret princippet er korrekt eller fair, så er det altså ikke korekt at Space X bevidst planlægger at efterlade udtjente satellitter i et kredsløb med lang levetid.

  • 8
  • 1

Space X har tidligere meddelt at udtjente satellitter sendes i et kredsløb der bringer dem hurtigere ud af kredsløb før de løber tør for brændstof.

Med al respekt for SpaceX: Hvem siger at firmaet overhovedet eksisterer om en årrække, når sattelitterne løber tør? Måske burde enhver opsendelse ledsages af en eller anden form for garanti for oprydning, helt uafhængigt af opsender-organisationen. Måske økonomiske garantier, eller som nævnt ovenfor, default automatisk de-orbitering ved manglende vedligehold.

  • 5
  • 1

Med al respekt for SpaceX: Hvem siger at firmaet overhovedet eksisterer om en årrække, når sattelitterne løber tør? Måske burde enhver opsendelse ledsages af en eller anden form for garanti for oprydning, helt uafhængigt af opsender-organisationen. Måske økonomiske garantier, eller som nævnt ovenfor, default automatisk de-orbitering ved manglende vedligehold.

Jeg ved ikke om det er sikkert med automatisk de-orbitering. Hvis der ikke er kontakt med sattelitten, og den måske står forkert, roterer, eller der ikke er lys på solcellerne, så der ikke er energi til ion-motoren, så kan en automatisk de-orbitering måske ikke lade sig gøre, eller der kan risikeres at den er ukontroleret, og skydes i uhensigsmæssig retning, så det er mere sikkert, den bliver hængende. Hvis det kun er et kommunikationsproblem, og sattelitten fungerer, så kunne den måske godt vælge automatisk de-orbitering, men det kan jo ske, at kommunikationen kan bringes retur.

Selvom sattelitterne skydes i en hensigsmæssig retning til skrotbanen, så mener jeg stadigt at de bliver til rumskrot.

  • 1
  • 1

Med al respekt for SpaceX: Hvem siger at firmaet overhovedet eksisterer om en årrække, når sattelitterne løber tør? Måske burde enhver opsendelse ledsages af en eller anden form for garanti for oprydning, helt uafhængigt af opsender-organisationen. Måske økonomiske garantier, eller som nævnt ovenfor, default automatisk de-orbitering ved manglende vedligehold.

Men, hvordan skal man sikre oprydning? Det er næsten kun sattelitternes eget oprydningsprogram, der er i stand til dette. En redningsmission med rumfærge, vil være totalt urealistisk for tusinder af sattelitter.

Alligevel, så er det måske en god idé, at indføre en slags rum-skat. Om pengene så skal bruges til oprydning, eller noget andet ved jeg ikke. Måske kan betales et mindre beløb per sattelit til rumskat, og pengene bruges som forsikring der 100% erstatter udgifterne til en ny sattelit og opsendelser, hvis en sattelit smadres af rumskrot. Jeg tror det er mere enkelt, end at samle skrottet ind.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten