For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen

Hvis EU skal nå sit mål om at blive et lavemissionssamfund i det fjerne 2050, så er kraftige kabler til transport af især grøn strøm rundt mellem landene en farbar vej at gå.

Det viser en ny rapport, hvor en arbejdsgruppe over 40 måneder har analyseret, hvor mange kabler og luftledninger der egentlig skal til, hvilken linjeføring de skal have, og hvad hele herligheden vil koste.

Analyserne, som er støttet af EU og hedder e-Highway 2050, blev i sidste uge offentliggjort ved en konference i Bruxelles.

Én af hovedkonklusionerne er, at der skal mange flere kabler og luftledninger til i 2050 end dem, der planlægges frem til 2030. Men selv om der skal udvides og udbygges, vil de nye kabler og ledninger fint kunne integreres i den eksisterende infrastruktur, så det bliver ikke nødvendigt at designe et helt nyt transmissionsnet.

Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Analyserne viser også, at de to nord-syd-korridorer, der forbinder henholdsvis Norden og Spanien-­Italien med Centraleuropa, under alle omstændigheder skal forstærkes kraftigt.

Rapporten sætter som nævnt ligeledes økonomi på udbygningen, og der skal i alt investeres astronomiske 750 til 3.000 mia. kr. i ny ledningskapacitet frem mod 2050, alt efter hvilket af fem forskellige forsyningsscenarier man har analyseret.

Til gengæld opvejer gevinsten ved en optimal udnyttelse af energiressourcerne i Europa langt denne udgift, påpeger rapporten. Den skitserede udbygning vil nemlig kunne transportere og dermed nyttiggøre op til 500 TWh grøn strøm om året (14 gange Danmarks elforbrug), som ellers ville være gået til spilde. Det reducerer den europæiske CO2-udledning med op til 200 mio. ton.

Norden som powerhouse

Formanden for de europæiske transmissionsselskaber, Entso-E, Peder Ø. Andreasen fra Energinet.dk, kalder analysen for rigtig brugbar, selv om den opererer på langt sigt:

»Den viser for eksempel, at nord-syd-forbindelser er robuste og dermed skal udbygges yderligere på den lange bane. Det stemmer rigtig fint overens med vores vurdering af, at Norden kan få en stor fremtid som ‘powerhouse’ for Europa i et lavemissions-energisystem,« siger han.

Peder Ø. Andreasen hæfter sig også ved, at e-Highway 2050-projektet har en topdown-tilgang til sagen og derfor tager udgangspunkt i de fælles mål i stedet for i landenes forskellige planer.

Læs også: Europas energinet halter efter tidsplanen

Men er det realistisk at tro på en topdown-tilgang? Vi står selv midt i problemer med at få tyskerne til at åbne transmissions-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland i sydgående retning?

»Tyskland er i gang med en positiv proces, og også andre lande bevæger sig i retning af mere samarbejde. Det kan godt være, at landene lige nu virker lidt fodslæbende, men de kan altså også godt se, at de bedste og billigste løsninger ligger på tværs af landene,« siger han.

Fem scenarier udfordrer

Bag arbejdet med scenarierne står folk fra universiteter, rådgivere, erhvervsorganisationer som Euro­lectric og Ewea samt de systemsansvarlige selskabers samarbejdsorganisation, Entso-E.

I praksis har gruppen analyseret hele fem forskellige energiscenarier frem mod 2050 – med forskellig sammensætning af sol, vind, geotermi, vandkraft, atomkraft og fossile kraftværker med CO2-rensning. Alle opfylder de EU-Kommissionens krav om en CO2-emission, som er reduceret med 80-95 pct. i forhold til 1990-udledningen.

Scenarierne er ikke valgt efter at være realistiske, men fordi de tilsammen vil sørge for at sende elsystemet ud i så mange forskellige udfordringer som muligt.

For eksempel varierer det totale elforbrug meget i de fem scenarier. Fra 3.200 TWh i ‘småt og lokalt’-scenariet til 5.200 TWh i ‘storskala vedvarende energi’-­scenariet. Her er der meget el i transportsektoren, og befolkningerne antages ikke at gå højt op i energi­besparelser eller i fleksibelt elforbrug. De øvrige scenariers energiforbrug ligger ind i mellem.

Man har i praksis opdelt Europa i 100 ‘clusters’, hvor energiproduk­tion og -forbrug er anslået for hver af fem scenarier, hvorefter man har simuleret dette hen over året. Derfra har man fundet ud af, hvor flaskehalsene i elsystemet er, og hvor der skal udbygges med kraftigere elforbindelser end de allerede planlagte elforbindelser frem til 2030.

Ifølge rapporten varierer den nødvendige udbygning fra scenarie til scenarie og er især afhængig af, hvor megen vedvarende energi der er i scenariet. Men analyserne konkluderer, at der under alle omstændigheder er et stort behov for nord-syd-korridorer i alle scenarierne.

Udfordringer på flere planer

Analyserne peger dog også på, at der er udfordringer, der skal overvindes, hvis det udbyggede net af store transmissionsforbindelser skal kunne anlægges og drives. Det handler for eksempel om at udvikle nye rammebetingelser og incitamenter, der opmuntrer til samarbejde om fælles kabelinvesteringer landene imellem.

Det drejer sig om at finde metoder til at styre et elsystem med så store mængder vedvarende energi og deraf følgende store mængder el, der skal transporteres rundt i systemet. Og så omfatter det at få videreudviklet de eksisterende kabel- og elproduktionsteknologier. F.eks. er der anvendt kul og CO2-renseteknologi i ét af scenarierne, som ikke i dag er en fuldt udviklet kommerciel teknologi.

Også jævnstrømteknologien HVDC, der i dag primært bruges til søkabler, skal udvikles yderligere for at kunne anvendes til overførsel af store mængder strøm over så lange afstande, som scenarierne kræver.

Man har i øvrigt også kigget på, om det er muligt at indfri 2050-­målene uden at opgradere elmotorvejene. Her peges på alternativer som mere termisk produktion, mere korttids-ellagring, afbrydeligt elforbrug, lagring af el i gassystemet samt yderligere investeringer i vindkraft og solceller.

Se en præsentationsvideo af e-Highway 2050-projektet her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I ikke producerende infrastruktur...

Og helt ærlig der må da være noget galt med modellerne, hvis alternativet til elmotorvejene som skyldes VE kilder som vind og sol, så er at investerer i mere sol og vind???

  • 2
  • 19

Måske skulle der have været en fakta-boks med links til State-of-the-art HVDC forbindelser som generelt synes at være 1400 MW og 500 kV.

Men det siger også, at der er langt til både 5, 10 og 15 GW forbindelser. Men mon ikke der på 35 år sker en kapacitetsforbedring af teknologien ?

  • 2
  • 0

Mere bias kan jeg se, fordi i virkeligheden siger rapporten at selvom vi kun har lidt VE, så kræver det omfattende investeringer af vores fælles el net for at det kommer til at spille:

"Ifølge rapporten varierer den nødvendige udbygning fra scenarie til scenarie og er især afhængig af, hvor megen vedvarende energi der er i scenariet. Men analyserne konkluderer, at der under alle omstændigheder er et stort behov for nord-syd-korridorer i alle scenarierne."

  • 0
  • 11

Når en politiker i Tyskland beslutter at lukke ca. 8 reaktorer og truer med at lukke flere + bygger masser af vindmøller i Nordtyskland, selv om elforbruget er størst i det sydlige.... - så ligger de, som de reder!
Men stort set ingen indrømmer, at det er årsagen til problemerne.
Vi er rigtig mange, der forlængst både har fortalt, skrevet og advaret om, at det ville gå sådan, men først nu erkendes problemet officielt.
Og så bruges det nu som undskyldning for ikke at nå klimamålene!
Især EU burde have advaret Tyskland i tide?

  • 5
  • 2

Det nye er at Norden spiller en større rolle og at Island ikke er med.

Vedr. Island: Jeg tillader mig at genbruge noget af det, som jeg lige har skrevet om IceLink i denne debat: http://ing.dk/artikel/modstand-mod-elmaste...

quote
Her er status for projekt ’IceLink’, ifølge det statsejede islandske elselskab Landsvirkjun’s hjemmeside:
http://www.landsvirkjun.com/researchdevelo...

Ifølge Landsvirkjun blev ideen lanceret første gang for mere 60 år siden. Lønsomheden har været vurderet med jævne mellemrum i løbet af de sidste 30 år. Resultatet har hidtil været, at det er teknisk muligt, men ikke lønsomt. I 2009-10 viste et fælles studie, udført af Landsvirkjun og Landsnet, at projektet måske kunne være lønsomt. Denne konklusion beroede på, at elpriserne i Europa var højere (end i Island*) og at efterspørgslen efter grøn strøm var stigende.

Ifølge Landsvirkjun taler vi om et link, der er over 1000 km langt, 800-1200 MW HVDC, som kan overføre >5 TWh om året.

Landsvirkjun forventer, at der er behov for yderligere 4-5 år til at kigge på lønsomhed, tekniske og økonomiske aspekter (der menes formentlig finansielle aspekter). I tilfælde af en beslutning om ’go’ vil det tage andre 4-5 år at få kablet produceret og lagt. Derfor kan projektet i givet fald tidligst gå i kommerciel drift omkring 2020.

Den potentielle partner i UK, nationalgrid, skriver således om ’IceLink’ på sin hjemmeside:
http://www2.nationalgrid.com/About-us/Euro...

*) Der skal ikke ret meget til for, at elprisen er højere end den pris, som Landsvirkjun får for de ca. 80 procent af sin elproduktion, som sælges til store energiintensive industrier såsom Alcoa's og Rio Tinto Alcan's alu-smeltere, hvor elprisen er indekseret med prisen for aluminium på verdensmarkedet. Sidste gang jeg så på det, kunne man skønne den elpris til at være højst 5-10 øre/kWh. Jeg vil derfor mene, at det prisdyk som i de sidste par år har fundet sted på Nordpool-børsen, og som især må tilskrives de stigende mængder (subsidieret) vindkraftstrøm, trækker i den forkerte retning for IceLink, set med islandske øjne.

unquote

  • 3
  • 0

I ikke producerende infrastruktur...

Nå, du var ikke klar over at elnettet koster flere penge end kraftværkerne?

Men det gør det altså.

Husk igen, at alle tal der bliver aggregeret over hele Europa.

F.eks. årligt forbrug af kaffe i Europa: 3,3 mio tons, á ca. 100.000 DKK/ton = 0,33 billioner kr/år på kaffe...

  • 14
  • 1

Nu er investeringen vi snakker om fordelt over en 35 års tidshorisont og gælder for hele EU med ca 500 mio indbyggere.

Så hvis denne investering fordeles over hele EUs befolkning (inklusiv børn) taler vi om et sted mellem 42 kr og 170 kr per år per person alt efter hvilket af scenarierne vi ser på.

Her i Danmark har vi så vidt jeg kan se et energiforbrug per indbygger svarende til ca. 3000 liter olie om året, som hvis det var fyringsolie kan fås for ca. 25000 kr i håndkøb.

Så vi snakker om et sted mellem 0,2% og 0,7% af vores udgifter til energi der skal bruges til udbygning af elnettet.

Det er selvfølgelig langt fra hele distributions-omkostningen, men læg mærke til at modellerne inkluderer at en større del af bilparken vil være elektrisk drevet.

Dermed erstatter en del af denne investering i elektrisk distribution i princippet en eksisterende fysisk distributionsomkostning for benzin og diesel.

Alt i alt er det interessante ikke hvor stor denne udbygnings-omkostning er i sig selv.

Det interessante er om den kan betale sig i forhold til at reducere de omkostninger der ellers vil være ved at skulle bygge og operere ekstra lokal elektrisk produktionskapacitet.

´"Ikke producerende" er et lige så relevant argument imod en investering i elnettet som det er imod en investering i tog-, eller vej-nettet.

  • 12
  • 1

Vi er rigtig mange, der forlængst både har fortalt, skrevet og advaret om, at det ville gå sådan, men først nu erkendes problemet officielt.

Holger.
Wauuh, hvor er I altså bare gode. !
Men sådant helt nede på bundlinjen Holger. Hvad er det for et problem I har advaret imod. ?
Billig el ??, Behov for mere transmission for at få endnu billigere el ??. Eller ??
Men lad os tjene nogle gode penge på Tysklands problem, med meget billig el I nord.
Vi importerer lystigt til lave priser.
Eksemelvis -200,- kr / MWh, beholder de 100,- kr / MWh og sælger til Norge til -100,- kr / MWh.
Fortjeneste 100,- kr. / MWh.

Bliver rigtigt interessant den dag vi kan sælge 700 MW til Holland til positive elpriser, via den nye COBRA forbindlese dertil.

Har du overvejet hvem I Tyskland, der IKKE ønsker at forstærke elnettert mod nord. ??

  • 7
  • 4

Thomas Pedersen: Skal det forstås sådan at det så er helt fint vi gør det endnu dyrere?

Men jo jeg er fint udmærket over at prisen på el-nettet er steget stødt med at vi har bygget flere vindmøller.

  • 2
  • 15

"Rapporten sætter som nævnt ligeledes økonomi på udbygningen, og der skal i alt investeres astronomiske 750 til 3.000 mia. kr. i ny ledningskapacitet frem mod 2050, alt efter hvilket af fem forskellige forsyningsscenarier man har analyseret.

Til gengæld opvejer gevinsten ved en optimal udnyttelse af energiressourcerne i Europa langt denne udgift, påpeger rapporten. Den skitserede udbygning vil nemlig kunne transportere og dermed nyttiggøre op til 500 TWh grøn strøm om året (14 gange Danmarks elforbrug), som ellers ville være gået til spilde. Det reducerer den europæiske CO2-udledning med op til 200 mio. ton."

Hvis vi siger 1Tkr (1000 milliarder) for at flytte 500TWh, så får du flyttet 500Wh/kr. og disse 500Wh koster måske 10øre!
Det virker dyrt for at flytte rundt på noget så billigt stads.

  • 4
  • 14

Ja Svend F.: Men har vi ikke hørt det før med det fælles skandinaviske el-net med vores udlandsforbindelser, som jo så ikke kunne leve op til forventningerne der blev påstået og som denne rapport nu egentligt siger og vores markedspriser indikerer?

Spørgsmålet er om ikke at selvom det kræver større investeringer at alternativerne nævnt i rapporten med at bruge mere af energien lokalt, giver langt mere værdi og mening i den sidste ende?

  • 1
  • 10

Thomas Pedersen: Ja det er din påstand. Så kan vi bag efter pege fingre af Kinas forurening...

Din anden kommentar gider jeg ikke rigtigt at svarer på da det ikke engang er argumentation imod det jeg siger...

  • 0
  • 14

Når jeg læser om f.eks. Tesla´s Powerball og Brændselsceller evt. kombineret med solceller på taget m.v. så tænker jeg da på, at det kunne være fedt med et hus der er selvforsynenede, altså uden at være koblet til et større net.

Ville det ikke være smartere at satse på den slags i fremtiden, og så spare en masse penge på ledninger, rør med mere og nedgravning af disse?

Hvis folk havde en huskraftværk (f.eks brændselscelle med support fra solceller og batteri), som så både kunne skabe varme og strøm, tænk på hvor meget man og samfundet så kunne spare af alverdens udgifter, både i etablering, men så sandelig også i vedligehold.

Sådan et kraftværk ville også være uafhængigt af udfald på det overordnede netværk, og selve "tankningen" eller udskiftningen af brændselscelle i sådan et huskraftværk kunne man måske nøjes med en gang om året eller senere, alt efter kapacitet osv.

Sådan noget kunne være interessant at forske i, det tror jeg mere er fremtiden, og så selvfølgelig en ordentligt form for lagring af meget energi i transportable enheder.

  • 2
  • 9

Hej John, jeg tænker brint, metan, metanol eller noget helt nyt, og jeg tænker måske, at man så via solceller i løbet af sommeren måske selv kan spalte lidt brint når batteriet og øvrigt forbrug er dækket ind, men jeg er godt klar over, at vi ikke er der endnu, men jeg tænkte bare på alle de milliarder der skal bruges på et europæisk netværk, som så måske alligevel bliver indhentet af den slags her om føje år, f.eks. hvis nogen pludselig skulle opfinde en transportabel lagringsenhed, så vindmøllernes strøm effektivt kunne tankes eller omdannes på og til disse i forskellig størrelse osv. :)

  • 1
  • 8

Var de 500 TWh ikke per år (side 9 i rapporten), og er levetiden af selve kablerne/ledningerne mon ikke nærmere 50 år?


Jo, det er altid svært med disse forhold mellem investering og produktion. Men de de 500TWh var hvert år, og investeringen for at gøre det muligt var ~1Tkr.
Det er dog rimelig fast, at det koster 1kr i investering at kunne flytte rundt på 0,5kWh pr år.
Man kan så regne ud hvor mange watt det er, men der kan jo flyde meget større værdier frem og tilbage, så hvordan det egentlig hænger sammen er svært at vurdere. Når de selv taler om TWh/år, så må jeg jo gå ud fra det.
Problemet er, at elsystemet ikke har noget lager, så årsproduktion og årsforbrug er blot resultatet af at produktion og forbrug skal passe sammen hvert sekund.

  • 2
  • 11

Hvis vi siger 1Tkr (1000 milliarder) for at flytte 500TWh, så får du flyttet 500Wh/kr. og disse 500Wh koster måske 10øre!

Ja, hvis man skal betale investeringen tilbage på ét år. Men sådanne investeringer har en noget længere tidshorisont.

  • 10
  • 0

@Pumped storage
Flemming har selvfølgelig ret. Der bruges en del strøm på at pumpe vand fra et nedre reservoir til et øvre reservoir i visse vandkraftlande, men ikke dem alle. Her er et par tal fra ENTSO-E statistikken, for maj 2015:

Den samlede elproduktion, fra de 36 medlemslande, var på 257 TWh, heraf kom 54,9 TWh eller 21 pct. fra vandkraft. Alle lande, på nær Cypern, producerede vandkraft, men 60 pct. af produktionen kom fra de 5 største bidragydere: Norge, Frankrig, Sverige, Italien og Østrig. Nr. 6-10, dvs. Schweiz, Spanien, Tyskland, Finland og Island bidrog med yderligere 23 pct.

Det samlede (registrerede) elforbrug til ’pumped storage’ var på 4,1 TWh, altså 7,5 pct. af vandkraftproduktionen i maj 2015. Her var det Frankrig, som lå i spidsen, med 734 GWh, svarende til 11 pct. af landets vandkraftproduktion (og altså 18 pct. af det samlede forbrug til pumped storage). Næststørste forbruger af strøm til pumped storage var Tyskland, med 699 GWh (27 pct. af landets vandkraftproduktion). Østrig var nr. 3 med 478 GWh til pumped storage (11 pct. af landets vandkraftproduktion).

Hverken Sverige, Finland eller Island bruger strøm til pumped storage. Norge står opført med 0 til pumped storage i maj 2015, men i 2014 (data for april mangler) brugte Norge 1,6 TWh til pumped storage, ud af den samlede vandkraftproduktion på 126 TWh. I 2013 var det 1,7 TWh ud af en samlet produktion på 130 TWh. Blandt de øvrige Top-10 vandkraftlande var der betragtelig strømforbrug til pumped storage i Spanien (400 GWh, 13%), Schweiz (278, 7%), og Italien (193, 4%). Følgende vandkraftlande, udenfor Top-10, brugte i maj 2015 hver især mellem 100 og 200 GWh på pumped storage: Luxembourg, Serbien, Tjekkiet, Portugal og Belgien.

  • 9
  • 0

Tak. Jeg er så gammel(dags), at jeg lægger mere vægt på fakta end på holdninger. En del debattører (hvoraf et par stykker har været tavse her på siden gennem flere uger efterhånden) har det omvendt. Sådan er vi så forskellige...

  • 5
  • 1

Tak. Jeg er så gammel(dags), at jeg lægger mere vægt på fakta end på holdninger. En del debattører (hvoraf et par stykker har været tavse her på siden gennem flere uger efterhånden) har det omvendt. Sådan er vi så forskellige...

Så skal du nævne navne og præcisere hvem og hvor disse debattører ignorerer fakta. Eller gør du dig selv skyldig i NETOP de du beskylder andre for: Lægge vælg på din egen holdning (at du er en mere seriøs debattør end de unævnte) uden at fremlægge dokumentation for det.

Med hensyn til pumped storage, så kan jeg ikke komme i tanke om ret mange der taler for nødvendigheden for pumped storage før MÅSKE langt ude i fremtiden.

  • 3
  • 2

I Grønland, hvor jeg har boet og arbejdet en del år, plejer man at sige, at den hund der hyler er den, som blev ramt af slædekuskens pisk. Derfor vil jeg sige, at jeg er overrasket over, at det netop er dig, Anders, som reagerer i dette tilfælde. Det har du ingen grund til, efter min 'mening'.

Hvad angår 'pumped storage', mener jeg ikke at sagen ser anderledes end du beskriver den. Jeg har ikke tjekket situationen 100 procent, bl.a. fordi jeg ikke har lagt data for alle Top-10 vandkraftlandene eller Top-10 af 'pumped storage'-landene ind i mit regneark (endnu). Men for mig ser det ud som om, at nogle af landene (uden adgang til havet, altså Luxembourg, Serbien, Tjekkiet, Østrig og Schweiz) med 'stor pumped storage-procent' bruger det som kompensation for, at deres reservoirkapaciteter er begrænsede, af naturgivne årsager og/eller pga. miljøkrav til maksimale vandstandsvariationer i disse reservoirer, etc. I sådanne tilfælde er 'pumped storage' vel en måde at overholde kravene til vandstandsvariationer på, og alligevel at bruge vandkraftproduktionen som en bekvem måde at tilpasse sig visse af forbrugsvariationerne på. Jeg forholder mig ikke til den samlede virkningsgrad af sådanne systemer, hverken i det ene eller andet land. Jeg antager, at når Norge som vitterligt har stor reservoirkapacitet og som alligevel bruger 'pumped storage', omend i mindre omfang, gør det fordi Nordpool elbørsen er den bedst fungerende elbørs i Europa/verden.

  • 2
  • 0

Pt. er Europa godt med teknologisk, men kineserne er meget ambitiøse og det bliver USA nok også med Hilary. Midling af demand supply er til størst fordel for baseload teknologier, der ikke kan tilpasse sig demand eller fluktuerende, så vinderne er generation baseret på vand, KK, sol og vind.

http://nextbigfuture.com/2013/03/china-spe...

Set i det lange løb, så får Europa et stærkt HVDC grid, men gerne hurtigst muligt.

  • 2
  • 0

At mene at vandkraft er er en skide god løsning på regulering af el-nettet, viser klart man ikke har styr på hvilke konsekvenser de forskellige løsninger egentligt har på miljøet i og med at vandkraft er hovedansvarlig for at fylde vores have og andre vandmiljøer med methylkviksølv, så har man klart ikke fuldt med i hvorfor IEA spår status quo for vandkraft. Vandkraft er ikke ligefrem en bæredygtig vedvarende energikilde, den er derimod et stort og undervurderet miljøproblem, reelt en energi kilde vi skal væk fra.

Man kan også undre at debatten helt overser olie forbruget. Altså det nytter ikke noget vi sender vores overskudsproduktion ud af landet, når vi netop har brug for denne energi til feks. proces varme til at omdanne feks vores affald til brændsler og kemikalier der kan erstatte noget af vores store olieforbrug, ligesom Canadierne nu er begyndt på i industriel skala:

http://futurism.com/links/world-first-cana...

Altså hvor svært og dyrt er det lige at udvidde sådan et anlæg med er saltvarmelager som samtidigt kunne fungere som regulering af el-netten.

At sende vores energi ud af landet når der er overproduktion, for at hæve markedspriserne er er direkte dumt, specielt når vi har så store visioner om 100% VE samfund, det må jo også indebærer at vi investerer i løsninger som faktisk arbejder imod dette mål og vores olieforbrug er trodsalt en af vores største udledere af kulstof til atmosfæren, det er jo hvad der driver hjulene i samfundet.

  • 2
  • 10

@Rolf Hansen
Mig bekendt er vandkraft en god løsning til udjævning af fluktuerende elproduktion og variationer i elforbruget, ovenikøbet i flere tidsskalaer. Vandkraft er uomgængelig, hvis dine og andres visioner om et ’100% VE samfund’ skal have en chance for at blive til virkelighed. Vandkraft med passende reservoirkapaciteter og/eller ’pumped storage’ er et par af de strenge, der skal spilles på for at indpasse bidragene fra fluktuerende VE-kilder såsom vind og sol. Smart grid er en anden, modning af diverse lagringsteknologier en tredje, elbiler en fjerde og store varmepumper en femte. Hvorledes disse strenge kommer til at spille sammen afhænger af, hvor vi er henne, i verden og på tidsaksen. Og, inden jeg glemmer det: Øget elektrificering og udvikling af flere regionale og velfungerende elbørser vil kunne understøtte udviklingen.

Jeg er faktisk nogenlunde klar over, at IEA (ikke bare i WEO 2015, men også i tidligere års WEO's) regner med, at vandkraft bevarer sin andel af den samlede elforsyning. IEA forventer også, at gas og akraft bevarer deres andele. IEA forventer, at 60% af investeringerne i ny kraftværkskapacitet frem til 2040 skal gå til VE-teknologier, hvorved den VE-baserede elproduktion øges med 8300 TWh eller mere end halvdelen af den samlede stigning i elproduktionen i perioden. Ergo skal der altså også mere vandkraft i spil – methylkviksølvudledninger eller ej. Disse 8300 TWh svarer iøvrigt til dagens output fra al fossilbaseret elproduktion i Kina, USA og EU tilsammen! Den forventede store stigning i den VE-baserede elproduktion betyder, at selvom den samlede elproduktion forventes at stige med mere end 40% frem til 2030, så holder CO2-udledningerne fra elsektoren sig på dagens niveau.

Det er lidt uklart, i hvert fald for mig, hvorfor du bringer olieforbruget og overskudsproduktion på bane. Er det Danmark, EU eller verden du taler om? Jeg kan følge dig så langt, at man skal passe på med at overse, hvilken rolle olie og til dels gas i visse lande spiller som råstof for petrokemisk industrier. Om de canadiske bestræbelser på at omdanne affald til methanol vil få en anden skæbne end Inbicon, Renescience eller Maabjerg kan det være, at du kan få andre til at give et bud på.

Noget tyder på, at du i dit sidste afsnit har misforstået virkningen af de stigende mængder vindkraftstrøm i det nordiske elsystem. Denne ’overproduktion’ har faktisk presset priserne på Nordpool længere ned end nogensinde før, og ikke alle producenter er glade for den udvikling, fordi det er dyrt at have ’skrammel’ stående, som kun kommer i sving i færre og færre af årets timer, og mindre og mindre, som årene går.

  • 5
  • 1

Mads Torben Christensen: Altså det hjælper ikke at du bare snakker uden om det kæmpe problem vandkraft udgør og som jeg nævner og har nævnt adskillige gange i debatterne her på ing.dk. Det fjerner ligesom ikke problemet.

John Johansen: Har godt nok postet link til dokumentation for det hvert eneste debat hvor jeg har nævnt problemet og det er efterhånden en del her på ing.dk, men når folk debatterer ud fra ideologi, ja så går relevante informationer tabt, så er sådan noget som fakta sekundært:

http://www.iflscience.com/environment/how-...

http://news.harvard.edu/gazette/story/2015...

  • 0
  • 5

Noget tyder på, at du i dit sidste afsnit har misforstået virkningen af de stigende mængder vindkraftstrøm i det nordiske elsystem. Denne ’overproduktion’ har faktisk presset priserne på Nordpool længere ned end nogensinde før, og ikke alle producenter er glade for den udvikling, fordi det er dyrt at have ’skrammel’ stående, som kun kommer i sving i færre og færre af årets timer, og mindre og mindre, som årene går.

Hehe og du mener jeg misforstår virkningen??? LOL, det er dig der ikke forstår konsekvenserne af at man presser markedspriserne så ingen energikilder kan finansierer sig selv på det de producerer. Du omtaler det som en positiv ting at markedspriserne bliver presset og dermed klart viser din mangel på basal økonomi. Jo lavere markedspriserne er, ja jo mere skal vi så betale for at udligne differencen på næste havmøllepark. Det er ret simpelt, jo mere urealistisk lave vi presser markedspriserne, jo dyrere bliver det for alle forbrugere. Og hvad er det lige du ikke forstår af at de lave markedspriser er et resultat af at Norge netop ikke har kunnet være med til at aftage vores overproduktion, fordi de har fået meget vand og har måtte køre deres vandkraft mere eller mindre konstant.

  • 0
  • 7

Jeg vil ikke forlænge debatten om methylkviksølv. Den er mere off-topic end godt er.

Du mener, at jeg skriver (for) positivt om, at markedspriserne bliver presset. Nej, det gør jeg sådan set ikke.

Jeg skriver – om end på en lidt kortere/anden melodi end jeg har gjort i andre debatter - at (subsidieret) vindkraftstrøm tvinger producenter af el på basis af kul og gas (og akraft i Sverige og Tyskland) til at skrotte en del af deres kapacitet 'før tid' – eller at omstille til biomasse for at bevare noget af deres markedsandele. Den udvikling er ikke nødvendigvis positiv, set med disse producenters øjne. Det har jeg forståelse for. Min forståelse bliver ikke mindre af, at elforbruget stagnerer – bl.a. som følge af det høje afgiftsniveau. Dermed er disse producenter under pres fra to sider.

Jeg mener, at Dansk Energi var inde på noget af det samme forleden, da man offentliggjorde sit udspil ’Giv energien videre’ http://www.danskenergi.dk/givenergienvidere

DE mener bl.a., at mere og mere ny grøn strøm og varme kræver en ny måde at tænke energibesparelser på. Det skal kort sagt være mere okay end i dag at bruge mere energi, især elektricitet, hvis den er grøn. Det er jeg helt enig i.

  • 5
  • 1

Mads Torben Christensen: Jamen så er vi jo faktisk helt enige, lige med undtagelse af at det skulle være off-topic med vandkraftens konsekvenser når du og andre hiver den ind i debatten som en løsning fordi det er det ikke, og desuden kan man ikke lige lukke øjnene for helheden når man vurderer hvad er fornuftigt og hvad ikke er.

Det er desuden heller ikke min vision med 100% vedvarende energi(altså det vi populistisk/politisk, betragter som VE), jeg forholder mig bare til realiteterne og den politik der bliver lagt for landet, kombineret med hvad vi skal opnå hvis vi vil have en tålelig fremtid.

  • 0
  • 6

Inden den store enighed breder sig:

Olieforbruget er det store problem, mener du? Ja, nu er dette jo altså en debat under en artikel om ’el-motorveje’ i EU/Europa. Jeg gik egentlig ud fra, at du var klar over, at olieforbruget til elproduktion i Europa er meget begrænset? Den oliebaserede el-kapacitet var i 2012 62 GW ud af en samlet kapacitet på 960 GW (altså 6 procent). Disse anlæg bidrog med 73 TWh ud af en samlet produktion på 3260 TWh (altså 2 procent). Den tilhørende CO2-udledning beløb sig til 62Mt ud af en samlet udledning på 1273 Mt, altså 5 procent.

Jeg er mere tilbøjelig til at mene, at det er kulforbruget, som er udyret i CO2-fortællingen.

Især man i stor stil fortsætter med at brænde kul af i gammeldags, ineffektive kraftværker i Asien. Det kan godt være, at Kina er ved at komme på bedre tanker, men bagfra kommer især Indien samt en række lande i Sydøstasien, såsom Indonesien, Malaysia, Thailand, Vietnam og Philippinerne, som forventes at dække størstedelen af den forventede store vækst landendes elforbrug med kul. Dem vil både Indonesien og Australien være glade for at levere.

  • 6
  • 1

Olieforbruget er det store problem, mener du? Ja, nu er dette jo altså en debat under en artikel om ’el-motorveje’ i EU/Europa. Jeg gik egentlig ud fra, at du var klar over, at olieforbruget til elproduktion i Europa er meget begrænset? Den oliebaserede el-kapacitet var i 2012 62 GW ud af en samlet kapacitet på 960 GW (altså 6 procent). Disse anlæg bidrog med 73 TWh ud af en samlet produktion på 3260 TWh (altså 2 procent). Den tilhørende CO2-udledning beløb sig til 62Mt ud af en samlet udledning på 1273 Mt, altså 5 procent.

Måske fordi du nægter at anskue helheden i problematikken og kun se det fra en lille vinkel vi kalder el-nettet. Olie er verdens største energikilde og det er pænt meget lettere at erstatte kul til el-produktion, end det er at erstatte olie til transport og petrokemi. Med andre ord så hvis vi skal erstatte olie så skal vores el-produktion sammen med andre ikke fossile ressourcer være med til at erstatte olieforbruget og det kan det kun hvis vi faktisk begynder at investerer i løsninger som kan udnytte vores overskudproduktion af el som vi ikke kan udnytte i el-nettet, til at producerer erstatninger for olie.

  • 0
  • 4

På en måde virker det lidt mystisk at man vil klare problemerne med flere og bedre internationale forbindelser.
Naturligvis er det svært at bedømme når man ikke får mellemregningerne.
Men selv om man havde mellemregningerne, så ville det nok være svært at trænge igennem til realiteterne bagved alle bortforklaringerne.

Når man vurderer bæreevnen af en bro, ja så skal man tage hensyn til ’værst tænkelige belastning’.
For det europæiske forsyningssystem vil dette i hvert fald være 14 dages næsten vindstille i en kold vinterperiode.

Om vinteren er den europæiske sol både begrænset og naturligvis synkroniseret.
Også den nordeuropæiske vindkraft er stort set synkroniseret.
Naturligvis findes der andre ’grønne energikilder’. Men det bliver næppe andet end en dråbe i havet.
Hvis affald, halm, træpiller og hvad man ellers kan finde på, ’sådan bare’ skal opbevares og kun bruges ved spidsbelastninger, ja så vil denne dråbe i havet blive helt urimeligt dyr – både ved omkostninger til lagring og til de kraftværker, der ’sådan bare’ skal stå og vente til der er behov.
Man kan lave hydrogen og bruge det til alt muligt eller ’sådan bare’ opbevare det til senere brug. Men ingen har lavet et overslag over omkostningerne ved lav virkningsgrad og lav udnyttelse af anlægget.
Nogle husker måske ulykken ved Valby Gasværk.

I Tyskland har man lavet lidt mere ’pumped storage’ for elektricitet, men prisen har været så høj at det aldrig bliver mere end et ’tilskuds-projekt’, betalt af nogle andre. – Det sædvanlige: ”Se hvor dygtige vi er”.
Danmark holder skindet på næsen ved hjælp fra gode naboer. Men på europæisk plan er der tale om meget store energimængder.
Norge har trods alt begrænset kapacitet på deres vandkraft og som vi kan se, er forbindelserne ikke gratis.
Island bruger det meste af deres elektricitet til at lave aluminium og måske også titanium.

Hvorfor al den hurlumhej? Tre billioner er da også penge.
Er det fordi man skal være politisk korrekte og ikke tør sige kernekraft?
For mig ligger en væsentlig del af svaret her: http://wp.me/p1RKWc-p2

  • 1
  • 7

Hvorfor al den hurlumhej? Tre billioner er da også penge.
Er det fordi man skal være politisk korrekte og ikke tør sige kernekraft?


Et så omfattende elnet vil være en stor fordel for din elskede atomkraft, men desværre bliver det aldrig aktuelt med andet end en meget begrænset atomkraftindustri... atomkraften løser ikke nogle problemer uden nogen til at følge forbruget...

Og mens vi venter på at atomkraften skal begynde at blive etableret, kan vi jo lige så godt bygge noget der virker her og nu... Og ikke først om 20-30 år...

  • 8
  • 1

Egentligt går det fint i Frankrig.


Du har set hvor meget energi Frankrig eksporterer ikke? Atomkraft er ganske udmærkede, hvis du har god udlandsforbindelser så du kan komme af med energien når der ikke er brug for den... (og dine nabolande samtidig ikke har lige så meget atomenergi. så de kan nedregulerer deres produktion)

Men igen, et stærkt europæisk elnet er en fordel for atomkraft... Men det er også en fordel for VE...

Ja men intet i sammenligning med den såkaldt vedvarende energi, der slet ikke er i stand til at køre last-følge.


Afhænger vist af hvad du definerer som vedvarende energi... Tror ikke du finder noget der er bedre end vandkraft til at køre lastfølge...

  • 9
  • 2

Du har set hvor meget energi Frankrig eksporterer ikke?

Frankrigs elproduktion ligger på 520-550 TWh/år, heraf 400-420 TWh akraft, og det indenlandske forbrug er faldet fra 515 TWh i 2010 til 467 TWh i 2014.

Frankrig er i udpræget grad nettoeksportør, ihvertfald på års- og månedsbasis. I perioden jan 2007 til feb 2015 har der kun været tale om nettoimport i tre måneder: okt 2009, jan 2010 og feb 2012. Nettoeksporten svinger lidt, mellem 5 og 12-14% af det indenlandske årlige forbrug.

Den store aftager af el er Tyskland med 10-15 TWh/år, dog 20 TWh i 2010, nr. 2 Storbritannien, med 8-9 TWh, nr. 3 er Schweiz med 6-7 TWh, dog 10 i 2011, nr. 4 er Italien med 4 TWh, nr. 5 er Belgien også med 4 TWh, dog 10 i 2014, og nr. 6 er Spanien med 3 TWh. (Vi glemmer Luxembourg, undskyld).

  • 5
  • 0

Afhænger vist af hvad du definerer som vedvarende energi... Tror ikke du finder noget der er bedre end vandkraft til at køre lastfølge...

Ja altså man definerer nok ikke en energikilde der permanent forgifter kloden for VE(det er kun ig..... som dig der gør det selvom du har fået serveret fakta), og med hensyn til lastfølge er det så lige på nær når man har et år hvor man får ekstra meget vand, ligesom Norge har fået i år ;)

Nej finder ikke noget bedre end vandkraft til lastfølge, hvis jeg anskuede tingene ud fra dit vidensniveau...

  • 0
  • 7

hvis jeg anskuede tingene ud fra dit vidensniveau..

Rolf, den slags 'udbrud' er under bæltestedet. Især fra en debattør hvis væsentligste indvending mod vandkraft synes at være forurening med methylkviksølv. Jeg kunne til nøds forstå din modstand mod vandkraft, hvis du havde nævnt oversvømmelse af større eller mindre landområder med ødelæggelse af landbrugsarealer og tvangsflytninger af de berørte landsbyboere, som fx i Kina med Three Gorges.

  • 6
  • 0

Mads Torben Christensen:

Nej ved du hvad der er under bæltestedet og i øvrigt hamrende useriøst for en debat. Det er når folk egentligt efter ordbogen er ignoranter og igen og igen bliver ved at påstå ting og ikke forholde sig til de fakta de bliver fremlagt!

Skal jeg virkeligt forstå dit argument sådan at er det helt fint at fortsætte med en meget problematisk forureningskilde som reelt forurener vores egen føde og giver os hjerneskader mm, og i øvrigt smadrer nogle af de mest vigtige økosystemer for os mennesker, så længe der ikke er nogle lokale landsbyboere eller landbrugs arealer der bliver ødelagt? I så fald beviser det vist kun hvad jeg hele tiden har sagt, du nægter eller er slet ikke i stand til at anskue helheden i tingene og burde slet ikke deltage i sådan en debat!

  • 0
  • 7

ignoranter

Rolf,
John Johansen i går bad dig om dokumentation for, at vandkraft er hovedansvarlig for at fylde vore have og andre vandmiljøer med methylkviksølv. Du var frejdig nok til at vise to links om et og det samme vandkraftprojekt i Labrador, Canada, og du satte ovenikøbet trumf på ved at nævne, at du ”...godt nok har postet link til dokumentation for det hvert eneste debat hvor jeg har nævnt problemet og det er efterhånden en del her på ing.dk”. Jeg har ikke tjekket alle dine indlæg, slet ikke, så det kan teoretisk godt være rigtigt, at du har skrevet om vandkraft og methylkviksølv indtil flere gange. Kan du ikke komme med links til de indlæg? Tak.

Mens du leder, kan jeg ikke lade være med fortælle læserne, at du ‘debuterede’ på ing.dk, i august 2007, i en debat under en artikel med titlen ‘Ram de danske kulsvin med afgifter’, hvor du udover at beskylde andre debattør for at være ‘ignorenter’ også fremførte, at det eneste alternativ til afbrænding af fossil energi er fissionsteknologi. Meget kan man sige, men du har da holdt stilen, hvad angår udfald mod andre debattører, der tillader sig at mene noget andet end dig.

Er sagen ikke – i relation til methylkviksølv i arktiske eller andre vandsystemer – at vandkraft ikke er den skyldige?

Hvorfor skriver du ikke, at det handler om at røg og partikler fra afbrænding af kul på kraftværker, cementproduktion og andre industrier er blevet transporteret langvejs fra og er dumpet ned over Arktis, hvorefter (en del af) dette nedfald af bl.a. kviksølv fra atmosfæren er blevet omdannet til methylkviksølv, som bioakkumulerer op gennem fødekæden?

Et vandkraftværk i arktisk Canada eller Grønland kan da højst blive tildelt en birolle – som transportør 12 måneder/år af ferskvand, hvorved der kan smutte nogle søørreder med ud, som kan have ophobet MeHg. Under naturlige forhold ville vandet strømme ud af søen/reservoiret i nogle færre af årets 12 måneder, og fjeldørrederne ville nøjes med at gå fra havet og op i de nedre dele af elven for at gyde, mens de løb risikoen for at blive fanget med sportsfiskegrej eller i et garn tæt på elvens udløb i fjorden. Du skylder os en forklaring på, hvilken relevans har MeHg ophobning i fisk (og sæler) i Arktis har for anvendeligheden af vandkraft i Europa. Tak.

Forresten: Det er kun få dage siden, at du fik Allan Astrup Jensen til at hoste op med sit CV, som du derefter kritiserede for ikke at være opdateret på forskningen omkring det emne, som han skrev om, hvorefter du igen - vanen tro - satte trumf på ved at skrive, at det eneste du sådan var i tvivl om, var om AAJ var medlem af Greenpeace eller Scientology. Hold da op, hvor er det sagligt.

Hvordan kommer du med et link til dit eget CV? Så vi kan botanisere lidt i det. Hvis vi gider...

  • 6
  • 0

AAJ der hev sit fine store CV frem og derved ustillede sig selv så grusomt, med at påstå ting, man let kunne affeje bare ved at hive tallene som hans argumenter omhandlede frem.

Ja sæt du dig i samme bås som ham...

Lad os bare lige debatten er pænt overstået for mit vedkommende, når du på baggrund af kognitiv dissonans påstår at jeg ikke har dokumenteret mine påstande og hvor ynkelige kan dine argumenter efterhånden blive. Kan du ikke bare dokumenterer hvorfor det faktisk skulle være anderledes andre steder i verden? Har vi nogle andre fysiske love her i EU?

Hvis du så søgte på emnet på feks. Google vil du se at disse undersøgelser også er blevet udført i andre dele af verden, det eneste der er forskellig fra denne og så de andre undersøgelser er at den her har belyst årsagen der ligger bag methylerings processen, men det ville du jo så have set hvis du overhovedet gad og læse den dokumentation jeg har fremlagt.

Og stop så din trolling!

  • 0
  • 10

Og stop så din trolling!

Angreb er åbenbart det bedste forsvar. Andre må vurdere, hvem af os to der troller.

Jeg bad dig bare om at finde links til et par af dine tidligere indlæg om vandkraft og MeHg. Hvor svært kan det være? Hvis man er en systematisk anlagt debattør, der excellerer i at sætte andre debattører på plads ved at kalde dem ignoranter og tale om 'kognitiv dissonans, så burde det dog være en smal sag at lede i noter? Hvorfor er det mig, som skal google? Det er dig, som er fremkommet med påstanden.

Vi må åbenbart kigge i vejviseren efter dit CV. Jeg vil nøjes med at konstatere, at det ihvertfald ikke kan være 'atmosfærefysik' du er stærk i. Så ville du vide, at Arktis er 'sink' for nedfald af forskellig art. Det gælder ikke, i hvertfald ikke i samme omfang, for landområder (med tilhørende søer og vandløb) i fx Europa. Jeg har stadigvæk svært ved at forstå, hvorfor udledning af vand fra vandkraftreservoirer skulle være den store stygge ulv. Kan du ikke forklare det nærmere? Indtil videre jeg er også tilbøjelig til at konstatere, at du nok heller ikke er en biokemiker eller biolog, som er kommet på afveje i denne debat om forskellige måder at lave strøm på og fordele det mellem lande/regioner, der har forskellige 'fuel-mix'.

  • 6
  • 0

Nej jeg regnede med at du bare ville bruge 5min på google:

http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/es4042644

https://pubs.er.usgs.gov/publication/pp1813

Du vil også kunne finde at selv bæver dæmninger kan være problematiske i forhold til methylkviksølv.

Og hvorfor skulle jeg linke til tidligere debatter hvor jeg har skrevet nøjagtigt det samme som jeg har her? Det er da vist kun dig det er vigtigt for.

CV, tjo det er temmelig imponerende taget i betragtning at jeg kun har været på arbejdsmarkedet i 10års tid. Har både været i Shanghai og undervise ingeniører i ombygning af udstyr så det er kompatibelt med deres standarter(ret godt af en der kun har en uddannelse som elektronikfagtekniker), er certificeret i brug og servicering og reparation af XRF udstyr, har serviceret, udstyr til måling af ioniseret stråling og identificering af radioaktive isotoper og meget mere... Men sådan er det jo når man bliver sendt til en HR psykolog ved jobsamtale som så dokumenterer at man er hyper intelligent og nok egentligt blandt de klogeste i landet, så åbner der sig ligesom nogle muligheder. Men dermed ved jeg også hvor lidt et CV egentligt fortæller om en persons kompetencer som du jo også selv beviste ved at bruge AAJ som eksempel, da han viser dette ganske fint.

Sjovt at det egentligt er dig der bliver ved med at angribe fakta som jeg sådan set bare formidler til dig. Ved heller ikke hvad mit CV skulle have med de studier jeg linker til.... Tænk at det kan være så svært for mennesker at sluge deres kameler.

  • 0
  • 8

Det er da fint, at du nu også kan linke til eksotiske steder, som Amazonas og Indiana, men det er stadigvæk ikke Europa. Denne del af debatten under artiklen om 'el-motorveje for 300 billioner' handler om, at du mener at man skal skrotte vandkraft i relation til udjævning af lastvariationer i Europa, fordi den form for elproduktion slet ikke duer, pga. MeHg-problematikken.

Og ja, jeg synes stadigvæk, at det er vigtigt, at du viser os hvornår og i hvilke sammenhænge du - som du selv hævder - mange gange har skrevet om vandkraft og MeHg - i Europa eller andre verdensdele, for den sags skyld. Jeg vil mene, at jeg selv har fulgt nogenlunde med i mange debatter om energi inkl. vandkraft her på ing.dk (siden okt. 2007) og jeg husker ikke at have læst indlæg fra dig (eller nogen andre, for den sags skyld) om lige netop det delemne.

  • 9
  • 0

Ja sikkert eksotiske steder, men dog ikke så eksotiske at det ikke er den samme fysik og biologiske processer som også gælder og styrer omstændighederne der som her...

Jamen hvis det er så vigtigt for dig, hvorfor går du så ikke ind og ser de indlæg jeg har skrevet de seneste måneder? Altså jeg er ikke i tvivl om hvad jeg selv har skrevet...

Fint du har fulgt med i diverse debatter. Du skulle måske nok mere have fulgt med i videnskaben omkring emnerne...

Og tja det er vel sådanset ikke mig der siger at vandkraft ikke fungerer, det er videnskaben...

  • 0
  • 11

Sandheden handler ikke om at vinde... Men den er sjældent populær...

Thumps down uden en argumentation er jo reelt et kompliment, psykolog begrebet for det er kognitiv dissonans og siger reelt kun at personen er en tosse der ikke kan argumenterer for sine holdninger og verdensbillede eller kan rationaliserer sine følelser. Selv på et ingeniør forum gælder der også at majoriteten reelt er ignoranter(også lige meget hvad deres CV siger).. En del føler sig trådt over tæerne fordi jeg som sagt har argumenteret i mod deres verdensbillede, så opfører selv voksne mennesker sig som regel som små børn..

Man kan jo undrer sig selv over du får så mange likes for egentligt at indrømme at du ikke har lavet andet end trolling de sidste mange indlæg. Men generelt går jeg ikke rigtigt op i noget så populistisk og usagligt som likes eller dislikes, af samme grund som nævnt ovenover. Det er for idioter..

  • 0
  • 10

Men sådan er det jo når man bliver sendt til en HR psykolog ved jobsamtale som så dokumenterer at man er hyper intelligent og nok egentligt blandt de klogeste i landet, så åbner der sig ligesom nogle muligheder.

Rolf - med den intelligens og påståede indsigt er det da utroligt, at du ikke har kunnet svínge dig højere end at være tekn. medarbejder på RUC

https://www.facebook.com/rolf.d.hansen.5

På den anden side - det må være noget af en loppetjans med den tid du har til rådighed for siten her

  • 7
  • 0

Det er urimeligt, at de ,der får løn for at lovsynge den eksisterende energipolitik, aldrig er på ferie.
Det kunne både de og vi have godt af

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten