28.600 kr. per adresse: Bredbåndspuljen deler ud til 3.585 husstande

17. december 2019 kl. 17:1722
28.600 kr. per adresse: Bredbåndspuljen deler ud til 3.585 husstande
Fibia er navnet på NRGis og SEAS-NVEs fælles fibernetselskab. Ved årets uddeling af Bredbåndspuljen fik Fibia 24 millioner kroner i tilskud til udrulning af hurtigt bredbånd på 919 adresser. Illustration: Fibia.
Det er blevet markant dyrere at sikre hurtigere bredbånd med statsstøtte i forhold til tidligere år. Bredbåndspuljen fordeler 102,6 millioner kroner på 3.585 adresser, og dermed vokser støtten per adresse med 21 procent.
Artiklen er ældre end 30 dage

Midtjyder, vestjyder og fynboer løber med de fleste af de 102,6 millioner kroner, som politikerne har afsat til at etablere hurtigere internet i år. Det står klart, efter at fordelingen af Bredbåndspuljen for 2019 nu er afgjort.

De 115 projekter der har fået tilskud fra dette års pulje, fordeler sig på 36 kommuner. Hovedparten af projekterne ligger vest for Storebælt.

Her kan du se et kort over de bredbåndsprojekter der har fået tilskud fra Bredbåndspuljen i år.

Remote video URL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Finanslov: Bredbåndspuljen lever videre i 2020

23 procent højere tilskud

Det gennemsnitlige tilskud pr. adresse er højere end tidligere år. Faktisk er støtten vokset med 23 procent i forhold til de foregående tre år, hvor det gennemsnitlige tilskud har ligget på 23.274 kroner i tilskud per adresse, mens det tal i 2019 er oppe på 28.629 kr. pr. adresse. Dyrest er tilskuddet i Region Midtjylland, hvor hver adresse i gennemsnit får et tilskud på 33.294 kroner.

Illustration: Energistyrelsen.

Ifølge Energistyrelsen skyldes den stigning ikke mindst, at antallet af adresser, der ikke har adgang til hurtigt bredbånd, bliver stadig færre. Over de sidste tre år har 12.000 adresser fået tilskud til etablering af hurtigere internet fra Bredbåndspuljen. Det tal er langt lavere end antallet af kommercielle tilslutninger i samme periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag har 93 procent af alle danske adresser adgang til hurtigt bredbånd, som defineres ved en hastighed på mindst 100 mbit/s i downloadhastighed og mindst 30 mbit/s uploadhastighed.

På grund af de seneste års voksende tilslutning til hurtigt bredbånd er de projekter, der søger om tilskud i år, er mindre end tidligere, og det giver et større behov for et højere tilskud til den enkelte adresse. Sådan lyder forklaringen på det voksende tilskud per adresse ifølge Energistyrelsen.

Styrelsen vurderer, at mellem 110.000 og 140.000 adresser forventes at stå uden adgang til hurtig bredbånd i 2020, og at den restgruppe forventes at falde til mellem 20.000 og 90.000 i 2023.

Læs også: Sjælland haler ind på hurtigt jysk bredbånd

Minister vil se på nye tilskudsmodeller

Selvom et flertal på Christiansborg netop har vedtaget at forlænge Bredbåndspuljen til 2020, viser resultaterne fra uddelingen i år, at der måske skal nye modeller på banen. Sådan lyder det fra Klima-, Energi og Forsyningsminister Dan Jørgensen(S).

»Som led i Finansloven har vi fundet 100 mio. kr. til næste års bredbåndspulje. Men efterhånden som antallet af tilskudsberettigede adresser falder, må vi i teleforligskredsen drøfte, hvordan vi løser den udfordring, der er med de sidste og mere spredte adresser. Andre modeller end bredbåndspuljen kan komme i spil«, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Stort set alle ansøgere har fået et positivt tilsagn om støtte. Kun 10 projekter med i alt 115 adresser er blevet afvist. Hovedparten går af de tilskudsberettigede projekter ligger på Fyn og i det syd- og midtjyske, mens der slet ikke var nogen ansøgninger fra Region Nordjylland.

I alt har otte bredbåndsudbydere været involveret i de 115 projekter. TDC er den udbyder som står til at få den største del af bredbåndspuljen med et tilsagn om 30 millioner kroner fra Bredbåndspuljen fordelt på 814 adresser.

Læs også: Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
20. december 2019 kl. 13:47

243.000 for 3 adresser - det er ude i hampen, og især uden at man først har søgt andre billigere løsninger.

Og en helt anden ting - hvorfor kan man ikke bare lave et radiolink, så man kun skal koncenterere sig om en højtplaceret antenne og efterfølgende lave lokal distribution til en håndfuld adresser derfra.

Det bør kunne gøres for en brøkdel af prisen, men selvfølgelig, så kan de store selskaber jo ikke få snablen ned i statskassen i samme omfang, og det er jo ikke godt for bredbåndsudvidelsen - eller noget.

21
20. december 2019 kl. 13:36

"Nr: 110 Odsherred, Egemosevej 44, 46, 48 3 adresser, i alt kroner 243,010.- "

Her er lige under 2 km til masten, der står ved togstationen i Grevinge. Da det er bakkede Odsherred, vil en god og højt placeret dobbeltantenne - lodret og vandret polariseret - nok være nyttig.

Den nærmeste mast i Grevinge har kun TDC og TT nettene, dvs 3 mangler på masten.

Når TDC - vel fra April 2020 - har licens til både
2 x 20 MHz i 800 MHz båndet (anvendes på den relevante Grevinge mast) 2 x 15MHz i 700 MHz båndet 20 MHz i 700 MHz båndet til extra download.

Så vil jeg forvente, at de omtalte 3 adresser vil kunne opnå en god trådløs internet dækning allerede nu og en endda meget god dækning og hastighed, så snart TDC anvender de nykøbte frekvenser. TT har licens til lidt mindre kapacitet på de lave frekvenser, men vil sikkert også kunne levere en god løsning.

243.000 for 3 adresser - det er ude i hampen, og især uden at man først har søgt andre billigere løsninger.

Lars :)

PS! Adressen synes iøvrigt at være en viksomhed. Hvorfor skal den ikke betale der hele selv?

20
19. december 2019 kl. 09:39

Der er masser af steder. Kender specifikt 4 adresser i nærområdet hvor mobil/data dækning er tæt på ikke-eksisterende for både 2G-3G og 4G ! - uanset udbyder. Og de er ikke engang i tæt på hinanden ( + 3Km imellem )</p>
<p>Det ene sted er der endda VISUEL sigt til en mobilmast ( men der er langt, ja... )

Det lyder som et par interessante steder - har du nogle konkrete adresser, so mdu vil dele med os andre? Og hvordan har du forøvrigt testet den manglende dækning? Har du haft en montør til at sætte en retningsbestemt antenne op på gavlen af de fire huse?

19
18. december 2019 kl. 22:45

Interessant - og hvor er dette særprægende område af landet, hvor man ikke kan finde 4G? Der er 4G over hele landet, og der findes stort set ikke den plet, hvor man ikke kan fange 4G med en Miwire router, så jeg er oprigtig nysgerrig for at vide, hvor jeg kan finde dette mystiske sted.

Der er masser af steder. Kender specifikt 4 adresser i nærområdet hvor mobil/data dækning er tæt på ikke-eksisterende for både 2G-3G og 4G ! - uanset udbyder. Og de er ikke engang i tæt på hinanden ( + 3Km imellem )

Det ene sted er der endda VISUEL sigt til en mobilmast ( men der er langt, ja... )

18
18. december 2019 kl. 22:25

Det er prisen, før det endnu dyrere splice arbejde kommer. Ca. en månedsløn pr. boks. Det dyre spliceudstyr skal jo tjenes hjem. Men... så dyrt er det udstyr altså heller ikk

En dygtig splidsemand tager ikke mange minutter pr. splidsning. Klargøring af f.eks. 98 fiber tager noget tid. Men det er at kroner og øre ikke meget i det samlede billede med gravning, blæsning, materialer osv. Igen så har jeg svært ved at se at det skal koste kr. 50.000,- eller mere pr. husstand.

Der er noget helt rivende ravende ruskende galt.

17
18. december 2019 kl. 22:22

Hvis der skal blæses 500 meter fiber gennem et plastrør, der er presset ned i jorden med en maskine, koster det. Det tager et par timer at gøre det, hvis det sker uden problemer, måske 4-6 timer med problemer. Enkelte gange kunne det godt tage 2 dage, pga. det mørke vintervejr. Der var meget ventetid på gravemaskiner og meget kørsel efter materiel. Nogle gange var der lavet byggefejl på stedet, så man kørte forgæves.

Fordi det er amatører, så skal det stadig ikke være så dyrt. Så bør man hyre nogle professionelle. Så nej det tager ikke så lang tid.

Hvis man er i tvivl om der er sket skader på røret, så laver man en kugletest først. Dvs. at man blæser en lille kugle igennem, som har en diameter der er lidt større end den diameter kabel, som man skal blæse. Så finder man hurtigt ud af om man kan blæse strækningen.

Det tager nogle minutter at klargøre kompressor og ca. 5-10 minutter at klargøre blæsegrejet. Blæser langt over 100 meter på et par minutter. Selvfølgelig hvis grejet skal flyttes tager det noget tid. (Blæser selv fiber flere gange om ugen)

16
18. december 2019 kl. 22:17

Ærkevrøvl.</p>
<p>4G er ikke særligt udbredt i tyndt befolkede områder. Jeg har f.eks. intet 4G signal her og kan knapt få 3G.

Fortæl mig gerne, hvor du i Danmark er over 7 km til nærmeste mobilmast. Har du retningsbestemt antenne og peger den mod masten har du stabilt 30-40 Mbit/s på 4G.

Det er selvfølgelig klart, at vælger du en udbyder, som ikke sidder i masten med sit udstyr, så har du ikke 4G. Men ellers har du, eller også er du så uheldig at bo et af de meget få steder i Danmark at masten ikke er opgraderet med 4G (De skal nok eksistere, selvom jeg tvivler) eller også bor du midt inde i skoven (og så er dit eksempel meget sjældent).

Jeg kommer i øvrigt ret jævnligt, der ude hvor der er langt mellem masterne, på flere gange ugentlig basis, over store dele af landet (Du kan selv gætte hvorfor). Og jeg oplever sjældent at der ikke er 4G på telefonen.

15
18. december 2019 kl. 22:12

Jeg så 2 mand med en minigraver og en boremaskine (ikke særlig stor/dyr) forbinde mindst 12 sommerhuse på en enkelt dag tilbage i 2018. OK, de var også alle på samme stikvej, men alligevel.

Derude, hvor kragerne næsten vender og der betales i gennemsnit over kr. 50.000,- pr. adresse (Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/bredbaandspuljen_2019_resultat_fordelt_paa_kommuner.pdf)

Der pløjer vi fiberen ned. Det tager 1 mand ca. 1-2 timer i forberedelse og derefter 1-2 timer at pløje fiberen ned langt over 1 km. Er det en stikledning til et hus, så koster rør+fiber max. kr 2,- pr. meter.

Jeg fatter simpelthen ikke det kan gøres så dyrt. Forleden pløjede jeg ene mand ca. 800 meter fiber ned.

Vi tog i øvrigt 2 mand ca. 1 dag om 10 sommerhuse.

14
18. december 2019 kl. 18:05

Jeg så 2 mand med en minigraver og en boremaskine (ikke særlig stor/dyr) forbinde mindst 12 sommerhuse på en enkelt dag tilbage i 2018. OK, de var også alle på samme stikvej, men alligevel.

Det lyder meget rigtigt.

Så vidt jeg forstod, da jeg var lidt indblandet i fibernedlægning for nogle år siden, så er det afstanden der hiver flest penge hjem. Alligevel er det lettest at blæse én lang fiber, da der er lidt opsætningstid pr. rør.

Hvis der skal blæses 500 meter fiber gennem et plastrør, der er presset ned i jorden med en maskine, koster det. Det tager et par timer at gøre det, hvis det sker uden problemer, måske 4-6 timer med problemer. Enkelte gange kunne det godt tage 2 dage, pga. det mørke vintervejr. Der var meget ventetid på gravemaskiner og meget kørsel efter materiel. Nogle gange var der lavet byggefejl på stedet, så man kørte forgæves.

Det er typisk to-mands arbejde, hvor den ene af dem ikke behøver andet end at være nogenlunde fysisk stærk og have lidt træning i at håndtere fiberet korrekt, kunne køre på cykel og bruge en walkie-talkie.

Omkostningerne under nedlægningen ligger i selve fiberet, samlebøsninger til plastrør, og den benzin der bruges til at drive den kompressor, der driver fiberfremblæsningen.

Alligevel kunne der på en dag med ét omkring 500-600 meter fiber ved 4 timers arbejde godt hives en halv dansk månedsløn hjem. Jeg var ihvertfald ikke bekymret for lønnen, og chefen var af og til også lidt paf over at pengekassen nærmest var bundløs.

Det er prisen, før det endnu dyrere splice arbejde kommer. Ca. en månedsløn pr. boks. Det dyre spliceudstyr skal jo tjenes hjem. Men... så dyrt er det udstyr altså heller ikke.

13
18. december 2019 kl. 17:19

Ærkevrøvl.</p>
<p>4G er ikke særligt udbredt i tyndt befolkede områder. Jeg har f.eks. intet 4G signal her og kan knapt få 3G.

Interessant - og hvor er dette særprægende område af landet, hvor man ikke kan finde 4G? Der er 4G over hele landet, og der findes stort set ikke den plet, hvor man ikke kan fange 4G med en Miwire router, så jeg er oprigtig nysgerrig for at vide, hvor jeg kan finde dette mystiske sted.

Man skal altså ret tæt på en mast der har de rigtige sendeforanstaltninger for at få en nogenlunde forbindelse, og det er ikke nok, at der er synligt tilgang til masten. Træer, regnvejr, skiftende årstider og reflektioner kan påvirke signalet.

Sålænge man kommer lidt op i højden, så kan man fange 4G i hele landet. Selv i de fleste skovområder af landet er det efterhånden muligt at fange et fint 4G signal med en retningsbestemt 4G antenne. Regn og slud har ikke den store effekt på de lave frekvenser, som benyttes til mobilt bredbånd.

11
18. december 2019 kl. 16:28

Tilsyneladende er der et antal eksempler på, at samfundet ikke følger med den teknologiske udvikling.</p>
<ul><li>fibernet i tyndere befolkede områder: erstattes fint af trådløs G4 eller snart G5 teknologi

Ærkevrøvl.

4G er ikke særligt udbredt i tyndt befolkede områder. Jeg har f.eks. intet 4G signal her og kan knapt få 3G.

Man skal altså ret tæt på en mast der har de rigtige sendeforanstaltninger for at få en nogenlunde forbindelse, og det er ikke nok, at der er synligt tilgang til masten. Træer, regnvejr, skiftende årstider og reflektioner kan påvirke signalet. Båndbredde er ikke noget der kan garanteres, uden man laver målinger først ude på husstanden. Man skal også tage højde for vegetationsvækst i de kommende år.

Jeg har til gengæld en bundsolid 100/100 fiber, som næste år opgraderes til 200/200 uden prisforøgelse, og det er minimum båndbredde.

Fiber burde være lagt ned til alle husstande for 20 år siden.

10
18. december 2019 kl. 10:50

men prøv at være to voksne der arbejder hjemme flere dage om ugen, så kommer de hurtigt til kort. Om aftenen når man skal se TV sker det også via streaming, hvor 20 MBit ikke kan trække at der bliver set 2, 3 eller 4 forskellige ting på én gang.

Hvis to voksne skal se fire ting på samme tid, så tror jeg det er på tide at de søger professionel hjælp.

Bortset fra det, så er det rendyrket nonsens at 20Mbps ikke er nok til at to kan udføre fuldtidsarbejde samtidig, med mindre de direkte sidder og redigerer HD film on-line.

Problemet er at lægmand dels ikke fatter at Mbps ikke siger ret meget, da det altafgørende ikke drejer sig så meget om hastighed men om kvalitet, dels at hvis der skal arbejdes, så kan problemet mere ligge i at opstreamhastigheden er alt for lav (ud over latency problemer).

Men rigtig mange ser bare på (op til) Mbps tallet, på samme måde som vi andre så på speedometre i biler da vi var børn: nøj den kan køre 240, for det står der på speedometret - gu' ka' den røv, den kan måske køre 170, men køreegenskaberne er så elendige at man ved at prøve kandiderer til Darwin prisen.

Jeg vil ti gange hellere have en klippestabil 10/10 forbindelse med lav latency, end en opreklameret op-til-100Mbps forbindelse.

9
18. december 2019 kl. 10:33

Hvis nogen er i tvivl om, hvorfor os småudbydere så ikke klager, så kan jeg oplyse at det har vi skam prøvet og det foregår sådan her:

Indsend klage til Energistyrelsen (Tele/Bredbånd afdeling) Vent et par måneder Klage bliver afvist Indsend klage til Energiministeret Vent et par måneder Klage bliver afvist

Der kan så klages videre til enten ombudsmanden eller EU (Herfra ved jeg så ikke, hvor lang tid der går, for er ikke kommet så langt).

Det der er ekstremt tankevækkende og uhyggeligt er:

  1. Det er de samme mennesker i Energistyrelsen, som administrerer puljen og håndterer klager
  2. Det virker som om det er de samme mennesker i Energistyrelsen, som behandler klagen til Energiministeriet, men en fra Energiministeriet svarer (Når man læser afvisningen på klagen, virker det som skrevet af samme person)

Energistyrelsen hører under Energiministeriet.

F.eks. så var det også en og samme person, som er med til at administrere bredbåndspuljen, som har evalueret den (og sjovt nok har evalueret den positivt) i Energistyrelsen. Hvordan kan selvsamme styrelse, som administrere ordningen, også evaluere den ?

https://www.berlingske.dk/virksomheder/kritik-af-statsstoette-til-internetforbindelser-kun-5.500-husstande

8
18. december 2019 kl. 10:22

Tilsyneladende er der et antal eksempler på, at samfundet ikke følger med den teknologiske udvikling.

  • fibernet i tyndere befolkede områder: erstattes fint af trådløs G4 eller snart G5 teknologi (en router kan fås til undr kr.2.000, samme abonnementspris som mit helårsfiber, og mon sendeudstyr - på Anholt - koster så meget gravningen (selv uden guld-rør...).
  • tog som miljøtiltag: mon ikke el-biler. ar bedre ? Hvor mange biler kan køre på samme tracee som den nye Ringsted-bane ? eller Fyens-bane-vest ? eller Vejle-bro ?
  • letbaner pga. "skinneeffekten: som kunne være BRT, og på sigt førerløst.

Der er på flere områder kommet ny teknologi, som fint kan erstatte gamle teknologier.

Dr skal skæres igennem og tænkes nyt. For 5-10-15 år siden var fibernet en relevant, og eneste, teknologi. Nu hedder erstatningen 5G.

7
18. december 2019 kl. 10:16

Hvordan projekterne overhovedet kan få tilskud, når Airnet allerede dækker området, det forstår jeg simpelthen ikke, men jeg er selvfølgelig heller ikke jurist.

AirNet har højst sandsynligt selv valgt ikke at indrapportere dækkede adresser. Der er simpelthen for meget administrativt bøvl med det og det ender alligevel ikke ud i noget positivt for dem, for de får en masse indvendinger fra folk, som vil have tilskud og sure kunder. Det komiske er at Airnet ikke længere er en lille spiller på banen. De har rigtigt mange kunder, som er rigtigt glade for ikke at skulle betale dyrt for bredbånd (over kr. 300,- pr. måned). De holder med andre ord priserne nede i lokalområderne, hvor de opererer. Tilskuddet der bliver givet til deres største konkurrent, som i øvrigt har egenkapital på flere milliarder (hvorfor har de så behov for tilskud ?), er en ekstra hård konkurrence.

Gør jeg selv den tjeneste og opret prøveabonnement og læs disse artikler. Her er tale om mindre selskaber, som skaber konkurrence og har leveret hurtigt bredbånd til adresserne i mange år, dvs. hjulpet små lokalsamfund. De bliver trumlet over af bredbåndspuljen.

https://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/tele/article11775673.ecehttps://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/tele/article11774991.ecehttps://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/tele/article11765408.ece

5
18. december 2019 kl. 09:26

https://drive.google.com/open?id=1jEU3lzpWTr1HiW7MbHuc5EMZmdyCCxbA&usp=sharing kan man se en oversigt over de områder hvor der er givet tilskud. Jeg kender ikke alle lokale forhold, men lad os blot lige tage to lokale eksempler i Vestjylland:

I Fabjerg øst for Levmig er der givet tilskud - her har både TDC og TT-netværket en mobilmast, som kan levere alt den bredbånd beboerne i den lille flække måtte ønske. Tilskud per adresse 23,725.49 kroner.

Lidt længere øst på (nord øst for Paris) er der også givet tilskud til fiber - klods op og ned at en mobilmast fra TT-netværket og få hundrede meter fra en TDC mast. Tilskud per adresse 29,556.52 kroner.

Længere mod øst mellem Struer og Holstebro er der givet tilskud til to projektorer (Øster Hjerm og Sønder Hjerm). Her dækker Airnet allerede med trådløst bredbånd fra flere sites, og der er skam også fin mobildækning fra både TDC og TT-netværket. Tilskud per adresse henholdsvis 24,500.00 og 26,035.09. Hvordan projekterne overhovedet kan få tilskud, når Airnet allerede dækker området, det forstår jeg simpelthen ikke, men jeg er selvfølgelig heller ikke jurist.

Endnu bedre bliver det i Borbjerg øst for Holstebro, hvor hele området har fin mobildækning fra henholdsvis 3 TDC mobilmaster og 2 fra TT-netværket. Tilskud per husstand: 28,144.15 kroner og 26,035.09 kroner.

Og går man syd for Holstebro til landområdet syd for Sørvad, så dækkes området af både TDC, TT-netværket og 3. Tilskud per husstand: 31,783.87 kroner.

Og jeg kunne forsætte med området øst for Videbæk, hvor der er hele tre forskllige projektorer i områder, hvor der er fin mobildækning.

Jeg tror ikke der er én eneste af adresserne, som ikke allerede kan dækkes med enten fast trådløst bredbånd eller mobilt bredbånd med en antenne på taget. Hvorfor skal mine skattekroner bruges til det cirkus, når mobilselskaberne lancerer 5G næste år? Det er simpelthen rystende.

Men tillykke til de mange projekter, som nu får fiber på statens regning.

4
18. december 2019 kl. 08:41

I mit sommerhus kan jeg få 20 Mb/s på en trådløs/fiberløs forbindelse - intet behov for at grave.

Engang sørgede man for at hele Danmark fik leveret post. Så blev det telefon. Engang kunne man fint klare sig med et 28.8 modem, nu er minimumskravet for hurtig bredbånd 100 MBit/s og det vil kun stige. Det er fint hvis du kan klare dig med 20 MBit/s i sommerhuset, men prøv at være to voksne der arbejder hjemme flere dage om ugen, så kommer de hurtigt til kort. Om aftenen når man skal se TV sker det også via streaming, hvor 20 MBit ikke kan trække at der bliver set 2, 3 eller 4 forskellige ting på én gang.

Det hænger sammen med at forventningen idag er at man kan lave "videotelefoni" samtidig med delt skærm og selv når min bedre halvdel, som er revisor, arbejder hjemme, er det først begyndt at fungere ordentligt efter vi kom op på 100 MBit. TV bliver streamet. Flow-TV sendt via antenner er kraftigt på vej ud.

Når små samfund langt væk fra store byer skal have hurtigt internet handler om at hvis de har det, så vil folk bo der, ellers flytter færre og færre derhen, de vil uddø og endnu flere vil flokkes i de store byer. Fuldstændigt som da man fik post og telefon.

3
18. december 2019 kl. 00:10

Spørg hellere hvorfor det er så dyrt at lægge fiber ned, da det på mange måder er trivielt arbejde.
Der er nogen, der tjener gode penge på det her.

Jeg kan så oplyse at det er grotesk dyrt for de selskaber, som vinder projekterne at grave fiber ned. Det må være fordi de får mønterne foræret af staten. Nogle adresser får kr. 100.000,-

For lige meget hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg ikke grave fiber ned så dyrt..... (Jo, hvis jeg graver fiberrør ned der er lavet af guld)

Og ja, jeg graver en hel del fiber ned til mit selskab skywire.dk

1
17. december 2019 kl. 20:02

Jeg HÅBER der er fornuft i forslagene OG at der er en KONKRET irdering af realiteterne.

Senest 16/12 var der i TV en omtale af Anholt, hvor der bor 127 mennesker ifølge Wikipedia (2019). MON det er rimeligt at GRAVE fiber ned på Anholt ? I mit sommerhus kan jeg få 20 Mb/s på en trådløs/fiberløs forbindelse - intet behov for at grave. Så MON IKKE de 50+ fuldtidsboliger på Anholt kunne klare sig med trådløs ? Og hvis relevante selskaber har overpris for 200 MB/måned, så kunne det vel løses ? Hundredevis af millioner finernet gravet ned i sandet lyder som dårligt tænk !

MEN dette siger IKKE, at mere befolkede områder IKKE bør få en støtte- hvis det ikke kan være anledes.