2I/Borisov er en helt usædvanlig komet på besøg i Solsystemet

2I/Borisov En kunstnerisk illustration af kometen 2I/Borisov. Illustration: NASA/JPL

'Oumuamua, det første interstellare objekt som blev opdaget og navngivet, var spektakulært.

Det andet objekt fra det ydre rum, som er på visit i Solsystemet, 2I/Borisov, og som blev opdaget for halvandet år siden, overraskede ved ikke at være særligt overraskende, skrev vi på daværende tidspunkt.

Nærmere studier, som nu er offentliggjort i Nature Communications og Nature Astronomy giver dog et mere nuanceret indtryk.

2I/Borisov, som er en komet, adskiller sig markant fra kometerne, vi ser i Solsystemet.

Kraftig polarisation af lyset

De første spektrale observationer viste godt nok ikke noget usædvanligt, men nærmere undersøgelse af støvpartiklerne, der omgiver kometkernen, viser et andet billede.

Støvpartiklerne vil polarisere lyset, og polarisation, der optræder ved 2I/Borisov, er større end for typiske kometer i Solsystemet.

Den eneste anden kendte komet, der på denne måde minder om 2I/Borisov, er kometen C/1995 O1 også kendt som Hale-Bopp, som formodes kun én gang har været været tæt på Solen tidligere.

Polarisationsegenskaberne for 2I/Borisov tyder på, at den aldrig har været tæt på Solen eller nogen anden stjerne. Den er måske den første fuldstændigt upåvirkede komet, der er observeret.

Støvpartiklerne består af små kompakte småsten med radier, der kan være over 1 mm. Herved adskiller den sig også fra andre kometer. Småstene formodes at være opstået ved sammenstød i kometens eget system, så 2I/Borisov kan bedst beskrives som en kollapsende sky af småsten.

Det interstellare objekt er opkaldt efter Gennady Borisov, der opdagede det 30. august 2019 med sit eget observatorium på Krim.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er naturligvis et godt spørgsmål du stiller.

Måske er din indledning ikke korrekt ? "De fleste objekter dannes ....". Det er (muligvis) den sædvanlige, anerkendte, videnskabelige opfattelse, men den kan jo vise sig at være fejlagtig ?

Måske, bare måske, klumper støvet, atomwr og molekyler i universet sig sammen på forskellige måder ? Måske er stjerner, med deres planetsystemer, bare de letteste at observere ? Måske ser vi her to eksempler på andre dannelser ?

Der er sikkert megte vi ikke har forstået endnu.

  • 3
  • 0

De fleste objekter dannes i baner omkring stjerner hvor der er masser af stof som kan samles. Så hvordan mon den her er opstået. Og hvor gammel mon den er.

De fleste kometer i solsystemet er dannet i Oort-skyen, langt fra solen. Andre stjerner har sikkert deres egen Oort-sky med kometer, dværgplaneter mm.

Ind imellem kommer en komet i Oort-skyen nær på et større legeme og får et gravitionelt puf, med det resultat at den får en ny bane som bringer den nær solen. Efter et antal runder omkring solen vil den enten fordampe helt, eller kollidere med solen eller en planet.

Men et gravitionelt puf kan lige så godt gå den anden vej, og slynge kometen helt ud af solsystemet. Den vil i så fald aldrig have været tæt på solen.

2I/Borisov er formentlig en sådan komet som er blevet slynget ud i det interstellare rum, og dermed væk fra sin stjerne.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten